Hvidovre Kommunes Ældrepolitik



Relaterede dokumenter
HVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK I HOLBÆK KOMMUNE

Senior- og værdighedspolitik

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

Senior- og værdighedspolitik

Værdighedspolitik FORORD

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Forsidebillede: Andreas Bro

Senior- og værdighedspolitik

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv

Værdighedspolitik

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Det gode liv for ældre. Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND. Albertslund Kommunes værdighedspolitik

ÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Det gode og aktive hverdagsliv

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

FREDERICIA KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK RESPEKT, LIGEVÆDIGHED, DIALOG OG SAMARBEJDE

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Værdighedspolitik. Proces FORORD

ALLERØD KOMMUNE ÆLDREPOLITIK

ÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

DEMENS POLITIK

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

VÆRDIGHEDSPOLITIK

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ ÆLDRE- POLITIK. Et værdigt og aktivt liv

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019.

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Godkendelse af Aalborg Kommunes Værdighedspolitik

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

VÆRDIGHEDSPOLITIK. Vejle Kommune 2019

Transkript:

Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013

Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken... 10 2

Forord Udarbejdes i forbindelse med udgivelse af politikken. 3

Politikkens indhold Ældrepolitikken bygger på et positivt menneskesyn som ligger til grund for politikkens tre værdier: medmenneskelighed, tryghed og værdighed. Med udgangspunkt i værdierne beskriver politikken fire områder, som Hvidovre Kommune vil have særlig opmærksomhed på i forhold til ældre borgere: kommunikation, aktiviteter, sundhed og boliger. Det er områder, som er fundet og udvalgt gennem samtale med borgere, pårørende og medarbejdere på ældreområdet. Figuren ovenfor viser, at politikken skal forstås som en sammenhængende ramme af et positivt menneskesyn, grundlæggende værdier og centrale indsatsområder. 4

Et positivt menneskesyn Ældrepolitikkens positive menneskesyn sætter fokus på det enkelte menneskes muligheder og styrker og på det fælles ansvar og samspil mellem den ældre, familie og venner, kommunens medarbejdere og frivillige. Det betyder at: vi i fællesskab udvikler velfærd og trivsel vi samarbejder og taler sammen som ligeværdige vi har fokus på faglig kvalitet vi skaber et fælles realistisk billede af, den fremtid vi ønsker vi finder konstruktive løsninger sammen vi skaber sammenhænge mellem de forskellige tilbud og den støtte, den enkelte får fra kommunen og frivillige 5

Værdierne Medmenneskelighed er, når vi tager hånd om hinanden. Det betyder, at vi er tolerante over for hinanden, viser interesse for hinanden og drager omsorg for hinanden. Med udgangspunkt i hvordan den ældre har det, og hvilke behov han eller hun har, samarbejder den ældre og kommunen om at finde løsninger. Det er vigtigt, at det enkelte menneske bliver set, hørt og forstået. I et bredere perspektiv er medmenneskelighed også at deltage og engagere sig i samfundslivet og bidrage til udviklingen i kommunen. Tryghed er et af de mest fundamentale behov i vores liv. Der er stort fokus på tryghed og trivsel i alle aldre. Det er en vigtig del af et trygt liv, at man har mulighed for at få den rette hjælp og støtte, når man har brug for det. Det forudsætter faglig kvalitet at kunne yde den rigtige hjælp og støtte. Det er også en forudsætning, at de forskellige former for hjælp bliver koordineret sådan, at den ældre oplever en god samlet hjælp. For at vi også i fremtiden kan bevare denne tryghed, er det vigtigt, at vi alle i fællesskab tager ansvar for, at der er hjælp og støtte nok til alle, der har behov. Det betyder bl.a., at vi sammen skal arbejde aktivt med hjælp til selvhjælp, når det kan lade sig gøre. Værdighed er afsættet for det gode liv. Det betyder bl.a., at kommunen giver den ældre en ordentlig og korrekt behandling med respekt for den enkeltes ret til selv at bestemme. Det er helt individuelt, hvad et godt liv er, og derfor må kommunen være fleksibel i sine ydelser og tilbud, samtidig med at den ældre så vidt muligt tager ansvar og selv går i spidsen for at skabe et godt liv. Værdighed handler om at give den nødvendige omsorg og pleje på en værdig måde - også ved livets afslutning. 6

Indsatsområderne Kommunikation - klar og tydelig Samtale har afgørende betydning for samarbejdet mellem den ældre borger, familie og venner, kommunens medarbejdere og frivillige. Det er gennem samtalen, vi skaber kontakt til hinanden. Den enkelte borger skal føle sig tryg i samtalen. Det er vigtigt at være tydelig i sine budskaber, og det er vigtigt, at samtalen er respektfuld og ligeværdig. Det skaber tryghed hos den enkelte at vide, hvad der kan forventes og hvilke muligheder og begrænsninger, der er i de kommunale tilbud. Digital kommunikation bliver mere omfattende i kontakten til kommunen. Det er derfor vigtigt at tage hensyn til at ikke alle er lige fortrolige med it. Målsætninger Hvidovre Kommune vil arbejde for: at understøtte en åben, imødekommende og ligeværdig samtale mellem den ældre og kommunens medarbejdere at sproget og måden der kommunikeres på tager højde for målgruppen at sikre en let og overskuelig adgang til information om de kommunale tilbud til ældre at sikre, at ældre kan få vejledning og støtte til den digitale kommunikation med offentlige myndigheder 7

Aktiviteter - samvær og fællesskaber Fælles aktiviteter kan bidrage til samvær og glæde. Den medmenneskelighed, der er i de fællesskaber kan modvirke ensomhed og savn. Hvidovre har allerede et rigt foreningsliv og netværk, som borgerne kan benytte efter lyst og behov. Det er vigtigt at disse fællesskaber er åbne og imødekommende, så flere får lyst til at deltage og alle føler sig velkomne. Målsætninger Hvidovre Kommune vil arbejde for: udviklingen af nye initiativer, så aktiviteterne passer til det, der løbende efterspørges. at udbrede kendskabet til de nuværende aktiviteter og understøtte rammerne for aktiviteter i samarbejde med foreningerne og borgere at fastholde og udvikle frivillige netværk og sikre, at det frivillige foreningsliv kommer i spil, da det kan bidrage til en bred vifte af aktiviteter 8

Sundhed - fælles ansvar Der er mulighed for at leve et aktivt, værdigt og sundt liv i Hvidovre uanset alder. Sundhed er ikke blot fravær af sygdom men handler om at have det godt fysisk, socialt og mentalt. Mange borgere lever også et sundt og aktivt liv, på trods af sygdom. Ved en fælles indsats og samarbejde mellem kommune, borgere, foreninger og frivillige kan vi øge mulighederne for en sund og aktiv tilværelse som ældre og mindske den sociale ulighed i sundhed. Målsætninger Hvidovre Kommune vil arbejde for: at fremme sundhed og forebygge sygdom at videreudvikle og informere om alle de tilbud om hjælp til en sund livsstil og positive fællesskaber, der er i Hvidovre at yde aktiv hjælp, så den ældre har mulighed for at genvinde tabte færdigheder at sikre tryg og værdig pleje til borgere, som ikke kan klare sig selv, og sikre at hjælpen tager udgangspunkt i den enkelte borgers liv og livshistorie 9

Boliger - fleksibilitet og muligheder Boligen er væsentlig for den enkeltes følelse af at kunne leve et trygt, værdigt og selvstændigt liv. En velegnet bolig kan være afgørende for ens liv og hverdag. Det har betydning, hvor boligen ligger, og indretningen skal afspejle den ældres behov og muligheder. Det er vigtigt i tide at overveje sin fremtidige boligform, og i det omfang det er muligt, flytte til en bolig, der passer til ens behov. Målsætninger Hvidovre Kommune vil arbejde for: at have forskellige boliger, der passer til borgere med forskellige behov. at inddrage ny teknologi, som understøtter ældres mulighed for at fortsætte et liv, hvor man er mindst muligt afhængig af andre. at tilbyde ældre, der ikke længere kan klare sig i egen bolig, en anden bolig, der passer til ældres behov. Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken Ældrepolitikken er udarbejdet i et samarbejde mellem Kommunalbestyrelsen, medarbejdere på ældreområdet, Ældrerådet og andre interessenter. Denne ældrepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. xx.xx.2014. Ældrepolitikken sætter den overordnede retning for arbejdet med og for ældre i Hvidovre Kommune. Hvidovre Kommune sikrer menneskelighed, tryghed og værdighed for kommunes ældre borgere. Der vil løbende blive evalueret på de forskellige tilbud og indsatser på ældreområdet. Ældrepolitikken er en selvstændig politik, men skal ses i sammenhæng med nuværende og kommende politikker i kommunen samt kvalitetsstandarderne på ældreområdet. 10