Lydighed må være frivillig, den må ikke være



Relaterede dokumenter
De svage og ringe i Kirken

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Indledning. Personligt studium. Undervisning baseret på denne bog

JESU KRISTI EVANGELIUM

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

Prædiken til søndag den 25. maj Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

2. Søn.e.h.3.k. d Johs.2,1-11.

Juledag d Luk.2,1-14.

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Pinsedag 4. juni 2017

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse.

hjælpekilder Skrifterne...2 Generalkonference...2 Tidsskrifter...3 Musik...3 Evangelisk kunst...3 Bøger, hæfter og brochurer...4 Slægtshistorie...

Lærdomme og læresætninger i Mormons Bog De studerendes læsemateriale

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

1. Juledag. Salmevalg

Sidste søndag efter H3K I 2017 Strellev 9.00, Ølgod /29 22/

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1, Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

Omsluttet af hans kærligheds arme

Septuagesima 24. januar 2016

Anvend bønnens himmelske gave

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Mange har set på fremgang udelukkende

2. påskedag 28. marts 2016

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Kapitel 8 - Følg dem, som Gud har valgt til at præsidere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

16.s.e.trin. A Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden;

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 583 // v.7 697

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap

Hvad mener I om Mormons Bog?

ÅNDENS GAVER MOD DE HÅRDE TIDER

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Grundlaget for genoprettelsen De studerendes læsemateriale

Prædiken til 16. s. e. trin. kl i Engesvang

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Kirkens historie. Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige - Oprettet: 31. oktober 2003

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

4 s i Advent. 22.dec Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION 2005

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 15,1-10.

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ /

RUNDT OM DANMARK. Individuel omvendelse gennem tro på Jesus Kristus

Der kommer et helligt lys i vore øjne og vores ansigt, når vi har et personligt forhold til vor kærlige himmelske Fader og hans Søn.

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Anden vidner sammen med vores egen and

Vor himmelske Fader elsker os og

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; ; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl Steen Frøjk Søvndal

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Ledelse af Jesu Kristi Kirke

Kapitel 7 - Et personligt og vedvarende vidnesbyrd

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Jeg bygger kirken -1

Kom og følg mig. Unge Piger 3. Undervisningsmaterialer for unge

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Mormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus - Tydelige og ypperlige ting

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Gud giv os fred i verden. Amen

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Coach dig selv til topresultater

En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag.

Juleaften. 24.dec Malmhøj kl Vium kirke kl Hinge Kirke kl Vinderslev Kirke kl.16.00

Ritualer i Foursquare Kirke København. Efterår 2016

Julen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul.

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, Joh. 6, 37

Prædiken til søndag den 14. september Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Transkript:

Rundt om Danmark BUDSKAB FRA OMRÅDEPRÆSIDENTSKABET» Den første lov! José A. Teixeira, Portugal Andenrådgiver i det europæiske områdepræsidentskab Lydighed må være frivillig, den må ikke være påtvunget, der må ikke udøves nogen tvang. Menneskene må ikke imod deres vilje blive tvunget til at adlyde Guds vilje; de må adlyde den, fordi de ved, den er ret, fordi de ønsker at gøre det, og fordi det glæder dem at gøre det. Gud glæder sig over et villigt hjerte.«1 Læren Vi kom til jorden for at vise vores villighed til at adlyde vor himmelske Faders befalinger. Vi har fået befalingerne, fordi vor himmelske Fader elsker os. Vores lydighed over for befalingerne er på den anden side et udtryk for vores kærlighed til ham. 2 Timelige og åndelige velsignelser er lovet til dem, der adlyder befalingerne, 3 og vi ved fra skriften, at Herren bereder en vej for os til at adlyde alle hans befalinger.»og det skete, at jeg, Nefi, sagde til min far: Jeg vil tage af sted og gøre det, som Herren har befalet, for jeg ved, at Herren ikke giver nogen befalinger til menneskenes børn, uden at han bereder en vej for dem, så de kan udføre det, som han befaler dem«(1 Ne 3:7). Denne lære er enkel at forstå, vidunderlig at tænke over og styrkende at efterleve. Lydighed er himlens første lov! Vi kan til slut ved lydighed opnå evigt liv eller med andre ord leve i Guds nærhed. Udfordringen Vi fokuserer til tider så meget på det verdslige, at vi glemmer at være lydige; det kan føre til en tilstand, hvor vi forsøger at leve på begge sider José A. Teixeira. Andenrådgiver i det europæiske områdepræsidentskab. af stregen. Det kan lede os til ulydighed en gang eller to og det giver os alvorlige timelige og åndelige konsekvenser. 4»Lad ingen føre jer bag lyset med tomme ord; for det er den slags, der nedkalder Guds vrede over ulydighedens børn«(ef 5:6). Opfordringen»Jesus sagde da til dem: Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er, og at jeg intet gør af mig selv; men som Faderen har lært mig, sådan taler jeg. Og han, som har sendt mig, er med mig; han har ikke ladt mig alene, for jeg gør altid det, der er godt i hans øjne «( Joh 8:28-29). Lad os følge Kristi eksempel og være hurtige til at adlyde vore levende profeters råd og gøre de enkle ting, der vil skænke os og vores familie velsignelserne fred og lykke: 1. Bed hver dag om morgenen og om aftenen. 2. Læs i skrifterne hver dag. 3. Overvær satellittransmissionen fra generalkonferencen og studér generalkonferencetalerne. Når vi gør dette, vil vi modtage råd og inspiration til, hvordan vi klarer livets udfordringer, og vi vil få styrke til at forstærke vores beslutning om at modstå fristelserne hver dag. Jeg er taknemlig for vor himmelske Faders kærlighed og for den viden, jeg har om, at han ønsker at velsigne os; disse velsignelser kommer bestemt, når vi holder befalingerne. I Jesu Kristi navn. Amen. NOTER 1. Joseph F. Smith, Evangeliske lærdomme, s. 54. 2. Se Johannes 14:15. 3. Se Lære og Pagter 130:20-21. 4. Se 2 Nefi 9:27. April 2011 R1

NYHEDER Det startede med en sang Tanya Køster Unge Pigers præsident, Århus Stav I løbet af året 2010 har 30 unge piger og drenge fra Århus Stav mødtes for at øve på en ungdomsmusical med navnet»en Ny Chance«. Den blev opført på Magasinet i Odense den 20. november 2010. Her kom 421 publikummer, mens der var 41 på og bag scenen. Venskaber, talenter, sang og musik Målet med denne musical har været at styrke venskaber blandt de unge i Kirken. Styrke sammenholdet og give de unge muligheder for at udvikle talenter og egenskaber, som de måske ikke vidste, de havde. Men det har også været med fokus på musik, sang og dans. Som det står i L&P 25:12:»Sang er som en bøn til Gud.«Der kommer en indre glæde og styrke, når vi sammen gør disse ting på værdig måde. En af de unge mænd, Mads Blønd Andersen, havde selv lavet tekst og musik til sangen»hav mod«, der handler om at have mod til at hjælpe en ven. Og er det ikke lige det, som vi alle kan have brug for indimellem? Den blev sunget af vennerne i stykket. Øvet før superlørdage Til alle superlørdagene har de unge mødtes 5-6 timer før alle andre og sunget, danset, spillet musik, lavet skuespil og kulisser. Herudover har de mødtes nogle ekstra lørdage og hele weekender. De unge har virkelig styrket hinanden. Hver gang startede vi med en bøn og åndelig tanke fra de unge selv. Musicalen»En ny chance«bliver til Ideen startede december 2008, da jeg hørte sangen»til styrke for de unge«fra en af Kirkens hjemmesider»a Brand New Year«(via»https://beta.lds.org/youth«). Den satte tanker i gang, og ideen Musicalens flotte plakat. om denne ungdomsmusical blev født. Hele 2009 blev der skrevet manuskript, helt fra bunden af. Lene Køster og jeg har brugt mange aftener sammen for at få det hele på plads og for at planlægge, hvem der kunne undervise og gøre hvad. Vi havde vor himmelske Fader med på råd hver eneste gang, og alligevel havde vi mange odds imod os. Vor Herre måtte lede os til dem, som kunne, og vi måtte hurtigt erfare, at det ikke var meget, vi kunne selv. Men ånden i musicalen har under hele året været så stærk, at dét at give op, IKKE var en mulighed. Hele oplevelsen har vidnet for os om, at når vi gør vores del i Herrens tjeneste, så gør han resten. Konferencetaler citeret i replikker Udgangspunktet har været at følge standarderne fra hæftet»til styrke for de unge«samt temaet for 2010»Vær modig og stærk«. Talen af præsident Thomas S. Monson fra Liahona i maj 2009»Må I have mod«er brugt som grundlag. Flere udtalelser fra denne og andre generalkonferencetaler bruges direkte i replikkerne. F.eks.:»Vor himmelske Faders befalinger kan der ikke forhandles om«,»selvom det, der er NORMALT, er accepteret, gør det det ikke RIGTIGT«,»Hvis nogen er snublet på rejsen, er der en vej tilbage«. De unge rådes i talen til at»være på vagt overfor ALT, der kan berøve jer evighedernes velsignelser.«det er netop det, Anna lærer i musicalen. Musicalen handler meget om venskab. Venskab er vigtigt, og nogle gange sårer vi vores venner. Vi kan tilgive, blive tilgivet, både af hinanden og af Gud. Forsoningens budskab skinner igennem i musicalen, gennem muligheden for omvendelse. Om dét at være ung i dag Anna og Martin er vokset op sammen i Kirken og har et stærkt venskab. De er begge 17 år. Efter Annas far døde har hun forandret sig, og hun er bitter på Gud over, at han har ladet hendes far dø. Hendes mor ser problemerne og forandringen hos Anna, men har sin egen sorg og ved ikke, hvordan hun skal hjælpe sin datter. Anna trækker sig gradvist længere og længere væk fra principperne i»til styrke for de unge«, fra aktiviteter i Kirken og alt, hvad hun har lært om sandheden hele sit liv. Hun kaster al sin energi på sin store interesse: Dans. Anna får et fristende tilbud fra en kendt, talentfuld danser, som vil have hende med til London for at være hans partner i en stor forestilling. Men alting har sin pris, og Anna bliver viklet ind i et miljø, som er meget anderledes end det, hun kender hjemmefra. Et miljø fyldt med fristelser. Anna vælger at følge sin drøm til London, og inden hun rejser, når hun at såre sine virkelige venner. Men omsider indser Anna, at ikke alt, der glimter, er guld, og finder vejen tilbage til Gud, Kirken og til Martin. Med Herrens hjælp lykkedes det Jeg ønsker blot at bære mit vidnesbyrd, om vor himmelske Faders uendelige kærlighed til alle hans børn. Jeg har mærket hele året, hvordan Herren har ledt os til at lede de unge. Jeg ved, at når Herren beder os om noget i en kaldelse, vi har, som ser umulig ud for os, kan vi vælge at lade være, eller vi kan stole på Herrens hjælp. Alt er muligt, når Herren beder os om det. Flere ting i musicalen virkede ikke for os før 1½ time inden forestillingen. Vi bad sammen på scenen og stolede på, at Herren måtte gøre det, vi ikke kunne. Jeg vidner om, at det gjorde han. Jeg vidner om, at vor himmelske Fader udfører mirakler her på jorden alle steder, hvor det er hans vilje. Tak for den store indsats Jeg takker alle de unge for deres indsats og deres store eksempel, og for de voksne medhjælpere, som har givet af deres tid og ressourcer for Kirkens ungdom. Det er en velsignelse at tjene Herren, og at være sammen med de unge og mærke deres ånd virke iblandt os. Må vi altid huske, at vi alle kan få en ny chance. En scene fra den flotte musical. Fra en ung deltagers synspunkt Daniella Århus Menighed En gruppe unge og voksne fra Århus Stav har i et år arbejdet på et stort projekt en musical skrevet af Lene Køster og Tanya Køster. Musicalen kom til at hedde»en ny chance«, og efter mange timer med at øve replikker, sange, dansetrin, sy kostumer, lave kulisser m.m. kunne vi som deltagere lørdag, den 21. november 2010 på Magasinet i Odense, vise det, vi havde arbejdet på. Om en ung piges valg»en Ny Chance«handler om en pige ved navn Anna. Anna er en sidste dages hellig ung pige og en talentfuld danser. Dansen kræver mere og mere af hendes tid, og resultatet bliver, at hun kommer til færre og færre kirkeaktiviteter og tilbringer mindre og mindre tid sammen med sin familie og sine nære venner. Da Anna pludselig får et tilbud om at komme til London og danse med den berømte Chris Cope, vælger hun at følge sin store drøm om at blive danser. Er dette det rigtige valg for hende, og hvilke konsekvenser får det for Anna? Stykket handler blandt andet om, hvordan en ung piges tro sættes på prøve, det handler om at træffe de R2 Liahona April 2011 R3

NAVNENYT rigtige valg og om styrken ved evangeliet og rigtige venner. Vær modig og stærk Temaet for Unge Mænd og Unge Piger i 2010 var»vær modig og stærk«( Josva 1:9), og for at holde ud til enden må vi være modige og stærke. Historien i musicalen»en Ny Chance«fortæller på en god måde, hvad det vil sige at være modig og stærk, og beskriver en situation, som vi nok alle kan forholde os til. Vi stilles alle over for svære valg, vi gennemgår alle prøvelser og udfordringer i livet. Og for at blive på den rette sti samt opnå livets mål om at holde ud til enden og nå tilbage til vor himmelske Fader må vi være modige og stærke. Stærke oplevelser for gruppen og den enkelte At være med i opførelsen af denne musical har været en fantastisk oplevelse, og jeg er så glad for, at jeg meldte mig. Jeg har lært nye mennesker at kende og har fået styrket venskaber. Vi har arbejdet med at være stærke og er blevet styrket i tro og modighed, både på et personligt plan og som gruppe. Det har været dejligt at opleve, hvordan alle har hjulpet og støttet hinanden igennem denne proces. Vi har haft mange sjove timer sammen, gennemgået mange udfordringer sammen, rykket personlige grænser og været vidner til mange små og store mirakler undervejs. Gruppebillede af de unge deltagere. Glad for at have været med Som Herren siger i L&P 60:13:»Du skal ikke drive tiden væk, ej heller skal du grave dit talent ned, så det ikke bliver kendt.«og ligeledes fortælles det i lignelsen om de betroede talenter, at vi bliver velsignet for at dele vore talenter. Jeg er taknemmelig for, at jeg kunne være med til at dele denne oplevelse med andre unge og voksne, og derefter opleve velsignelserne ved at fremføre det, vi har arbejdet på. Det har været en super oplevelse, som jeg aldrig vil glemme. En oplevelse, der er god at huske tilbage på, hvis man får det svært. Det har styrket mig og mit vidnesbyrd meget. Hvad sagde publikum? et udpluk Samlet af Tanya Køster Unge Pigers præsident, Århus Stav Voksent medlem af Kirken:»Jeg havde kuldegysninger ned af ryggen så mange gange FLOT musical.«flere unge, som ikke er medlemmer af Kirken:»Det der seminar skal vi have fundet ud af, hvad er for noget.«en far til en datter, som ikke er medlem af Kirken:»Min datter sagde, at scenen med drømmen var lige som hende selv, der kæmpede mellem det gode og dårlige. Nu kunne hun rigtig se det.«musicaldeltager:»det er ikke kun et godt show, der er kommet ud af det. Men også nye venskaber og en masse godt samarbejde.«flere forældre til unge i Kirken udtrykte følgende:»det var netop deres barn stykket handlede om, og det gav dem styrke og håb. De var meget rørte.«ung pige, medlem af Kirken:»Jeg er taknemlig for at have set denne musical, det har styrket mit vidnesbyrd rigtig meget. Det har sat tanker i gang for mit eget liv, og det er gået op for mig, hvor vigtigt det er at komme i kirken.«ung, ikke medlem af Kirken:»Kan jeg få en cd med musikken på?«medlem, som ikke så musicalen:»jeg kan høre fra mange andre, at jeg er gået glip af noget stort. Laver I den ikke igen?«foto: METTE PAULSEN OG CREIG DIMOND Tempelpræsidentskabet i Templet i København M. B. Dalsgaard Redaktionen I november 2010 blev der foretaget yderligere kaldelser til tempelpræsidentskabet for Templet i København, nemlig Johan Stenholm Koch og Lisa Koch samt Inge Karin Ilskov og Karl Ove Ilskov. Johan Stenholm Koch som 1. rådgiver og Karl Ove Ilskov som 2. rådgiver til tempelpræsident Hans Hjort Nielsen, og Lisa Koch samt Inge Karin Ilskov som assistenter til tempelpræsidentinde Ellen Haibrock. Herefter følger en artikel med en invitation til at komme til templet, skrevet af 1. rådgiver Johan Stenholm Koch. Tempelpræsidentskabet, fra venstre: Johan Stenholm Koch, Lisa Koch, Hans Hjort Nielsen, Ellen Haibrock, Inge Karin Ilskov og Karl Ove Ilskov. I templets skygge Johan Stenholm Koch Rådgiver i tempelpræsidentskabet, København Da jeg i 1998 modtog et telefonopkald fra Frankfurt, som meddelte mig, at Priorvej 12 skulle bygges om til et tempel, blev jeg meget begejstret, da Danmark er et af de meget få lande i verden, som er helt dækket af stave, og nu skulle vi så også have et tempel. Hermed kunne vi ikke opnå større velsignelser for vores land, ud over fortsat at kunne blive så mange medlemmer, at vi kunne deles og blive flere stave. Templets beskyttende skygge Men den velsignelse, det var at skulle have et tempel i vores midte, var vidunderlig. Det ville være muligt, forholdsvis hurtigt at komme der, uanset hvor vi boede i landet, og det ville være billigere og dermed åbne muligheden for hyppigere besøg. Hvilket mange også gjorde sig tanker om, og allerede på dette tidspunkt planlagde at gøre, når templet på et tidspunkt stod færdigt, var indviet og taget i brug. Nu kunne landet blive velsignet ved Herrens tilstedeværelse i templet og dermed kunne hele Danmark blive velsignet og beskyttet. Og ligesom vi, når solen skinner varmt, nyder at kunne gå ind i en sval skygge, kunne vi nu nyde templets beskyttende skygge. Hvilken skygge ikke kun faldt lige omkring bygningen, men faldt på alle, der ville søge denne tryghed og sikkerhed, ikke kun mod solens stråler, men mod den verden vi lever i. Lyset fra templet når ud Templet har nu været i gang i over 6 år, og det besøges flittigt af mange søskende, men desværre var det på et tidspunkt nødvendigt at aflyse sessioner om tirsdagen, grundet manglende besøg, ligesom der er mange dage, hvor der kun er få eller ingen besøgende. Dette bekymrer mig, og jeg håber og beder til, at det vil ændre sig. For nok kan vi nyde godt af, at R4 Liahona April 2011 R5

templets beskyttende skygge falder på os, men vi kan også glæde os over lyset fra templet, som når ud til den fjerneste afkrog af tempeldistriktet og skinner på os. Kom til templet Jeg vil derfor gerne invitere søskende, som befinder sig i den beskyttende skygge, til at komme ud i og glæde sig over lyset og lade det fylde sig, og til at være med til at udføre det arbejde, som Joseph Smith sagde, var det vigtigste arbejde for det enkelte medlem, nemlig»at søge efter sin slægt og gøre det stedfortrædende arbejde i Herrens tempel for dem.«og selvom man skulle have gjort alt det nødvendige for sin egen umiddelbare afdøde familie, så er der tusinder, som stadig venter på at det bliver gjort for dem. Vi bliver aldrig færdige med dette kærlighedsarbejde, hvorfor jeg vil invitere alle medlemmer til altid at have en gyldig tempelanbefaling og til at benytte den, så ofte de har mulighed for det. Åndeligt forædlende Templet er Herrens hus, og vi er alle altid velkomne til at gæste det og nyde hans nærvær der. Præsident Spencer W. Kimball opfordrede alle medlemmer til altid at have en gyldig tempel anbefaling og til at benytte den mindst 1 gang om måneden. Præsident Packer skriver i hæftet Det hellige tempel:»der findes intet værk, der beskytter denne kirke mere end tempeltjenesten og den slægtsforskning, som støtter dette. Intet værk er mere åndeligt forædlende. Intet andet værk giver os større styrke. Intet værk kræver større mål af retskaffenhed. Vores tjeneste i templet er et værn og et skjold og en beskyttelse for os, både individuelt og som et folk. Derfor, kom til templet, kom og kræv jeres velsignelser. Det er et helligt værk.«for DE YNGRE: MIT YNDLINGSSKRIFTSTED» Herrens dybe og inderlige kærlighed Jessica, 16 år Aalborg Menighed Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du satte der, hvad er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det?«(salmerne 8:4) Jeg elsker dette skriftsted, for selvom det ikke umiddelbart åbenbarer enorme hemmeligheder for os, så udtrykker det alligevel så meget! Det understreger Guds uendelige almægtighed, ydmyger mennesket, afspejler den kæmpe taknemmelighed til vor himmelske Fader, som vi burde have, og viser ikke mindst Jessica fra Aalborg Menighed. Herrens dybe og inderlige kærlighed til os som sine guddommelige sønner og døtre. MISSIONÆRER Nyligt udsendte missionærer Fra Danmark er følgende medlemmer kaldet til at tjene en mission: Heidi Hjarup Andersen Frederiksberg Menighed, Københavns Stav tjener i USA, Salt Lake City Temple Square Mission. FOTO: HEIDI HJARUP ANDERSEN Jens-Jacob Herhjulf Simonsen Odense 1. Menighed, Århus Stav tjener i USA, Utah Ogden Mission Spanish Speaking. FOTO: BELVA WILBERG FOTO: EMBER JENSEN HJÆLPENDE HÆNDER Jul på Nørrebro Cecilia Andersen Unge Pigers præsident, Ballerup Menighed Lørdag den 4. december 2010 overbragte Hjælpende Hænder i Ballerup Menighed 50 kasser med julehjælp til Pia Ebbesen fra Mødrehjælpen på Nørrebro i København. Støtter op om Mødrehjælpens arbejde I samarbejde med de øvrige sponsorer, heriblandt Lego, Tivoli, Trygfonden og Novo, har Ballerup Menighed gennem flere år aktivt støttet op om det store arbejde, som Mødrehjælpen gør på Nørrebro. Unge piger og ældster i samarbejde De unge piger i menigheden var endnu engang primus motor for indsamlingen, og ældsternes kvorum, under ledelse af præsident Ringheim, stod for at fragte de mange kasser med madvarer og andre gode sager. Samarbejdet vil fortsætte i 2011. Nicolas Ringheim overdrager de 50 kasser med julehjælp til Pia Ebbesen fra Mødrehjælpen. Skriv til lokalsiderne Artikler til lokalsiderne»rundt om Danmark«er altid velkomne. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og afkorte artiklerne. Offentliggørelsen af tekster og fotos afhænger af deres relevans, kvalitet og den tilgængelige plads. Indsend venligst mellem 75-250 ord. Skriv venligst tydelig afsender, samt hvilket af lokalsidernes områder du skriver til. Følgende områder modtager artikler: Nyheder, Hjælpende hænder, For de yngre: Mit yndlingsskriftsted, For de lidt ældre: Min tjeneste i Kirken, Forrådstip samt SDH-nyheder på nettet. Vær opmærksom på, at der går minimum 3 måneder fra modtagelse til udgivelse. Redaktør Mie B. Dalsgaard Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige Att.: Mie B. Dalsgaard Låddenhøj 123 4000 Roskilde E-mail: LiahonaDK@gmail.com December 2010 Juni 2012. December 2010 December 2012. 6 Liahona April 2011 R7 FOTO: MICHAEL OLSEN KONTAKT OS

SDH-NYHEDER PÅ NETTET Ny lds.org hjemmeside Anne Eriksen Amager Gren www.lds.org Kirkens officielle amerikanske hjemmeside. Kirken har lavet en ny hjemmeside med forskellige ændringer og tilføjelser, for at forbedre funktionaliteten. På nedenstående links kan man læse om nogle af de nye tiltag, og hvordan de kan hjælpe med at finde oplysninger om de emner, som man ønsker at vide mere om. http://lds.org/pages/ new-and-old-lds-org? http://lds.org/pages/ learn-about? www.mormon.dk Kirkens officielle danske hjemmeside. www.mormon.dk www.youtube.com/ LDSPublicAffairs Se korte indslag om begivenheder i Kirken rundt omkring i verden. www.youtube.com/user/ MormonMessages Se taler fra generalautoriteterne samt korte videoer om evangeliske principper. www.youtube.com/user/ mormon Korte, opbyggende fortællinger om forskellige medlemmer af Kirken. 8 Liahona Byron Elton er et af de medlemmer du kan finde på YouTube. EUROPE AREA (DANISH)