Kultur- og Fritidsafdelingen 13. maj 2013 Forslag Rammeaftale mellem Silkeborg Kommune og Fonden Musik- og Teaterhuset, Silkeborg som grundlag for kommunalt tilskud til drift af Jysk Musik & Teaterhus, Silkeborg i perioden 1.1.2014-31.12.2017 Indhold: Baggrund/status Formål med rammeaftalen Rammeaftalen Evaluering og rammeaftale for 2018-2021 Baggrund/status Fondens formål i henhold til vedtægterne er opførelse og drift af et musik- og teaterhus i Silkeborg, for heri at kunne tilbyde gode rammer for kulturelle arrangementer, møder, konferencer og kongresser. Fonden Musik- og Teaterhuset, Silkeborg varetager både opgaverne som ejer af huset og den daglige drift af Jysk Musik- og Teaterhus. Husets direktør varetager den daglige ledelse, herunder ansvaret for arrangementsdelen. Fonden ledes af en bestyrelse på op til 9 medlemmer, heraf udpeger Silkeborg Byråd 2 medlemmer og et medlem udpeges af Silkeborg Kulturråd. Huset, der ejes af Fonden Musik- og Teaterhuset, Silkeborg, indeholder udover Jysk Musik- og Teaterhus lokaler, der er udlejet til Silkeborg Kommune med fremleje til Silkeborg Kulturhistoriske Museum til brug for Papirmuseet Bikuben samt Restaurant 1 a og Cafe 1. Række, der er bortforpagtet til Radisson Blue Hotellet. 1
Forretningsplanen for Jysk Musik- og Teaterhus - vedtaget i bestyrelsen i 2007 Husets profil er: 1. Jysk Musik- og Teaterhus er et multihus, som skal danne rammen om koncerter, underholdning og teater og udfylde funktionen som møde-/konferencested for firmaer og institutioner, både lokale, nationale og internationale. 2. I Jysk Musik- og Teaterhus skal forestillingerne gerne opleves af et stort publikum og tiltrække såvel kommunens borgere som borgere udefra. 3. Der tilstræbes en maksimal udnyttelse af huset med hovedvægt på det kulturelle område. 4. Jysk Musik- og Teaterhus skal gennem egen arrangementsvirksomhed sikre, at der tilbydes væsentlige og alsidige kulturarrangementer, herunder gerne internationale begivenheder. Det tilstræbes endvidere, at der omkring Jysk Musik- og Teaterhus etableres et skabende miljø i forbindelse med tilblivelse af forskellige forestillinger. 5. Jysk Musik- og Teaterhus skal kunne tilbyde et højt professionelt niveau både servicemæs-sigt, teknisk og kunstnerisk. Husets eget repertoire/egne arrangementer skal være af følgende karakter: forestillinger/koncerter, der henvender sig til et bredt publikum smalle kunstneriske forestillinger med begrænset publikumsgrundlag store shows med risiko for negativ indtjening udstillinger foredrag Husets arrangementstyper er: éngangsforestillinger: koncerter, shows, teater musicals, revyer forestillinger med kortere eller længere spilleperiode koncerter, der forløber hen over en periode foyerarrangementer med gratis entré Formål med rammeaftalen Silkeborg Kommunes nuværende driftstilskud udgør ca. 57% af de samlede udgifter til driften, finansielle omkostninger og afskrivninger. Tilskuddet er dermed afgørende for husets drift. Silkeborg Kommune vil med aftalen sikre Fonden et økonomisk grundlag i aftaleperioden på 2014 tilskudsniveau og dermed give mulighed for at planlægge og iværksætte initiativer, der rækker over en flerårig periode. give mulighed for at sikre udvikling både driftsøkonomisk og arrangementsmæssigt. sikre grundlag for fortsat afvikling/nedbringelse af gældsforpligtelser. sikre grundlag for styrkelse af arrangementsdelen med en stigning i udlejning både til kulturarrangementer og konference- og mødevirksomhed. give Fonden mulighed for at fastholde og øge det brede kulturlivs muligheder for at benytte huset til ikke kommercielle arrangementer. 2
Rammeaftalen Silkeborg Kommune og Fonden er enige om at husets forretningsplan, som den er vedtaget af bestyrelsen i 2007, er grundlaget for husets virksomhed og videreudvikling, og dermed fastlægger de overordnede retningsliner for bl.a. arrangementsplanlægning, prispolitik, indgåelse af partnerskaber i forbindelse med produktioner i huset og særlige økonomiske vilkår for det brede kulturlivs muligheder for at benytte huset til ikke kommercielle arrangementer. Det brede kulturlivs muligheder for at benytte huset til ikke kommercielle arrangementer Fondens bestyrelse skal sikre foreninger, institutioner og skoler fortsat mulighed for at benytte huset til kulturarrangementer med offentlig adgang på særlige økonomiske vilkår. Silkeborg Kommune og Fonden er enige om at huset i videst muligt omfang skal være åbent for det brede kulturlivs kulturarrangementer efter overordnede retningslinier udstukket af Fondens bestyrelse og administreret af husets daglige ledelse. Silkeborg Kommunes lån Silkeborg Byråd har bevilget Fonden lån på i alt 24,5 mio. kr. Heraf er 19,5 mio. kr. bevilget som rente- og afdragsfrie lån. Lån på 5 mio. kr. er bevilget med rentefrihed til 1. januar 2016 og afdragsfrit til 1. januar 2019. Der beregnes renter med den til enhver tid gældende diskonto + 2%. Renteomkostningen vil fra 1. januar 2016 med en diskonto p.t. på 0 som minimum udgøre 100.000 kr. årligt. Det bevilgede låns vilkår ændres således, at lånet henstår rentefrit til 1. januar 2018 og afdragsfrit til 1. januar 2021. Prioritetsgæld Udvikling i gældsforpligtelser 1.000 kr. R2010 R2011 R2012 B2013 Prioritetslån pr. 31.12. 33.316 32.677 31.991 31.303 Afdrag 633 639 685 688 Renteudgifter 1.488 1.175 1.150 1.250 Renteomkostningen forventes således at belaste det endelige driftsresultat i 2013 med 1,3 mio. svarende til en gennemsnitlig renteomkostning på 4%. Renteomkostningen skal ses i lyset af det p.t. meget lave renteniveau. Jysk Musik- og Teaterhus blev taget i brug april 2004. Det økonomiske grundlag for husets opførelse og drift var Rammeaftale af 20. marts 2000 indgået mellem Silkeborg Kommune og Fonden Musik- og Teaterhuset, Silkeborg samt tillæg af 6. april 2001 til rammeaftalen. Begrundet i, at Silkeborg Kommune ikke var interesseret i, at Fonden på sigt havde gældsforpligtelser, der belastede den daglige drift gav Silkeborg Kommune i aftalen tilsagn om på forfaldstidspunktet at yde et rente- og afdragsfrit lån til indfrielse af lån fra Århus Amts Udviklingsfond på i alt 13 mio. kr. Dette tilsagn blev indfriet af Byrådet 23.11.2009. 3
Afvikling af gældsforpligtelser Gennem bevilling af rente- og afdragsfrie lån over en 4-årig periode til indfrielse af prioritetslån vil Silkeborg Kommunes driftstilskud kunne nedbringes jfr. nedenfor med ca. 1 mio. kr. Alternativ bevilling af rentefrie lån med afdragsforpligtelse på 600.000 kr. årligt. 1.000 kr. 1. år 2. år 3. år 4. år Rente- og afdragsfrit lån 6.000 6.000 6.000 6.000 Prioritetslån pr. 31.12. 25.303 19.303 13.303 7.303 Renteudgifter 1.012 772 521 292 Nedsættelse af driftstilskud 238 478 729 958 Med baggrund i Silkeborg Kommunes oprindelige ønske om at husets drift ikke belastes af gældsforpligtelser er det hensigten, at muligheden for at nedsætte Silkeborg Kommunes driftstilskud gennem bevilling af rente- og afdragsfrie lån/rentefrie lån analyseres og besluttes forud for indgåelse af rammeaftale for perioden 2018-2021. Budget, regnskab og statistik Fonden indsender budget for det kommende kalenderår til Silkeborg Kommune senest i december året forud. Fonden indsender årsregnskab med revisionsprotokollat til Silkeborg Kommune primo juni. Relevant statistik, der følger udviklingen i udlejning fordelt på arrangørgrupper samt besøgstal vedlægges årsregnskabet. Budget, årsregnskab og statistik forelægges Kultur- og Fritidsudvalget til orientering. Driftstilskud Silkeborg Kommune giver tilsagn om følgende direkte tilskud i aftaleperioden, idet det bemærkes, at de enkelte års tilskud forudsætter godkendelse ved hvert års budgetlægning. Silkeborg Kommune yder Fonden et årligt driftstilskud på 6,740 mio. kr. i perioden 2014-2017, heri sikring af det brede kulturlivs muligheder for at benytte huset til ikke kommercielle arrangementer på særlige økonomiske vilkår. Tilskuddet tillægges ved hvert års budgetlægning KLs vægtede løn- og prisstigning, første gang ved budgetlægningen for 2015. Evaluering og rammeaftale for 2018-2021 Rammeaftalen evalueres primo 2017 med henblik på aftale for perioden 2018-2021. Med baggrund i Silkeborg Kommunes oprindelige ønske om at husets drift ikke belastes af gældsforpligtelser er det hensigten, at muligheden for at nedsætte Silkeborg Kommunes driftstilskud gennem bevilling af rente- og afdragsfrie/rentefrie lån analyseres og besluttes forud for indgåelse af rammeaftale for perioden 2018-2021. Godkendt i Fonden Musik- og Teaterhuset, Silkeborg 4
Godkendt i Silkeborg Byråd 5