Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Botilbuddet Kragelund Aarhus Kommune
1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Botilbuddet Kragelund er et midlertidigt bo- og rehabiliteringstilbud i henhold til lov om social service 107. Det har eksisteret siden 1998. Botilbuddet er en del af driftsområdet for Socialpsykiatri og udsatte voksne i Århus kommune. Der bor 18 voksne beboere med forskellige psykiatriske diagnoser og problematikker. Alle beboere har egen lejlighed med køkken og badeværelse. De 12 af lejlighederne er fordelt på 2 etager i samme hus, hvor der også er fælles køkken- alrum og stue. De sidste 6 lejligheder ligger i et hus beliggende overfor. Der er døgndækning på Kragelund. Der er en sovende medarbejder fra kl 23:00 til kl 08:00, der kan tilkaldes ved behov. På Kragelund er der ansat sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere, ergoterapeuter og psykomotorisk terapeut. 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Driftsområdet for Socialpsykiatri og udsatte voksne tilbyder ydelser til mennesker over 18 år med sindslidelser. Driftsområdet for Socialpsykiatri og udsatte voksne har kontakt til borgere med mange forskellige typer af sindslidelser. I den tilknyttede gruppe af sindslidende ses ligeledes variationer inden for hver enkelt sygdomskategori. Der er stor variation i sygdommens sværhedsgrad og variation i den medicinske og psykoterapeutiske behandlings effekt. Der tilbydes hjælp, omsorg og støtte til personer, samt optræning af sociale og praktiske færdigheder til borgere, der har behov herfor grundet nedsat psykisk funktionsevne. Sindslidelser kan for nogle mennesker medføre aparte social adfærd, ønske om social isolation eller grænseoverskridende adfærd. Nogle mennesker søger at dulme deres symptomer med indtagelse af alkohol og euforiserende stoffer, hvilket kan føre til at borgerens situation yderligere kompliceres af et misbrug. 2/6
Sindslidelser kan få mennesker til fysisk at skade sig selv, så den påførte smerte overdøver sygdommens pinsler eller i den yderste konsekvens afslutter dem. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger kan udspringe af borgerens psykiatriske lidelse og de symptomer der typisk er tilknyttet disse. Der er tilknyttet borgere med skizofreni, angsttilstande, psykoser, depression, selvskadende adfærd, spiseforstyrrelser med flere. Den psykisk syge borger har ofte problemstillinger knyttet til mestring af sygdom, kontrol over behandling og handlingsstrategier i forhold til lidelsen. Det kan også være sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til psykosociale og eksistentielle områder, herunder mestring og håndtering af almenmenneskelige livsvilkår. Der er problemstillinger knyttet til kriser, ensomhed, misbrug osv. Sygeplejens fokus i beboerens recoveryproces er det sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende. Indsatsen afhænger er beboerens egenomsorgsevne, ressourcer og formåen på det tidspunkt, hvor sygeplejen skal ydes. Omdrejningspunktet for sygeplejen er relationsarbejdet, samvær og fælles aktiviteter med udgangspunkt i beboerens ønsker og drømme. Der kan være mangeartede sygeplejeopgaver knyttet til mennesker med en psykisk lidelse med udgangspunkt i den gode relation såsom samtale, skærmning, realitetsorientering, stressreduktion, medicinsk behandling, vejledning, kompenserende indsats, motivationsarbejde, aktiviteter og støtte i sociale sammenhænge Mange af beboerne har sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til fysiologiske behovsområder som eksempelvis ernæring, fysisk aktivitet, døgnrytme og ADL. Der er specielle sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til arbejdet med sindslidende med anden etnisk baggrund. I socialpsykiatrien foregår der en kontinuerlig vurdering af hvordan opgaverne løses bedst. Det vurderes, hvilke opgaver der kan uddelegeres, hvilke opgaver der kan løses individuelt i forhold til den enkelte. Metoder i klinisk praksis Beboeren skal som udgangspunkt for tilknytning til Botilbuddet Kragelund have udarbejdet en handleplan, hvor der arbejdes med generelle og specifikke mål for forløbet. Rehabiliteringstilbuddet udformes på baggrund af den enkelte beboers mål. Det er derfor vigtigt at medarbejderen har en god relation til beboeren, således at de i fællesskab kan skabe de bedste betingelser og lægge planer for rehabiliteringsindsatsen i forhold til beboerens recoveryproces på såvel kort som lang sigt. 3/6
Relationsopbygning, observationer, kommunikation, anvendelse af sygeplejeprocessen er centrale i samarbejdsprocessen. Refleksioner over borgerens situation, samarbejdsprocessen og handleplaner gennemføres med beboeren. Planerne nedskrives og de faglige observationer og refleksioner drøftes på teammøder. Den daglige sparring med medarbejdere og beboeren betyder at der hele tiden er fagligt fokus på rehabiliteringsindsatsen og på borgerens recoveryproces. Recovery er en proces, hvor beboeren overvinder eller lærer at leve med sin sindslidelse og eventuelle psykosociale funktionsnedsættelser. Recoveryprocessen er forskellig fra person til person og kan derfor være sammensat af forskellige elementer og forskellige forløb. Processen indebærer, at den enkelte beboer arbejder med de fokusområder, som er relevante for beboeren i forhold til sindslidelsen og som er samstemt med den enkeltes psykosociale ressourcer. Rehabilteringsindsatsen gør, at beboeren får mulighed over tid at udvikle ny mening og formål med livet Medarbejdernes rehabiliteringsindsats tager udgangspunkt i faglige, professionelle og personlige holdninger, følelser, mål og roller. Disse sættes i spil i samarbejdet med beboeren i denne proces. Beboerne har individuelle behov, ønsker og drømme, men deres ressourcer og formåen til at realisere disse er ofte nedsat. Beboerens behov for støtte til recovery (at komme sig) varierer over tid. Sygeplejens fokus i beboerens recoveryproces er det sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende. Det pædagogiske arbejde med vejledning, motivationsarbejde og psykoedukation er en væsentlig del af sygeplejen. Indsatsens karakter afhænger af beboerens egenomsorgsevne, ressourcer og formåen på det tidspunkt sygeplejen skal ydes. Sygeplejen skal ydes med udgangspunkt i recoverytankegangen. Beboerens egenomsorgsevne er afhængig af sindstilstand, ressourcer, krise eller andet, som påvirker evnen til at tage vare på sig selv. Der er fokus på hvad det etablerede sundhedsvæsen kan tilbyde og i stor udstrækning hvad det komplementære sundhedsvæsen kan. Vi anvender NADA, pædagogisk massage, sanseintegration, sansestimulation og elementer fra mindfulness. Der er stor opmærksomhed på relationsarbejde samt netværksarbejde. Derfor er åben dialog en tilgang vi anvender i stor udstrækning på Kragelund. Vi ser dialogen som det vigtigste redskab for dannelse og opretholdelse af relationen. Dialogen er vigtig for samarbejdet både med det etablerede sundhedsvæsen og i høj grad det netværk den enkelte har. Ved denne tilgang er der særlig opmærksomhed på forforståelser, for at være i det dialogiske rum med det, der kommer frem lige der. Der er mange muligheder for at arbejde med klinisk lederskab i sygeplejen. Vi er organiserede i teams og den studerende forventes at tage aktivt del og involvere sig i teamarbejdet. Der er mulighed for at tage ansvar og øve samarbejde såvel monofagligt som flerfagligt. Der er mulighed for at arbejde med beboerforløb, hvor der arbejdes selvstændigt med vejledning, prioritering og organisering af de mål, som er udarbejdet mellem den studerende og beboeren. 4/6
Vi samarbejder på tværs af sektorer, psykiatrisk hospital, somatisk hospital, socialforvaltningen, center for misbrugsbehandling, praktiserende læge ect. Vi dokumenterer dagligt i CSC, hvor der også er adgang til diverse handleplaner. 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. 5/6
Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt forudsætningskrav af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i den individuelle kliniske studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 6/6