Januar 2017 Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalbor Universitet Semesterbeskrivelse for 2. semester bachelor Sundhedsteknoli forår 2017 Oplysniner om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Sundhed, Teknoli Idræt Studieordnin for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknoli Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redeørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærins- kompetencemål den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den temaramme, som de studerende arbejder under, endvidere beskrives semesterets rolle bidra til den falie prression. Semesterets tema er eksperimentel fysioli. De primære aktiviteter på semesteret taer udanspunkt i at betrate (dele af) kroppen som fysiolisk system, der iver anlednin til målbare fænomener. På semestret vil den studerende komme til at arbejde med eksperimentel fysioli både teoretisk praktisk i laboratoriet ift. måliner af forskellie bioliske sinaler. Semesterets oraniserin forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellie aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmoduler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muliheder for tværfalie samarbejdsrelationer, eventuelt æsteforelæsere andre arranementer med videre) indbyrdes hæner sammen understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. Semesteret introduceres for de studerende den første da i semesteret, hvorefter der dannes rupper i henhold til studienævnets politik for ruppedannelse (LINK). De skemalate aktiviteter består af et problembaseret projektmodul som fylder 15 ECTS plus tre obliatoriske kursusmoduler som hver fylder 5 ECTS. Kurserne afvikles primært i den første halve del af semestret, mens projektarbejdet forløber ennem hele semesteret, men i skemaet fylder projektarbejdet mest i anden halvdel af semesteret.. Lærinsmålene i studieordninen er ivet separat for projekt- kursusmoduler, men der er et naturlit samspil. Kursusmoduler danner rammer for at de studerende kan tilene si den teoretiske viden de færdiheder som direkte eller indirekte skal støtte projektmodulet forberede studerende til kommende semestre: Fysioli i teori praksis hvor studerende lærer relevant anatomi fysioli samt at måle bioliske sinaler Faenes videnskabsteori metode, hvor der er fokus på videnskabelie metoder til forsøsdesin statistisk behandlin af måledata Faet Calculus bidraer med matematisk tænknin konkrete værktøjer Viden færdiheder anvendes i projektarbejderne, hvor de studerende skal kunne måle bioliske sinaler samt behandle disse. Der arraneres desuden studiekreds i samråd med de studerende i relation til projektarbejderne. Semesterkoordinator sekretariatsdæknin Anivelse af ankerlærer, fakoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) sekretariatsdæknin Semesterkoordinator: Ernest Kamavuako, enk@hst.aau.dk, Institut for Medicin Sundhedsteknoli Semestersekretær: Lotte Nielsen, ln@staff.aau.dk, 1. studieår. Semesterrepræsentant: Se semesterets Moodle-side.
Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-anivelse Eksperimentel fysioli / Experimental Physioly 15 ECTS projektmodul Placerin Bachelor, Sundhedsteknoli, 2. semester Studienævnet for Sundhed, Teknoli Idræt Modulansvarli Anivelse af den ansvarlie faperson for modulets tilrettelæelse afviklin. Den modulansvarlie kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpees en eksamensansvarli nævnes vedkommende her. Ernest N. Kamavuako, enk@hst.aau.dk, Institut for Medicin Sundhedsteknoli. Type spr Anivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lin. Anivelse af spr. Projektmodul. Undervisninen foreår på dansk. Mål Kursets indhold målsætniner beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter enivelse af studieordninens beskrivelse af viden, færdiheder kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybnin af den metodiske, praktiske viden kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybniner på Moodle. Fra Studieordninen: Formålet med projektet er, efter at den studerende har stiftet bekendtskab med sundhedsteknoliske systemer i de første-semesters projekter, at betrate (dele af) kroppen som fysiolisk system, der iver anlednin til målbare fænomener. Studerende der ennemfører modulet: Viden har en forståelse af en systembeskrivelse af fysiolien har en forståelse af fysioliske sinalers oprindelse har en forståelse af de kliniske sammenhæne ift. projektets specifikke problemstillin kan anvende basale måletekniker har en forståelse af dataopsamlin dataopsamlinssystemer kan reflektere over teori, metoder instrumenterinen ift. den specifikke sundhedsteknoliske problemstillin Færdiheder kan planlæe udføre basale eksperimenter der inkluderer måliner fra mennesker kan anvende Matlab til sinalopsamlin /eller behandlin visualiserin af bioliske sinaler med inddraelse af brussituationen bruerkrav kan bearbejde den valte problemstillin med inddraelse af relevante sundhedsvidenskabelie, humanistiske eller samfundsmæssie sammenhæne kan ennemføre en metodisk konsekvent analyse af resultaterne af denne bearbejdnin drae konklusioner på barund heraf planlæe styre et projektarbejde kan dokumentere eksperimentelle metoder instrumenterin, samt resultater kan formidle projektets arbejdsresultater arbejdsprocesser på en klart struktureret, sammenhænende måde, såvel skriftlit, rafisk mundlit Kompetencer kan definere vidensbehovet ift. ennemførelse af et projekt Side 2 af 22
kan selvstændit styre et lænerevarende projektarbejde kan kritisk vurdere relevansen af den indhentede viden i forhold til projektet kan analysere een læreproces kan analysere projektruppens oraniserin af ruppesamarbejdet reflektere over årsaer til, samt anvise mulie løsniner på problemer evt. konflikter i projektruppen kan reflektere over sin professionelle rolle inden for sundhedsvæsenet Faindhold sammenhæn med øvrie moduler/semestre Herunder beskrives det kort enerelt, hvad modulets falie indhold består i, samt hvad barunden motivationen for modulet er, hvilket vil sie en kort redeørelse for modulets indhold berettielse. Hensiten er at skabe indsit i det enkelte modul for den studerende at skabe mulihed for at forstå modulet i forhold til det øvrie semester uddannelsen som helhed. Tema for projektarbejderne kan udfoldes som Eksperimentel fysioli - målin, behandlin præsentation af bioliske sinaler. Efter at have analyseret en sundhedsteknoli på første semester skal der nu fokus på at anvende sundhedsteknoli dvs. måle, analysere fortolke fysioliske/bioliske sinaler. Iennem projektarbejdet opbyer de studerende viden om relevant anatomi fysioli. Når fysioliske data anvendes til beskrivelse af et biolisk system opnås en specifik repræsentation af virkeliheden, men man må ikke lemme at data har sine berænsniner, disse berænsniner eller forudsætniner er vitie at erkende for at kunne forstå fortolke de fysioliske sinaler. Studerende opnår desuden viden om eksisterende udstyr til målin af fysioliske data samt forståelse fortolknin af fysiolisk data, viden om forsøsdesin forsøsplanlænin anvendelse af teknikker til analyse præsentation af fysioliske data. Som ineniører kan det synes naturlit at fokusere på de tekniske udfordriner i modellerin, desin implementerin af teknoliske systemer. For at kunne øre det på en etisk, moralsk samfundsøkonomisk forsvarli måde, er det d nødvendit at forstå både de tekniske aspekter den samfundsmæssie kontekst i hvilken denne teknik skal eksistere. Projekterne taer derfor udanspunkt i en problemanalyse. I projektarbejdet videreudvikler de studerende desuden de PBL-kompetencer som blev opnået på 1. semester primært med fokus på lærin ennem planlænin samarbejde i rupper med projektvejleder. Fælles elementer i projektarbejderne er: 1. Analyse af en sundhedsteknolisk problemstillin 2. Udarbejdelse af en forsøsprotokol 3. Data opsamlin i laboratoriet 4. Data behandlin præsentation 5. Udarbejdelse af en projektrapport 6. Analyse syntese af ruppens læreproces 7. Udarbejdelse af en procesanalyse Rammerne for projektmodulet er ivet i Studieordninen, for at sikre at alle projektarbejder iver mulihed for at indfri lærinsmålene indsamler semesterkoordinator projektforsla fra de undervisere som er på forhånd odkendt til at vejlede på semestret. Katalet offentliøres inden semesterstart. Omfan forventet arbejdsindsats Forventniner om den konkrete udmøntnin af modulets ECTS-belastnin, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til, eventuel rejseaktivitet med videre. Projektmodulet udør 15 ECTS dermed en studieindsats for en ennemsnitli studerende på 450 timer. Af disse forventes ca. 50 timer anvendt til problemanalyse, 50 timer til metode, 50 timer til laboratoriearbejde, 50 timer til bearbejdnin af data samt 50 timer til udarbejdelse af projektrapport. Desuden forventes 150 timer anvendt til videreudviklin dokumentation af læreprocesser. De resterede 50 timer forventes anvendt til eksamens eksamen. Projektrupperne koordinerer selv fordelin af arbejdsopaver udarbejdelsen af oplæ til vejlednin inkl. i form af litteratursønin, læsnin udarbejdelse af oplæ. Det forventes at projektrupperne dalit diskuterer status for projektarbejdet. Projektvejlederne står til rådihed for et uentlit møde. Deltaere Her anives deltaerne i modulet, det vil sie først fremmest en anivelse af deltaere, hvis der er flere årane/retniner/samlæsnin. Hvis der er tale om valfa, anives den/de påældende studieretnin(er). Projektmodulet tilhørende studieaktiviteter udbydes kun til de studerende på Sundhedsteknoli 2. semester bachelor. Side 3 af 22
Deltaerforudsætniner Herunder beskrives den studerendes forudsætniner for at deltae i kurset, det vil sie eksempelvis tidliere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende berenet på at fremhæve sammenhænen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en enivelse af studieordninsteksten. Fra studieordninen: Inen forudsætnin. Modulaktiviteter (kursusane med videre) Aktiviteterne i forbindelse med projektarbejdet består typisk af: 1. Gruppearbejde i rupperummet (bl.a. problem analyse, forsøsdesin, data behandlin præsentation skrivnin af rapport) 2. Gruppe arbejde i laboratoriet (bl.a. opsamlin af bioliske sinaler) 3. Statusseminar samt studiekreds. 4. Vejledninsmøder enten i rupperummet eller i laboratoriet (inkl. opfølnin) 5. Eksamens (bl.a. refleksion evt. videre databehandlin) 6. Videreudviklin af planlænins- samarbejdskompetencer ift. lærin samt dokumentation i procesanalyse Opnåelse af lærinsmål relaterede til viden forståelse er primært støttet af aktiviteterne 1), 2) 4). Lærinsmålene relaterede til færdiheder opnås typisk i forbindelse med aktiviteterne 2), 4) 6). Alle seks aktiviteter understøtter opnåelse af kompetencerne. Vejlederne kommer udelukkende fra Institut for Medicin Sundhedsteknoli. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på www.smh.aau.dk. Side 4 af 22
Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-anivelse Fysioli i teori praksis / Theoretical and Experimental Physioly 5 ECTS kursusmodul Placerin Bachelor, Sundhedsteknoli, 2. semester Studienævnet for Sundhed, Teknoli Idræt Modulansvarli Anivelse af den ansvarlie faperson for modulets tilrettelæelse afviklin. Den modulansvarlie kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpees en eksamensansvarli nævnes vedkommende her. Mette Dencker Johansen, mdjo@hst.aau.dk, Institut for Medicin Sundhedsteknoli. Type spr Anivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lin. Anivelse af spr. Kursusmodulet foreår på dansk. Mål Kursets indhold målsætniner beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter enivelse af studieordninens beskrivelse af viden, færdiheder kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybnin af den metodiske, praktiske viden kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybniner på Moodle. Fra Studieordninen: Studerende der ennemfører modulet: Viden kan beskrive de rundlæende principper reaktioner indenfor den cellulære eneriomsætnin kan redeøre for cellen, dens struktur, membraner, oraneller deres funktion kan beskrive de rundlæende strukturer i menneskets oraner, deres opbynin funktion, herunder bevæeapparat, kredsløb, respiration, fordøjelses- udskillelsessystemer kan beskrive oranismens reulerinssystemer, herunder nerve-, sanse-, hormon- immunsystemer kan redeøre for eners proteiners funktion struktur kan redeøre for forskellie typer af fysioliske sinaler, herunder hvordan de opstår hvordan de kan måles kan redeøre for basale koncepter for apparatur til målin visualiserin af fysioliske sinaler kan benytte korrekte bereber, notationer symboler inden for de ovennævnte områder Færdiheder kan forklare liheder forskelle mellem de 4 vævstypers opbynin funktionsmåde kan oversætte anatomiske steder/retniner/planer mellem anatomisk nomenklatur hverdassprli beskrivelse kan formidle oranfunktion oransystemfunktion til ikke-specialister kan udføre analysere (forklare mht. årsa-virknin ved inddraelse af viden om celler, vævstyper til dels oraner oransystemer) eksperimentelle analyser på udvalte celler/væv/oraner/oransystemer kan forudsie udfald af eksperimentelle analyse på udvalte celler/væv/oraner/oransystemer ud fra målte fysioliske sinaler kan vurdere validiteten af målte fysioliske sinaler ud fra et fysiolisk et teknisk synspunkt kan sikkert anvende forskellie typer af transducere måleapparatur til at opsamle fysioliske fra mennesker Side 5 af 22
Faindhold sammenhæn med øvrie moduler/semestre Herunder beskrives det kort enerelt, hvad modulets falie indhold består i, samt hvad barunden motivationen for modulet er, hvilket vil sie en kort redeørelse for modulets indhold berettielse. Hensiten er at skabe indsit i det enkelte modul for den studerende at skabe mulihed for at forstå modulet i forhold til det øvrie semester uddannelsen som helhed. Arbejde indenfor sundhedsteknoli drejer si ofte om at måle ( behandle) sinaler fra kroppen eller at modellere (dele af) kroppen det ælder både studenterprojekter opaver for færdiuddannede sundhedsteknoliineniører. For at være i stand til at øre dette korrekt meninsfyldt kræver det, at man har rundlæende viden om både kroppen om at måle sinaler fra kroppen de målte sinaler skal jo afspejle forhold i kroppen fortolkes ritit. Vedrørende kroppen har man bru for viden om de konkrete oransystemer, herunder det biokemiske rundla for at kroppen funerer som den ør, om kroppen som et biolisk system. Vedrørende målin af bioliske sinaler har man bru for viden om målemetoder eksperimentelt arbejde. Modulet iver derfor en introduktion til de basale aspekter af biokemi humanbioli samt opsamlin af sinaler fra kroppen. Kurset består af en humanbioli-del (1/3), en biokemi-del (1/3) en praksis-del (1/3). Modulet funerer på den måde som den formaliserede start på de studerendes lærin om kroppen bioliske sinaler, som videre udbyes i projektet på semesteret i senere kurser projekter. På 2. semester er modulet et tydelit vitit indspil til projektmodulet ved at modulet iver rundlæende viden om kroppen som helhed som er nødvendi for at forstå den som et biolisk system for at forstå de fysioliske sinalers oprindelse hvordan sinalerne kan måles. På 3. semester er modulet fundamentet for de studerendes lærin i kurset Anatomi fysioli (sammen med projektmodulet på 2. semester) udanspunkt for arbejdet med instrumenterin mhp. opsamlin af bioliske sinaler. På senere semestre er modulet barundsviden om instrumenterin opsamlin af bioliske sinaler. Af hensyn til videre bru af kursets stof er kurset anlat mhp. at de studerende får en funerende forståelse, der kan anvendes byes videre på. Derfor er eksamen uden hjælpemidler. Omfan forventet arbejdsindsats Forventniner om den konkrete udmøntnin af modulets ECTS-belastnin, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til, eventuel rejseaktivitet med videre. Studerende med ennemsnitlie forudsætniner for modulets faindhold forventes at brue ca. 150 timer. Af disse forventes 30 timer anvendt i relation til eksamen, 120 timer forventes anvendt til kursets undervisninsane (15 kursusane á ca. 8 timer), inkl.. I kurset ives 15*1,5 times forelæsnin (i alt 22,5 timer) med tilhørende 15*1,75 times opaveløsnin med hjælp fra underviser (i alt 26,25 timer). I tillæ til nævnte undervisnin afholdes en kort (1 time) introduktion til kurset, hvor kurset dets oraniserin relevans introduceres. Udbytte forudsætter for de fleste kursusane at det anbefalede materiale er læst inden, at der arbejdes videre med opaver man ikke bliver færdi med under kursusanen. Deltaere Her anives deltaerne i modulet, det vil sie først fremmest en anivelse af deltaere, hvis der er flere årane/retniner/samlæsnin. Hvis der er tale om valfa, anives den/de påældende studieretnin(er). Kurset samlæses delvist med kemi, bioli, kemiteknoli, bioteknoli etc. som har kursusmodulet Almen bioli hvoraf 2/3 er sammenfaldende med kursusmodulet Fysioli i teori praksis, idet biokemi-delen humanbioli-delen af Fysioli i teori praksis så ives i Almen bioli. Praksis-delen af Fysioli i teori praksis føles kun af sundhedsteknoli 2. semester. Deltaerforudsætniner Herunder beskrives den studerendes forudsætniner for at deltae i kurset, det vil sie eksempelvis tidliere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende berenet på at fremhæve sammenhænen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en enivelse af studieordninsteksten. Inen forudsætniner. Side 6 af 22
Modulaktiviteter (kursusane med videre) Niveau 1 Niveau 2 Aktivitet - Planlat Lærinsmål fra Lærinsmål for type titel underviser studieordnin aktivitet Forelæsnin: Introduktion til kurset Forelæsnin 1 (med opaveløsnin): Kroppens oraniserin * Mette Dencker Johansen Mette Dencker Johansen Inen kursusintroduktion inkl. relevans oraniserin Kan benytte korrekte bereber, notationer symboler inden for de ovennævnte områder Kan oversætte anatomiske steder/retniner/planer mellem anatomisk nomenklatur hverdassprli beskrivelse Inen Anvende følende rundlæende anatomiske termer til beskrivelse af menneskekroppen: distal/proximal, superior/inferior, anatomisk udansstillin, medial/lateral, anterior/posterior, ventral/dorsal, kaudal/kranial, planer: frontal (coronal)/saital/transvers al Tidsforbru 1 time 3,25 timer + Beskrive berebet homøostase Identificere om der er tale autoreulerin/intrinsisk reulerin eller extrinsisk reulerin Identificere om der er tale om neativ eller positiv feedback i en konkret situation Forelæsnin 2 (med opaveløsnin):: Skelet muskler Mette Dencker Johansen Kan beskrive de rundlæende strukturer i menneskets oraner, deres opbynin funktion, herunder bevæeapparat, kredsløb, respiration, fordøjelses- udskillelsessystemer Kan forklare liheder forskelle mellem de 4 vævstypers opbynin funktionsmåde, Kan formidle oranfunktion oransystemfunktion til ikkespecialister Beskrive tværstribet muskulatur mht. funktion, opbynin forekomst Beskrive bindevæv mht. funktion, opbynin forekomst Beskrive musklers basale anatomiske opbynin mht. strukturer oraniserin Beskrive knlers basale anatomiske opbynin mht. strukturer oraniserin Beskrive musklers fysioli med inddraelse af slidin filament-teorien Beskrive knlers overordnede fysioli 3,25 timer + Forelæsnin 3 (med opaveløsnin):: Nervesystemet Mette Dencker Johansen Kan beskrive oranismens reulerinssystemer, herunder nerve-, sanse-, Beskrive muskelsamarbejde muskelsystemets rolle i en oranisme Beskrive skelektsystemets rolle i en oranisme Beskrive nervevæv mht. funktion, opbynin forekomst 3,25 timer + Side 7 af 22
hormoner hormon- immunsystemer Kan forklare liheder forskelle mellem de 4 vævstypers opbynin funktionsmåde, Kan formidle oranfunktion oransystemfunktion til ikkespecialister Beskrive kirtelepitelvæv mht. funktion, opbynin forekomst Nævne nervesystemets primære oraner beskrive nervesystemets inddeliner oranernes væsentliste forbindelser Nævne hormonsystemets primære oraner beskrive deres forbindelser Beskrive neuronets synapsens basale fysioli med inddraelse af iontransport neurotransmittere Beskrive hormoners basale virkemåde Forelæsnin 4 (med opaveløsnin):: Kredsløb, respiration immunforsvar Mette Dencker Johansen Kan beskrive de rundlæende strukturer i menneskets oraner, deres opbynin funktion, herunder bevæeapparat, kredsløb, respiration, fordøjelses- udskillelsessystemer Kan beskrive oranismens reulerinssystemer, herunder nerve-, sanse-, hormon- immunsystemer Kan forklare liheder forskelle mellem de 4 vævstypers opbynin funktionsmåde, Kan formidle oranfunktion oransystemfunktion til ikkespecialister Beskrive samarbejde mellem nervesystemets oraner nervesystemets rolle i en oranisme Beskrive samarbejde mellem forskellie hormonproducerende oraner hormonsystemets rolle i en oranisme Beskrive hjertemuskelvæv mht. funktion, opbynin forekomst Beskrive epitelvæv mht. funktion, opbynin forekomst Nævne kredsløbssystemets oraner strukturer beskrive kredsløbets inddeliner samt hjertets blodkarrenes basale opbynin Nævne respirationssystemets primære oraner strukturer beskrive deres basale opbynin Nævne immunforsvarets primære oraner beskrive deres forbindelser 3,25 timer + Beskrive kredsløbssystemets basale fysioli med inddraelse af elektriske forhold pumpeforhold Beskrive respirationssystemets basale fysioli med inddraelse af lufttransport asudvekslin Beskrive immunforsvarets basale fysioli Side 8 af 22
Forelæsnin 5 (med opaveløsnin):: Fordøjelse, urinveje oransysteminteration Mette Dencker Johansen Kan beskrive de rundlæende strukturer i menneskets oraner, deres opbynin funktion, herunder bevæeapparat, kredsløb, respiration, fordøjelses- udskillelsessystemer Kan beskrive oranismens reulerinssystemer, herunder nerve-, sanse-, hormon- immunsystemer Kan forklare liheder forskelle mellem de 4 vævstypers opbynin funktionsmåde, Kan formidle oranfunktion oransystemfunktion til ikkespecialister Beskrive samarbejde mellem kredsløbssystemets oraner strukturer kredsløbssystemets rolle i en oranisme Beskrive samarbejde mellem respirationssystemets oraner strukturer respirationssystemets rolle i en oranisme Beskrive lat muskulatur mht. funktion, opbynin forekomst Beskrive epitelvæv mht. funktion, opbynin forekomst Nævne fordøjelsessystemets oraner beskrive deres basale opbynin væsentliste forbindelser Nævne urinsystemets primære oraner strukturer beskrive deres basale opbynin væsentliste forbindelser Beskrive fordøjelsessystemets basale fysioli med inddraelse af fordøjelse, absorption styrin Beskrive nyrers urinvejes basale virkemåde 3,25 timer + Forelæsnin 6 (med opaveløsnin):: Bioliske makromolekyler Kåre Lehmann Nielsen Kan redeøre for eners proteiners funktion struktur Kan benytte korrekte bereber, notationer symboler inden for de ovennævnte områder Beskrive samarbejde mellem fordøjelsessystemets oraner fordøjelsessystemets rolle i en oranisme Beskrive samarbejde mellem urinsystemets oraner strukturer urinsystemets rolle i en oranisme Kunne identificere beskrive bioliske makromolekyler Beskrive proteiners opbynin. Herunder opdelin i primær, sekundær, tertiær kvarternær struktur. 3 timer + Redeøre for proteiners evne til at danne komplekser med liander andre proteiner. Beskrive aminosyrernes kemiske fysiske funktionalitet. Side 9 af 22
Redeøre for solventets betydnin for Kunne redeøre for pka værdier. Beskrive de kemiske kræfter der stabiliserer disse makromolekyler Forelæsnin 7 (med opaveløsnin):: Det enetiske informationsflow Kåre Lehmann Nielsen Kan redeøre for eners proteiners funktion struktur Kan benytte korrekte bereber, notationer symboler inden for de ovennævnte områder Kunne redeøre for det enetiske informationsflow Beskrive strukturen syntesen af DNA RNA Beskrive en expression 3 timer + Beskrive centrale elementer i enreulerin i både prokaryoter eukaryoter Beskrive centrale dele af proteinsyntesen. Forklare den enetiske kode Forelæsnin 8 (med opaveløsnin):: Bioinformatics and evolution at the molecular level Kåre Lehmann Nielsen Kan redeøre for eners proteiners funktion struktur Kan benytte korrekte bereber, notationer symboler inden for de ovennævnte områder Beskrive bereberne introns exons. Beskrive hvordan evolution foreår på det molekylære niveau Forstå bereberne homol, heterol, orthol paral. 3 timer + Beskrive hvordan statiske analyser kan brues til at afdække slætskab ud fra bioliske sekvenser. Beskrive konservative ikke-konservative substitutioner Beskrive forskellen mellem diverent (Darwinistisk) konverent evolution ive eksempler herpå. Forelæsnin 9 (med opaveløsnin): Glukosemetabolismen Kåre Lehmann Nielsen Kan beskrive de rundlæende principper reaktioner indenfor den cellulære eneriomsætnin Beskrive hvordan daterede evolutionstræer kan konstrueres. Kunne forklare levende oranismers behov for eneri reduktionspotentiale. Kunne beskrive de overordnede principper for metabolismen 3 timer + Kunne nævne Side 10 af 22
interationen af mane forskellie metaboliske syntesevej i netværk. Kunne forklare sammenhænen mellem lievæt, Gibb s fri eneri kemisk eneri i bioliske relevante molekyler som ATP Kunne beskrive berebet phosphoryl-transfer potential dens konsekvenser for reaktioner, hvor ATP indår. Kunne beskrive princippet i ekstraktion af eneri fra brændselsmolekyler ved oxidation. Overordnet kunne beskrive lykolysen, Overordnet kunne beskrive citronsyrecyklus Kort kunne skitesere princippet i den oxidative phosphorylerin. Forelæsnin 10 (med opaveløsnin):: Kåre Lehmann Nielsen kan redeøre for cellen, dens struktur, membraner, oraneller deres funktion Kunne redeøre for eneri reduktionsforhold i de ovennævnte metoboliske synteseveje. Kunne beskrive struktur funktion af plasmamembranen deres byesten, herunder membranproteiner. 3 timer + Kunne skitsere struktur funktion af lat ru ER. Kunne skitsere funktionen af Goli. Kunne beskrive sekretion af protein ennem oranellerne i cellen. Kunne redøre for struktur, placerin hovedfunktion af cellens oraneller hovedstrukturer: plasmamembran, mitochondria, lysosomer, nuclear envelope, necleolus, nucleus, lat ru ER, Goli, sekretoriske vesikler, peroxisomer, cytoskelet, mikrovilli, cellevæ, vacoule, chloroplast ribosom. 11: Laboratoriereler, Steffen Kan redeøre for forskellie Kan arbejde sikkert i et 3,25 timer + Side 11 af 22
instrumenterinssyste m blodtryk Frahm typer af fysioliske sinaler, herunder hvordan de opstår hvordan de kan måles. Kan redeøre for basale koncepter for apparatur til målin visualiserin af fysioliske sinaler. Kan udføre analysere (forklare mht. årsa-virknin ved inddraelse af viden om celler, vævstyper til dels oraner oransystemer) eksperimentelle analyser på udvalte celler/væv/oraner/oransystem er, Kan forudsie udfald af eksperimentelle analyse på udvalte celler/væv/ oraner/oransystemer ud fra målte fysioliske sinaler. laboratorie. Forstå formålet med medicinsk udstyr eller et biomedicinsk instrumenterinssystem. (Hvilke elementer består et instrumenterins system typisk af? Hvilken funktion har de enkelte elementer i systemet?) Forstå hjertelyde deres relation til mekaniske elektriske events under et pulssla. Forstå systolisk diastolisk blodtryk deres relation til mekaniske elektriske events under et pulssla. Forstår metoder til at måle et blodtryk? Ikke-invasive (palperin, stetoskop, den oscilometriske metode) Invasiv (kateter, extravasculær eller intravaskulær sensor) Forstå hvilken metode Vernier bruer til at måle blodtryk med. 12: Forstærknin, filtrerin, samplin, diital Steffen Frahm Kan redeøre for forskellie typer af fysioliske sinaler, herunder hvordan de opstår hvordan de kan måles. Kan redeøre for basale koncepter for apparatur til målin visualiserin af fysioliske sinaler. Forstå hvad skal man tae hensyn til eller være opmærksom på når man måler et blodtryk? (erfariner fra lab-øvelser + info fra sensor booklet) Kan definere/forklare forskellen på anale diitale sinaler Kan definere/forklare bereberne; bit (lisk 0 lisk 1), byte, LSB (least sinificant bit) MSB (most siinficant bit) 3,25 timer + Forstå samplin (Anal til diital konverterin). Vide hvad er samplin. Vide hvorfor man sampler. Forstå hvor hurtit man bør sample (Nyquist) Forstå forstærknin. Hvad er forstærknin. Hvilke faktorer kan være med til at aføre hvor meet man bør forstærke. Forstå filtrerin. Hvorfor Side 12 af 22
filtrerer man. Kan definere/forklare formålet med et lavpas filter, et højpas filter et båndpas filter. Kan definere/forklare: filter orden, knækfrekvens. 13: Ladnin, strøm, spændin, elsikkerhed hjertets elektrofysioli EKG-målin Steffen Frahm Kan redeøre for basale koncepter for apparatur til målin visualiserin af fysioliske sinaler. Kan udføre analysere (forklare mht. årsa-virknin ved inddraelse af viden om celler, vævstyper til dels oraner oransystemer) eksperimentelle analyser på udvalte celler/væv/oraner/oransystem er, Forstå hvad støj er. Kender eksempler på støj. Basal viden om ladnin, strøm spændin ifbm. fysioliske måliner. Forstår vitiheden af elsikkerhed. Forstår elektro-shock. Kan forklare let-o current. Viden om potentielle fejltilstande i medicinsk udstyr. Forstår elsikkerhedsstrateier som roundin isolation. 3,25 timer + Forstår EKG. Kan identifere PQRSTU events i et EKG sinal, relatere PQRSTU events til hjertetsmekaniske elektriske events. Kan definere/forklare bereberne: aktionspotentiale, depolariserin repolariserin i relation til EKG. 14: Sensorer, biopotentialer muskler, EMG reflekser Steffen Frahm Kan udføre analysere (forklare mht. årsa-virknin ved inddraelse af viden om celler, vævstyper til dels oraner oransystemer) eksperimentelle analyser på udvalte celler/væv/oraner/oransystem er, Kan forudsie udfald af eksperimentelle analyse på udvalte celler/væv/ oraner/oransystemer ud fra målte fysioliske sinaler. Forstår hvordan EKG måles. Hvilket måleområde har Vernier's EKG sensor? (Hvad skal man tae hensyn til eller være opmærksom på når man måler et EKG sinal?) Kan definere 'sensor' 'transducer Viden om biopotentiale elektroder. Viden om at der foreår to kemiske reaktioner ved elektrode-elektrolyt interfacet (Oxiderin, reduktion) Forstå hvad er halv celle potentiale. Forstå polarisérbare ikke-polarisérbare elektroder. 3,25 timer + Forstå hvorfor det er nødvendit at anvende elektroder. Side 13 af 22
Kan måle EMG. Hvad forstås ved EMG? Hvordan opstår EMG? Hvordan måles EMG? Hvad er crosstalk? Hvad er en motorisk enhed (motor unit)? Forstå forskellen imellem EMG ENG 15: Fremlæelse respiration Steffen Frahm Kan redeøre for basale koncepter for apparatur til målin visualiserin af fysioliske sinaler. Kan vurdere validiteten af målte fysioliske sinaler ud fra et fysiolisk et teknisk synspunkt kan sikkert anvende forskellie typer af transducere måleapparatur til at opsamle fysioliske fra mennesker. Forstår optaelsem af reflekser. Hvad er en refleks? Hvad er hhv. en monosynaptisk / polysynaptisk refleks? Kan forstå respirationsmåliner Herunder viden om: Hvad sker der i brystkassen ved inspiration ekspiration? Hvor hvordan sker asudvekslinen imellem luft blod? Kan brue denne viden til at forstå udføre spirometri O2 måliner Herunder viden om Hvad forstås ved lunevolumener? Kender devitiste lunevolumener? Hvordan måles lunevolumener? Hvordan måles O2 værdier? 3,25 timer + *Forbehold for ændriner under semestrets forløb ved f.eks. sydom, aflysniner m.v. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på www.smh.aau.dk. Side 14 af 22
Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-anivelse Matematik 2:Calculus / Math 2: Calculus 5 ECTS kursusmodul Placerin Bachelor, Sundhedsteknoli, 2. semester Studienævnet for Sundhed, Teknoli Idræt Modulansvarli Anivelse af den ansvarlie faperson for modulets tilrettelæelse afviklin. Den modulansvarlie kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpees en eksamensansvarli nævnes vedkommende her. Horia Cornean, cornean@math.aau.dk, Institut for Matematiske Fa. Type spr Anivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lin. Anivelse af spr. Kursusmodul. Undervisnin eksamen på dansk. Hjælpelærere kan eventuelt være enelsktalende. Mål Kursets indhold målsætniner beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter enivelse af studieordninens beskrivelse af viden, færdiheder kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybnin af den metodiske, praktiske viden kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybniner på Moodle. Fra Studieordninen: Studerende der ennemfører modulet: Side 15 af 22
Viden har kendskab til definitioner, resultater teknikker indenfor teorien for differentiation interation af funktioner af to eller flere variable har kendskab til de trionometriske funktioner deres inverse funktioner har kendskab til beskrivelsen af simple flader i hhv. retvinklede, polære sfæriske koordinater har kendskab til de komplekse tal, deres renereler deres repræsentationer har kendskab til faktoriserin af polynomier over de komplekse tal har kendskab til den komplekse eksponentialfunktion, dens eenskaber, dens forbindelse med trionometriske funktioner har kendskab til kurver i planen (både i rektanulære polære koordinater) rummet, parametriserin, tanentvektor krumnin for disse har kendskab til teorien for anden ordens lineære differentiallininer med konstante koefficienter Færdiheder kan visualisere funktioner af to tre variable ved hjælp af rafer, niveaukurver niveauflader kan foretae bestemmelse af lokale lobale ekstrema for funktioner af to tre variable kan bestemme areal, volumen, inertimoment linende ved anvendelse af interationsteori kan approksimere funktioner af en variabel ved hjælp af Taylors formel, kunne anvende lineær approksimation for funktioner af to eller variable har færdihed i renin med komplekse tal kan finde rødder i den komplekse andenradslinin udføre faktoriserin af polynomier i simple tilfælde kan løse lineære andenordens differentiallininer med konstante koefficienter, enerelt, med beyndelsesbetinelser kan ræsonnere med kursets bereber, resultater teorier, i simple konkrete abstrakte problemstilliner Kompetencer skal udvikle styrke sit kendskab til, forståelse af, anvendelse af matematiske teorier metoder indenfor andre faområder skal ud fra ivne forudsætniner kunne ræsonnere arumentere med matematiske bereber fra calculus Faindhold sammenhæn med øvrie moduler/semestre Herunder beskrives det kort enerelt, hvad modulets falie indhold består i, samt hvad barunden motivationen for modulet er, hvilket vil sie en kort redeørelse for modulets indhold berettielse. Hensiten er at skabe indsit i det enkelte modul for den studerende at skabe mulihed for at forstå modulet i forhold til det øvrie semester uddannelsen som helhed. Calculus er det matematiske studie af tidsvarierende fænomener. Metoder fra faet indår som et fundamentalt redskab indenfor stort set alle områder af videnskaben. Specielt er optimerinsteknikker samt studiet af differentiallininer vitie for de tekniske videnskaber. Kurset iver en introduktion til dette store område med fokus på: Inverse trionometriske funktioner. Kurver i rummet. Funktioner af to eller flere variable. Optimerinsproblemer for funktioner af to variable. Differentiation interation af funktioner af flere variable. Komplekse tal. Anden ordens lineære differentiallininer. Omfan forventet arbejdsindsats Forventniner om den konkrete udmøntnin af modulets ECTS-belastnin, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til, eventuel rejseaktivitet med videre. Kursusmodulet er normeret til 5 ECTS hvilket svarer til ca. 150 timers studieaktivitet. Kurset er skemalat med 22 kursusane i alt. I 18 af dem vil der være en blandin af forelæsniner (med repetition nyt stof) øvelser (med opaver teorispørsmål) til løsnin i rupperummene med hjælp fra lærer hjælpelærere. De vil typisk betyde 18x4 timers studieaktivitet på AAU +. I alt 90 timer. Grupperne arbejder med miniprojekter baseret på materiale fra læreben som selvstudium i fire kursusane. Her vil der være hjælp at hente fra en hjælpelærer. Forventet samlet tidsforbru er ca. 25 timer. Forberedelse Side 16 af 22
af deltaelse i eksamen forventes at kræve ca. 35 timers studieaktivitet. Deltaere Her anives deltaerne i modulet, det vil sie først fremmest en anivelse af deltaere, hvis der er flere årane/retniner/samlæsnin. Hvis der er tale om valfa, anives den/de påældende studieretnin(er). ST LAND (Aalbor). Deltaerforudsætniner Herunder beskrives den studerendes forudsætniner for at deltae i kurset, det vil sie eksempelvis tidliere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende berenet på at fremhæve sammenhænen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en enivelse af studieordninsteksten. Kurset i Lineær alebra (LIAL). Modulaktiviteter (kursusane) 1: Trionometriske funktioner. 2: Polære koordinater. 3: Kurver bevæelse i rummet. 4: Buelænde krumnin. 5: Miniprojekt 1 - Taylorpolynomier (selvstudium). 6: Introduktion til funktioner af flere variable. 7: Partielle afledede. 8: Optimerin. 9: Kæderelen. 10: Den retninsafledede radientvektoren. 11: Miniprojekt 2 (selvstudium). Minipr 12: Interation af funktioner af to variable. 13: Mere om interation af funktioner af to variable. 14: Planinteralet i polære koordinater. 15: Ruminteralet. 16: Miniprojekt 3 Anvendelse af planinteralet til udrenin af masse massemidtpunkt (selvstudium). 17: Komplekse tal. 18: Den komplekse eksponentialfunktion. 19: Komplekse polynomier. 20: Anden ordens differentiallininer. 21: Inhomene anden ordens differentiallininer superpositionsprincippet. 22: Miniprojekt 4 Anvendelser af 2. ordens differentiallininer (selvstudium). Eksamen Der henvises til eksamenssiden på www.smh.aau.dk. Side 17 af 22
Side 18 af 22
Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-anivelse Faenes videnskabsteori metode / Scientific Theory and Method 5 ECTS kursusmodul Placerin Bachelor, Sundhedsteknoli, 2. semester Studienævnet for Sundhed, Teknoli Idræt Modulansvarli Anivelse af den ansvarlie faperson for modulets tilrettelæelse afviklin. Den modulansvarlie kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpees en eksamensansvarli nævnes vedkommende her. Metodedel: Bent Rønsholdt, br@bio.aau.dk, Institut for Kemi Biovidenskab. Teoridel: Christian Baron, cb@bio.aau.dk, Institut for Kemi Biovidenskab. Type spr Anivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lin. Anivelse af spr. Kursusmodul. Spr: Dansk. Mål Kursets indhold målsætniner beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter enivelse af studieordninens beskrivelse af viden, færdiheder kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybnin af den metodiske, praktiske viden kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybniner på Moodle. Fra Studieordninen: Studerende der ennemfører modulet: Viden skal kunne redeøre for forskellie videnskabs- teknolihistoriske tilane videnskabelie metoder, samt eksemplificere disse skal kunne enive forskellie syn på videnskab teknoli, samt anvende disse til at karakterisere konkrete historiske hændelser skal kunne anvende simple statistiske metoder (middelværdi, sprednin, lineær reression) til resultatbehandlin Færdiheder skal kunne vurdere konkrete eksempler på teknolier videnskabelie udviklinstendenser, samt berunde vurderinerne skal kunne vurdere eksperimentelle datas yldihed Side 19 af 22
Faindhold sammenhæn med øvrie moduler/semestre Herunder beskrives det kort enerelt, hvad modulets falie indhold består i, samt hvad barunden motivationen for modulet er, hvilket vil sie en kort redeørelse for modulets indhold berettielse. Hensiten er at skabe indsit i det enkelte modul for den studerende at skabe mulihed for at forstå modulet i forhold til det øvrie semester uddannelsen som helhed. Kurset består af to forløb: en videnskabsteori-del en metode-del. Videnskabsteori Formålet med Faenes Videnskabsteori er at anskueliøre faenes falie udviklin betydnin set i et historisk kulturelt/samfundsmæssit perspektiv, dermed bidrae til den studerendes forståelse af drivkraften ba motivationen for de faområder falie discipliner, som den studerende senere møder i studiet. Videnskabsteoridelen består af en forelæsninsrække et casestudie. Forelæsninsrækken består af fire videnskabsteoretiske forelæsniner. Disse suppleres med fire eksemplariske videnskabshistoriske cases af specialister på hver deres område. Videnskabsteori Historisk case Darwins evolutionsteori Opdaelsen af DNA Atom- molekylmodeller fra antikken til nutiden Forureninens historie Histrafi X X Videnskabelie metoder modeller X X X Videnskabens interne etik X Videnskabens eksterne etik X X Metode Formålet med metodedelen er at bevidstøre den studerende om betydninen af at kunne frembrine yldie, troværdie data som forudsætnin for at kunne udføre vidensbaseret forsknin udviklin. Metodedelen taer afsæt i en af de videnskabelie metoder ennemået i videnskabsteori-delen. Kurset indledes med præsentation af det naturvidenskabelie metodesyn, videnskabeli metode som arbejdsparadime (observation, teori-/hypotese-/modeldannelse, forudsielse, efterprøvnin (~dokumentation)). Endvidere introduceres talskalaer taleenskaber, samt datatyper deres betydnin for etablerin af måliner efterfølende databehandlin. Betydninen af enheder (2+2 4) ved databehandlin. Usikkerhed usikkerhedsberenin herunder usikkerhedsberenin på sammensatte udtryk. Her er typisk tale om vurderin af forskelli udstyrs apparaturs måleusikkerhed Simpel laboratoriestatistik, dvs. middelværdi, varians, sprednin/standardafvielse, standardfejl, konfidensinterval. Gentaelsers betydnin for berenin vurderin af analysenøjatihed. T-test, χ2-test. Lineær reression. Der læes op til, at kurset skal være direkte anvendelit på semesteret i forbindelse med projektarbejde her på senere semestre, således, at de studerende på et meet tidlit tidspunkt tilener si ode vaner dvs. at arbejde videnskabelit, herunder opnå en beyndende færdihed i kritisk vurderin af metoder resultater. Omfan forventet arbejdsindsats Forventniner om den konkrete udmøntnin af modulets ECTS-belastnin, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til, eventuel rejseaktivitet med videre. Metodedel: 50 timer - fordelt på 6 lektioner á 2x45 min.+2 timers opaverenin 26 timers. Teoridel: 100 timer fordelt på 8 lektioner á 2x45 min vejlednin: 2x45 min. pr ruppe, dvs. i alt 12 timer 88 timer til deltaelse i holdopdelt opaveseminar afsluttende seminar samt, rapportskrivnin eksamensaktiviteter. Deltaere Her anives deltaerne i modulet, det vil sie først fremmest en anivelse af deltaere, hvis der er flere Side 20 af 22
årane/retniner/samlæsnin. Hvis der er tale om valfa, anives den/de påældende studieretnin(er). Modulet er samlæst mellem følende studieretniners 2. semester: Sundhedsteknoli, Biol, Bioteknoli, Kemi, Kemiteknoli, Kemi Bioteknoli, samt Miljøteknoli. Deltaerforudsætniner Herunder beskrives den studerendes forudsætniner for at deltae i kurset, det vil sie eksempelvis tidliere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende berenet på at fremhæve sammenhænen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en enivelse af studieordninsteksten. Modulet er rundlæende, men kendskab til partiel differentiation fra kurset Calculus i metodedelen er en fordel. Modulaktiviteter (kursusane med videre) Niveau 1 Aktivitet - type titel Forelæsnin opaverenin: Videnskabeli metode. Tal talskalaer. Prøvetanin Forelæsnin opaverenin: Vidensindsamlin Forelæsnin opaverenin: Fejltyper, nøjatihed præcision Forelæsnin opaverenin: Hypotesetestnin Forelæsnin opaverenin: Lineær reression Forelæsnin opaverenin: Fejlkilder i sundhedsteknoliske forsø (kun ST) Forelæsnin case: Darwin - evolutionsteori Forelæsnin case: Udviklin af atom- molekylemodeller Forelæsnin: Videnskabshistorie Planlat underviser* B Rønsholdt AUB B Rønsholdt B Rønsholdt B Rønsholdt B Rønsholdt Mads Jochumsen N Iversen R Wimmer A F Jensen Lærinsmål fra studieordnin skal kunne vurdere eksperimentelle datas yldihed skal kunne redeøre for forskellie videnskabs- teknolihistoriske tilane videnskabelie metoder, samt eksemplificere disse skal kunne vurdere eksperimentelle datas yldihed skal kunne anvende simple statistiske metoder (middelværdi, sprednin, lineær reression) til resultatbehandlin skal kunne anvende simple statistiske metoder (middelværdi, sprednin, lineær reression) til resultatbehandlin a). skal kunne anvende simple statistiske metoder (middelværdi, sprednin, lineær reression) til resultatbehandlin b). skal kunne vurdere eksperimentelle datas yldihed skal kunne redeøre for forskellie videnskabs- teknolihistoriske tilane videnskabelie metoder, samt eksemplificere disse skal kunne redeøre for forskellie videnskabs- teknolihistoriske tilane videnskabelie metoder, samt eksemplificere disse skal kunne redeøre for forskellie videnskabs- teknolihistoriske tilane videnskabelie metoder, samt eksemplificere disse Forelæsnin: Videnskabelie metoder modeller Forelæsnin case: A F Jensen K L Nielsen skal kunne redeøre for forskellie videnskabs- teknolihistoriske tilane videnskabelie metoder, samt eksemplificere disse skal kunne redeøre for forskellie videnskabs- teknolihistoriske tilane videnskabelie metoder, samt eksemplificere disse Opdaelsen af DNA Forelæsnin case: J-O Frier skal kunne redeøre for forskellie videnskabs- teknolihistoriske tilane videnskabelie metoder, samt eksemplificere disse Side 21 af 22
Forureninens historie Forelæsnin: Videnskabsetik Forelæsnin: Almen etik A F Jensen A F Jensen skal kunne redeøre for forskellie videnskabs- teknolihistoriske tilane videnskabelie metoder, samt eksemplificere disse skal kunne redeøre for forskellie videnskabs- teknolihistoriske tilane videnskabelie metoder, samt eksemplificere disse *Forbehold for ændriner under semestrets forløb ved f.eks. sydom, aflysniner m.v. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på www.smh.aau.dk. Side 22 af 22