Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse?



Relaterede dokumenter
S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Transskription af interview Jette

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Løgnen. Nyborg Friskole

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...?

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 4: Elevinterview 3

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Bilag nr. 6: Interview med Anders A.

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta)

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag 1: Interviewguide:

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

Interview med Thomas B

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Mette Frederiksen, , Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Interviewperson og er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Pelle. Fælleskammeraten vil også blive anonymiseret, og vil i hedde Torsten.

Interview med drengene

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Bilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer

Thomas Ernst - Skuespiller

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Danseskolen. Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole. endelig gennemskrivning, august 2010

Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Bilag 3: Interview med Michael Piloz, sportsdirektør i Bakken Bears

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Unge, Idræt og Recovery Evaluering af udviklingsprojekt om idræt for sindslidende

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Transskribering af samtale 1

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Stykket mellem den første og den anden samtale

Bilag 2: Interviewguide

Har du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med:

Kapitel 5. Noget om arbejde

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Konflikthåndtering mødepakke

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Dukketeater til juleprogram.

, 10:14:53 : Linda Videregående uddannelse , 10:14:54 Vejleder : Velkommen til evejledning , 10:15:31 Vejleder Vibeke:

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interview med Kirsten den 25.maj 2011

Observationer i vuggestuen

Interview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter

Progression i arbejdsmarkedsparathed

FRI FUGL Final version af Emilie Kroyer Koppel 15/

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

HOLDNINGSKORT. Her er holdningskort til temaet Dine lunger dit valg

Spis dig sund, slank og stærk

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Guide: Få flad mave på 0,5

Elevbesvarelser klasse

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Hjælp dit barn med at lære

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

Aggression eller Misforståelser?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Fedtkontrol i indkøbssituationen:

Forvandlingen. Af Herningsholmskolen 8.B. Louise, Katrine & Linea. 3. gennemskrivning

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen Til Station-Next, Nisse. Manuskript.

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Med Pigegruppen i Sydafrika

Transkript:

Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse? Maria: jeg er konsultationssygeplejeske. Raza: okay, og du er ansat? Maria: ja, jeg er ansat her. Raza: Godt, hvad hedder klinikken her? Maria: det hedder lægepraksis læge Hanne Lykkegaard Raza: ja, og hvor længe har du været ansat her? Maria: jeg har været ansat i 8 år. Raza: godt, og hvornår blev du færdig som studerende? Maria: uuuhh, i 1989 Philip: ja, super året efter min fødsel (griner) Maria: jeg har børn på jeres alder (griner) Philip: Hvor tit oplever du, at folks sundhedsmæssige problemer er relateret til enten fedme eller rygning? Maria: det gør vi rigtig rigtig ofte, hmm vi har rigtig rigtig mange kronikere med både lungeproblemer også rigtig rigtig mange der kæmper med vægten. Philip: er det så følgesygdomme? Maria: øøhm, altså der er jo rigtig mange af dem der har diabetes og kolmen, øhhm men men vi har også folk som ikke har det og som bliver fulgt. Philip: okay, men det komme vi også ind på senere Maria: de for også slidgigt i knæene af det os og sådan noget. Philip: ja, der er mange ting der følger med, ja øøh hvad mener du egentlig du oplever oftest? Maria: af de to ting? Philip: ja Maria: hmmm, ja det er lidt svært og sige ikke altså fordi vi ser jo rent faktisk mest vores kold patienter i vinterhalvåret hvor de for infektion, og det der hvor 1

de mærker at nu har de et problem, og hvor vores vægt patienter de kommer sådan mere som reel mæssigt, de er i nogen længere forløb Philip: men, hvis du umiddelbart skal svarer henover set over et helt år. Maria: så er det vægt. Raza: ja, og mener du, at følgesygdomme til henholdsvis rygning og fedme er patientens egen skyld, eller er det i en højere grad statens ansvar? Maria: vi vælger jo selvfølgelig selv hvad vi kommer i munden, men der er som regel en oversag til folk er overvægtige og det er jo ikke bare at de propper i sig, altså de har jo en spiseforstyrrelse de aller aller fleste af dem og skal have hjælp på flere planer, omkring rygningen der jo meget få folk som begynder at ryge fordi de godt kunne tænke sig at få problemer med lungerne (griner) og der er faktisk rigtig rigtig mange der holder op når de for problemer med lungerne oplever vi. Philip: ja Maria: men de kommer jo ikke op før de for problemer. Philip: okay, hvem mener du der skal stå ansvarlig betaler for eventuelt operationer og lign.? Maria: det mener jeg at vi har et sundhedsvæsen, hvor der er man ikke skal have tilbetaling/selvbetaling (en af de to)?? Så det mener jeg at det er statens ansvar Raza: godt, og hvorfor tror du folk vælger at blive fede? Eller hvad kan være årsager til? Maria: det jo tit nogen ting som der er sket lang langtid tilbage og et misforstået forhold til mad også er der jo os noget i vores kultur og vi har enormt nem adgang os til de usunde ting, så det er det jeg umiddelbart vil sige er oversagen, og så er der enormt meget pres på rigtig mange og så kan det jo meget nemt blive til at de opgiver og så kan det være lige meget selvom de godt kan se at de bliver større. Raza: okay, tror du det vil hjælpe eventuelt at sætte nogen højere afgifter på? Maria: altså jeg synes jo i hvert fald at det har været vanvittigt at sætte sukkerafgiften ned ikke. Raza: de starter jo med at sætte den op også ned igen. Maria: jeg tror ikke man kan regulere på den måde fordi verden er så lille i dag og folk for fat i det de vil ha, folk har også penge mellem hænderne så jeg tror ikke at det har den store effekt, men til gengæld synes jeg man kan nedsætte afgifterne på de sunde ting. 2

Philip: ja jeg er helt enig, hvorfor tror du folk igen vælger at blive rygere? Maria: deeeet tror jeg ikke der er så mange som gør, men i ungdomskulturen der det jo måske at det sejt, men vi oplever rent faktisk at der rigtig mange unge som aldrig nogensinde begynder at ryge og det jo det vi håber på ligesom man på et tidspunkt at lærer at vi skal ikke ryge Philip: yes, ser du rygning som et misbrug eller? Maria: hvis folk ryger så har de rent faktisk et misbrug fordi de er så afhængig af det så de er fuldstændig som at samligne med heroin-misbruger, det er de samme ting som sker med dem de for jo abstinenser når de holder op og de psykisk dybt afhængig af det Philip: set ud fra et lægefagligt synspunkt? Maria: ja Raza: hvad med fedme? Ser du det som et misbrug? Maria: det er jo en eller anden form for mad-misbrug, men det jo ikke bare et misbrug fordi det jo ikke noget med at der sidder nogen og siger nu er du sulten det er jo simpelthen en eller anden belønning der giver sig selv i forhold til at spise. Philip: ja godt, Hvad mener du, at staten kan og måske bør gøre i forbindelse med disse problemer? Maria: der skal jo sættes langt tidligere ind, altså der er jo enormt mange ting os omkring psykolog til unge mennesker og sådan noget, og der er rigtig rigtig mange der føler sig presset til uddannelsessystemet og som har en enorm høj krav til sig selv og i virkeligheden så skulle man jo tage fat allerede der, at folk rent faktisk har en mulighed for at få hjælp til og få snakket om nogen ting, det har de ikke i dag Raza: nej, hvem ser du oftest igen altså er det folk der ryger eller er det overvægtig/fede mennesker? Maria: altså jeg vil sige når folk kommer herop som overvægtige så kommer de jo først når de er motiveret for at gøre noget og vil gerne have hjælp. Rygerne det er jo nogen vi selv nærmest vridder armen om på når vi ser dem (griner) så jeg vil sige at vægt patienterne er nogen som kommer reel mæssigt og frivilligt, fordi de finder ud af at de rent faktisk kan få hjælp. Rygerne det er nogen som vi ligesom skal ud og opsøge og lidt tvinge til at komme her fordi så snart de lige synes at det går meget godt har de ikke behov for at komme her og de gider ikke og hører om alt det vi siger 3

Philip: ja, tænker både som reel mæssigt det snakker du selv om, men jeg tænker også mere i recidiv forstand altså hvor de faktisk er kommet på rette spor også efterfølgende måske falder i igen. Maria: det oplever vi ikke så meget med rygerne faktisk de er ret gode til at holde fast når de først er holdt op dem som har et problem med vægten det tit tilbagevendende, når det er de slipper kontrollen igen så går det galt igen Philip: ja, og Mener du, at staten stadig i samme omfang bør hjælpe rygere og fede mennesker, eller bør de i stedet kigge mere præventivt på området? Maria: som det hele er skruet sammen lige nu så er man nød til ligesom at sige så foregår det jo når det er at så skal resourcerne følge hvor det er vi kan se dem og hvis det er der ikke er noget forebyggelse så kan man jo ikke sige at det skal være forebyggelse Philip: nej Maria: så skal der jo være nogen ordentlige tilbud Philip: det rigtigt Maria: hvis der var det så synes jeg der helt klart at man skulle forebygge det. Raza: yes, Vi har en forestilling om, at der er et større fokus på rygning, end der er på fedme. Hvordan oplever du dette? Maria: det kommer jo an på hvor man sidder og det jo klart at når vi sidder her og for syge mennesker ind så går vi jo ret kraftigt på rygerne hvis det er de har nogen ryger relateret sygedomme og ligeså dan hvis der kommer en overvægtig som regel faktisk har problemer i forhold til sin sundhed med overvægt så går vi jo også ind der, men jeg tror når man sidder i den her så er det rygerne vi er mest efter, og det er rent faktisk også tænker jeg som sygeplejeske at der er rigtig mange som der har svært med at snakke overvægt med folk og som tør at konfrontere dem med det medmindre de selv kommer og det tror jeg da at man skal træne Philip: tror faktisk også at det er vores næste spørgsmål, om du mener at den ene er mere taubelagt end det andet? Maria: jamen det er det helt klart det er enormt svært og personligt og begynde at snakke kost og hvad spiser du og hvorfor er du stor end det er at sige det er usundt og ryge Philip: ja, altså der er blevet lavet, det står så godt nok ikke i vores spørgeskema her men, der er blevet lavet mange restruktioner om imod at ryge på forskellige steder altså man må ikke ryge på stationer man må ikke ryge hist og her og det kunne godt virke i en vis omfang men man kan jo ikke helt gør det samme med spisning 4

Maria: det kan man nemlig ikke nej Philip: og der er heller ikke noget der hedder passiv fedme kan man sige (hehe) men hvad mener du så med at man måske kunne gøre i stedet for? Maria: jamen det er jo igen det der med nu for eksempel med skolerne der er der jo kommet noget mere idræt og det er mening at de skal ud og bevæge sig mere så det fungere jo ikke alle steder optimalt fordi de ikke lave en skid på de der timer hvor de egentlig skulle ud, men jeg tror faktisk at du skal have fat i dem fra de er helt små for at få det der med bevægelse ind, vi oplevet jo simpelthen at folk drikker cola og de holder op med at dyrke motion ligeså snart de når 7-8 klasse. Philip: ja, og hvis forældrene så ikke kan tage ansvar så må staten gå ind og gøre en indsats. Maria: ja og så har vi jo et samfund hvor alle sammen har enormt tralvt begge forældre ar fuldtidsarbejde og sådan er det og det er det vi har indrettet det hele på men hvis der ligesom ikke er nogen tilbud og der er nogen der holder fast i hvad er det så vores unger laver så er der jo ingen der har kontrol med dem. Philip: nej, du siger det med at starte tidligt, mener du så helt tilbage i børnehaven eller måske op i folkeskolen? Maria: nææh jeg mener faktisk helt tilbage til fra børnehaven man så skal sørger for at børnene for lov og for lyst til at bevæge sig Philip: så man allerede der for en grund ide om at faktisk det er en rar ting at bevæge sig Maria: ja de lærer jo os noget af at bruge deres krop. Philip: ja selvfølgelig, godt det var faktisk alt hvad vi havde Maria: det var hurtigt. Philip: det var meget hurtigt, det var os mest for at vi har jo en tese som vi meget gerne vil have bekræftet af med en vis faglighed. Maria: hvor mange har i med? Philip: du er vores eneste til denne her del af opgaven det var mere for at få bekræftet fordi vi skal bruge kvalitativ metoder og gerne interview. Maria: men jeg vil så lige sige lige omkring det her det jo rent faktisk mig der sidder med alle lunge og alle dem med overvægt så man kan sige hvis i var gået ind til Hanne så er lægen her så havde i ikke fået svar, hun ser dem ikke. 5

Philip: nej, så det jo meget heldigt at vi kom til dig. har du iøvrigt noget du gerne vil tilføje? Maria: ikke andet end det kunne være interessant at se hvad det ender ud i (hehehe). Philip: jamen ehhh, vi kan da sende dig et eksemplar. Maria: det gør i bare, du har en fætter ikke? Raza: det var også takket været ham at vi fik et interview med dig. Philip: men altså vi vil gøre det, at vi laver en cost-benefit analyse i forhold til, hvad staten bruger flest penge på og hvor de for flest penge igen, det er så mere økonomi baseret selvfølgelig også går vi ind og kigger politologisk set på det, hvordan den indirekte magt og direkte magt der er i forhold til at få folk ikke til at ryge. Maria: altså der er jo alt det der med at politikerne kan sagtens gå ind og lave afgifts Philip: ja det kan de nemlig og det er jo den indirekte magt. Maria: ja det kan de jo vælge at gøre og de kan os vælge at sige nu laver vi en folkeskolereform men hvis der ikke ligesom følger noget mere med så giver det det jo ingen mening, altså det gør det ikke. Philip: det gør det overhovedet ikke. Maria: så det er jo ikke bare, at man siger nu vedtager vi, at nu skal man et eller andet det jo ikke sådan som det fungere. Philip: også har vi været inde og se på nogle tal hvor der helt klart viser sig faktisk at fedme er et langt større problem efterhånden og det er så stigende i forhold til rygning som faktisk ligger sådan nogenlunde. Maria: ja ja, vi kan jo se det i forhold til diabetes udviklingen, altså vi ser jo flere og flere unge som rent faktisk udvikler diabetes og det er en del af kulturen ikke. Philip: ja, det jo næsten hver gang du går en tur på for eksempel på amagerbrogade eller et andet sted at du ser nogen der har frikvarter så står de og spiser en kebab eller en pizza eller drikker en cola. Maria: ja. Philip: det jo fuldstændigt sindsygt i virkeligheden. Maria: ja, det er jo igen det der med, at det er nemt og tilgængeligt og vi får det nærmest smidt i hovedet og der er aldrig nogen som hmm, jeg ved det jo 6

fordi jeg også har store børn der er jo heller ikke nogen af dem, når det er de skal et eller andet sted hen som snakker om det de spiser er sundt. Philip: nej. Maira: det skal bare ned. Philip: ja. Maria: (griner) Philip: så er det jo nemt og tilgængeligt og det jo faktisk billigere end at gå ned og købe en burger end det er at gå ned og blande en salat. Maria: ja, det er jo sådan lidt tragisk. Philip: ja, der kunne man så mene at staten faktisk kunne gå ind og gøre noget. Maria: ja, jeg mener også i forhold til det der coop har gjort med at de rent faktisk har nedsat en hel del af de der nøglehulsmærkede, frugt og grønt og øko altså det jo nok i virkeligheden sådan nogen man skal have fat i som rent faktisk gider, man kan jo ikke bare kører på nu skal de være frivillighed eller sundhedssystemet eller politikerne altså jeg tror rent faktisk at man skal have alle de der forskellige aktører som har med fødemidler og nydelsesmidler og gøre. Måske kan de tjene penge bare på en anden måde. Philip: ja ja, altså de gør det jo nok ikke fordi de vil være nogen gode mennesker. Maria: nej nej, men jeg tror faktisk at det er den vej man skal have fat. Philip: men der kan staten jo godt og gå ind og trække nogen eller regulere. Maria: ja de kan gå ind og regulere, men jeg tænker os at man skal os tænke at folk har også i hvert fald, jeg tænker måske ungdommen de går tit efter hvad der er det billigste. Raza: ja. Maria: og hvis du skal have fat i dem så er du altså nødt til at sørge for at have nogen af de der ting de gerne vil ha, bliver sunde på en billig måde. Philip: men det er også ret interessant i forhold til vi oplevet jo også det der fitness samfund som mere og mere oplever jeg ihvertfald. Maria: det er jo to forskellige segmenter. Philip: ja det er jeg klar over, men det er jo os, man skulle jo gerne forstå det på en sund måde og finde den der mellem vej hvor man hverken bliver afhængig af den ene eller det andet. 7

Maria: fordi det er jo også det der er lidt pudsigt ikke for så har vi de der som overtræner Philip: det os det, det er endten det ene eller det andet. Maria: også er der alle dem som ikke tør at komme i fitness centeret fordi de godt er klar over de falder fuldstændigt igennem rent kropsmæssigt ikke, og det jo faktisk dem der har brug for det. Raza: ja præcis interessant. Maria: men når de først er blevet syge så er der faktisk nogen tilbud altså der er rent faktisk nogle rigtig gode tilbud, som rigtig mange ikke bruger med motion for overvægtige sundhedscentrene også for unge, og hvor de bliver sluset ud i nogle bestemte fitness centre som er parat til at modtage dem, så det findes. Raza: er det så privat eller? Maria: nej det er offentligt, men der er bare rigtig mange der bruger det og de gør ikke reklame for det. Philip: nej. Maria: fordi det koster penge. Philip: og det er ikke noget patienten selv skal betale for? Maria: nej, det er gratis. 8