Plantecellen. Plantecellen

Relaterede dokumenter
Bladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion

Bladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

Menneskets væskefaser

Fotosyntese Åndning Kulstofkredsløb

Energiens vej til mennesket

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet

Eukaryote celler arbejder

CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi

Banan DNA 1/6. Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje.

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Fotosyntese og respiration

Studiespørgsmål til celler og væv

Blomsten. Blomsten. Opbygning Funktion Bestøvningsmåder Befrugtning Frødannelse

Celle- og vævslære. Maria Jensen 1

Roden. Rodtyper Rodens opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport. Roden. Skiverod Hjerterod.

Stiklingeformering. Stiklinge typer:

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)

Fotosyntese, ånding og kulstofskredsløb

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

Folkeskolens afgangsprøve December Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4

Dette er groft tegnet de 3 vigtigste dele af en celle

Herning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem.

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Indledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s.

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Molekylærbiologi og biokemi

Studiespørgsmål til celler og væv

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Folkeskolens afgangsprøve December Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Mad, motion og blodsukker

Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut

Om blodtypernes biokemi

Ernæring, fordøjelse og kroppen

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste

Mad, motion og blodsukker

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller.

Undervisningsbeskrivelse

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

ARNE BJERRUM ELISABETH DANNESBOE FINN SANDBY HANSEN MOGENS RIIS

FP9 BIOLOGI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B1. 9.-klasseprøven. Maj 2015 B1

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

FP9 BIOLOGI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2. 9.-klasseprøven. December 2015

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Grundbegreber om naturens økologi

Årsplaner for undervisning i fysik/kemi, biologi og Geografi

Fotosyntese og respiration

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Din årsplan er gemt

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Artikel 2: Kulhydratkemi

Hvor kommer energien fra?

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO H 2 O C 6 H 12 O O 2

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Stofskiftet - metabolisme. Cindy Ballhorn

Forårseksamen Uddannelse: specialisering. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel. Semester: 1. semester

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag

Enzymer og katalysatorer

Eksamensbesvarelse 16. januar Karakteren 02 Opgave 1

Nr 1. Fra gen til protein

Undervisningsbeskrivelse

RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck

Undervisningsbeskrivelse

Brugsvejledning for dialyseslange

Folkeskolens afgangsprøve Maj Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl

Vi observerer fotosyntese i vandplanter Påvisning af fotosyntesens dannelse af ilt ved hjælp af en iltindikator

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Bakterier Struktur og funktion F25

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1

Er der flere farver i sort?

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Cellen og dens funktioner

Transkript:

Anatomi og fysiologi Cellen: Livets byggesten Mindste selvstændige levende enhed Måles i µm ( 1 µm = 1/1000 mm) Meget variable Specifikke www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 1

Pore med plasmodesmer Cellekerne Cellevæg Plasmamembran Mitochondrien Hvidkorn Golgilegme Farvekorn Grønkorn Cytoplasma Ribosomer Vakuolen Midtlamel Anthocyaner Det endoplasmatiske reticulum Intercellulærrum Midtlamel: Lim Pecktin og lignin Midtlamel Pore med plasmodesmer Pore med plasmodesmer: Pore Plasmodesmer: cellesaftstreng, Intercellulærrum: Mellemrum Transporterer: Ilt Kuldioxid vanddamp Intercellulærrum (celle mellemrum) www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 2

Plasmamembranens opbygning: (Cellesaftmembran) Semipermabel hinde Plasmamembran Cellevæggens opbygning: Lange cellulosekæder Cellulose lange kæder af stivelse Stivelse lange kæder af glukose Åbent netværk Stoffer indlejret i cellevæggen fx: Vedstof Korkstof Kutin Plasmamembranens funktion: Holder på organeller Tilbageholder store molekyler: Sukkerarter Næringsstoffer Lader små molekyler passere: Ilt Kuldioxid Cellevæg Cellevæggens funktion: Yderste lag Form Afstiver Beskytter Forhindrer cellensprængning Grundplasmas opbygning: Kaldes også: Cellesaft Cytoplasma Farveløs vandig opløsning 85-95 % vand Organeller Druesukker Næringsstoffer Enzymer Ligger mellem plasmamembranen og vakuolemembranen Grundplasmas forekomst: Alle levende celler Grundplasmas funktion: Transport af Opløsningsmiddel Katalysator Saftspænding Grundplasma www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 3

Anthocyaner Vand Affaldsstoffer Vakuole Vakuolemembran Vakuolens opbygning: Cellesaftrummet Midt i cellen Membranen er semipermabel Start flere små vakuoler Fylder ca. 90% i cellen Alle levende celler Vakuolens funktion: Vandlager Anthocyaner Næringsstoflager Affaldsstoflager Giver saftspænding Giver strækningsvækst Opbygning af cellekernen: Dobbelt membransystem Huller RNA kan passere Ligner golfbold Cellekernen indeholder DNA: Arbejdstegning Styrer alle funktioner Sender informationer via RNA DNA: Deoxyribonukleinacid (Nukleinsyre) Indeholder kromosomer eller arveanlæg Kromosomer sidder parvis i en dobbeltkædet spiral RNA: Ribonukleinacid trna: Transfer RNA (Transport) mrna: Messenger RNA (budbringer; støbeform) rrna: Ribosomalt RNA (Struktur; fabrikshal ) www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 4

Kuldioxid (CO2) Ilt (O2) Vand (H2O) Vand (H2O) Ilt (O2) Energi (ATP) Lysenergi Kuldioxid (CO2) Grønkornets opbygning: Diskosformet organel Dobbelt membran Grana ligger i stroma Netværk, der forbinder grana. I grana er klorofyl Indeholder også lidt karotinoider Forekomst i planten: Alle grønne dele Druesukker (C6H12O6) Fotosyntesen: Grønkornets funktion: Grøn farve Lave fotosyntese Glukose/Druesukker Tørstof Fedt, olie, protein, stivelse Stivelse cellulose Vand + kuldioxid + lys druesukker + ilt Eller H2O + CO2 + lysenergi C6H12O6 + O2 Mitochondriens opbygning: Dobbeltmembran, inderste ligger i folder. Forekomst i planten: I alle levende celler Druesukker (C6H12O6) Mitochondriens funktion: Kraftværk Forbrænding: Små mængder energi frigives Aktive processer Fx celledeling, næringsstofoptagelse og frødannelse Respirations formelen: Druesukker + Ilt Vand + Kuldioxid + Energi Eller C6H12O6 + O2 H2O + CO2 + ATP Respiration kaldes også: Forbrænding Ånding Stofomdannelse www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 5

Druesukker Druesukker Hvidkornets opbygning: Cellens madpakke Lille, farveløst, ovalt organel Ligner musling Dobbeltmembran Enzymer: Fx: Stivelse Gruppe af proteiner Opbygget af aminosyrer Dannes i ribozomet Katalysator Cellens værktøj Specifikke Hvidkornets funktion: Oplagringsorganel for: Stivelse (Stivelseskorn) Fedt (Fedtkorn) Olie (Oliekorn) Protein (proteinkorn) Enzymer omdanner druesukker til fx: stivelse Oplagres i stivelseskornet. Enzymer omdanner stivelse til druesukker fx Respiration Forekommer fx i: blomsterdele, frugter, frø, rødder, knolde, samt træstammer og grene om vinteren. Farvekornets opbygning: Små uregelmæssigt formede organeller Dobbeltmembran Karotinoider Farvekornets funktion: Giver farvedannelse i planten Karotinoider giver farver i nuancerne: Gule Orange Røde Forekomst i planten: Blomster Højblade (Brakteer) Frugter Farvede blade Roden www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 6

Golgilegmets opbygning: Bundter af små kar Opbygget af fedtstoffer og proteiner Golgilegmets funktion: Lager for kemiske forbindelser Samler enzymer på overfladen, som kondenseres Medvirker ved celledeling trækker delte DNA-strenge mod celleender Medvirker til nedbrydning af cellen (dyr) Almindelig celledeling: A: Celle før deling, B:Forstadiet, C:Midtstadiet, D:Delingsstadiet, E: Slutstadiet, F:2 Nye celler Endoplasmatisk reticulums opbygning: Netværk af små plader Danner små kanaler i cytoplasma Det endoplasmatiske reticulum Endoplasmatisk reticulums funktion: Transport af næringsstoffer Ribosomers funktion: Ribosomers opbygning: Mindste organeller Runde partikler, hænger sammen som perlekæd Opbygget af RNA og protein Ribosomer Cellens maskinfabrik Fremstiller enzymer Sætter aminosyrer sammen, ud fra en arbejdstegning, (m-rna molekyle), fra cellekernen www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 7

Plastider: Fællesbeteg -nelse for: Grønkorn Kan skifte funktion indbyrdes. Ses fx hos: Kartofler der lægges i lys Hvidkorn Unge skud der ældes Farvekorn Højblade Meristemformering / In vitro formering / Vævskultur: Sker i et laboratorium og med efterfølgende drivning i klimakammer: Der udtages få celler fra et meristem Først dyrkes celler på et medie, som fremkalder celledeling Derefter deles vævsklump Vævsstykker placeres på medie som fremkalder topskudsudvikling Senere flyttes vævsklump med top til medie der fremkalder roddannelse Til slut kan planter prikles over i plugs og sættes i væksthus www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 8