Navn: Hjemskole: University College Nordjylland Hold: S09V Studieland: Thailand, Bangkok Værtsinstitution: Mahidol University Klinisk undervisningssted: Ramathibodi hospital, børneafdeling. Studieperiode: 9/8 29/10 2010 Indledning og mål Inden jeg startede på sygeplejerskestudiet, havde jeg arbejdet 6 måneder i udlandet og har altid haft en drøm om at opleve dette endnu engang. Jeg blev gjort opmærksom på mulighed for udenlandspraktik, af en medstuderende, i starten af uddannelsen. Interessen blev også kun større, da jeg hørte om andre studerende der havde været i praktik i udlandet. Jeg valgte at søge på modul 6, da jeg ville opleve de kulturelle forskelle i sygeplejen og sætte den danske sygepleje i perspektiv. Jeg ville gerne se en anderledes måde at udføre sygepleje på. Jeg vidste, jeg ville kunne bruge dette i min sygepleje i Danmark, da vi møder mange forskellige kulturer i vores hverdag. Jeg valgte Thailand fordi det er et fascinerende land med en helt speciel kultur, en kultur som jeg aldrig før har oplevet. Deres kultur er meget anderledes end den danske, hvilket også ville vise sig i deres måde at udføre sygepleje på. Kommunikationen ville være en udfordring, da kun få taler engelsk og dette kunne hjælpe mig, til at blive bedre til at kommunikere med mennesker fra andre kulturer, både verbalt og nonverbalt. Fagligt udbytte og indfrielse af mål Jeg var i praktik på Ramathibodi hospital i Bangkok. Ramathibodi hospital er et af Bangkoks største offentlige hospitaler, som har ca. 1000 sengepladser og har næsten 5000 ambulante patienter hver dag. De har også forskningsprojekter f.eks. knoglemarvs transplantation. Ramathobodi er også er stort undervisningshospital, for blandt andet læger og sygeplejerskestuderende. Ped. 5 Jeg var i praktik i 3 måneder, fordelt på to forskellige børneafdelinger, pediatric 5 og 2. Ped. 5 er en afdeling med børn i alderen fra 1 mdr. til 5 år, de fleste af børnene har kroniske sygedomme så som cancer, nyre-/hjerte- og lunge sygdomme. Men jeg oplevede også mange sygdomme, som er normale i Thailand, men som vi sjældent oplever i Danmark. 1
Vi var 4 studerende på afdelingen og skulle følges ad under hele praktikken. Vores lærer/vejleder Ou fulgte os under hele forløbet på Ped. 5, lærerne følger kun de studerende og medvirkede ikke direkte i den daglige gang på afdelingen, som i Danmark. Inden jeg tog afsted, havde jeg en forestilling om, at det blev meget observationarbejde, men heldigvis blev jeg overrasket. Vi fik lov til at have egne patienter eller have en patient i samarbejde med thaistuderende, hvilket var interessant. Det gav os god mulighed for at drage erfaringer fra hinanden, og sammenligne måden vi udfører sygepleje på. Det gav samtidtigt også et billede af hvad det vil sige at, være studerende i Thailand. Vi var også med til thai studerendes undervisning, hvor de selvfølgelig talte engelsk, dette kunne både være praktiske øvelser, men også teori. En almindelig dag på afdelingen startede med pleje af børnene om morgen, dosering og givning af medicin og herefter blev vi sendt på biblioteket for at læse om vores patients sygdom og medicin. Om eftermiddagen satte vi os med vejlederen og gennemgik sygdommen, hvilket har givet os en stor viden inden for mange sygdomme. Derudover var vi med til at udføre personlige pleje, anlægning af sonde, oral sugning, måling af værdier og har været observatører ved flere undersøgelser. På afdelingen fik vi en tæt kontakt med nogle af patienterne og deres pårørende, de var indlagt i længere tid og var på afdelingen under hele vores praktik. Det var en helt speciel følelse at komme tæt ind på livet af en thailandsk familie og hører om deres historie og deres oplevelser med at have et sygt barn. Jeg oplevede at man, til trods for sprogbarrieren det verbale, sagtens kunne skabe en god kontakt med patienten og de pårørende ved at bruge nonverbel kommunikation. Ofte havde de også bare brug for man var der, uden at sige noget. Vi kom også langt ved at sige nogle få thai ord, som vi havde lært på sprogskolen. Thaierne elskede når man prøvede at tale deres sprog og samtidig viste man en respekt overfor dem. Vi fandt dog en måde at bryde isen på ved de børn, som var lidt tilbageholdende. Vi opfandt the Danish Dancing Ducks, som er en dansk sang med mange fagter, hvor børnene kunne være med. Dansen var dog også til stor underholdning for de voksne. Ped. 2 På Ped. 2 havde vi også en rigtig dygtig vejleder, Jeed, som hver morgen introducerede os for de nye patienter og gennemgik deres sygedomme. Afdelingens patienter var børn mellem 5-15 år, som også led af kroniske sygdomme. Cancer var en af de hyppigste sygdomme på afdelingen. Her kunne vi selv vælge vores patienter i samarbejde med vores vejleder. Vi havde samtaler med hende, for hele tiden være opdateret med det vi manglede for at opfylde vores mål for modulet. Det er samtidig også vigtigt at man selv er opmærksom på, hvilke mål der er for modulet og hvad der skal til for at opnå dem. For med de mange nye indtryk, kulturforskellen og måden sygeplejen udføre på, kan man godt miste overblikket. 2
På afdelingen gik kommunikationen lettere, børnene var ældre, vi kunne lege med dem og enkelte kunne tale engelsk. Vi brugte meget tid på at kommunikere med børnene og prøve at få en større tillid til dem. På afdelingen havde man et legerum, hvor der var tildelt sygeplejersker, som skulle hjælpe børnene og medvirke til at de kunne få en følelse af tryghed mens de var indlagt. De underviste os i deres metoder og hvordan de hjalp de børn, som skulle leve med deres sygdom udenfor hospitalet. På afdelingen blev der foretaget mange forskellige prøver og undersøgelser, vi var bl.a. med til knoglemarvsprøver, nyrebiopsier og intubering. Udover at jeg har givet medicin, har jeg renset sår og givet subkutane injektioner. De to afdelinger havde en god overgang. På Ped 5 blev vi undervist i oralmedicin og tabletter, mens vi gik skridtet videre på Ped 2 med injektionsmedicin og havde undervisning i lægemiddelregning. Det kunne være lidt forvirrende, da vi ikke havde fået undervisningen hjemmefra. Men vores vejledere var utrolig dygtige og på intet tidspunkt stod vi alene, så jeg har lært meget omkring medicin og er sikker på, det kan hjælpe mig i næste praktikperiode i Danmark. Udover vores vejledere havde vi nogle fantastiske sygeplejersker, som hjalp til med undervisningen og i dagligdagen. De inviterede os på flere ture rundt omkring Bangkok og var meget interesserede i, at vi så noget af landet og lærte om deres kultur. Vi var bl.a. i Hua Hin, Erawan vandfald og Grand palace i Bangkok. Personalet og kulturforskelle på afdelingen Personalet på begge afdelinger var meget åbne og nysgerrige, de var altid smilende og venlige. Hvis vi havde spørgsmål kunne vi både spørge lægerne og sygeplejerskerne, de ville hellere end gerne ville forklare og fortælle. Der var stor respekt blandt de ansatte og man udviste stor ydmyghed overfor højtuddannede og ældre ansatte. De går også meget op i, at vi udviste respekt for de højtuddannede. Hver morgen og eftermiddag skulle vi bukke for vores vejleder og chefsygeplejersken, samt sige pænt godmorgen og goddag. Det var lidt svært i starten, at finde ud af hvem vi skulle hilse pænt på, så vi blev enige om at hilse pænt på alle. På den måde fornærmede vi i hvert fald ikke nogen. Under hele forløbet har vi skulle læse rigtig meget og lave nogle enkelte opgaver til vejlederen. Vi skulle læse meget omkring vores patienters sygdom og deres medicin, der blev givet god tid til at sætte sig ind i stoffet. På hospitalet er der et bibliotek for de studerende og ansatte, her fik vi mulighed for at låne bøger og bruge internettet. Kontakt til hjeminstitutionen 3
Under forløbet i Thailand, havde vi en løbende kontakt med vores udenlandskoordinater på skolen, hvor vi gav en lille opdate omkring vores oplevelser og hvis vi havde spørgsmål undervejs. Ellers havde vi også mulighed for at ringe over skype, da det oftest er lettere at forklarer sig. Cirka halvvejs skulle vi skrive et rejsebrev, omkring vores oplevelser på afdelingen og hvilke erfaringer vi har gjort os. Praktiske forhold Ansøgning og forberedelsesfasen Da jeg besluttede mig for at jeg gerne ville afsted, kontaktede jeg den internationale koordinater på skolen omkring oktober/november. Jeg skulle skrive en ansøgning til hende inden jul og så senere en til VIA i Århus. Gennem vores vejleder på skolen, fik vi kontakt til tidligere studerende som havde været i Thailand. De kunne fortælle en masse om deres oplevelser og give deres erfaringer videre. Jeg fik tilbuddet om at komme afsted i februar måned og blev ellevild. Men der var mange ting der skulle ordnes gennem hele foråret, hvilket man skal være opmærksom på. Jeg blev noget forvirret, da der var mange papirer og ansøgninger der skulle til VIA, vores rejseselskab og vores egen skole. Nogle af ansøgningerne skal skrives på engelsk, da det skal sendes til Thailand. Det kan kun anbefales at få alt dette overstået, så snart man modtager papirerne, da man oftes har travlt med skolen. Ansøgning om legat Allerede da jeg fik bekræftigelsen, begyndte jeg at undersøge muligheden for legater. Der findes ikke mange man kan søge, men søgte både hos Dansk sygeplejeråd og Den Obelske familiefond, hvor jeg fik legatet fra begge fonde. Det var godt at have pengene i god tid, da de første penge skal betales forholdsvis tidligt og det er rimelig store beløb af gangen. Visum og tuition fee Der skal også ansøges om visum i starten af sommerferien og igen er det vigtigt, når man har modtaget de nødvendige papirer. Man ansøger om 90 dages visum, men i slutningen af perioden skal der ansøges om yderligere dage, da praktik perioden overstiger de 90 dage. Omkring samme tidspunkt som visum, kommer der også en opkrævning(tuition fee, 1200 US dollars) fra universitet i Thailand, da man skal betale for skolegangen. Dette betaler man selv for i første omgang, herefter kan man søge om at få beløbet refunderet ved SU styrelsen. Dette går dog oftest igennem ens egen SU vejleder på skolen. Så snart ansøgningen er sendt, går der kun få dage før pengene er refunderet. Dette kan anbefales at gøre inden afgang, da det er mange penge at undvære. Informationer om Thailand og boligen 4
I Thailand boede vi på Sarasinee Mansion, som ligger i et meget lokalt område med markeder, små butikker og indkøbsmuligheder. Vi var 4 som boede på enkeltmandsværelser og andre på 2 mands værelser. Standarden var ganske fin på hotellet og personalet var rigtig flinke til at hjælpe, men havde dog nogle sprog problemer. Vi fandt vores fristed på taget af hotellet, hvor der var pool. Her kunne vi komme væk fra Bangkoks støj og os. Thailand er et ufattelig billigt land at opholde sig i. Maden, rejser, shopping er ekstrem billigt, men også rigtig farlig. Specielt med 12 piger sluppet løs i et kæmpe stort shopping center. Da det er 3 måneder perioden strækker sig over løber alligevel op, selv om man synes alt er billigt. Jeg kunne godt få det til at løbe rundt på en SU, men en god ide med opsparing til ekstra ture og oplevelser. Kontaktperson Under hele forløbet havde vi Sureewan, som kontaktperson. Hun tog os med på forskellige ture, fx inviterede hun os hjem i sit sommerhus og på bådtur. Hun hjalp med at arrangere ture, ansøgning af visum og ellers hvis vi havde nogle problemer. Hun vil hellere end gerne hjælpe og vi kunne altid ringe til hende. Kulturelt og socialt udbytte Overalt kunne man finde små restauranter og gadekøkkener. Thaierne er det mest madglade folk jeg nogensinde har mødt og de spiser hele tiden. Thailandsk mad er en helt speciel oplevelse og man bør helt sikkert prøve mad, som man aldrig har prøvet før! Mit første indtryk af Bangkok var en stor, larmende og beskidt by. Det var et kæmpe kulturchok og skulle lige have et par dage til at se det hele an. Men byen har mange ting at byde på fx Grand Palace, Wat Pho, MBK Mall og Paragon Mall(Sea World ligger i kælderen), Khao San Road (backpacker road), Chatuchak Weekend Market(også kaldet JJ market), Sky bar osv. Bangkok kan være meget overvældende og belastende i længden, derfor var det specielt vigtigt for mig at komme væk i weekenderne. Thailand er et utrolig flot land og har masser at byde på. Mit ynglings sted er Chiang Mai, som ligger i den nordlige del af Thailand og det vil jeg helt klart anbefale. Derudover var vi på Koh Samed og Koh Chang(2 øer syd for Bangkok), samt Hua Hin(by syd for Bangkok). Perspektivering Inden jeg tog af sted til Thailand, havde jeg sat mig for at finde ud af, hvilke forskelligheder der er mellem dansk og thailandsk sygepleje. På rigtig mange punkter minder vores måde at gøre og udføre tingene på om hinanden, men nogle ting skilte sig ud. Fx omsorg har en anden priotering end i Danmark. De thailandske sygeplejersker er utrolig dygtige fagligt, omkring anatomi og fysiologi, og deres metoder til at udføre 5
sygepleje handlinger på. Det er ikke altid omsorgen kom i forreste række og det virkede sommetider til at være vigtigere at udføre pågældende handling korrekt. Fx kunne de være voldsomme i deres bevægelser og medtænkte ikke at få børnene til at føle sig trygge i situationen. En anden ting hvor der var stor forskel var hygiejnen og nogle ting skulle der lidt tilvænning til. Bækkener, vaskebaljer, oralsprøjter til medicin blev alt sammen vasket i hånden med sæbevand. Håndvask, samt håndsprit var ikke en del af undervisningen eller dagligdagen. Derfor har mange heller ikke samme tilgang til det som vi har i Danmark. Rutinerne er stort set det samme som på en dansk afdeling, her er forskellen bare at hver sygeplejerske har hver sit område hun skal dække, fx tage værdier på alle patienter eller dosering af medicin til alle. Selv om thaierne gør nogle ting anderledes end i Danmark, er det ikke ensbetydende med at det er forkert. Nogle ting hænger sammen med deres kultur og andre ting er grundet ressourcer, hvilket er begrænsede på offentlige hospitaler. Men med det de har til rådighed, klarer de sig godt, hvilket vi herhjemme måske kunne lærer lidt mere af og udnytte de ressourcer vi har. Jeg har lært rigtig meget om mig selv under opholdet og kan fylde en masse godt i min rygsæk. Men det har også givet mig utrolig meget fagligt, som jeg er helt sikker på jeg kan bruge i mit fremtidige arbejde som sygeplejerske. 6