KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV. KVARTAL 17 6. oktober 17 Mens 16 var et usædvanligt godt år for den grønlandske økonomi, er der tegn på, at væksten ikke fortsætter i samme tempo 17. Det er ikke sikkert, at der er en positiv vækst i 17 i forhold til 16. De foreløbige statistiske oplysninger indikerer, at fremgangen i fiskeriet er vendt, og at aktiviteten i byggeriet toppede i 16. Der er dog fortsat en mangel på arbejdskraft, særligt i Nuuk, hvilket er en væsentlig udfordring for de grønlandske virksomheder. Ifølge CE s konjunkturindikator har der i første halvår af 17 været en generel optimisme blandt de grønlandske virksomhedsledere på tværs af hele erhvervslivet. Hovedparten af de adspurgte virksomheder har indikeret en fremgang i omsætningen, og flere virksomheder har angivet en fremgang end en tilbagegang i beskæftigelsen. Det afspejler sig en positiv konjunkturindikator i årets første to kvartaler, jf. Figur 1. Figur 1 Den samlede konjunkturindikator Fremgang i alle virksomheder Lige så mange med fremgang som tilbagegang Fiskeri og forarbejdning Bygge og anlæg Tilbagegang i alle virksomheder Serviceerhverv
Konjunkturindikatoren En positiv indikator betyder, at flere af de adspurgte virksomheder har peget på fremgang end på tilbagegang. Indikatoren fortæller ikke noget om, hvor stor fremgangen var, men et større tal betyder, at en fremgang var mere sandsynlig. Indikatoren er beregnet som et gennemsnit af nettotallene for spørgsmålene om virksomhedernes realiserede omsætning, forventede omsætning og investeringsplaner. Nettotallet angiver forskellen mellem procenttallene for svarene større og mindre. I beregningen vægtes virksomhederne efter deres størrelse målt på beskæftigelsen, og virksomhederne bedes tage højde for sædvanlige sæsonudsving i deres besvarelser. I figur 1 dækker Serviceerhverv over forsyning, handel, hoteller og restauranter, transport, tele, finansiering og forsikring, udlejning og ejendomsformidling, og forretningsservice og rådgivning. Indikatoren for bygge og anlæg er behæftet med stor usikkerhed, da den er baseret på få svar. Fiskeriet Efter et historisk godt år i fiskeriet i 16 viser de statistiske oplysninger om eksporten en tilbagegang inden for rejefiskeriet og fiskeriet efter hellefisk i første kvartal af 17, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. Figur. Figur Værdi af eksporten fra fiskeriet Figur Værdi af indhandling Mio. kr. per kvartal (sæsonkorrigeret) 5 +8% +9% +8% 5-15% Mio kr. per kvartal (sæsonkorrigeret) 1. +4% 8-1% +4% 4 14 15 16 Note: De mørkeblå streger indikerer årsgennemsnit, og de lyseblå streger indikerer et skøn for 16 baseret på en flad udvikling i resten af året. Udviklingen er i løbende priser. Tilbagegangen kan sandsynligvis tilskrives den strenge vinter, og det er endnu for tidligt at spå om udviklingen for hele 17. Værdien af indhandlingen i første halvår af 17 indikerer imidlertid en tilbagegang på 15% i forhold til 16, jf. de blå streger i Figur. Byggeriet En betydelig del af det samlede byggeri finansieres via Anlægs- og Renoveringsfonden. Forbruget fra fonden har været lavere i første halvår af 17 end i 16. Med en flad udvikling i resten af 17 vil forbruget lande % under niveauet for 16, jf. Figur 4. Figur 4 Forbrug fra Anlægs- og Renoveringsfonden Mio. kr. per kvartal ( mdr. gl. gns.) 5 5-49% +46% -14% -%
Importen af byggematerialer indikerer ligeledes en tilbagegang i byggeriet i første kvartal af 17 efter en markant fremgang i 16, jf. Figur 5. Figur 5 Import af byggematerialer Antallet af hotelovernatninger er også steget i de seneste år og synes fortsat at stige i 17, jf. Figur 7. Figur 7 Hotelovernatninger Mio. kr. per kvartal (sæsonkorrigeret) 16 1-1% -% 8 +18% Overnatninger pr. md. (sæsonkorrigeret) 5. +1% +4% -%. +4% 15. 1. 5. 4 14 15 16 Note: Udviklingen er i løbende priser Byggeriet af den nye containerhavn i Nuuk, det lukkede fængsel ved Nuuk, og TELE Greenlands forlængelse af søkablet, bidrager dog til byggeaktiviteten i 17. Det er derfor fortsat usikkert hvordan udviklingen for hele 17 ender. Privatforbruget De løbende afregnede indkomstskatter indikerer en indkomstfremgang i 17, som dog ikke er meget højere end den generelle inflation, jf. Figur 8 Figur 8 Indkomstskatter Turisme Den jævne fremgang i antallet af flypassagerer synes at fortsætte i 17, jf. Figur 6, hvilket kan indikere en fortsat fremgang i flyturismen. Figur 6 Passagerer på rutefly ud af landet Mio. kr. per kvartal 1. 9 +% +7% 6 +% +% Passagerer per md. (sæsonkorrigeret) 8. 6. +% +8% +7% +% 4.. Bankernes udlån til husholdninger været stigende i 16 og i første halvår af 17. Det kan indikere en stigende forbrugslyst. Udviklingen i udlånet til virksomhederne indikerer derimod en fortsat faldende investeringslyst i erhvervslivet, jf. Figur 9.
Figur 9 Bankernes udlån Figur 11 Detailomsætningen Mia. kr. per kvartal -9% +% Husholdninger 1 +6% Indeks (14K1=1) (sæsonkorrigeret) 15 +1% +4% +7% -1% 1 75 5 5 Mia. kr. per kvartal 1 Virksomheder -11% -6% -% Copenhagen Economics konjunkturundersøgelse viser ligeledes en dæmpet investeringslyst i første halvår af 17. I. kvartal angav blot 5% af de adspurgte virksomheder, at deres investeringsplaner er øgede, jf. Figur 1. Note: Grønlands Statistik oplyser, at detailomsætningsindekset kan være påvirket af ændringer i markedsandele for de butikker, der er medtaget i indekset. Udviklingen er i løbende priser. Arbejdsmarkedet Det gennemsnitlige antal registrerede arbejdssøgende var for hele 16 på det laveste niveau i seks år. De seneste tal viser, at antallet af arbejdssøgende fortsat er faldet henover sommeren 17, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. Figur 1. Figur 1 Registrerede arbejdssøgende Personer (sæsonkorrigeret) Figur 1 Virksomhedernes investeringslyst 5. Andel af virksomheder, der har øgede investeringsplaner 8% 4.. +% -8% -16% -5% 6%. 4% 1. % % Note: Andelene er vægtet efter virksomhedernes størrelse. Tallene for detailomsætningen viser et mindre fald i første halvår af 17, jf. Figur 11. Der er stor geografisk forskel på hvor i landet, der findes jobparate ledige. Mens ledigheden i Nuuk i 16 var på omkring 1%, var ledigheden i resten af landet ca. 1%, jf. Figur 1 4
Om CE s konjunkturindikator Dette er Copenhagen Economics 1. udgivelse af et konjunkturbarometer for det grønlandske erhvervsliv. Du kan finde alle udgivelserne på http://www.copenhageneconomics.com/konjunkturbarometer. Udviklingen for hele året og de samlede historier fremgår af Grønlandsbankens årsrapport. Hvert kvartal spørger vi 5 grønlandske virksomheder om den seneste udvikling i virksomheden. I. kvartal 17 var arbejdsgiverne for 6% af de beskæftigede i det private erhvervsliv i Grønland repræsenteret i undersøgelsen. Vi måler konjunktursituationen som virksomhedernes vurdering af udviklingen i det netop overståede kvartal og forventningerne til det kommende kvartal. For at få et retvisende billede af den samlede udvikling vægter vi svarene med beskæftigelsen i den enkelte virksomhed. Fx er Royal Greenlands besvarelse mere afgørende for resultatet end en cafés besvarelse. Figur 1 Skøn for ledigheden i 16 Figur 14 Virksomhedernes arbejdskraftmangel Andel af arbejdsstyrken 1% 1% 1% Vægtet andel af besvarelser 5% 4% 8% % 6% 4% % 1% % 1% % Nuuk Resten af landet % Note: Figuren viser antal jobparate ledige (matchgruppe 1) i 16 forhold til arbejdsstyrken i de pågældende områder i 15. I takt med den faldende ledighed, bliver det sværere for virksomhederne at finde kvalificeret arbejdskraft. Virksomhederne har i 16 og første halvår af 17 i stort omfang angivet manglende arbejdskraft, som en begrænsning for øget produktion, jf. Figur 14. Note: Andelene er vægtet efter virksomhedernes størrelse. Hvis der ikke er tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft til rådighed, kan det betyde, at jobbene går til udefrakommende, eller at lønniveauet presses op. Om Copenhagen Economics Copenhagen Economics er Nordens førende samfundsøkonomiske konsulenthus. Vi er ca. 7 medarbejdere og har kontorer i København, Stockholm og Bruxelles. Vi yder uafhængig og effektiv rådgivning baseret på forskningsmæssige metoder, og har siden 6 optrådt på Global Competition Reviews Top-1 over de bedste økonomiske konsulentvirksomheder i verden. www.copenhageneconomics.com 5