Bilag 1

Bilag 1. Resume Outsourcing forbliver en stadig attraktiv strategi for mange store virksomheder. Virksomhederne har vanskeligt ved at opretholde ideelle arbejdsforhold i udviklingslandene grundet den geografiske distance. I projektet beskæftiger vi os med H&M s outsourcing til Bangladesh. Bangladesh er interessant, da H&M får produceret 25% af deres varer i landet, hvilket gør Bangladesh til virksomhedens største eksportør. Siden 1982, hvor H&M outsourcede til Bangladesh, er landets BNP steget med 73 milliarder. På nuværende tidspunkt kommer 75% af Bangladesh s eksport fra tekstilindustrien. Det reflekterer tilbage på virksomheden, hvis deres leverandørers ansatte arbejder under ringe arbejdsforhold. Mange multinationale virksomheder, herunder H&M, finder det nødvendigt, at implementere væsentlige Corporate Social Responsibility principper i deres Code of Conduct for at sikre, at deres leverandører overholder og respektere virksomhedens retningslinjer. Et Code of Conduct er et regelsæt, der afspejler virksomhedens retningslinjer inden for ansvarlighed, og er udarbejdet til virksomhedernes ansatte og samarbejdspartnere. I H&M s Code of Conduct har virksomheden implementeret væsentlige Corporate Social Responsibility principper om social og økonomisk bæredygtighed. På flere af H&M s leverandørers produktionsfabrikker i Bangladesh har der været brande. Projektet redegøre vi for 2 brande, hvor i alt 30 ansatte omkom. Sikkerhedsbristerne har medført, at H&M har indført flere kontrolbesøg, for derved at øge sikkerheden på fabrikkerne, i et forsøg på at undgå lignede situationer. I H&M s Code of Conduct er det beskrevet at alle ansatte, har ret til at danne eller tilslutte sig fagforeninger. På virksomhedens leverandørers produktionsfabrikker, har der været situationer, hvor ansatte har berettiget om vold og chikane. De ansattes forsøg på, at ændre arbejdsholdene gennem fagforeninger, kan være et risikabelt fortagende. På flere af H&M s leverandørers produktionsfabrikker kan en ansats tilslutning til en fagforening resultere i fyring, samt en opskrivning på en intern sort liste. En opskrivning på den sorte liste, kan gøre det vanskelig for de ansatte at få et arbejde på en anden produktionsfabrik. 2

H&M er en af de virksomheder, der igennem en række tiltag, forsøger at ændre arbejdsforholdene for de ansatte på deres leverandørers produktionsfabrikker. Virksomheden har oprettede en sy-skole, der har til formål at uddanne tekstilarbejdere, og efterfølgende sikre dem et job på en af virksomhedens leverandørers produktionsfabrikker. H&M er af flere organisationer og medier blevet kritiseret for, at deres leverandører ikke betaler de ansatte en rimelig leveløn. Virksomheden mener selv. at de har gjort meget for at hæve mindstelønnen i Bangladesh. Lønnen blev ændret i 2013, fra næsten 30 til 50. Organisationen Clean Clothes Campaign vurderer, at en rimelig leveløn i Bangladesh bør være 260. Lønnen er langt under den løn, der bliver udbetalt på H&M s leverandørers produktionsfabrikker. Projektet har til formål, at belyse H&M s outsourcing til Bangladesh har påvirket landets velstandsudvikling, og hvordan virksomhedens Code of Conduct samt anvendelse af CSR-principper stemmer overens med praksis. Vi undersøger, hvilke goder outsourcing medfører for Bangladesh og de ansatte på virksomhedens leverandørers produktionsfabrikker. H&M har implementeret Corporate Social Responsibility principper og Code of Conduct i deres virksomheds politik, vi undersøger derfor, hvordan H&M s Code of Conduct fungerer i praksis, og hvordan H&M anvender ansvarlig leverandørstyring, for at kontrollerer om deres Code of Conduct bliver overholdt. Baseret på H&M s Code of Conduct diskuterer vi arbejdsforholdene og de ansattes rettigheder på H&M s leverandørers produktionsfabrikker. Vi diskuterer også, om H&M s nuværende og fremtidige tiltag vil bidrage til en forbedring af levestandarden i tekstilindustrien i Bangladesh. Ud fra ovenstående har vi fundet frem til, at der er sket forbedringer i forbindelse med uddannelse af ansatte i deres færdigheder og rettigheder, samt en optimering af arbejdsforholdene på H&M s leverandørers produktionsfabrikker. Forbedringerne konkluderer vi, har haft en positiv indvirkning på Bangladesh s velstandsudvikling. På trods af uoverensstemmelserne mellem H&M s Code of Conduct og de reelle arbejdsforhold, har H&M s outsourcing bidraget til en forbedring arbejdsforholdene på virksomhedens leverandørers produktionsfabrikker. På baggrund af anvendte teorier, konkluderer vi, at H&M s outsourcing bidrager til en konstant udvikling af Bangladesh, hvilket vil gøre landet konkurrencedygtigt på det globale marked. 3

Bilag 2. Abstract Outsourcing remains an increasingly attractive strategy for many large companies. The enormous distance between the companies and its suppliers, has resulted in a hazy labor policy in the companies suppliers' production factories. Companies find it difficult to maintain ideal working conditions in developing countries due to the geographical distance. This project, focus on H&M's outsourcing to Bangladesh. Bangladesh is interesting because H&M gets 25% of their products produced in the country and is the company's largest exporter. Since H&M outsourced to Bangladesh in 1982, has the country's GDP increased by 73 billion. Now 75% of Bangladesh s exports comes from the textile industry. It reflects back on the company if their suppliers' employees are working under poor working conditions. Many multinational companies, including H&M, finds it necessary to implement key Corporate Social Responsibility principles in their Code of Conduct to ensure that their suppliers comply and respect the company's guidelines. A Code of Conduct is a set of guidelines, companies prepare for their employees and contractors that reflects the company's stance on accountability. In H&M's Code of Conduct, the company has implemented significant Corporate Social Responsibility principles of social and economic sustainability. In Bangladesh, several of H&M's suppliers' production factories, have been exposed to fire accidents. The project outlines two fires accidents, where a total of 30 employees died. The accidents has meant that H&M has introduced more audits, in order to increase safety in the factories, in an effort to prevent similar situations. In H&M's Code of Conduct is it described, that all employees have the right to form or join trade unions. In the company s suppliers' productions factories, there have been situations where employees are eligible for violence and discrimination. The employees attempt to change work conditions through unions can be a risky affairs. Several of H&M's suppliers' productions factories, fires employees if they join a union, as well as a revaluation on a black list. A write-up on the black list, can make it difficult for employees to get a job at another production factory. 4

H&M makes numerous initiatives trying to change the working conditions of the employees on their suppliers' productions factories. The company has set up a sewing school that aims to educate seamstresses, and then secure them a job at one of the company s suppliers' productions factories. H&M have by several organizations and media, been criticized because their suppliers is not to paying employees a fair living wage. The company consider itself to have done much to raise the minimum wage in Bangladesh, which was changed in 2013, from almost 30 to 50. The organization Clean Clothes Campaign believes that a fair living wage in Bangladesh should remain at 260. The salary is way below, the current salary H&M's suppliers' productions factories pay their employees. The project aims to shed light on the impact, H&M's outsourcing to Bangladesh has had on the country's prosperity development and how the company s Code of Conduct and application of Corporate Social Responsibility principles in line with practice. In this project, we examine the positive benefits outsourcing leads for Bangladesh and the workers at the company s suppliers' productions factories. H&M has implemented Corporate Social Responsibility principles and their Code of Conduct in their company policy, we therefore examine how H&M's Code of Conduct works in practice and how H&M uses sustainable supply chain management to achieve greater security to their Code of Conduct compliance. Based on H&M's Code of Conduct, we discuss the working conditions and the rights of employees at H&M's suppliers' productions factories. We also discuss how H&M's current and future initiatives will contribute to the improvement of living standards in the textile industry in Bangladesh. According to the previous paragraph, we have found that there have been improvements in the education of their skills and right, as well as an optimization of the working conditions at H&M's suppliers' productions factories. We conclude that the improvements has had a positive impact on Bangladesh's prosperity. In spite of some differences between H&M's Code of Conduct and working conditions, we find that H&M's outsourcing helps to improve working conditions at the company's productions factories. Based on the theories, we conclude that H&M's outsourcing contributes to the continuous development of Bangladesh, which will make the country competitive in the global market 5

Bilag 3 Interview Zillur Rahman Spørgsmål 1. I: First we would like to ask you, what is your educational background? ZR: I got my master degree in TekSam from Roskilde University in 2005-2006. I have a master in technology and social planning from an environmental aspect. Then I did my Ph.D. in Australia. Thereafter I came back to Roskilde University and started working with working life and how the environment can contribute to the working conditions. I started my project around the same time that the Rana Plaza collapsed and then decided that I wanted to look into the textile industry. Spørgsmål 2. I: Do you find that the local companies in Bangladesh compliance with national and international laws, including the UN Universal Declaration of Human Rights? ZR: Well, since 2013 the pressure is high, so now it is really difficult to escape from the local rules that the Government of Bangladesh has implemented and it will be difficult now, to go pass these rules for the local companies. I cannot say that they are not following the rules, but if they want to stay in business, their only option is to follow these rules and the declaration of human rights. Especially the human rights does the companies need to respect, and if you want to talk about the human rights, not only does the workers need to have decent working conditions but the workers also need to have a life outside of the work. Are they living a good life or a very bad life, that is also a part of the human rights. Now they are encouraging and kind of forcing the industry to follow the human rights and also the standard rules made by the government, because they don t want a situation like Rana Plaza again. Even some companies might be closed because they are not maintaining the buildings after the standards that they should. And that is an indicator that they are trying to implement and force the companies to act by the human rights for the workers. 6

Spørgsmål 3. I: The United Nations has in the Universal Declaration of Human Rights decided that a minimum wage should cover basic needs and ensure that each worker can maintain a decent standard of living - a so-called living wage. But it is far from what the worker in reality receives. What can you tell us about the textile workers' wages? ZR: It was a big fight in the textile industry about wages that the workers receive. The workers were in the streets, demonstrating and fighting with the owners or the companies, to raise the level of the salary. But the salary increase is the answer from the BGMI. BGMI were in Copenhagen a few weeks ago and discussed the salary issue and they said that they could not increase the high salary. They have increased the salary from 2000 Bangladeshi taka to now 5300 taka. They have increased the salary a lot and that means if they want to increase it more, then the production of the clothes will have to cost more because there is a rate that covers the salary of the workers and other things. Now the workers wage and living conditions is a big issue, but it is also very difficult to compare with other countries. But to me, this is still not good. Spørgsmål 4. I: We have a following question to that. H&M a plan for 2018 to give garment works a fair wage, do you think that H&M is one the frontrunners in improving the wages for garment workers? ZR: I would not say frontrunner because the issue about the garment workers wages has always been a part of this industry. Bangladesh is a country in progress and now that they have increased the salary from 2000 to 5300 taka and sometimes it doesn t mean that your life is better because the cost of living is also increased, so it is going in circles. But the initiatives from H&M is good, but I would not say frontrunner, because frontrunner means a lot of things and the issues is always different from any place you go, and workers will always have a demand. After Rana Plaza we can see that more than 40 unions are trying to improve workers rights, women s rights and working hours. So I would not say that H&M are frontrunners, but it is good that they have taken initiatives or will by 2018. 7

Spørgsmål 5. I: What are the greatest benefits for the workers, when a company have a Code of Conduct included in their company policy? ZR: Now there are key issues, first rights and second is the wage issue and the number of people and asbestos in the buildings, and also the woman s maternal leave, so if the companies have a CoC, these are benefits the workers we recieve. First the quality improvement if the employers gets trained and won t make mistakes and therefore become valuable for the company, so the education of the garment workers will get implemented and the company will develop the production. And also, if the company implement CSR in their company policy, the workers might be able to go to school and don t have to work and therefore the living condition of the people will change and this might strengthen the relationship between the workers and the companies. But that is the ideal case. Spørgsmål 6. I: But does this actually happens or? ZR: If CSR are working I don t know, but the conditions are definitely improving. Spørgsmål 7. I: Which initiatives from H&M would be most beneficial for the textile workers in Bangladesh? ZR: Now they have the skilled development program that they have been making with the BCTA Business call to action and they are trying to improve the training for 5000 people by 2016, and that is a initiative they have already taken. Other initiatives H&M can take that we found missing, is to get different stakeholders together and show the buyers that they need to invest more to give the workers better conditions and wages. 8

Spørgsmål 8. I: What impact has outsourcing to Bangladesh had on people and society in general? Advantages and disadvantages. ZR: Okay, outsourcing has had a huge impact, and we obviously know this. And it has had a huge impact on the society as well, because so many people are working But also this particular sector contributes to the national BNP because the textile industry is the biggest export. But also the workers in garment sector are now more aware about their rights because of bigger companies have a good CoC, so now they can become a part of a union and that is helpful for many of the women on the factories because they can demand maternal leave. Spørgsmål 9. I: To what extend do you think H&M have a responsibility toward their subcontractors' employees? ZR: Now, there need to be a good relationship between the company and the subcontractors, because if he company suddenly orders 5000 t-shirts they get pressured and therefore the working conditions might get worse. So what H&M can do is implement their CoC and also have someone to go out to the plant at rapport back about the conditions and might help to improve the workers welfare. Spørgsmål 10. I: Are you familiar about the concept Asian Tigers? ZR: No, I don t really know Spørgsmål 11. I: Well it is four Asian countries that s have benefited greatly from outsourcing and can now compete with some of the wealthiest countries in the world? ZR: I don t know if the level in Bangladesh is the same as these other countries, but what I can see in Bangladesh is that there are a few export processing zones and since the World Bank introduced the country to this, the government also found this to be a good idea. This means that we are now also 9

benefitting from the outsourcing and in the future Bangladesh want to increase more, but with a local product and not like garments because that isn t coming from Bangladesh. Bangladesh have a good agriculture so they also want to outsource this agriculture. So I would say that Bangladesh have the potential to become the fifth Asian Tiger, because Bangladesh has a lot of human resources and cheap labour, but also because of the Bangladeshi agriculture and furthermore. Bangladesh is a stabile country, it is not a rebel country. So in the future will Bangladesh not be in the top, but it is moving in the right direction. Spørgsmål 12. I: We don t have any further questions, but is there anything you think is relevant to mention or clarify in relation to textile workers in Bangladesh? ZR: No, I think that we covered pretty much everything. 10

Bilag 4 Interview: Sofie Helm Pedersen Spørgsmål 1. I: Hvad er din uddannelse. SHP: Teksammer fra RUC, samt sambasis. Spørgsmål 2. I: Hvornår blev du involveret i CSR? SHP: På det personlige plan, var jeg i praktik undervejs i studiet hos Ikea, i Bangkok, i deres indkøbskontor, med primært fokus på miljø. Når man kommer ud på fabrikkerne bliver arbejdsmiljøet meget basalt, for det er det, som motiver dem, der er der, det er jo deres egen arbejdsforhold. Der fik jeg mere blik for den del, og synes, at det var meget interessant, at hvis man arbejder med virksomheder og tænke hele perspektivet eller hele vejen rundt, fordi hvis man skal drives, så er det fint, at arbejde med medarbejderne, fordi de har drivet til at få ændringer ind og miljøet giver ofte en eller anden form for gevinst, hvis man arbejder med ressourcer. Så det hænger meget godt sammen. Jeg arbejdet herinde (Erhversstyrelsen), siden at jeg blev færdig. Jeg blev færdig i 2005, og så blev jeg ansat her i udgangen af 2005 i et CSR-team på et stort CSR projekt, med udbredelse af kendskab til CSR i danske små virksomheder. Hvor jeg har været siden. Jeg har arbejdet med forskellige projekter, der alle har været CSR relateret. Spørgsmål 3. I: Hvilken uddannelse har du afsluttet på RUC? SHP: Teksammer. 11

Spørgsmål 4. I: Hvad er din endelige titel? SHP: Den hedder cand.tek. Spørgsmål 5. I: Hvordan vil du definere CSR? SHP: Jeg kan godt lide EU s definition, det er det her med at det er virksomhedernes påvirkning af samfundet og indflydelse af samfundet.. Meget bredt. Men det kan jeg godt lide, fordi jeg mener, at det giver mening at se på, altså det skal jo være strategisk for virksomhederne hvad de arbejder med og det skal være relevant i forhold til hvilke udfordringer, de har, og det kan være alle mulige typer påvirkninger, men selvfølgelig med fokus på det miljømæssige og sociale og antikorruption og den slags. Spørgsmål 6. I: Hvordan vurdere du at CSR fungerer i praksis? SHP: Det er svært at sige. Man kan jo sige, at gen( ) og mere kendt også tidligere var det nogle Altså nu er Danmark jo et meget gennemreguleret samfund men.. Og man startede meget med at tale om det frivillige arbejde men det er jo Men de fleste virksomheder er jo en del af sådan nogle globale værdikæder, så derfor, kan man sige der er jo ikke reguleringen er ligesom eller bliver ligesom afbrudt af de kommercielle relationer på tværs af grænser, så hvis man skal, ja, jeg tænker for mig er CSR den eneste mulighed for virksomheder for at udøve eller hvad man kan sige ansvarlig virksomhedspolitik. Det er fordi at der findes ikke andre mekanismer som kan sikre at arbejdsforhold og miljø bliver respekteret eller bliver varetaget på tværs af grænser. 12

Spørgsmål 7. I: Vurderer du at, fordi der er kommet så meget mere fokus på CSR, at man har måtte fastlægge nogle CSR retningslinjer? SHP: Ja, altså man kan jo sige at virksomheder er blevet mere globale, så derfor tænker jeg, at så bliver man nødt til i højere grad, at gøre noget selv. For man kan ikke forvente, at de steder man kommer hen eller handler med, har styr på det. Spørgsmål 8. I:Hvad mener du, er forskellen på CSR og bæredygtighed? SHP: Jamen.. Altså jeg ved ikke helt hvordan man.. Altså det er der jo helt vildt mange definitioner af men jeg har altid tænkt det som at bæredygtighed er noget som staten arbejder med og samfundet. Og CSR er meget virksomheder arbejder med. Men meget det samme men bæredygtighed er sådan et bredere begreb som også tager nogle større samfundsmæssige perspektiver og CSR kan også godt tage nogle samfundsmæssige perspektiver men som udgangspunkt vil det være virksomhedernes perspektiv og udfordringer. Spørgsmål 9. I:Hvorfor er CSR blevet et vigtigt begreb for virksomheder? SHP: Altså der jo også en masse virksomheder, som ikke arbejder med det, og så langt er man jo slet ikke nået. Men altså jeg tror ikke, at der er noget forbruger-pres, men der er en forventning hos de fleste danskere om at tinge foregår ordentligt Det gør de så ikke, men der er en forventning om, at tingene foregår ordentligt. Og man bliver meget skuffet, når man finder ud af, at et virksomhed ikke har styr på det. 13

Spørgsmål 10. I: Okay, så det er på en eller anden måde at bevare det forhold virksomhederne har med kunderne? SHP: Ja, på en eller anden måde så er det jo.. Der er jo mange, der er værdipræget, at de små og mellem store virksomheder gør det, fordi at de er ekstrem værdigpræget. Spørgsmål 11. I: Med udgangspunkt i de større virksomheder, fx H&M, er det så ikke også ekstrem konkurrencepræget? SHP: Det er det jo også, og man kan jo sige, at en virksomhed som H&M, som jo er i tekstilbranchen, er jo i en branche, hvor det er meget lavprisdrevet konkurrence, og det er tekstilbranchen i høj grad, og indtjeningen er forholdsvis lav. Og der er korte deadlines, og der er korte leverancer, og det er hele er et meget presset system. Og derfor er der meget stor chance for, at der kommer dårlige arbejdsforhold osv. For det hele går så hurtigt. Og så er det jo, at man virkelig producere i nogle lande, som jo har nogle rigtig dårlige forhold, og rigtig svag regulering. Så derfor kan man sige, at det er en af grundene til at virksomhederne i den branche får så stor opmærksomhed. For mange år siden kørte der jo nogle meget store kampagner på universiteterne i USA, omkring Nike s sweatshops. Universiteterne er jo meget store indkøbere af sportstøj og sportsgear, og det skabte faktisk rigtig stor bevægelse i hele tekstilbranchen på det her tidspunkt. Men jeg mener faktisk også, at H&M allerede var i gang med, at komme med tiltag allerede dengang. Men man kan jo sige, at det er en risikobranche, de er i, så det er jo også en risikohåndtering, altså der er jo ikke nogen, som ønsker, at det tøj man køber til sine børn, er lavet børn, eller ligesom McDonalds som havde den der med, at deres legetøj, som også var lavet af børn det er jo rigtig dårlig reklame. Men der er jo også nogle andre ting, som kan være.. Jeg tænker bare ved leverandørstyring, så er der meget risikohåndtering, altså der er måske ikke så store gevinster på det, for man ved ikke, hvad man taber, hvis man ikke har det. 14

Spørgsmål 12. I: Men selvom at CSR primært er for virksomhedernes interesser, kan man så sige, at det går ind og forbedre den levestandard der er i de pågældende lande? SHP: Man kan jo sige, at det jo gerne skulle forbedre den levestandard og den livssituation, som medarbejderne har i de pågældende lande, og da de ofte brødfodre rigtig mange mennesker per mand, kan man sige, at det har en effekt. Det er jo også rigtig vigtigt i nogle af de her lande, hvor en medarbejder måske forsørger ti eller flere mennesker i det her lokalsamfund, at det er supervigtigt at den her person heller ikke får en arbejdsskade, for så falder livsgrundlaget, og ikke bare for den her person, væk. Hvilket er tragisk. Så på den måde kan man sige, at det har en effekt. Men man skal også lige se det i proportioner for selvom at H&M er en kæmpe stor virksomhed, hvor mange har de så effekt på. Spørgsmål 13. I: Lige præcis H&M står for omkring 80% af tekstilindustrien i Bangladesh, så kan man sige, at de kan gå ind og sætte et eksempel overfor andre virksomheder og måske i sidste ende, være med til at ligge pres på regeringen? SHP: Altså så vidt jeg ved, er de jo med i alle de her.. Der kører jo en masse samarbejdskampagner lige nu, og der er de jo med, så jeg tror at de gør, hvad de kan gøre. Og selvfølgelig store virksomheder som er store spiller i området, kan opføre sig på alle mulige måder, og hvis de går ind og bidrager positivt, så er det jo godt. Men ja, det er jo ikke noget de er forpligtet til. Spørgsmål 14. I: Hvad er nogle af de vigtigste/største fordele for virksomheder at inddrage CSR i deres virksomhedspolitik? SHP: Jamen for mig at se kommer det jo an på.. Altså i tekstilindustrien så er det jo den her risikominimering. De har leverandørkæder, som har vildt korte leveringstider og meget lav løn og ja, ikke så gode arbejdsforhold. OG så er det jo for, at undgå at stå i de her skandaler med sweatshops, og folk der sidder låst inde i nogle fabrikshaller, og ikke kan komme ud hvis det brænder. Altså, det er jo meget med at opføre sig ordentligt og anstændigt, ikke. Altså, det er jo heller ikke fordi, at de 15

ansatte stiller vildt urimelige krav, de vil jo bare gerne have lov til at kunne tage på arbejde uden at miste livet, at få en god nok løn, og de vil jo også gerne kunne danne fagforeninger. Og nogle gange synes jeg, at det hele kører på et sådan meget teoretisk plan, men hvad er det egentlig de søger, og tit et det noget helt basalt som folks menneskerettigheder, altså at de bliver respekteret. Spørgsmål 15. I: Men det er måske nogle af de vestlige værdier som er blevet taget med? SHP: Bangladesh har jo også en menneskerettighedserklæring, så man kan jo sige at det ikke kun er vores værdier, det er jo faktisk også deres værdier. Og det er jo ikke nye værdier, den er jo fra 1940 erne, så det er jo ikke sådan nyt, men det bliver nogle gange talt om, som om at det er noget nyt. Og så kan man jo sige, at H&M jo også er en svensk virksomhed og svenske virksomheder ja de tager altså et stort ansvar. De er meget, jeg ved ikke om moralske er et dårligt ord, men de er meget etiske. Jeg har også oplevet det med IKEA, og jeg har også set det med andre store svenske virksomheder, de tager sådan et ret stort samlet ansvar, og det ligger sådan meget i dem. Men H&M har jo også mange udfordringer, de skal man jo ikke glemme. Og der er jo vildt meget kritik af dem også, så det er jo ikke sådan, at det kun er positivt Spørgsmål 16. I: Hvad er de største udfordringer virksomheder såsom H&M møder, når de vælger at gøre brug af leverandøre og eksterne produktionsfabrikker? SHP: Jamen det er jo det der med at styre. Altså hvis ens egne fabrikker ikke egner sig, så kan man jo lave kontrakterne og overenskomstforhandlingerne osv. Spørgsmål 17. I: Så noget med kædeansvar? SHP: Ja, eller det er jo kædeansvar, men de har ikke et kædeansvar, så udfordringen er, at indgå nogle aftaler med nogle af de her leverandører, om hvordan forholdene skal være og tjekke op på det. Skal man monitere dem, eller skal man indgå partnerskab og træne dem i, hvordan de arbejder sådan systematisk og efter nogle ledelsessystemer, og hvordan skal man gøre, når man har så mange 16

leverandører? Og de presser jo også selv prisen. Altså de kører jo med nogle meget lave priser, ellers så kunne vi jo ikke få det billige tøj. Ikke sagt, at der altid er sammenhæng mellem pris og forhold, for dyrt mærketøj kan sagtens være lavet under dårlige forhold. Men de lave priser betyder også, at der ikke er samme rum for høje lønninger. Og bliver de så betalt en leveløn eller en minimusløn. For der står ikke nogle steder, at man skal betale en leveløn, altså man skal jo så betale den minimumsløn eller den overenskomstløn, som der er på området. Man skal give folk lov til at forhandle en løn, men hvad den så ender på, kan sagtens være under en leveløn. Spørgsmål 18. I: H&M har været inde og argumentere for, at grunden til at de ikke betaler mere end minimumslønnen i Bangladesh, er at de ikke er de eneste, der får produceret tøj på fabrikkerne, derfor kan de ikke bede producenterne om at betale en højere løn, da det vil skabe ulighed på produktionsfabrikkerne. Ser du en problematik i det? SHP: Altså, det er jo lidt svært. Det er jo ret politisk. Altså der hvor jeg arbejder, har vi ikke nogen holdning til den slags, men rent personligt, at hvis H&M sidder på så meget af produktionen i Bangladesh, så kan man jo bare source alt fra en fabrik. Spørgsmål 19. I: Det de så argumentere fo,r er at hvis de fx vil vælge at gøre dette, så vurdere de, at andre virksomheder så vil flytte deres produktion til andre landet, fx Afrika? SHP: Der er lønnen dyrere. Faktisk er Bangladesh og Burma og Cambodja jo et af de billigste steder, de kan være i verden, og det er jo en latterlig løn vi taler om, så der er nærmest ikke nogen steder, de kan flytte deres produktion hen. Og der skal også være infrastruktur til det, der skal være et set up til det. Man kan ikke bare rykke det ud til en eller anden ørken i Kina og så sætte op selvom, at der er folk til det, så er det jo ikke sikkert at De skal jo kunne sy fx og selvom, at det er en rimelig lav uddannelse, så skal de jo stadig have træning, og det set up er der jo allerede i Bangladesh, så du kan komme ind, og så er det der ligesom. De der omkostninger er overheaded, og det skal man heller ikke undervurdere. Det kan faktisk være en rigtig, rigtig stor ting i andres produktionsværdikæder, eller for andre produkter, der er nogle, som har brændt fingrene på det og rykket tilbage til Danmark, 17

fordi det har været for dyrt eller for besværligt. Så man kan ikke BARE rykke videre, selvom at de siger, det er nemt, for det kan man ikke bare. Og det bliver bare ikke meget billigere end Bangladesh. Spørgsmål 20. I: Vurderer du, at der en sammenhæng mellem en virksomheds code of conduct og CSR? SHP: Ja, altså det et jo en del af det.. hvad kan man sige implementeringen af, at have et CSRsystem og en butik og i leverandørstyringen. Man kan også sagtens have et CoC for ansatte i typisk større virksomheder med mange afdelinger, for at finde ud af, hvordan skal man opføre sig, hvis man er ude. Også især til korruption. Men i leverandørkæden vil det ofte være arbejdsforhold og miljø osv. Spørgsmål 21. I: Mange virksomheder, inklusiv H&M, gør brug af retningslinjer, altså et Code of Conduct. Hvad mener du, et Code of Conduct skal dække over især i de virksomheder som udliciterer til udviklingslande? SHP: Jamen jeg synes.. Altså nu har vi faktisk lige lavet en sammenligning, mellem de her internationale standarder, der er. Altså OECD, har nogle guidelines, som den her ( ) som nogle af mine kollegaer er sekretariat for ( ) Og det kan man sige, ligesom deres grundlag, og det er så OECD forummet, som er de mest gamle vestlige landes forum, og så er der jo Global compact, som er FN s erhvervsinitiativ, som har de her fire områder menneskerettigheder, arbejdsforhold, miljø og antikorruption hvor OECD jo har flere områder, de har bla. forbrugerforhold og konkurrence. Så er der jo ISO, som også har nogle flere emner med. Spørgsmål 22. I: Har det konsekvenser for H&M, at der er kommet fokus på deres outsourcing til Bangladesh? Hvis ja, hvilke konsekvenser? SHP: Jamen det ved jeg faktisk ikke, for alle de skandaler som har været, har ikke haft nogen effekt på salg i Danmark. Og hvis det har, har det i hvert fald været i meget kort tid. Men jeg ved ikke globalt. Sverige, England og Tyskland er nogle lidt mere aggressive forbrugere styredemarkeder, og 18

de har faktisk nogle politiske forbrugere, som også stemmer med deres pengepung via deres indkøb og sådan noget. Hvor meget de gør, ved jeg ikke, men man er i hvert fald meget mere opmærksom på det end i Danmark, hvor der ikke sker en skid. Altså mange er jo sure og skuffede, men man køber ikke efter det. Spørgsmål 23. I: Virksomheder som H&M, der sælger billigt tøj, har måske også nogle forbrugere, som ikke har samme mulighed for at kunne tænke over det? SHP: Men er det ikke stort set alle, som køber tøj i H&M? Altså jeg tænker, at det er ligesom at købe tøj i Brugsen, altså det er virkelig mange forskellige mennesker, som køber. Spørgsmål 24. I: Jo men hvis vi kigger på de unge studerende der er måske ikke råd til at tage stilling til det? SHP: Jamen, det ved jeg ikke altså? Men til sammenligning kan man Nej, nu har jeg glemt det. Spørgsmål 25. I: I hvilket omfang mener du, at virksomhederne er forpligtig overfor de ansatte på produktionsfabrikkerne, og i hvor stor grad spiller landets kultur og politik en rolle? SHP: Hvad mener I helt præcist? Spørgsmål 26. I: Nu talte vi før om løn, og at H&M måske ikke har lige så stort et ansvar. De kan ikke tage ansvar for de ti personer en medarbejders løn, muligvis skal brødføde. SHP: Som udgangspunkt kan man sige, at det altid er leverandørens ansvar. Helt juridisk er dem, som har fabrikkerne dernede, som har et ansvar og det er jo det land og myndighederne i det land, som har det ansvar til at give tilladelser og overvåge og ikke snyde med tilladelserne og have nogle embedsmænd, der gør det de skal, altså det er jo det første ansvar, og så kan man sige, altså helt abstrakt, kan H&M aldrig løbe fra det moralske ansvar, og det er jo sådan fuldstændigt abstrakt. Altså, 19

det er jo ligegyldigt, hvad de gør. Det store brand for enden af kæden, kan aldrig løbe fra det moralske ansvar, fordi det vil bare hænge på dem, og det kan de ikke gøre noget for eller imod. Og i princippet kan det jo være anklager fuldstændig uden hold i, som kan forfølge dem, og sådan er det jo bare. De er kendte, fabrikken i Bangladesh er ikke kendt, det er ikke et navn vi kender, selvom at de endda er begyndt at ligge deres leverandører ud åbent, men altså der er jo ikke nogen, som kender de her, det siger jo ikke folk noget, men H&M siger folk noget. Så på den måde kan man sige, det er den moralske indikation( ), det kan skabe, at der er nogen i deres kæde, som ikke opfører sig, som de skal, men det er ikke noget H&M kan løbe fra. Men det er jo ikke sådan noget juridisk, og man kan diskutere, om det er deres ansvar sådan økonomisk. Det man taler om i forhold til menneskerettigheder er, at man skal respektere menneskerettighederne i virksomheden, og man må ikke bidrage eller udøve negativ indflydelse. Altså, man må ikke( )Folk har menneskerettigheder, eller folk har rettigheder, og mennesker har rettigheder, og de rettigheder skal de have lov til at udøve, som fx at forhandle løn, eller at kunne gå på arbejde uden at blive slået ihjel det er de her medarbejders rettigheder, og dem skal man respektere som virksomhed, men skal også respektere dem som kunde i virksomheden. Men det vil altid være landet som skal lave lovene, og som skal sørge for, at der er politi og myndigheder til ligesom at beskytte menneskerettighederne. Men man skal respektere dem, og det betyder, at hvis man i tide og utide som kunde ændre ordrers mængde og deadlines, og rykker dem frem og tilbage, så man skaber en masse overarbejde på fabrikken, så er man med til at udøve negativ indflydelse, på de her menneskers rettigheder. Det er total finurlig måde at sætte det op på, men det betyder, det der med, at man har et ansvar for at respektere det, og man skal tænke sig ordentlig om i sine handelsrelationer, om de handlinger man foretager, de ikke krænker menneskers rettigheder, og det er jo så primært de her medarbejdere. Men det kan jo også være at man f.eks. anlægger en ny fabrik et eller andet sted, og hvis er jorden? Er det så dem man købte dem af, eller var det i virkeligheden nogle andre, som ejede den jord. Det skal man ligesom selv sørge for at undersøge, inden man går i gang. Spørgsmål 27. I: Så hvis der sker et brud på CoC, så er det leverandørens skyd? Virksomheden bliver altå ikke holdt juridisk til ansvar? SHP: Jo, alt CoC er jo ikke et på den måde Altså det er jo ikke noget, du kan tage ind i en retssag, det er jo bare noget mellem to virksomheder. Altså, det er jo bare noget som kunden bruger til at sikre 20

sig, at leverandøren er klar over, hvordan de gerne vil have, at de opfører sig. I gamle dage, var jeg ved at sige. For fem-ti år siden havde man det nok sådan, at et dokument blev skrevet under, og så skete der ikke mere, og tit blev det ikke engang læst. Spørgsmål 28. I: I H&M s CoC der gør de brug af FN s Verdenserklæringen af Menneskerettighederne og FN s erklæring af børnearbejde. De er vel ikke juridisk bindende, det er vel mere nogle retningslinjer, som man følger? SHP: Det der er, er at alle stater har sagt, at de vil overholde dem, og de stater, det er jo så stort set alle, de har så tilsluttet sig Verdenserklæringen, og de skal så ligesom sørger for, at det bliver en del af deres lovgivning, og at man overholde de her menneskerettigheder, som står i erklæringen, og at man har et system bag, som gør at de her menneskerettigheder ikke bliver krænket fra statens side, og det er jo så i det pågældende land. Virksomheden skal så sørge for, at der bliver skabt rum til, at man kan lave overenskomster, og man kan lave alle de her forskellige forhandlinger. Men også, at man til sin relation, siger at det skal I også sørge for. Men der er ikke som sådan nogle juridisk instans, som siger her kan I blive dømt, med mindre, at det står i landets love. Så kan man køre en sag derude, men det er sådan ret besværligt. I alle OECD lande har man et set up omkring den er erklæringssituation for virksomhedsansvar, der kan man så indklage en virksomhed. Det kan man også i Sverige. Først vil der foregå lidt kommunikation frem og tilbage om hvorvidt, kan vi ændre de her folk dernede, og kan de få en genoprejsning i form af kompensation, eller hvad de nu har behov for. Altså, sådan så man ændre praksis. Eller også hvis det ikke kan lade sig gøre, vil den institution komme med en form for udtalelse om, hvad det er der foregår, og hvem der ligesom har fat i den lange ende af sagen. Så det er de instrumenter, de har. Men der findes ikke nogen som mellemstatslige sanktionsmuligheder på den måde. Det er jo det skrøbelige ved hele det system. Så det handler igen meget om virksomhedernes etik, i forhold til vil de tage ansvaret på sig eller Der er jo ikke andre end forbrugerne, og de er jo ikke særlig vagthundsagtige, og ellers er der jo ikke nogen til at komme efter dem. Men medierne kan jo hænge dem ud, og flere og flere investorer gider måske ikke investere i en virksomhed, som ikke har styr på det. 21

Spørgsmål 29. I: Hvordan ser du udviklingen for CSR? SHP: Jeg tænker, at det er kommet for at blive. Det eneste der kunne være en anden løsning, ville være noget overnationalt, men jeg tror ikke på, at man kan blive enige om sådan nogle ting. Altså, der er nogle ting, man måske kunne blive enige om, men man kan ikke engang lave en global klimaaftale, som afløser kyotoaftalen. Man har lavet en succesfuld aftale. Det tog 100 år for Danmark at få arbejdsrettigheder på plads, så jeg tror ikke, at CSR forsvinder snart, men der kommer til at gå mange år, før der kommer en fælles aftale. Jeg tror også, at det er et udviklingsspørgsmål. Hvis man vil prøve at gøre noget som virksomhed, og tage sit ansvar seriøs, skal man være med til udviklingen af CSR. Men der er jo også andre ting i det. Vi har arbejdet på et projekt i Kenya, hvor vi har arbejdet med nogle leverandører eller i et eller andet kommerciel relation til en dansk virksomhed. Og der har vi arbejdet med, at træne indenfor CSR-ledelse, altså det her med plan due act - check, altså hvor man undersøger, så lægger en plan, så gør man det, og så følger man op på det, og sådan kører det så rundt med forbedringer i et væk. Virksomheden lavede så fødevarer, så de skal leve op til sådan nogle fødevarer reguleringer og standarder. De går rigtig meget op i at genbruge deres spild, så på den måde er de rigtig opmærksomme på miljø, men samtidig er der andre ting, som de ikke gør så godt. Men en dansk auditør har så været nede og tjekke op på den efter to år, og siger at de nu er blevet meget bedre til deres fødevarer sikkerhed, fordi at de ligesom har fået, det der arbejde med plan due act check ind under huden, og det der med at arbejde systematisk med det, og bruge tid på at få det til at fungere, og ikke bare putte noget gaffatape hen over, men den måde at arbejde lidt mere professionelt, måske tarveligt sagt, men at det var gjort sådan lidt mere ordentligt, og det kunne de se, at de var blevet bedre. Så CSR-ledelse hjalp dem altså til at gå mere systematisk til værks. Spørgsmål 30. I: Nu har vi egentlig ikke flere spørgsmål, men er der noget du mener, der er relevant at nævne, eller noget vi manglede? SHP: Næ, det synes jeg faktisk ikke.. Men nu har jeg ikke læst H&M s CoC i mange år.. 22

Spørgsmål 31. I: Den er faktisk ikke blevet ændret siden 2009. SHP: Så har jeg nok læst den. Men som jeg husker den, er den meget standard. Men ellers har jeg ikke mere at tilføje. 23

Bilag 5 Interviewguide Zillur Rahman Emne Tid Interviewet vil handle om, hvilken outsourcing effekt det har haft for Bangladesh, og hvordan det påvirker de ansatte på H&M s leverandørers produktionsfabrikker. Interviewet vil tage omkring en times tid, og bliver udført uden pauser. Optagelse Interviewer Vi har fravalgt at tage noter under interviewet, og det vil blive optaget via diktafon, for at sikre intet af interviewets indhold går tabt. Interviewet bliver foretaget af Johan Sørensen og Josephine Skytte. Under interviewet vil Johan Sørensen være intervieweren, mens Josephine Skytte vil stille opklarende spørgsmål undervejs. Forskningsspørgsmål Hvordan ser de nuværende arbejds- og lønforhold ud for de ansatte i tekstilindustrien, og stemmer de overens med Verdenserklæringen om Menneskerettighederne? Interviewspørgsmål Do you find that the local companies in Bangladesh compliance with national and international laws? Including the UN Universal Declaration of Human Rights. The United Nations has in the Universal Declaration of Human Rights decided that a minimum wage should cover basic needs and ensure that each worker can maintain a decent standard of living - a so-called living wage. But it is far from what the worker in reality receives. What can you tell us about the textile workers' wages? 24

Hvilken indflydelse har outsourcing, især H&M s, haft for Bangladesh, og hvad er de største fordele ved deres CoC? We have a following question to that. H&M a plan for 2018 to give garment works a fair wage, do you think that H&M is one the frontrunners in improving the wages for garment workers? What are the greatest benefits for the workers, when a company have a Code of Conduct included in their company policy? What impact has outsourcing to Bangladesh had on people and society in general? Advantages and disadvantages. Hvilke initiativer fra H&M, er mest fordelagtige for de ansatte i Bangladesh? Which initiatives from H&M would be most beneficial for the textile workers in Bangladesh? Vurdere du, at Bangladesh kan gennemgå samme udvikling, som de lande der indgår i Asian Tigers? Are you familiar with the concept Asian Tigers? Well it is four Asian countries that s have benefited greatly from outsourcing and can now compete with some of the wealthiest countries in the world 25

Bilag 6 Interviewguide Sofie Helm Pedersen Emne Interviewspørgsmålene handler om outsourcing, og hvilken indflydelse outsourcing har haft på virksomhedens CSR-politik, samt hvordan den fungerer i praksis. Tid Interviewet vil tage en times tid, og bliver gennemført uden pauser. Optagelse Interviewer Vi har fravalgt at tage noter under interviewet. Interviewet bliver optaget via Iphone, for derved at sikre, at intet af interviewets indhold går tabt. Interviewet bliver gennemført af Anna Torndal Louise Skovgaard. Under interviewet vil Louise Skovgaard stillede de udarbejde spørgsmål, mens Anna Torndal vil stille opklarende spørgsmål undervejs. Hovedemner Hvorfor er CSR blevet relevant for virksomheder ift. outsourcing og hvordan fungere det i praksis? Interviewspørgsmål Hvordan vil du definere CSR? Hvordan vurdere du, at CSR fungerer i praksis? Vurderer du, at fordi der er kommet meget mere fokus på det, at man så har måtte fastlægge nogle CSR retningslinjer? Hvordan kan virksomheder, som outsourcer til udviklingslande, være med til at forbedre Selvom CSR primært er for virksomhedernes interesser, kan man så også sige, at CSR går ind og 26

levestandarden i det pågældende land, ved hjælp af en stærk CSR-politik? forbedre den levestandard, der er i de pågældende lande? H&M står for omkring 80% af tekstilindustrien i Bangladesh, så kan man sige, at de kan gå ind og sætte et eksempel overfor andre virksomheder og i sidste ende, være med til at ligge pres på regeringen? Hvilke fordele har en virksomhed ved at inddrage CSR i deres virksomhedspolitik, samt hvilke udfordringer møder de, ved at outsource til et udviklingsland? Hvad er nogle af de vigtigste/største fordele for virksomheder at inddrage CSR i deres virksomhedspolitik? Risikere man, at en virksomhed (ufrivilligt) vil pålægge deres leverandører nogle vestlige værdier? Hvad er de største udfordringer virksomheder, såsom H&M møder, når de vælger at gøre brug af leverandøre og eksterne produktionsfabrikker? Hvilke bevæggrunde har en virksomhed, for at inddrage et CoC i deres CSR-politik? Vurderer du, at der en sammenhæng mellem en virksomheds CoC og CSR? Hvad mener du, et Code of Conduct skal dække over især i de virksomheder som udliciterer til udviklingslande? 27

Hvilke indflydelser har det for virksomhed, som H&M, at der er kommet en øget fokus på CSR? Har det konsekvenser for H&M, at der er kommet fokus på deres outsourcing til Bangladesh? Hvis ja, hvilke konsekvenser? Hvordan ser udviklingen ud for CSR? Hvordan ser du udviklingen for CSR? 28