SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Lungeklinikken Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10
1.0 Beskrivelse af Lungeklinikken som klinisk undervisningssted i 6. semester 1.1 Organisering af sygeplejen Lungemedicinsk afsnit C8 består af en sengeafdeling med plads til 18 patienter og en lungeklinik. Lungeklinikken er opdelt i et ambulatorium og et dagafsnit. I tilknytning til lungeklinikken og C8 er der ansat en ilt-sygeplejerske, som selvstændigt varetager kontrol af iltbrugere, og en KOL sygeplejerske, som har én ugentlig konsultation samt daglig tilsyn på Regionshospitalet Randers. I dagafsnittet er der ansat 3 sygeplejersker samt en forløbskoordinator. Sygeplejen er organiseret ud fra kontaktsygeplejesystemet. Da der ofte stilles alvorlige diagnoser, er det af stor betydning for patienterne, at de kender personalet og derved lettere følger sig trygge. Alle hverdage er der lægekonsultation ved en lungemedicinsk overlæge. I dagafsnittet er sygeplejerskernes opgaver meget selvstændige, da de også har selvstændige sygeplejekonsultationer. I ambulatoriet er der ansat en sygeplejerske. Tre dage om ugen er der lægekonsultation ved en lungemedicinsk overlæge. Sygeplejerskens opgaver er meget selvstændige, idet hun har egne sygeplejekonsultationer. Samtidig har hun et tæt samarbejde med overlægen i forbindelse med lægekonsultationer. 1.2 Patientkategorier Patienter, som henvises til lungeklinikken har overvejende kronisk obstruktiv lungelidelse (kol), astma og allergi, eller skal udredes for lungecancer. Lungeklinikken modtager patienter til kontrol og behandling efter indlæggelse på en sengeafdeling. Ligeledes modtages der patienter henvist direkte fra praktiserende læge eller speciallæge. Ud over de planlagte patienter kan der komme akutte patienter. Sygeplejen i lungeklinikken består af såvel sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, sygdomsforebyggende, rehabiliterende som lindrende side 2
handlinger. At udføre, lede, udvikle og formidle kommer til udtryk på forskellig vis afhængig af patientens grundsygdom, symptomer og personlige forhold. Et ambulant patientforløb kan spænde fra et enkelt besøg til et forløb over flere år. Sygeplejefaglige indsatsområder på lungeklinikken handler om at identificere, planlægge, evaluere og dokumentere patienternes behov for information, vejledning og støtte med det formål, at patienten og pårørende føler sig medinddraget og velinformeret. I dit studieforløb kommer du også til at deltage i instrumentelle sygeplejehandlinger hos patienter med respiratoriske problemstillinger; f.eks. måling af spirometri og peek-flow, venflon-anlæggelse, optitrering af medicin under kontrol af blodtryk, puls og bevidsthed. Desuden kommer sygeplejen til udtryk som formidling i eksempelvis inhalationsteknik, vejledning om livsstilsændringer, rygestop, kostomlægning og motion. Sygeplejersken har også en administrativ og koordinerende rolle i forhold til det enkelte patientforløb. 1.3 Patient- og temaforløb I ambulatoriet kan du deltage i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde omkring en patient med sarkoidose, som er i en stabil fase af sin sygdom og derfor kun følges ca. hver 3 måned. Patienten skal have lavet lungefunktionsundersøgelse, have taget blodprøver og røntgen af thorax samt en samtale med læge og sygeplejerske. Inden patienten forlader ambulatoriet, skal næste kontrol planlægges. Det er sygeplejerskens opgave at planlægge og vejlede patienten om forløbet. Herunder vurdere patientens symptomer og give undervisning og vejledning i at leve med en kronisk sygdom. Den studerende vil i dette eksempel få mulighed for at følge patienten til undersøgelser og sammen med sygeplejersken planlægge, hvem der skal undervise/vejlede patienten. Et andet patientforløb kan være en sygeplejekonsultation med kol-patient, som har ilt i hjemmet. Disse patienter kommer til kontrol af iltmætning i blodet, af deres lungefunktion og deres medicinkompliance. Efterhånden vil du selv kunne stå for disse sygeplejekonsultationer, hvor du skal ind- side 3
samle data, identificere problemstillinger og handle derpå. Efterfølgende dokumenteres sygeplejen i afsnittets dokumentationsmateriale. I dagafsnittet er der mulighed for lidt længerevarende patientforløb. Det kunne være at følge en patient, som henvises fra egen læge til udredning for lungecancer. Ifølge referenceprogram for lungecancer skal patienten indkaldes indenfor 48 hverdagstimer. Når henvisningen modtages, visiteres patienten af en af overlægerne, og allerede her bestiller sygeplejersken de indledende relevante undersøgelser, så disse tidspunkter foreligger, når patienten møder første gang. Det er sygeplejerskens opgave at sørge for, at undersøgelserne er hensigtsmæssigt planlagt. Ved 1. konsultation modtages patienten af sin kontaktsygeplejerske, som indleder med en samtale, hvor det ridses op, hvorfor patienten er henvist til afsnittet, og patienten informeres om de planlagte undersøgelser. Samme dag møder patienten kontaktoverlægen, som laver journaloptagelse. Herefter er det sygeplejersken, som selvstændigt har til opgave at guide patienten gennem undersøgelsesprogrammet, som består af blodprøver, ekg, lungefunktionsundersøgelse samt CT-scanning. Senere kan så følge invasive undersøgelser, hvilket typisk er en finnålsbiopsi fra lungen og en bronkomediastinoskopi. Ved disse undersøgelser kræves det af sygeplejersken, at hun udover at kunne forberede patienten ved at lægge venflon, bestille blod osv, også er i stand til at observere og handle i tilfælde af komplikationer så som akutte blødninger og pneumothorax. Når undersøgelsesprogrammet er gennemført, er det sygeplejersken og overlægen, som sammen informerer patienten om evt. fund af cancer. Indtil patienten modtages til behandling hos onkologerne, har kontaktsygeplejersken en tæt kontakt til patienten. Kontakten består i høj grad i psykisk støtte samt afklaring af praktiske ting, f.eks. kontakt til den primære sundhedstjeneste og til socialrådgiver. I et sådant tilfælde bliver en god og tillidsfuld kontakt til både patient og pårørende prioriteret meget højt. Begge er naturligvis både angste og bekymrede for udfaldet af undersøgelserne, og de har derfor brug for psykisk støtte til at komme igennem forløbet og til evt. at modtage besked om en cancerdiagnose. side 4
Både i ambulatoriet og i dagafsnittet er der mange muligheder for spændende temaforløb. Eksempelvis kan du sætte fokus på den information, vejledning og undervisning, en lungepatient får, når de opstarter ny inhalationsmedicin. Et eksempel på et temaforløb kunne være at beskæftige sig med rygningens skadelige virkning: Hvorfor bliver mange lungepatienter ved med at ryge, selvom de kender konsekvenserne? Hvilken betydning har sygeplejerskens information og vejledning i forhold til patienternes motivation til at holde op med at ryge? Der er mange måder at gribe et sådant temaforløb an på. Undersøgelsesfelt og metode kan varieres og tilpasses dine interesseområder og studiefokus. 1.4 Sygeplejefaglige udviklingsprojekter Lungeklinikken deltager i de udviklingsprojekter, som er opstartet i medicinsk afdeling. EPJ : implementering af elektronisk patientjournal. Rehabilitering af kol-patienter. 2.0 Obligatoriske kliniske indholdselementer Din studieaktivitet skal tage afsæt i patientens individuelle behov og personlige forhold. Forholdet mellem den studerende, patienter, pårørende og samarbejdspartnere skal bygge på ansvarlighed, engagement og fleksibilitet. At være studerende i lungeklinikken betyder, at du tilegner dig viden og kompetencer gennem deltagelse i hverdagen i forhold til patienter med behov for sygepleje. Her vil du få mulighed for at øve dig at etablere, vedligeholde og afslutte samarbejde med patienter samt planlægge, udføre, evaluere og dokumentere patienters behov for sygepleje. I klinisk undervisning på lungeklinikken vil du veksle mellem at arbejde med patientforløb og temaforløb. Patientforløbene drøfter du med de dagli- side 5
ge vejledere eller klinisk vejleder, og de beskrives i afsnittets dokumentationsredskaber. Du skal lave to temaforløb, og det vil være en fordel at lave et i ambulatoriet og et i dagafsnittet, da det er forskellige patientgrupper. Inden gennemførelsen af et temaforløb skal du drøfte fokus og afgrænsning med den kliniske vejleder. Sygeplejefaglige opgaver, som du kan deltage i hos den akut syge patient Identificerer sygeplejebehov, opstiller mål, udfører sygepleje samt dokumenterer, evaluerer og justerer den ydede sygepleje af f.eks. hos patienter, som skal gennemgå et udredningsprogram på mistanke om lungekræft. Du vil kunne deltage i en indlæggelsessamtale, hvor du skal indsamle data i forhold til patientens symptomer og oplevelse af sygdom. Derefter vil du være med til at planlægge og koordinere de forskellige diagnostiske undersøgelser, som du også kan følge patienten til. Efter invasive undersøgelser skal du observere patientens kliniske tilstand for akutte komplikationer, ved at måle blodtryk og puls, iltmætning og respirationsfrekvens. Du kommer til at vurdere værdierne, og på baggrund af patientens tilstand iværksætte relevante handlinger f.eks. give ilt og infusion af væske. Du skal kunne tilgodese patient og pårørendes behov for information. Have overblik over de planer, der er i forhold til patientens udredning og holde patient og pårørende velorienteret. desuden skal du kunne dele og rumme uvisheden om sygdom med patienten. Sygeplejefaglige opgaver, som du kan deltage i hos patienten, der er i medicinsk farmakologisk behandling Identificerer sygeplejebehov, opstiller mål, udfører sygepleje samt dokumenterer, evaluerer og justerer den ydede sygepleje af f.eks. astmapatienten, som har brug for at få reguleret sin astmamedicin. Vejlede og undervise patienten i medicinadministration, specielt inhalationsmedicin, og medicinens virkning og bivirkning. Drøfte og reflektere over forhold, der har betydning for patientens oplevelse af at være i medicinsk behandling og deraf følgende medicinkompliance. Sygeplejefaglige opgaver, som du kan deltage i hos den kritisk syge patient Identificerer sygeplejebehov, opstiller mål, udfører sygepleje samt doku- side 6
menterer, evaluerer og justerer den ydede sygepleje, f.eks. hos den svært syge kol-patient, som er kronisk iltbruger. Du vil kunne deltage i en iltkonsultation, hvor du skal indsamle data i forhold til patientens symptomer og oplevelse af sygdom. Der kan du tage A-punktur og vejlede patienten i at lave en pusteprøve. Efterfølgende skal du skal være med til at tilgodese patient og pårørendes behov for information, vejledning og undervisning, f.eks. i en samtale om rygning, medicin kompliance og mestring af kronisk sygdom. Sygeplejefaglige opgaver, som du kan deltage i hos den smertepåvirkede patient Identificerer sygeplejebehov, opstiller mål, udfører sygepleje samt dokumenterer, evaluerer og justerer den ydede sygepleje, f.eks. hos cancerpatienten, der har spredning til andre organer. Ligeledes identificere behov for kontakt til det palliative team. Efterfølgende skal du skal være med til at tilgodese patient og pårørendes behov for information, vejledning og undervisning omkring administration af ny medicin og vejledning i forhold til virkning og bivirkninger. Etablere kontakt med patienten med henblik på at afdække graden af og behovet for smertestillende medicin, herunder dataindsamling, dokumentation og vurdering af forhold der har betydning for patientens oplevelse af smerte. Sammen med vejleder varetage de sygeplejeopgaver, der er forbundet med den medicinske smertebehandling, som patientens tilstand kræver. Sygeplejefaglige opgaver, som du kan udføre i forhold til smittemåder og smitteveje Hindre nosokominelle infektioner ved at anvende korrekte hygiejniske principper. Bryde smittekæden mellem flere patienter ved at udføre korrekt håndhygiejne. Anvende kliniske retningslinier i forhold til anvendelse af udstyr. Sygeplejefaglige opgaver, som du kan udføre hos den ernæringstruede patient Planlægge, udføre, evaluere og dokumentere pleje og behandling, f.eks. hos den kroniske lungesyge patient, som har nedsat appetit, f.eks. udarbejde en side 7
kostanamnese, og ud fra din dataindsamling lave en vurdering af forhold af betydning for patientens viden, vilje og evne til at indtage en sufficient ernæring. Undervise og vejlede i ernæring, og evt. koordinere samarbejdet med en diætist. Sygeplejefaglige opgaver, som du kan udføre i forhold til væsketerapi Identificerer sygeplejebehov, opstiller mål, udfører sygepleje samt dokumenterer, evaluerer og justerer den ydede sygepleje, f.eks. hos cancerpatienten, som skal have blodtransfusion. Herunder identificere, evaluere og dokumentere sygepleje vedrørende anlæggelse af venflon og varetage de sygeplejefaglige opgaver omkring infusionsvæske før og efter transfusionen. Identificere behov, udføre, evaluere og dokumentere sygepleje relateret til den fastende patient, som oplever tørst og ubehag. 2.1 Samarbejde mellem studerende og vejledere Overordnet vil du være tilknyttet den kliniske vejleder i lungeklinikken. De daglige vejledere er sygeplejerskerne i lungeklinikken. Cirka en gang om ugen vil den kliniske vejleder få tilbagemeldinger på, hvordan det går den studerende. Du vil tilbringe de første uger i ambulatoriet, hvor du bliver introduceret til patiner, deres sygdomme og formålet med at komme i ambulatoriet. Sygeplejersken og du vil tale om relevante observationer, og om hvordan man vejleder/underviser astmapatienter. Du vil gradvist komme til at arbejde selvstændigt og udføre konkrete sygeplejeopgaver. Ligeledes vil du i forhold til de pædagogiske og kommunikative opgaver have selvstændige vejledende opgaver. Du vil desuden tilbringe et par uger med iltsygeplejersken og KOL sygeplejersken. De sidste uger tilbringer du i dagafsnittet, hvor du møder mange cancerpatienter og opleve, at den psykiske sygepleje er af meget stor betydning. Da patienterne i dagafsnittet ofte er meget alvorligt syge, kan det være psykisk hårdt for dig. Derfor er det meget vigtigt, at du taler med sygeplejerskerne om dine oplevelser. Du vil i forløbet kommet til at arbejde mere selvstændigt. side 8
Det påhviler både den studerende og den kliniske vejleder at planlægge og justere studieforløbet i afsnittet, så den klinisk undervisning målrettet støtter din udviklingsproces. Det påhviler både den studerende og den kliniske vejleder at dokumentere den studerendes studieaktivitet i forhold til mål, fokusområder og obligatoriske kliniske indholdselementer. Du skal forvente at anvende din teoretiske viden, dine holdninger og oplevelser til at argumentere for og begrunde din planlægning, udførelse, evaluering og dokumentation. Du skal ligeledes forvente at stille dig åben for at dele dine tanker og overvejelser med de vejledere, du arbejder sammen med. 3.0 Obligatorisk pensum Samlet antal sider: 397 sider Bentzen M. M. 2000, Rundt om VIPS-modellen in Kliniske sygepleje 1,2 3 Praksis og udvikling, Pamhøj, P. et Akademisk Forlag. pp 302-323 National Asthma and respiratory tranings center. 1998, Diploma in asthma care. Unit 2. Findes i afsnittet pp 1-17. Dahl, R., Åbom, B. og Munch, A. (red) 1999, Allergiske lidelser. Håndbog for praktiserende læger. Audit projekt Odense. Forskningsenheden for almen medicin Winsløwparken 19. pp 9-32,70-76. Dyspnø-At leve med åndenød www.onko.dk/ for fagfolk/klinisk vejledning Hessov, I. 2003, Ernæring ved kronisk hjerte- og lungesygdom. In Hessov, I. Klinisk ernæring. 4. edn., Munksgaard Danmark, pp. 149-151. Hygiejnehåndbogen http://www.sundhed.dk/wps/portal/_s.155/4503?_artikel_id_=2667041221153215# Regionshospitalet Randers. Forbyggelse af kontaktsmitte afsnit 4 pp 1-3 side 9
Region Midtjylland s retningslinjer for hygiejne 2009. http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_7005kv.nsf/ui2/9811da9877916979c12575f400410f6d?opendocument Instruksbog for medicinsk afdeling M1 Regionshospitalet Randers 2003, Lungesygdomme pp 1-18. Lange, P. Taudorf, E.. Sorknæs, A. 2004, KOL vejledning til behandlerteamet Astra Zeneca a/s. Findes i afsnittet pp 1-146 Lund, J. 2002, Astma og Allergi Håndbogen 1.edn Høst og søn pp 148-151 261-271 Lungemedicinsk klink H. S Hvidovre Hospital og Astra Zeneca a/s 2005, Har du astma? gode råd og viden. Findes i afsnittet Madsen, K H., Due L. 2001, Sygeplejen i den palliative indsats. Munksgaard, Danmark pp 135-152 Medicinsk afdeling M1 Regionshospitalet Randers 2003, Smertebog. Findes i afsnittet pp 1-19 Patientinformation om blodtransfusion råd og vejledning før og efter transfusion. Blodbankerne i Århus Amt Pedersen, J. T. 2002, Kronisk obstruktiv lungesygedom. 3. edn. Munksgaard pp 38-73, 83-94 Pontoppidan B. 2000, Lungemedicinsk sygepleje in Kliniske sygepleje 1,2 3 Praksis og udvikling, Ramhøj, P. et Akademisk Forlag. pp 644-668. Ringbæk, T. 2002, Behandling og pleje af patienter med kræftsygedomme. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. pp 137-139; 155-161; 187-203. Århus Amts Blodbanksvirksomhed RC/GS 2006, Transfusion af blodkomponenter. Vejledning til de kliniske afdelinger Regionshospitalet Randers/Grenå Version 1.1. Findes på intranettet. F:\Semesteruddannelsen\September_07X\6. semester\studieplaner\stuplan-lunge-6s-s07.doc Revideret 11/09 side 10