BRUXELLES B r u x e l l e s - i m i K a l a a l l i t N u n a a t a S i n n i i s o q a r f i a Fiskeriforhandlinger med EU og klimakonference i Lima Fiskeriforhandlinger med EU i Bruxelles, s. 6-8 Klimakonference i Lima s. 4 OCTA seminar om adgang til EU s horizontale programmer s. 9 Fokus på klima, miljø og katastrofeforebyggelse s. 10 Repræsentation Rue d Arlon 73 1040, Bruxelles 1
Velkommen til 2015 Så et et nyt år skudt i gang - det gælder også for os her på repræsentationen i Bruxelles. År 2014 blev afsluttet med deltagelse i en række spændende arrangementer. Europa Parlamentet havde i december b.a. EU s sælforbud til debat. Derudover har vi været så heldige at møde selveste Martin Breum til debat om Danmark og Grønlands rolle i Arktis. Siden sidst har vi også været til Iiskeriforhandlinger med EU Kommissionen og deltaget i en række arrangementer om klimaforandringer i vores forberedelser op til FN s klimatopmøde i Peru i december, hvor Mira deltog på vegne af OCTA. Derudover ligger Europa heller ikke stille. I kan læse meget mere om blandt andet European Year for Development, skæbnevalg i Grækenland og om hvordan kampen mod terror er kommet til udtryk i Bruxelles. Repræsentationen arbejder allerede nu fra årets begyndelse for fuld tryk med forberedelserne til det kommende OLT- Forum, Ministermøde og Trepartsmøde, der skal Iinde sted på de Britiske Jomfruøer i slutningen af februar. Det får I mulighed for at læse meget mere om i næste udgave af Nap- Nyt. Sidst men ikke mindst er det nu igen tid til at en ny praktikant gør sit indtog på Grønlands Repræsentation. Mød hende heri. Repræsentation Rue d Arlon 73 1040, Bruxelles 2
Debatarrangement om Grønland med Martin Breum Den 17. november var forfatter og journalist Martin Breum inviteret til Bruxelles af DJØF- Belgien for at holde oplæg udviklingen i den arktiske region og rigsfællesskabets fremtid. Danmarks Repræsentation ved EU s mødelokale var fyldt til bristepunktet en sen mandag aften den 17. november, da journalist og forfatter Martin Breum holdte oplæg om rigsfællesskabets fremtid og den politiske og økonomiske udvikling i Arktis. Arrangementet vakte bred opsigt og havde blandt andet deltagelse fra Ilere EU- institutioner. Anledningen for Martin Breums besøg var udgivelsen af hans seneste bog Balladen om Grønland, der forsøger at placere ønsket om grønlandsk selvstændighed i et bredere historisk og kulturelt perspektiv. Bogen udkom i september 2014. Martin Breum har tidligere udgivet bogen Når isen Martin Breum signerede bøger efter oplægget. forsvinder i 2011, der handler om den politiske og økonomiske udvikling i Arktis, som følge af klimaforandringerne og hvordan dette påvirker Danmark, Grønland og Rigsfællesskabet. Oplægget indholdt de væsentligste punkter fra begge bøger, samt nogle interessante synspunkter om fremtiden i Arktis og særligt Grønland. Martin Breum anses for at være en af de førende danske eksperter indenfor dansk- grønlandske forhold og om politik i Arktis. Efter oplægget Iik de tilstedeværende mulighed for at stille Martin Breums to bøger fra henholdsvis 2011 og 2014 om henholdsvis Danmark og Grønlands rolle i Arktis og om synet på en mulig grønlandsk selvstændighed. spørgsmål til Martin Breums oplæg samt at få signeret deres bøger. Repræsentation Rue d Arlon 73 1040, Bruxelles 3
Klimakonference i Lima FN afholdte i dagene 1. 12. december 2014 deres 20. klimatopmøde (COP 20) i Perus hovedstad, Lima. Mira deltog fra den 8.- 12 december i klimakonferencens uge to hvor stats- og regeringscheferne deltager. Mira deltog på vegne af OCTA s arbejdsgruppe for miljø, klimaændringer og katastrofeforebyggelse sammen med Arubas Franklin Hoevertsz, der deltog på vegne af OCTAS bestyrelse ExCo. Formålet med COP 20 Forhandlingerne i Lima blev anset som et forberedende topmøde til COP 21- konferencen i Paris i 2015, hvor det forventes at der indgåes en globalt bindene aftale om CO2 reduktion. Ved konferencen i Lima var der derfor fokus på at forhandle rammerne for nationale bidrag på plads vedr. CO2 reduktion, samt at forhandle nationale Iinansielle bidrag på plads i forhold til opsætningen af en global grøn klimafond (GCF). Målet med GCF er at de industrialiserede lande skal etablere en investeringsfond på 100 milliarder dollars i 2020 til investering i grøn omstilling på globalt plan. OCTAS aktiviteter i Lima OCTA deltager for 7. gang ved klimakonferencen. Mira og Franklin deltog i en lang række arrangementer, der omhandler emner med relevans for OLT erne og OCTAS prioriteringer. Disse emner er blandt andet Iinansiering af en grøn omstilling, vedvarende energi. Med deltagelse på konferencen får OCTA og OLT erne mulighed for at netværke med centrale politiske, økonomiske og videnskabelige aktører i forhold til den globale klimadagsorden og får opbygget kapacitet til håndtering af klimaforhold. Konferencen giver dermed også mulighed for OCTA og OLT erne at gøre opmærksom på dem selv og deres behov i forbindelse med klimaforandringerne. Da OCTA ikke er en forhandlingspartner i UNFCCC, er det ikke muligt for OCTA at deltage i de direkte forhandlinger. Ikke desto mindre bidrager deltagelsen til at styrke OLT ernes netværk og viden om den globale klimadagsorden. COP 21 i Paris vil være centralt for OCTAS videre arbejde i 2015, hvor der blandt andet både vil være særligt fokus på small islands development states, og Arktis under det franske værtsskab. Mira og Franklin Hoewertsz fra Aruba med repræsentanter fra Palau. FN s generalsekretær Ban-Kii Moon på talerstolen i Lima Repræsentation Rue d Arlon 73 1040, Bruxelles 4
Debat om EU s sælforbud i Europa Parlamentet Den 9. december deltog Grønlands repræsentation i en rundbordsdiskussion om WTO s appelafgørelse i forbindelse med EU s sælforbud. Her gav parterne udtryk for deres holdning til WTO s afgørelse og til inuit- undtagelsen. Europa Parlamentets muntre lokaler dannede rammen om en rundbordsdiskussion angående WTO s appelafgørelse i sagen om EU s sælforbud fra 2014. Til stede var repræsentanter fra blandt andre EU- Kommissionen, dyrevelfærdsorganisationen IFAW og handelsrådgivningsinstituttet WTI. De Ileste af de tilstedeværende ved diskussionen gav udtryk for deres tilfredshed med WTO s afgørelse, der fastslog at inuit- undtagelsen kan give præferencefordele. De tilstedeværende udtrykte alle deres opbakning til, at der for fremtiden stadig skal være en undtagelse for inuit, så de kan bevare deres traditionelle levevis. En repræsentant for EU- Kommissionens DG Trade lagde vægt på at EU arbejder for at få implementeret WTO- appelafgørelsen indenfor Der var et pænt fremmøde til rundbordsdiskussionen. Selv sæler var til stede ved arrangementet. den fastsatte tidsramme hvilket er indtil oktober 2015. EU Kommissionen forklarede desuden, at man vil tage udgangspunkt i WTO- appelafgørelsen for at sikre, at man for fremtiden ikke vedtager ligende love, der er i strid med reglen om ikke- diskrimination. EU s forbud mod sælprodukter EU s forbud mod salg af s æ l p ro d u k t e r, m e d i n u i t - undtagelsen, blev vedtaget i 2009. Samme år anlagde Norge og Canada sag an mod EU for at bryde reglen om ikkediskrimination med inuitundtagelsen. Repræsentation Rue d Arlon 73 1040, Bruxelles 5
Anden forhandlingsrunde af den nye fiskeriprotokol i Bruxelles Den 26-28. november 2014 afholdtes den anden forhandlingsrunde om den nye Fiskeriprotokol imellem EU og Grønland, der vil gælde fra 1.1.2016. Forhandlingerne fulgte op på den første forhandlingsrunde afholdt i Nuuk i perioden 30.september- 2. oktober. Forhandlingerne fandt sted med deltagelse af EU Kommissionens generaldirektorat for maritime anliggender(dg MARE), repræsentanter fra EU s medlemslande, Departement for Fiskeri fangst og landbrug, Grønlands Repræsentation i Bruxelles, Udenrigsdirektoratet, samt det danske udenrigsministerium. Parterne fokuserede ved forhandlingsrunden på det videre arbejde med protokollen og det dertilhørende annex. Forhandlingerne resulterede derfor i en række tekniske ændringer af protokollen samt af annexet, som parterne havde forhandlet om ved den første forhandlingsrunde i Nuuk i oktober. EU Kommissionens DG-MARE set indefra. Den grønlandske forhandlingsdelegation var forud for forhandlingerne blevet forsinket pga. kraftigt stormvejr i Grønland, hvilket medførte at forhandlingerne ikke kunne afsluttes ved denne forhandlingsrunde. Derfor vil en tredje forhandlingstunde Iinde sted i København til marts. Her skal Alle parter var tydeligt tilfredse efter forhandlingerne. parterne forhandle den endelige aftale på plads. Efter forhandlingerne var Grønlands Repræsentation vært ved en reception for forhandlingsgrupperne samt den tilstedeværende industri. Ved receptionen bød Lida velkommen og fremhævede kort, at Grønlands relationer har fokus på økonomisk diversiiikation og at Iiskeriaftalen spiller en vigtig rolle i den henseende. Økonomien var også et tema for den valgkamp, der foregik i Grønlands i de dage hvorfor der i den anledning var pyntet op med grønlandske valgplakater og Ilag. Ved receptionen Iik gæsterne også mulighed for at smage på en autentisk grønlandsk Iiskemenu bestående af de bedste produkter fra de to største eksportører fra Grønland som er Polar Seafood og RG. På de følgende sider ses billeder fra forhandlingerne samt den efterfølgende reception.) Repræsentation Rue d Arlon 73 1040, Bruxelles 6
Billeder fra forhandlingerne En koncentreret grønlandsk delegation på den ene side. Og en ligeså koncentreret EU-delegation på den anden side. Konsoluent Ole Samsing kommer med input til EU s udspil. Emanuel Rosing og Roberto Cesari siger farvel og på gensyn til marts, hvor den sidste forhandlingsrunde vil finde sted i København.. De to delegationer på plads ved forhandlingerne. Repræsentation Rue d Arlon 73 1040, Bruxelles 7
Billeder fra receptionen Gæsterne fik en lille grønlandsk souvenir med hjem Menuen bestod af alt de bedste fra Royal Greenland Gæsterne var vilde med den grønlandske menu Lokalet var pyntet med valgplakater og grønlandske flag i anledningen af det grønlandske valg den 28. november. Lida holdte en lille velkomsttale ved receptionen. Der var en god summen i lokalet og god stemning ved bordene. Repræsentation Rue d Arlon 73 1040, Bruxelles 8
OCTA seminar om EU-programmer Fredag den 21. november deltog Grønlands Repræsentation i et OCTA seminar om OLT ernes adgang til EU- programmerne. Ved seminaret fremlagde konsulent Germain Gultzgoff fra ICON Institute, et studie af OLT ernes deltagelse i EU s Horizontale programmer i perioden 1989-2013, samt kom med anbefalinger til hvordan OLT erne i fremtiden kan få større gavn af EU s programmer. Ved OCTA s seminar fremlagdes resultaterne af studiet OCT Participation to EU programmes; Identify calls and actions to which OCT s are eligible. Studiet er brevet udarbejdet for at kortlægge OLT ernes hidtidige deltagelse i EU s horisontale programmer, samt for at undersøge mulighederne for at forbedre OLT ernes muligheder for at deltage i EU s programmer. Studiet fastslog, at OLT ernes deltagelse i EU s programmer siden 2003 har været stigende, men OLT erne har ofte været involveret i projekter indenfor få fagområder. Heri ser studiet et stort potentiale for Ilere af OLT erne til at deltage i programmer indenfor nye områder. Studiet påpeger at Grønland vil kunne drage fordel ved at deltage indenfor områderne; energi, miljø, klimaforandringer, turisme og uddannelse. Studiet indeholdte en række anbefalinger til at forbedre OLT ernes Janice Panton, formand for OCTAS arbejdsgruppe for Reasearch & Education (t.h.) og konsulent Germain Gultzgoff fra ICON Institute, der har stået bag studiet (t.v.). Grønlands repræsentation på plads ved OCTA S seminar. deltagelse i EU s programmer, herunder at iværksætte en større lobbyindsats overfor EU institutionerne for at gøre opmærksom på de kompetencer og kvaliteter de forskellige OLT er kan bidrage med i forhold til EU s mange udfordringer. De foreslåede tiltag til at styrke OLT ernes deltagelse i EU s programmer forventes iværksat i løbet af år 2015 og 2016. Grønlands repræsentation har efterfølgende skrevet et resume af studiet der kan rekvireres hos Mira. Repræsentation Rue d Arlon 73 1040, Bruxelles 9
Fokus på miljø, klimaforandringer og katastrofeforebyggelse OLT erne, EU Kommissionen og EU medlemslandene afholder efter behov emnedefineret trilaterale møder i forbindelse med arbejdet i OLT bestyrelsens forskellige arbejdsgrupper. 15. januar 2015 blev der afholdt et trilateralt møde om miljø, klimaforandringer og katastrofeforebyggelse. Grønland var sammen med Generaldirektoratet for Udvikling og Samarbejde (DG DEVCO) vært for mødet som formand for OLT arbejdsgruppen. Omkring 30 personer deltog på mødet fra 10 forskellige OLT er, forskellige enheder af EU Kommissionen og alle OLT ernes associerede medlemslande deltog. Fra Grønland deltog Specialkonsulent Inge Thaulow fra Grønlands Repræsentation i København sammen med Lida og Mira. På mødet gav Mira en kort præsentation af aktiviteterne i OLT arbejdsgruppen for miljø, klimaforandringer og katastrofeforebyggelse siden det sidste trilaterale møde blev holdt om emnet i september 2013. Arbejdsgruppen har været den mest aktive i OCTA, hvilket bl.a. har betydet, at man har måtte dele arbejdsgruppen op og forme en særskilt arbejdsgruppe dedikeret til vedvarende energi. Mira kunne også fortælle om et møde med miljøministeren fra de Britiske Jomfruøer, og den daværende Kommissær for Miljø, om deltagelse på konference om biodiversitet og klimaforandringer i Guadeloupe, og klimacopen i Lima mm. Der var bla. præsentation af OLT ernes miljøprofiler på mødet. Et af de primære emner på mødet var en diskussion om mulige underemner for midler i den tematiske pulje som OLT erne får tildelt fra Den Europæiske Udviklingsfond. Puljen er dedikeret til regionale projekter under et speciiikt emne. OLT erne præsenterede og diskuterede forskellige fælles udfordringer og prioriteter og emner som klimaforandringer, vedvarende energi, bæredygtig og, biodiversitet. En endelig vedtagelse af emner vil ske på det årlige højniveau OLT Ministermøde i slutningen af februar. Efter diskussionen blev der holdt præsentationer om miljøproiiler udviklet for de enkelte OLT er, EU programmet BEST 2.0, dedikeret til projekter i OLT erne under temaet Promoting the conservation and sustainable use of Biodiversity and Ecosystem Services in overseas countries and Territories. Afslutningsvis præsenterede Dr Touveraine fra et klimacenter i Ny Kaledonien et dataindsamlingsprojekt, hvor formålet er at indsamle data om klimaforandringer regionalt i Stillehavet i én digital enhed. IFRECOR ønskede at udvide deres projekt og udvikle en OLT dataenhed som skal indeholde data fra alle OLT erne. om Repræsentation Rue d Arlon 73 1040, Bruxelles 10
2015: European Year for Development I år 2015 sætter Europa Kommissionen fokus på EU s udviklingspolitik for at promovere sin mangeårige indsats for at bekæmpe blandt andet fattigdom og klimaforandringer. Hver år siden 1983 har EU tildelt hvert år et gennemgående tema. I år 2015 vil EU fokusere på sin udviklingspolitik. Derfor kaldes år 2015 for European Year for Development. Baggrunden for valget af udviklingspolitik som temaramme for året 2015 skyldes Ilere faktorer. For det første er EU verdens største European Year for Development har sloganet Our world, our dignity, our future. bidragsyder til udviklingsbistand. Derudover skal der i 2015 både vedtages nye udviklingsmål i FN- regi, da Millennium Developments Goals (MDG s) udløber ved slutningen af 2015. MDG s er, 8 konkrete målsætninger for international udvikling, der blev vedtaget i år 2000 i FN regi. MDG s inkluderer blandt andet bekæmpelse af ekstrem fattigdom, sikring af miljømæssig bæredygtighed og promovering af ligestilling imellem kønnene. Derudover forventes det, at der vil blive forhandlet en global bindende klimaaftale på plads i Paris til december vedr. CO2 reduktion. Formålet med European Year Development vil ifølge EU- kommissær for Internationalt Samarbejde, og Udvikling, Neven Mimica være at informere EU- borgere om de resultater EU har skabt igennem tiden med sin udviklingspolitik, samt om vigtigheden heraf. I løbet af 2015 vil der blive aiholdt en lang række arrangementer over hele EU, der skal sætte fokus på forskellige aspekter af de forskellige temaer. EU formandsskabet vil være ansvarlig for programudarbejdelsen, men arrangementerne vil både være arrangeret af offentlige institutioner såsom EU- institutionerne, samt af NGO er og private virksomheder. Hver måned i år 2015 vil have et overordnet tema der Neven Mimica, EU Kommissær for International Samarbejde og Udvikling (t.h) og (t.v.)edgars Rinkēvičs, lettisk udenrigsminister ved åbningen af European Year for development i Riga. Letland er indehaver af EU formandskabet det første halvår af 2015 hvorefter Luxemburg overtager. relaterer sig til udviklingspolitik herunder bæredygtig udvikling og klimaforandringer, menneskerettigheder, sundhed og uddannelse. Repræsentation Rue d Arlon 73 1040, Bruxelles 11
: EUROPA NYT Letland overtager EU- formandsskabet Den 1. januar 2015 overtog Letland EU formandsskabet fra Italien. Formanden for EU skal stå for at lede arbejdet i EU s Ministerråd. Dvs. den lettiske minister for landbrug vil skulle lede arbejdet i EU s landbrugsråd ect. Efter ikræfttrædelsen af Lisabon traktaten den 1. december 2009 er betydningen af EU- formandsskabet blive mindsket siden der blev oprettet en fælles udenrigsrepræsentant, der varetager formandskabet i Rådet angående udenrigs- og sikkerhedspolitik. Derudover Iik EU med Lisabon traktaten en EU- præsident der overtog formandsskabet i Det Europæiske Råd. Formandsskabet ses dog som en symbolsk post, der skal være med til at uddele ansvar til hvert enkelt land. Derudover er der øget mulighed for at præge den overordnede politik i EU i kraft af sin rolle som formand. Letland vil under sit formandsskab blandt andet have fokus på at konstruktionen af en modstandsdygtig energiunion og fremmelse af et integreret indre marked i EU. Letland skal være EU- formand frem til 1.juli 2015, hvorefter stafetten gives videre til Luxemburg. Litauen indfører Euroen Den 1. januar 2015 indførte Litauen som det 19. EU- medlemsland euroen. Litauen blev medlem af EU i 2004 efter den historiske Østudvidelse der løb i to faser fra 2004-2007. Som en af betingelserne for at blive medlem af EU accepterede de østeuropæiske lande at indføre Euroen så snart landene kunne leve op til EU s konvergenskriterier. Konvergeringskriterierne omhandler regler for kontrol med det offentligt underskud, gæld, og inilation. Konvergeringskravene skal sikre, at landene der tiltræder Euroen økonomisk er i stand til at have den fælles europæiske valuta. Danmark og Storbritannien har som de eneste medlemslande et forbehold for at indføre euroen. Skiftende litauiske regeringer har siden medlemsskabet af EU i 2004 været nogle af de stærkeste fortalere for det europæiske samarbejde. Derfor har Eurokrisen heller ikke påvirket Litauens beslutning om at indføre Euroen, på trods af den vedvarende usikkerhed om valutaens levedygtighed. Mange i Litauen ser indførslen af Euroen som en markering af Litauens endlige tilbagevenden til den europæiske familie.... Første kvindelige præsident valgt i Kroatien. Ved et valg den 11. januar 2015 Iik Kroatien sin første kvindelige præsident. Den 46- årige kandidat fra den konservative kroatiske opposition, Kolinda Grabar Kitorovic vandt med 50,50 % af stemmerne posten som præsident. Hun bliver dermed den første kvindelige præsident i EU s yngste medlemslands historie. Kroatiens præsident er landets øverste statshoved og har en række cermoniellle forpligtelser. Derudover er præsidenten i stand til at opløse landets parliament, udskrive valg og erklære krig mod andre nationer. Den daglige ledelse af landet varetages af landets premiereminister. Lingende konstitutionelle ordninger kendes fra både Italien og Tyskland. Kitorovic tiltræder sit nye embede den 15. februar 2015. Kitrovic har tidligere været kroatisk udenrigsminister samt kroatisk ambassadør i USA. Laimdota Straujuma, Letlands premiereminister og EU- Kommissionsformand Jean Claude Juncker. Den 1. januar 2015 blev Litauen det 19. euroland. Repræsentation Rue d Arlon 73 1040, Bruxelles 12 Kolinda Kitovic er ny præsident i Kroatien.
: EUROPA NYT EU Kommissionen etablerer investeringsfond I november 2014 fremlagde EU- Kommissionsformand Jean Claude Juncker grundelementerne i en ny investeringsplan for EU, der skal mobilisere 315 milliarder euro i perioden 2015-2017. EU Kommissionen ønsker med fonden at styrke den økonomiske vækst i EU, hvor investeringsniveuet har været stangerende over de sidste år. Fondens rolle vil være at stille risikovillig kapital til rådighed for private virksomheder. EU Kommissionen og den EU-Kommissionen vil forsøge at sætte gang i Europæiske Investeringsbank vil skyde 21 milliarder euro i investeringerne i EU med en ny investeringsfond til fonden, der vil agere som reserve, der sikrer, at Den Europæiske 315 milliarder euro. Investeringsbank kan yde lån for i alt 63 milliarder euro. EU Kommissionen regner med, at dette medfører en multiplikatoreffekt svarende til 1:15. Det vil sige for hver euro fonden stiller til rådighed, forventes 15 euros investering i økonomien. De resterende 252 milliarder euro skal dog komme fra den private sektor, Iinansielle institutioner eller EU s medlemsstater. Planen er efterfølgende blevet kaldt urealistisk af Ilere internationale analytikere. Investeringsfonden var en af Jean Claude Junckers mest markante valgløfter i sommeren 2014.. Skæbnevalg i Grækenland Den 25. januar blev der aiholdt præsidentvalg i Grækenland. Valgets sejrsherre blev det venstreorienterede parti Syrizia. Partiet har markeret sig som et antinedskæringsparti, som modsvar på de hårde økonomiske reformer Grækenland har måttet indføre som resultat af EU og IMF s fem økonomiske hjælpepakker til landet i perioden 2010-2012. Partiet gik til valg på at genforhandle landets økonomiske aftaler med EU, herunder Partiet Syrizia er vinder af det græske præsidentvalg. De finansielle markeder har for at få nedsat landets gæld eller udskudt betalingsfristen derpå. frygtet at det i yderste konsekvens kan betyde et Syrizas leder, Alexis Tsipras e blevet taget i ed som landets nye farvel for Grækenland i forhold til præsident efter hans parti sikrede sig knap 40% af stemmerne. Eurosamarbejdet. Syrizia har efterfølgende dannet regering med et andet anti- nedskæringsparti i form af De UaIhængige Grækeres Parti. Mange analytikere havde inden valget frygtet at valget af Syrizia kunne føre til til fornyet usikkerhed i europæisk økonomi. Repræsentation Rue d Arlon 73 1040, Bruxelles 13
Belgien øger sit alarmberedskab efter antiterroraktion Den danske EU- repræsentation har fået to nye dørvogtere efter antiterroraktion i Belgien. Det var et anderledes syn, der mødte de ansatte på den danske EU- repræsentation i Bruxelles mandag den 19. januar, da de mødte ind på arbejde. Ude foran indgangen til repræsentationen, blev de ansatte mødt af to belgiske soldater. Den belgiske regering havde udsendt mere end 300 soldater til en række ambassader og politiske institutioner i Bruxelles og Antwerpen, efter en større De belgiske myndigheder har udstationeret soldater ved en række ambassader og politiske institutioner. antiterroraktion i Belgien. De belgiske myndigheder havde torsdag den 15. januar hævet alarmberedskabet i landet efter en række anholdelser foretaget af formodentlige islamistiske- terrorister. De formodede terrorister havde ifølge myndighederne planer om at angribe en række politistationer i landet. De belgiske myndigheder udtaler at der ikke umiddelbart er nogen direkte relation imellem de planlagte angreb i Belgien og angrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris den 7. januar. I den følgende uge blev der foretaget to evakueringsøvelser på den danske EU- repræsentation, hvori Grønlands Repræsentation også blev inddraget. Det er endnu uvist hvor længe de belgiske myndigheder vil forsætte med at udstationere soldater ved ambassader og poltiske institutioner i landet. På trods af dette har hverken soldaterne ved indgangene, eller evakueringsøvelserne været en belastning for det daglige arbejde eller det gode humør på Grønlands Repræsentation. Repræsentation Rue d Arlon 73 1040, Bruxelles 14
Bienvenue a Catherina Hvistendahl Catherina Hvistendahl er ny praktikant på Grønlands Repræsentation fra 1. februar 2015. Den 1. februar gives praktikant- stafetten videre og en ny praktikant tager således over på kontoret. Mød den nye praktikant Catherina Hvistendahl. Jeg er 26 år gammel og er opvokset i Upernavik og Nuuk i Grønland. Efter gymnasiet Ilyttede jeg til Danmark for at studere jura, hvor jeg stiftede bekendtskab med bl.a EU- retten som meget tidligt fangede min interesse. Det blev også det område jeg valgte at skrive mit afsluttende bachelorprojekt i, med særligt fokus på de lovgivningsmæssige ændringer Lissabontraktaten medførte efter dens ikrafttrædelse. Efter min bachelor Iik jeg mulighed for at rejse til USA i halvandet år, for at arbejde frivilligt med forskellige serviceprojekter i Utah og Michigan. Her blev der mulighed for at møde og arbejde sammen med folk fra hele verden og det internationale aspekt blev således en stor del af hverdagen. Da jeg kom hjem igen for at starte min kandidat, valgte jeg derfor en mere internationalt juridisk retning og her efter afslutningen af mit andet semester, er jeg fortsat fascineret over den indilydelse et politisk og juridisk samarbejde kan have imellem internationale aktører. Udsigten til at arbejde et halvt år med Grønland i EU- regi sammen med fagligt super- dygtige og kompetente kollegaer, er noget jeg virkelig ser frem til. Med alle de muligheder Grønland har at byde på, er jeg spændt på at være en del af et arbejde, der har en indilydelse på den udvikling Grønland er inde i. Repræsentation Rue d Arlon 73 1040, Bruxelles 15
NYT Ding-Ding: My time is up Okay, fair nok, da jeg startede på Grønlands Repræsentation sagde de at tiden ville komme til at gå hurtigt. Det må man sige den har gjort. Dagene blev til uger og ugerne blev således til måneder. At tiden går hurtigt må understrege at min tid hernede har været aktiv og særdeles spændende. Jeg føler mig enormt priviligeret på både det faglige plan og det personlige plan over at have været en del af Grønlands Repræsentation de seneste måneder. Jeg har fået en masse unikke oplevelser med på vejen, ikke mindst fra vores tur til Nuuk. Som Man er blevet lidt grønlænder. førstegangsbesøgende var det en helt ekstraordinær uge at komme til Grønland på omgivet af den smukke natur på den ene side og det politiske kaos der helt uventet opstod på den anden side. Det bliver svært at glemme. Opholdet har også været med til at åbne mine øjne op for rigsfælleskabet som koncept, hvilket jeg ved de øvrige stagiaires og klassekammerater derhjemme er ret misundelige over. Jeg følger mig også priviligeret over at have fået mulighed for at beskæftige mig med alle områder af Grønlands EU- politik, fra at arbejde med Iisk, over diamanter til klima og miljø og stormagtspolitik i Arktis. Det har været udfordrende og der er til tider kommet sved på panden, men når alt skal gøres op, så har det været en fornøjelse og meget spændene. Jeg kommer til at savne de varierede pulserende arbejdsdage, de gode kollegaer på kontoret og ikke mindst byen Bruxelles som man ikke kan sige noget dårligt om. Der skal lyde et stort og dybfølt tak herfra. Nu er det tid til at vende hjem til Århus, hvor specialet ligger og venter, som jeg glæder mig til at komme i gang med. Specialet er stærkt inspireret af min tid hernede og vil handle om EU s strategi overfor de otte arktiske stater. Efter det venter der nye udfordringer og forhåbentlig nye eventyr. Pas på Jer selv. Takuss. Repræsentation Rue d Arlon 73 1040, Bruxelles 16