DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER



Relaterede dokumenter
3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Det kommunale sundhedslandkort

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Sygeplejen i fremtiden?

d. Ældre e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Mål og Midler Sundhedsområdet

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Status på forløbsprogrammer 2014

De obligatoriske indsatsområder ud fra en forløbstankegang.

Sundhedsaftale

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Budget Budgetområde 621 Sundhed

Fremtidens sygepleje foregår hjemme hos borgeren. v/martha Højgaard Sygeplejerske og Cand.scient.soc. Områdeleder, Silkeborg kommune.

Sundhedsaftalen i Region Syddanmark

Sundhedschef Sten Dokkedahl

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter

Vivian Buse, lokalområdechef, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen

Vision for Fælles Sundhedshuse

Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen

Samlokalisering af enheder på Amager

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Tidlig Indsats på Tværs

Sundhedsaftalerne

Organisation. Sundhedschef. Leder af sygeplejen. Distrikt Nordals. Distrikt Alssund. Distrikt Sydals. Distrikt Fjord. Akutteam

Transkript:

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk

Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet Reformens 4 hovedområder Praktiserende læge Hospital Kommune 1. Fra 273 til 98 kommer Fra 14 amter + H:S til 5 regioner 2. Opgaver fra hospital/region til kommune 3. Ny og forstærket samarbejdsstruktur med indgåelse af sundhedsaftaler mell. Region og kommune 4. Kommunal medfinansiering og medfinansiering af regionale sundhedsydelser

Side 3 / Komite for helse og sosial i Bergen Opgavefordeling efter reformen Staten Specialeplanlægning (Sundhedsstyrelsen) Systematisk opfølgning på kvalitet, effektivitet og IT-andevendelse Regioner Sygehuse Behandlende psykiatri Sygesikring (praktiserende læger, praktiserende speciallæger, medicintilskud) Kommuner Forebyggelse borger- og patientrettet Pleje og genoptræning, der ikke foregår under indlæggelse Hjemmesygepleje Socialpsykiatri Behandling af alkohol- og stofmisbrug

Side 4 / Komite for helse og sosial i Bergen Opgavefordeling mellem sektorer Sundhedsloven Nye opgaver Nye målgrupper Hospitalerne Øget specialisering Kortere indlæggelsestid Nye opgaver i kommunerne Borgerrettet forebyggelse Patienterettet forebyggelse/rehabilitering Patientforløb Genoptræning Udvidet kommunalt opgaverum Sekundær sektor [ Hospitaler ] Primær sektor [ Almen praksis + kommuner ]

Side 5 / Komite for helse og sosial i Bergen Ændringer i det kommunale opgave felt Koordinerede forløb for kroniske patienter Borgerrettet forebyggelse Tidlig indsats Patientrettet forebyggelse Opfølgning efter udskrivning Palliativ indsats

Side 6 / Komite for helse og sosial i Bergen To nationale redskaber til samarbejde Sundhedsaftale Økonomi Mellem region og kommuner Kommunerne finansierer ca. 20 % af regionens samlede sundhedsudgifter Delvis aktivitetsbaseret fx indlæggelse max 14.000 kr.

Side 7 / Komite for helse og sosial i Bergen Sundhedsaftaler En politisk og administrativ aftale Sundhedsloven fastslår, at kommuner og regioner skal indgå sundhedsaftale. Gælder for hver valgperiode Bekendtgørelse/ vejledning om sundhedsaftaler fastsætter det grundlæggende indhold ( 6 obligatoriske aftaleområder). Sundhedsstyrelsen skal godkende sundhedsaftalerne for den enkelte kommune.

Side 8 / Komite for helse og sosial i Bergen Krav til sundhedsaftaler Grundstruktur Beskrivelse af arbejdsdeling Koordinering af indsats og sikring af kommunikation Planlægning og styring af kapaciteten Udvikling og kvalitetssikring af den tværgående indsats Opfølgning på aftalerne 6 obligatoriske indsatsområder Indlæggelses- og udskrivningsforløb Træningsområdet Hjælpemidler Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse Indsats overfor mennesker med sindslidelser Opfølgning på utilsigtede hændelser

Side 9 / Komite for helse og sosial i Bergen 2. generations sundhedsaftaler Generelt Konsolidering og implementering af opnåede resultater Rammer Fra høringspart til aftalepart Opgaveoverdragelse i stedet for opgaveglidning Indhold Tidlig indsats; forebyggelse af indlæggelse; ældre medicinske patient Udbygge indsatsen overfor kronisk sygdom Styrkelse af forskning, evaluering og dokumentation

Side 10 / Komite for helse og sosial i Bergen Det kommunale sundhedslandkort 2006 2013 Sundhedshus Sygeplejeklinik Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed

Side 11 / Komite for helse og sosial i Bergen Den kommunale sundhedsopgave Akut forværring Tværsektoriel UdredningsEnhed Akut plejeenhed Tidlig indsats Sygepleje Plejehjem Rehabilitering Kronisk sygdom Borgerrettet forebyggelse I N D L Æ G G E L S E Rehabilitering Kronisk sygdom Kræft Opfølgning efter udskrivelse Genoptræning Akut PlejeEnhed Opfølgende hjemmebesøg Geriatrisk tilsyn Palliation Nye modeller tættere på hospitalet

Side / 12 Komite for helse og sosial i Bergen Den ældre medicinske patient Bridging the gap between hospital and home Sekundær sektor Den ældre medicinske patient Primær sektor

Side / 13 Komite for helse og sosial i Bergen Akutplejeenhed København (APE) Formålet er at forebygge (gen)indlæggelser gennem tilbud om midlertidigt døgnophold Målgruppen er færdigbehandlede borgere fra hospitalet med behov for sygepleje døgnet rundt Hjemmeboende borgere med faldende funktionsniveau henvist fra egen læge og vagtlæge Opbygning 60 pladser Sygeplejedækning døgnet rundt To praktiserende læger tilknyttet Model for geriatrisk tilsyn på APE fra Hvidovre Hospital under udvikling. Succeskritier Max. 10 % af borgerne (gen)indlægges 80 % af borgerne er tilfredse med opholdet

Side 14 / Komite for helse og sosial i Bergen Tværsektoriel Udredningsenhed 14% forebyggelige indlæggelser Bispebjerg Hospital: Speciallægekompetencer Fysiske rammer København Kommune: Sygeplejefaglige indsats I forståelse med almen praksis Tilses indenfor 30 minutter

Side 15 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunal modeludvikling BORGERE MED KRONISK SYGDOM Rehabilitering til borgere med KOL, Type 2 diabetes og hjerte-karsygdomme funderet i tværsektorielle forløbsprogrammer Drift - Infrastruktur etableret - Forløbsprogrammer er implementeret

Side 16 / Komite for helse og sosial i Bergen Samarbejde om sundhedsindsatsen Eksempel fra Københavns Kommune Sammensætning af den enkelte borgers behandlings- og rehabiliteringsforløb på tværs af sektorer og behandling/rehabiliteringsgrænser

Side 17 / Komite for helse og sosial i Bergen Sundhedshuse Sundhedshuse skal være med til at forbedre sundheden for københavnere i alle aldre, og skal være naturlige sted at henvende sig, når det handler om sundhedstilbud, der ligger udenfor hospitalerne. Kommunale tilbud: Træningscenter Forebyggelsescenter Sygeplejeklinik Sundhedspleje Alkoholenhed Socialrådgiverfunktion Tidlig opsporing Sundhedshus Regionale tilbud: Jordemødre Udgående hospital Private tilbud: Praktiserende læger Øvrige sygesikringsydere Apoteksfunktion Åbne tilbud: Kommunale borgerrettede sundhedstilbud Sundhedsrådgivning, sundhedscafé Patientforeninger

Side / 18 Komite for helse og sosial i Bergen Telemedicin til borgere med kronisk sygdom KOL: Opfølgning efter indlæggelse Videokonsultation og self monitorering Type 2 diabetes: Fastholdelse af sund livsstil og god diabeteskontrol efter endt rehabilitering Videokonsultation og self monitorering Sår: Telemedicinsk sårvurdering i sygeplejeklinikker og i borgerens eget hjem Webbaseret database Hospitalets specialister godkender og kvalitetssikrer behandlingen

Side 19 / Komite for helse og sosial i Bergen Evaluering af kommunalreform 2013 Fremtidens udfordringer Stadig stigning i efterspørgsel Vækst i kronisk sygdom Arbejdsdeling i sundhedsvæsenet Overensstemmelse mellem økonomiske og faglige incitamenter Ledelsesopbakning på tværs af sektorgrænser Vurdering Samarbejdet mellem hospital og kommune væsentligt forbedret Der er god sammenhæng i det kommunale opgavesæt Almen praksis er ikke integreret Forventning om at kommunerne går i takt Ønske om større politisk ejerskab Langt og sejt træk: Opgavedeling og strukturer er ikke tænkt færdigt. Mange opgaver er planlagt men ikke implementeret