Referat af fokusgruppemøde om udførselsfasen 26.10.

Referat af fokusgruppemøde om udførselsfasen 26.10. cuneco en del af bips Dato 27. 10. 2011 Projektnr. Sign. MET 1. Baggrund cuneco vil i en behovsanalyse afdække byggebranchens behov som udgangspunkt for arbejdet med at udvikle standarder for digital udveksling af information. Behovsanalysen består af følgende elementer: Workshops for de enkelte aktører: Byg- og driftsherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, udførende og byggematerialeproducenter. To fokusgrupper på tværs af aktører inden for faserne: programmering, projektering, udførsel og drift & vedligehold. Dette dokument beskriver det første fokusgruppemøde om udførselsfasen, som blev afholdt den 26.10. 2011 hos cuneco. Mødet havde følgende deltagere: Allan Løvgreen, Kemp & Lauritzen Kenneth Asbjerg, Jakon Stefan Brandt Johansen, E. Pihl & Søn Claus Erik Nielsen, NCC Jakob Brysting, Rockwool Thomas Gregersen, Linkcon Claus Johannesen, PLH Arkitekter Jens Kristian Lund Birkmose, COWI Torben Klitgaard, cuneco (facilitator) Gunnar Friborg, bips (facilitator) Lars Hvam, DTU (oplægsholder) Mette Øbro, cuneco (referent) Anette Prindahl (procesmodel-referent) Mødet havde følgende dagsorden: 1. Diskussion af case v. Lars Hvam 2. Behovsidentifikation: Hvad er fasens største udfordringer vedr. udveksling og genbrug af data? v. Torben Klitgaard 3. Gennemgang af de enkelte udfordringer v. Gunnar Friborg 4. Opsamling og prioritering v. Torben Klitgaard cuneco står for fællesskab. Vi udvikler det fælles grundlag for digitaliseret samarbejde i byggeri, anlæg og drift. Målet er øget effektivitet og produktivitet gennem bedre udveksling af informationer. www.cuneco.dk Side 1 af 13

Nedenfor refereres mødets diskussioner. Bemærk, at referatet ikke angiver en samlet konklusion om de enkelte punkter, men deltagernes individuelle kommentarer, som kan være modstridende grundet deltagernes forskellige synspunkter og interesser. 2. Diskussion af case Lars Hvam fremlagde en case, som ud fra en aktuel byggesag illustrerer, hvor der kan opstå problemer i forhold til udveksling og genbrug af data i udbud/tilbudsfasen, og hvordan en standard kan gøre en forskel. Casen omhandlede udbud af et varmesystem (casen er nøjere beskrevet på http://cuneco.dk/behovsanalyse). Udfordringerne handler bl.a. om brugen af begreber, som varierer hos forskellige aktørgrupper, hvilket skaber uklarhed og basis for misforståelser. Således er det ikke entydigt, hvordan komponenterne i varmesystemet skal benævnes, og hvordan deres egenskaber skal beskrives. En anden uhensigtsmæssighed er, at alle tilbudsgiverne hver især opmåler og gør det på deres egen måde, hvilket er dobbeltarbejde og samtidig gør det svært for modtageren at sammenligne tilbuddene. Samlet set er der mange uklarheder, loops og dobbeltarbejde i processen. Iflg. Lars Hvam vil problemerne kunne afhjælpes via en standard for opmålingsregler, en standard for byggevareklassifikation samt en standard for ydelses- og ansvarsfordeling (à la A113 for betonelementer), som fastlægger procesforløbet og gør det klart, at det er fx den projekterende, som har ansvaret for at dimensionere, opmåle og lave tilbudslister, hvorved der skabes større klarhed og mindre dobbeltarbejde. Deltagerne kunne overordnet genkende problematikken og havde følgende kommentarer til casen: I det valgte eksempel lægges en del af arbejdsbyrden og ansvaret fra entreprenøren og leverandørerne over til rådgiverne hvilket principielt er muligt, men kræver en diskussion af økonomi og ansvar. o Ansvarspådragelse er en akilleshæl for arbejdet med opmåling og mængder i forbindelse med tilbudsgivning og skal håndteres, hvis man skal komme igennem med dette arbejde. Der anvendes ofte funktionsudbud, hvor produkterne ikke er defineret, når der bydes ud. Rådgiverne har ofte tænkt på (og regnet ud fra) bestemte produkter i deres design, men må ikke være produktspecifikke i udbuddet, hvis der er tale om et EU-udbud. Dette tvinger entreprenører og leverandører til at gætte på, hvilke produkter rådgiverne har tænkt på. o At beskrive som -produkter løser ikke problemet, idet modtagerne ikke ved hvilken del af produktet fx farven eller kanten der skal være ligesom det benævnte produkt: Side 2 af 13

o Uanset om det er en arkitekt eller en driftsmand, vil de kunne sige, at det lille hjørne er ikke, som jeg havde forventet. Et som -produkt er altid er forhandlingsprodukt Det er derfor mere hensigtsmæssigt, hvis bygherren enten oplyser præcis hvilke produkter, han vil have, eller skriver at det skal være den billigste løsning og overlader valget til entreprenøren. Ideen om en ydelses- og beskrivelsesstandard er god, men skal relateres til forskelige entrepriseformer, bl.a. også hotalentreprise = blanding af total- og hovedentreprise. Større entydighed og enkelthed ville gøre byggeprocessen mere effektiv. Der er i dag mange loops mellem aktørerne for at afdække forventninger og krav. o o Nogle af disse kunne undgås, hvis bygherren tidligt meldte klart ud, hvad han ønskede hvis fx byggeriet skal være så billigt som muligt, skal entreprenøren have mulighed for at vælge de store, grimme radiatorer. Leverandørerne inddrages flere gange i byggeprocessen først af rådgiverne og siden af entreprenørerne, men giver måske ikke præcis det samme indtryk af, hvad de kan levere. Dobbelt projekteringsarbejde kan ikke undgås, selvom ansvaret for en model er entydigt placeret, da de forskellige aktører fokuserer på og skal have verificeret forskellige ting i deres modeller. De mængdeopmålinger, som ligger under Det Digitale Byggeris bygherrekrav, er rådgivermængder frem for udførselsmængder og er for overordnede til, at entreprenørerne kan anvende dem: Man kan ikke konvertere det til noget, man kan bestille materialer efter, for der ligger ikke de informationer i opmålingsskemaerne, som man skal bruge Udbudsmaterialet til de udførende består ofte af mange overflødige beskrivelser. Det ville være hensigtsmæssigt, hvis der var færre beskrivelser og i stedet referencer til en standard: Jo flere informationer, der ligger i et udbudsmateriale fra rådgiveren, jo mere tid skal jeg bruge på at tjekke tingene. Der skal være så få informationer som muligt, og så kan man bare referere til en standard Små og store entreprenører arbejder forskelligt og har forskellige informationsbehov i forhold til tilbudsgivningen. Entreprenører med små projekter har måske behov for mindre information, idet de på basis af få parametre ud fra deres erfaring sjusser mængder og priser og overlader det til producenten at vurdere præcis hvilke produkter, der kan indfri de funktionelle krav. Entreprenører med store projekter har derimod behov for flere informationer for at kunne vurdere entreprisen rigtigt. Side 3 af 13

cuneco skal starte sin udviklingsproces med at undersøge, hvilke produkter og egenskabsdata producenterne i forvejen anvender. Hvis rådgiverne fra starten af arbejdede på basis af disse produkter og egenskaber, var det nemmere for de udførende efterfølgende at skaffe produkter, som levede op til kravene og passer ind i byggeriets rammer. o De eksisterende klassifikationer af produkter er optimeret i forhold til netop den leverandør og den branche, de findes i. Cunecos materiale skal være relevant for alle typer byggeri både det byggeri, som er omfattet af EU-udbudsregler, og det byggeri i den private sektor, som ikke er. Bygherrerne vil ofte gerne have entreprenørernes egne forslag til produkter, fordi entreprenøren forventes at råde over bedre indkøbsaftaler eller alternative metoder. Hvis de udførende fremover skal give bud ud fra en fast tilbudsliste, kan de kun differentiere sig fra hinanden på timeprisen, ikke på innovative løsninger. 3. Behovsidentifikation Cuneco har i de forudgående workshops afdækket følgende primære behov i tilbuds- og udførselsfasen: 1. Digitale tilbudslister 2. Bedre opmålingsregler 3. Standarder, der gør det muligt at genbruge data, der modtages fra de projekterende, i stedet for blot at læse dem (dvs. mere åbne formater) 4. Standarder for grænsefladen mellem projekt og produktion 5. Standarder for grænsefladen mellem hoved-/totalentreprenør og underentreprenør 6. Standarder der gør det lettere entydigt at specificere et materiale 7. Standarder for egenskabsdata for materialer 8. Metode til at beskrive unika produkter Deltagerne kunne overordnet genkende disse behov med følgende supplerende bemærkninger: Digitale tilbudslister skal være i et genanvendeligt format excel frem for pdf-filer. Standarder for grænseflader mellem aktørerne er relevant i hele byggeprocessen, dvs. standarder for hvem der har ansvar for hvad. Opmålingsregler kan både handle om udbudsmængder og udførselsmængder; det er to forskellige ting. Side 4 af 13

Der mangler et emne ang. opdeling af objekter i standard og unika objekter. Cuneco skal ikke lave standarder, der beskriver alt, men kun standardobjekterne. o En standard med åbne tekstfelter giver ingen værdi, for så kan entreprenøren ikke identificere objektet. I stedet burde udbudsmaterialet blive opdelt i en standarddel med alle standardobjekterne (uden mulighed for tilføjelser) og en unika del, hvor entreprenøren skal læse de enkelte beskrivelser. Så kan entreprenøren arbejde videre med standardobjekterne i sit eget produktionssystem og fx tilknytte timer og akkorder til dem. Modellen kræver, at rådgiverne ikke kommer for mange elementer over i unika/diverse-bunken, for så mister modellen sin værdi. De interne processer i udførselsfasen, såsom ekstraarbejder og tilbudslister og fakturaer til underentreprenører er ikke nævnt. Produktionskort/optimering af produktionsoptimering skal med på listen over emner. o Cuneco skal generelt tænke over, hvordan de udførendes processer kan optimeres vha. digitale løsninger hvordan kan man få håndværkerne til at arbejde mere effektivt? Der mangler standarder for Byggeweb mht. hvornår og hvordan man udveksler informationer. Der er fx store problemer med ændringer igennem byggeprocessen. Det er svært at sammenligne økonomien for de enkelte elementer i byggeprojekterne, da entreprenøren mangler et fast sted at placere udgifter til byggeplads, logistik osv., som derfor fordeles forskelligt fra projekt til projekt: Ingen har forholdt sig til, hvor tommelstokken hører til i regnskabet. Derfor kan radiatoren blive dyr på det ene byggeri, men ikke på det næste Der mangler en standard for digital aflevering (dette emne behandles i fokusgruppen om aflevering- og driftsfasen). I den efterfølgende diskussion blev punkt 3-5 slået sammen til ét punkt: Standarder for udveksling og genbrug, inkl. en standard for produktionskort. Punkt 6-8 blev slået sammen til: Standarder for materialespecifikation, så der var i alt fire diskussionsemner. De fire emner blev diskuteret enkeltvis ud fra punkterne: beskrivelse af problemet, årsager til problemet og hvilke typer standarder, der kan afhjælpe problemet. Disse diskussioner er beskrevet i næste afsnit. Side 5 af 13

4. Gennemgang af de enkelte udfordringer 4.1. Digitale tilbudslister Facilitator spørger, om tilbudslisterne skal være åbne eller lukkede, hvor omfattende skal de være, hvordan skal de være knyttet sammen med det øvrige materiale, og om mængderne skal stå på tilbudslisterne? Udførende og leverandører modtager ofte tilbudslister i et låst format som pdf, hvor man ikke kan arbejde videre med det, hvilket er uhensigtsmæssigt. o En tilbudsliste i excel giver modtageren mulighed for at skrive sine data ind i arket og arbejde videre med dem, og den gør det samtidig nemt for afsenderen at tjekke, at tallene er korrekt summeret. Tilbudslistens niveau Det handler om at finde det rette detaljeringsniveau det bliver komplekst for alle parter, hvis rådgiverne skal skrive produkterne på tilbudslisten ind efter deres placering. Der er stor risiko for, at entreprenøren alligevel skal starte forfra og selv måle op. Hvilke behov skal tilbudslisten tilgodese? Bygherrens behov for at differentiere de bydende og se, hvor de ligger prismæssigt eller de udførendes behov for at få mængder? Det første kræver en kortfattet, overordnet tilbudsliste, mens det andet kræver en mere kompleks løsning, hvor der fx overføres data fra cad-modellen. Tilbudslisten kan også betragtes som bygherrens instrument til at kunne prioritere mellem posterne (og fx fravælge elementer, han ikke har råd til). o Bagved ligger der mere information, der kan inddeles i kategorier som tømrerarbejde osv. De mange bagvedliggende underposter, som er anvendt i kalkulationsarbejdet, kan enten betragtes som et bilag eller som selve tilbudslisten, afhængigt af hvilket niveau, man vælger. Det er vigtigt, at de enkelte poster på tilbudslisten er entydigt defineret. Både så der ikke opstår misforståelser, og så det er muligt at reelt at sammenligne tilbuddene (hvilket man ikke kan, hvis det ikke er entydigt, hvilke elementer der sættes ind under hvilke poster, jf. eksemplet med tommelstokken ovenfor). Facilitator spørger, om det er en mulighed at lave en tilbudsliste på ét niveau, hvor udbyder får en underdel sendt tilbage med yderligere punkter/enkeltpriser på, så han kan få indsigt i entreprenørens måde at kalkulere på? Side 6 af 13

Dette vil kræve stor entydighed mht. hvad posten skal indeholde ud over selve produktet som det er i dag, vil det være meget forskelligt, hvordan de enkelte entreprenører opgør posten, jf. tommelstok-eksemplet. o En ensartning på området vil dog modarbejde entreprenørernes mulighed for i det enkelte tilfælde at vurdere, hvor tommelstokken skal placeres, for at man har størst chance for at vinde licitationen. Enhedspriser afhænger også af mængden (idet stykprisen for få produkter er lavere end stykprisen for mange) og af placeringen: Der er stor forskel på at lave en gipsvæg i stuen og på 5. sal o Bygherren bør ikke senere i byggeforløbet kunne tilvælge ydelser pba. den oprindelige tilbudsliste det er fx meget dyrere for entreprenøren at installere en ekstra stikkontakt, når væggen er opført og malet. Tilbudslister vil være forskellige afhængigt af entrepriseformen. Sammenhæng til udførselsfasen Det ville være en stor fordel, hvis man kunne trække information fra tilbudslisterne ind i udførselsfasen i forhold til materialebestilling og logistikken på byggepladsen: Hvornår skal hvad bruges og i hvilke områder? (dette kræver, at man ved, hvor i byggeriet produkterne er placeret). Målet må være en proces, hvor rådgiverne projekterer én gang i cadmodellen og giver data videre til kalkulationen og efterfølgende til produktionen, så der kun skal tastes én gang. Læsbarhed og udveksling Man skal også tage højde for de mange mindre håndværksvirksomheder, som ikke er med digitalt. o Tilbudslisten skal være digital, hvor der kan trækkes analoge mængder ud. Mængderne bør skal leveres tilbage digitalt. På Byggeweb udsendes ofte materiale i de originale formater, fx Autocad 2012, som ikke alle håndværkere har de nødvendige programmer og viewere for at kunne åbne. o Bygherren kunne stille viewere osv. til rådighed for byggeriets parter i byggeperioden. Bygherren burde som minimum stille det til rådighed, der skal til, for at de bydende kan se udbudsmaterialet. Man kan ikke anvende en viewer som link fra dataene i cad-modellen til kalkulationssystemet dvs. der skal mere til, hvis dataene skal kunne genbruges. Side 7 af 13

Udvekslingsproblematikken var løst, hvis alle brugte samme software (= Frank Gehry-metoden). o Det er imidlertid vigtigt, at byggebranchen står sammen om IFC og om, at programmerne skal kunne tale sammen både fordi det er en realitet, at der anvendes mange forskellige programmer i byggebranchen, og fordi brugerne ideelt skal have mulighed for at anvende de programmer, som er bedst til det specifikke formål: Det er vigtigt for os i vores virksomhed, at vores software kan snakke sammen med andre BIM-programmer, men også med excel og sigma. Vi gør meget ud af ikke at låse vores samarbejdspartnere fast i, at de skal bruge noget bestemt software Opsamling: Der er behov for en standard for tilbudslister et paradigme, som alle kan bruge, og som har taget højde for både bygherrens, rådgiverens og entreprenørens synsvinkel. 4.2. Opmålingsregler De nuværende opmålingsregler er defineret for udbudsmængder, dvs. de mænger rådgiverne kan specificere det er ikke udførselsmængder. Reglerne er i sig selv mangelfulde, idet de kun omhandler mængder, ikke den ydelse, der sælges (dvs. kombinationen af leverancen og udførelsesmomentet). Der mangler således en tabel for arbejdsydelser og en struktur for, hvordan mængderne kan kobles på beskrivelsessystemet. Ligeledes mangler der egenskabsdata for materialer, som kan kobles på. Dette bevirker, at rådgiverne selv skal finde strukturen for at udbyde med mængder, og at modtagerne skal tage stilling til en ny struktur hver gang. BMF, beskrivende mængdefortegnelser, har en direkte kobling mellem beskrivelser og mængder, hvilket på entreprenørsiden kan opleves som overskueligt og operationelt, men det kræver, at rådgiverne begrænser beskrivelsesdelen, så der ikke i tilbudslisten er en alenlang beskrivelse svarende til standardbeskrivelsen af et givent produkt. Alternativt kan det ligge bagved som et vedhæftet dokument. o En måde at løse denne problematik på kunne være, at de underpunkter i udbudsbeskrivelsen, der handler om områder, hvor fx dimensioneringen eller udførelsen er lidt anderledes, følger med over til tilbudslisterne. Et andet problem i forhold til opmålingsreglerne er, at der mangler informationsniveauer i forhold til at lave udbud hvilke data skal med til et givet formål på et givet tidspunkt i processen? Der er tvivl om, hvorvidt det kan lade sig gøre at lave et opmålingssystem, der beskriver alt. Det foreslås i stedet, at rådgiverne nøjes med at angive objektkoder (á la VVS-byggedata) og overlader det til entreprenørerne at Side 8 af 13

beskrive, hvor lang tid arbejdet tager, og hvilke skruer og møtrikker, der skal bruges: Rådgiverne skal bare fortælle nok til, at vi kan identificere objektet, så er det op til os, hvor meget energi vi vil ligge i at identificere hjørner og kanter Hvis entreprenøren skal bruge mængderne, skal de hænges op på en entydig struktur. Entreprenørens prissættelse afhænger i høj grad af, hvor i byggeriet mængderne skal bruges (referencestruktur). I totalentrepriser vil det være en fordel, hvis én part opmåler de omtrentlige mængder, som siden kan reguleres. I forhold til kalkulation er man dog nødt til at regne mere detaljeret, fx kan malerne ikke nøjes med at kende antal kvadratmeter, men skal også vide, hvor mange hjørner der er, osv. En overordnet opmåling vil være anvendelig, hvis der er fælles regler mellem rådgivere og entreprenører herom. Entreprenøren vil i givet fald skulle lægge tillæg på ud fra mængdernes placering i byggeriet. Målereglerne skal være simple og ikke specificere ned i detaljen, for så mister de deres brugbarhed, idet der ofte i byggeriet anvendes nye produkter, som ikke er klassificeret eller beskrevet: Man kan ikke lave én standard, som beskriver alt det, vi løser, for mange produkter og løsninger er lige kommet Hvis man pinder det for meget ud, vil vi ikke kunne bruge det på en masse sager Der ytres således på den ene side ønske om, at opmålingen indeholder mere information om fx produktets placering, på den anden side at den ikke må være for specifik, men skal levne frihedsgrader til, at forskellige leverandører kan skabe forskellige løsninger. Forklaring: der skal sondres mellem standard og unikke produkter. Standardprodukter som udgør måske 80% af byggeriet skal blot angives ved en kode (og gerne hentes fra et fælles objektbibliotek, som også rådgiverne henter information fra), mens de unikke ting skal beskrives nøjere. Der er dog uenighed om, i hvor høj grad entreprenørerne vil have gavn af standardobjekter. For de mindre entreprenører er det måske tilstrækkeligt at få standardobjekter med få informationer tilknyttet, idet de alligevel sjusser sig frem til prissætningen ud fra erfaringen og henter hjælp fra materialeleverandørerne til resten. De større entreprenører kalkulerer mere præcist og har derfor behov for flere informationer, end de forventer at kunne få ud fra standardobjekter. De har således behov for at dykke ned i hvert enkelt fag og se, hvad der er afgørende for prissættelsen og mængden. Fx er det forskelligt, om det er selve produktet eller opsættelsestiden, som er dyr. Side 9 af 13

Teknikbranchen er nået længere end den øvrige byggebranche og benytter sig i dag i høj grad af fælles objekter fra en teknikbank, hvor fx rådgiverne også henter objekter til deres BIM-model. Facilitator spørger, om man i teorien kunne definere de 80% mest brugte bygningsdelstyper i byggeriet og undersøge, hvilke informationer som er vigtigst for de udførende at få i forhold til at kunne prissætte dem, og dernæst spørge rådgiverne hvilke af disse mængder, de kan nå frem til i deres projekt, og ad denne vej nå frem til en fælles forståelse for, hvilke mængder der skal indgå i udbuddet. Dette opleves dog mest som en teoretisk mulighed, idet der i praksis er uendeligt mange informationer, som er relevante (fx hvilken type overflade, der skal males på), og risikoen for, at rådgiveren i det konkrete tilfælde alligevel har misforstået, hvad entreprenøren har behov for til sin prissætning, er stor: Alt er teoretisk muligt selvfølgelig kan vi sætte os ned og tilføre objekter alle de egenskaber, de måtte have, men det er et kæmpe arbejde, og spørgsmålet er stadig, hvordan det forstås i sidste ende En yderligere barriere er, at udbudsregler og traditioner i branchen forhindrer rådgiverne i at videregive informationer fra projekteringsfasen: Det er komisk, at vi projicerer i 3D-værktøjer, og så prøver vi bagefter at fjerne al informationen, så det ender som en enkeltstregstegning. Selvom vi har kommet mange informationer ind i modellen, for ellers kan vi ikke beregne på det selv, så tager vi informationerne ud til sidst, før vi byder ud o Rådgiverne ved måske ikke reelt, hvor mange informationer de kunne have ladet blive stående, uden at udbuddet blev ukonditionsmæssigt, men de bedes typisk om at fjerne informationerne. Samlet set synes deltagerne at være enige om, at hvis blot byggebranchen når til enighed om entydige opmålingsregler for mængder på et overordnet plan (à la antal kvadratmeter gipsvæg uden specifikation af hjørner og skruer), som gør det muligt for rådgiverne at oplyse en overordnet mængde og redegøre for, hvordan de er kommet frem til den, er vi nået et stykke hen ad vejen. 4.3. Standarder for udveksling og genbrug Hvad er problemerne i dag mht. at forstå og genbruge hinandens data, og hvilke standarder er der brug for? Standarder skal være operationelle, men de skal også være visionære, så de giver mening om 3-5 år. Der stilles i Norge og Finland store krav til de store entreprenører fx sendes en IFC-model med beskrivelser ud som det eneste, hvor entreprenøren forventes selv at håndtere modellen og Side 10 af 13

udtrække mængder, og der stilles krav om at præge en IFC-model med D&V-data, der kører over i driftsherrens eget D&V-system. o Visionære standarder kan hjælpe med at drive byggebranchen fremad, hvilket kan være nødvendigt for, at de danske entreprenører lærer at differentiere sig i forhold til de udenlandske, som kan levere til helt andre priser. Mht. klassifikation har arkitekterne behov for et overblik over hvilke komponenter, der anvendes i byggeriet man kan enten lave sit eget klassifikationssystem eller anvende et fælles. Det bliver dog meget komplekst, hvis koden også skal indeholde funktioner og placering, og arkitekten har ikke selv behov for disse informationer. o Producenterne opererer med deres egne koder/produktnavne, som arkitekten først meget sent eller aldrig sætter ind i modellen. Inden for teknikområdet er der et antal specialobjekter, som kan trækkes ind i kalkulationssystemet, idet fx en væg har sin egen signatur iflg. Dansk Standard. Herfra kan installatøren vælge blandt de leverandører, der leverer et produkt inden for den pågældende signatur. Hverdagens udvekslings- og genbrugsproblemer skyldes i høj grad processen frem for manglende standarder og it. Fx at rådgiveren ikke må specificere produkter med risiko for, at tingene ikke passer sammen i sidste ende, og generelt at beslutninger tages for sent i processen og skaber uhensigtsmæssige loops. Fra de udførendes side efterspørges der større adgang (ud over pdf-filer og 2D-tegninger) til de projekterendes projektmateriale, idet der her ligger nyttige informationer, som kunne spare de udførende for meget tid: Vi får mange projekter i 2D, hvor vi ved, at der er meget materiale bagved, som kunne kommunikere projektet bedre. Rådgiveren har en masse viden, som de ikke må eller ikke vil kommunikere videre Det tager mig tre måneder at forstå et projektet, hvor det havde taget en uge, hvis jeg havde fået alle dataene. o Det er både i tilbudsfasen og i udførselsfasen, at de udførende kan få gavn af 3D-modellen fx kan der undgås fejl i byggeriet, hvis de udførende har 3D-modellens muligheder for kollisionskontrol. Udbudsreglerne blokerer for produktspecifikation, og særligt i funktionsudbud gives meget lidt information videre hvilket i forhold til arbejdsprocessen er spild af ressourcer: Vi har som rådgivere fx lavet ventilationsanlæg, hvor vi har verificeret, at det kan bygges på denne måde. Men projektet bliver udbudt som funktionsudbud, fordi bygherren tror, at det bliver bedre og billigere, og så konverterer vi 3D ned til en enkeltstregstegning Side 11 af 13

Det handler imidlertid også om ydelser og aftaler mellem parterne, idet rådgiverne ikke ønsker at videregive og tage ansvar for informationer, som de ikke får betaling for at videregive. o Det vil derfor være en fordel at definere og stille større krav til rådgivernes informationsydelse i forbindelse med udbud. Dette kræver, at bygherrerne i større grad forstår formålet med 3Dmodelleringen og betingelserne for, at den giver værdi til byggeprocessen. o Økonomi og risikofordeling vil dog stadig være en væsentlig barriere, idet de store penge og de store risici ligger i udførselsfasen, hvor også forsikringerne er større, hvilket skal ændres, hvis rådgiverne i større grad skal tage ansvaret. Et andet aspekt er, at aktørerne i værdikæden arbejder med forskellige perspektiver og har forskellige kompetencer og vidensbehov, hvilket kan betyde, at samarbejdspartnernes materiale ikke umiddelbart kan genbruges: Ofte er det, vi som udførende får, ikke bygbart det skal oversættes, der mangler numre på tingene, og man ved ikke, hvor tingene hører til. Man skal selv projektere videre Endelig må konservatisme og manglende tillid generelt også ses som årsag til, at man ofte starter forfra frem for at genbruge samarbejdspartnernes data enten fordi man ikke får adgang, eller fordi man ikke har tilstrækkelig tillid til dataene. Der er således mange barrierer, der blokerer for udvekslingen af data, som skal overkommes, hvis man skal nå den ønskede effektivisering: Tanken bag Det Digitale Byggeri er, at man kan designe huset digitalt og udføre det på pladsen, men så længe man ikke kan modellere huset én gang digitalt, men i mange små bidder, så får man ikke det billigere byggeri, men bare en masse mennesker, der får lov at lege med it 4.4. Standarder for materialespecifikation Det vil være en stor fordel med en fælles produktklassifikation, i stedet for at rådgiverne laver deres individuelle klassifikationssystemer. Det er ikke muligt at lave standarder, der dækker alt, men hvis blot man kan beskrive de typiske produkter, der bruges i 80% af tilfældene, vil det være brugbart. Der er i dag ikke entydighed omkring, hvad et produkt består af hører fx bundkanten af en dør med i overfladen, og regnes vægten af en dør med eller uden håndtag? Dette gør det svært at sammenligne produkter og deres værdier. En standard skal definere produkterne entydigt. Side 12 af 13

Det skal være en EU-standard, ellers vil ingen producenter gå i kast med det. En national standard har for snæver anvendelse. 5. Prioritering af behov Afslutningsvist prioriterede deltagerne de diskuterede behov i forhold til, hvor vigtige de er for branchen at få løst. Deltagerne fik hver især 10 points, som de kunne fordele på emnerne. Tabellen viser den samlede pointfordeling. Område Kommentarer Points Standarder for udveksling og genbrug Det er i udførelsen, at værdierne for alvor skabes og spildes, så der skal mere fokus på, hvordan digitalisering kan effektivisere udførslen. Fx kan genbrug af data hjælpe de udførende til at lave i processerne i den rigtige rækkefølge og gøre det nemmere at se konsekvenserne af ændringer i projektet (+) 25 Det giver stor værdi for de udførende at få information fra rådgivernes 3D-model, som de kan bruge til opmåling og økonomi (+) Uenigheden omkring forståelsen af et projekt opstår ofte på økonomisiden, så det har stor betydning for, at byggebranchen bliver mere effektiv, at den får gode, fælles regelsæt (+) Standarder kan ikke i sig selv ændre processerne, men kan være med til at nedbryde barrierer (+) Standarder på dette område kan hjælpe rådgiverne med at få leverandørerne på banen og få information ned i systemerne på en ensartet måde (+) Dette område er vigtigt, men knap så vigtigt som tilbudslister og opmålingsregler (-) Bedre opmålingsregler Dette område skal sættes i gang først (+) Opmåling vil kunne bruges til noget i branchen (+) Opmålingsregler er en væsentlig del af problematikken omkring tilbudslister (+) Det handler om at flytte processen en standard i sig selv hjælper ikke (-) 19 Digitale tilbudslister Det kan fremme samarbejdet og entydigheden i projektet og er meget vigtigt (+) Dette område er vigtigt, men der bliver nok arbejdet med alligevel, selvom cunco ikke gør det (-) 13 Standarder for materialespecifikation Dette område er vigtigt, men ikke det sted, cuneco skal starte det kan komme om 1-2 år. De andre områder er vigtigere at starte på (-) 13 Side 13 af 13