Hør Paradokset: Kærligheden er gratis og har dog sin pris. Kristentroen troen på Kristus, den korsfæstede Jesus kan siges at udspringe af en sorgbehandling Prædiken til Langfredag, den 3. april 2015 Af sognepræst AdrianHove-Kreutzfeldt 187 Rettens spir det alt er brækket hilsen, bøn læsning 188 Så bøjed den dødsdømte nakken prædiken, stilhed, kirkebøn, musik 197 Min Gud, min Gud fadervor velsignelse 552 Nu har du taget for os ingen nadver, ingen lys. Sten i kurv i våbenhuset. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Da de havde hånet Jesus, tog de kappen af ham og gav ham hans egne klæder på. Så førte de ham ud for at korsfæste ham. På vejen derud traf de en mand fra Kyrene, som hed Simon, ham tvang de til at bære hans kors. Da de kom ud til det sted, der hedder Golgata - det betyder hovedskalsted - gav de ham vin at drikke, som var blandet med malurt, men da han smagte det, ville han ikke drikke det. Og da de havde korsfæstet ham, delte de hans klæder mellem sig ved at kaste lod om dem. Så satte de sig dér og holdt vagt over ham. Over hans hoved havde de anbragt anklagen imod ham, den lød:»det er Jesus, jødernes konge«. Sammen med ham blev der korsfæstet to røvere, den ene på hans højre, den anden på hans venstre side. Og de, der gik forbi, spottede ham og rystede på hovedet og sagde:»du, som bryder templet ned og rejser det igen på tre dage, frels dig selv, hvis du er Guds søn, og stig ned fra korset!«også ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste hånede ham på samme måde og sagde:»andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. Han er jo Israels konge, lad ham nu stige ned fra korset, så vil vi tro ham. Han har stolet
på Gud, lad Gud nu udfri ham, hvis han vil vide af ham. Han har jo sagt: Jeg er Guds søn.«også røverne, der var korsfæstet sammen med ham, hånede ham på samme måde. Men fra den sjette time faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time. Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«- det betyder:»min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?«nogle af dem, som stod der og hørte det, sagde:»han kalder på Elias.«Straks løb en af dem hen og tog en svamp og fyldte den med eddike, satte den på en stang og gav ham noget at drikke. Men de andre sagde:»lad os se, om Elias kommer og frelser ham.«men Jesus råbte atter med høj røst og opgav ånden. Og se, forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst. Og jorden skælvede, og klipperne revnede, og gravene sprang op, og mange af de hensovede helliges legemer stod op, og de gik ud af deres grave og kom efter hans opstandelse ind i den hellige by og viste sig for mange. Men da officeren og hans folk, der holdt vagt over Jesus, så jordskælvet og det andet, der skete, blev de rædselsslagne og sagde:»sandelig, han var Guds søn.«der var også mange kvinder, der så til på afstand, de havde fulgt Jesus fra Galilæa og sørget for ham. Blandt dem var Maria Magdalene, Maria, Jakobs og Josefs mor, og Zebedæussønnernes mor. Matt 27,31-56 Prædiken I engelsktalende lande hedder dagen i dag Good Friday Og i det brede perspektiv har de helt ret For uden denne dag, hvor Gud bliver korsfæstet og dør, Ja, Så havde Gud ikke som menneske kunnet vise sin ubetingede kærlighed til os mennesker, En kærlighed på trods af vor mere eller mindre udprægede egocentrisme. Uden korsdøden havde der slet ikke været en opstandelse. At Jesus, Guds søn Gud selv dør på korset, Det er en mulighed for Gud for at vise, at Han er med os. Hele vejen. Gennem livet. Og ind i døden.
Det viser sig dels i den julenat, hvor Jesus bliver født: Dér bliver Gud menneske. Det viser sig ved, at han lever i og føler med sine medmenneskers sorger og glæder. Og ved, at han går fuldstændigt ind på den menneskelige livsbane, Så gennemgribende, at han bliver slået ihjel af magthavere dermed er vores erfaringer af livet de hårde og de milde sider de er også Guds erfaringer. Derfor er Good Friday et godt navn når man får hele perspektivet med. Et andet perspektiv på dagen i dag finder vi i det danske Langfredag Måske fordi dagens læsninger er lange? Måske fordi nogle prædikener er blevet så tungsindige? Måske Men mon ikke navnet kommer af noget dybere? Det skulle jeg mene Kristentroen troen på Kristus, den korsfæstede Jesus kan siges at udspringe af en sorgbehandling I dag mister vi vores herre og mester Er dagen lang for nogen, må det siges at være ham: vejen fra fængsel og forhånelse til den pinefuldt langtrukne død på korset Det er en Lang Fredag for Gud, For Gud mister i dag sin søn
2000 år er snart gået. Men virker det fremmedgørende, så forestil dig den forælder, der mister sit barn. Sorgen går ikke over, Den følger med, Sorgen farver fremtidsperspektivet, GudFader lever også i dag med sorgen over tabet af sønnen, Jesus, Mennesket, Marias søn. Han, der ønskede at åbne vore øjne for Gudsrigets og tilgivelsens mulighed. Han fik fjender på grund af sit budskab. Og han fik venner på grund af sit budskab; Folk, der troede på ham Disciplene, der fulgte ham uden at forstå ham fuldt ud. Disciplene i evangelierne er billeder på os, Og vi er gennem dåbens og kirkens fællesskab Også hans disciple. I dag dør Gud Og Gud mister i dag sin søn Sammen med GudFader og GudHelligånd oplever vi i dag det tab helt tæt på. Tab og Sorg det er enestående størrelser. For én gangs skyld står vi over for noget, der ikke kan gradbøjes. Tab og sorg kan kun erfares, Ikke vurderes Når man sidder midt i sorgen
Når det går op for én, at den elskede er borte At trinnene på trappen ikke er Antons små trin, Men huset, der knirker. Når jeg kommer til den hårde erkendelse, At far og mor ikke er på en verdensomsejling, Men at de faktisk er blevet begravet det er et noget andet perspektiv på dagen; pludselig er der ikke meget Good Friday tilbage. Men der er en fortælling. Den begyndte før os, Og den forsætter i resten af Guds fortælling; En fortælling, der omslutter os alle. En fortælling, som vi også kan tale med på. Dagens fortæller er evangelisten Matthæus; Til tider er han farverigt beskrivende, Men i dag I dag er han nærmest klinisk: Jesus føres fra forhånelsen hos Pilatus,... og Jesus er blevet tømret til et træ, et kors på Golgata, hvor endog de, han korsfæstes med, håner ham. Det er som om vi skal føres gennem en punktuel liste Indtil vi når frem til to punkter, der skiller sig ud. Det ene er Jesu ord på korset: Min Gud, Min Gud, hvorfor har du forladt mig?! Det andet punkt er det sidste afsnit, der konstaterer, at selvom Jesus følte sig alene, så blev han faktisk fulgt til det sidste, nemlig af vore åndelige formødre:
Der var også mange kvinder, der så til på afstand, de havde fulgt Jesus fra Galilæa og sørget for ham. Blandt dem var Maria Magdalene, Maria, Jakobs og Josefs mor, og Zebedæussønnernes mor Disse to punkter skal vi tygge på sammen. Det ene er brutalt, for umiddelbart er det svært at forbinde det gudsforladte råb med evangelium, altså godt budskab eller med Good Friday for den sags skyld Det andet viser, at han havde følgeskab af og fællesskab med mennesker. Langfredag har altid anfægtet mig, For spurgte Jesus måske mig, om jeg havde lyst til, At han skulle lade sig selv slå ihjel for at vise sin kærlighed til mig? Med andre ord: Jeg er ikke ude på at bortforklare, At dagen i dag især korsdøden er et mysterium, der kan give én helt ondt i maven. Men jeg vil, at vi skal se nærmere på mysteriet. Nogle gange skal man forvirres på et højere niveau, for at komme frem til en dybere mening. I en del traditioner gør man det gennem paradokser; Derfor har jeg i dagens anledning skrevet et haiku, et digt, der består af fem, syv og fem stavelser. Hør Paradokset: Kærligheden er gratis og har dog sin pris.
Vi tager den igen, for paradokser er værre end gåder: de er deres egen uløselige sammenhæng: Hør Paradokset: Kærligheden er gratis og har dog sin pris. Kærligheden med andre ord: Livet, relationerne og følelserne det er Guds gave. Den gives gratis af Gud, Prisen du og jeg betaler er, at det smerter, når vi skal dø fra dem vi elsker. Og at det smerter, når dem vi elsker dem vi har fællesskab med når de dør Det er livets vilkår Vilkår, som Gud også tager på sig, da han vælger at blive mennesket Jesus. Gud lever fuldt ud som menneske, og han Jesus taler ved sin Fars Helligånd. Han fortæller, at Guds rige er for enhver. At alle har adgang til Gud. Det budskab brændte han så meget for, at han Gud ikke gjorde modstand, da fjenderne prøvede at få ham til at tie, Selv da de slog ham ihjel Fjenden er i sidste ende døden. Og enhver, der har mistet, véd,
at man med hjernen kan forstå, at livet koster livet. Men Mærker man døden og det livsfjendtlige komme snigende, da kan hverken den, der sidder ved den døendes seng, eller den, der skal dø, andet end at gøre opråb! Kærligheden byder os at gøre opstand mod døden, om det så er at råbe livet til hjælp Og det er netop, hvad Gud gør på korset Jesus korsfæstes. Han råber: Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?! Og Jesus dør. For os, der står i et forhold til ham, hænger vor kærligheds genstand dér alene ikke bare mutters alene, men livsforladt og Gudsforladt... og dog nu når vi til det andet punkt Matthæus beretter nu, at Jesus selv efter døden indvirker på mennesker: da officeren og hans folk,
der holdt vagt over Jesus, så jordskælvet og det andet, der skete, blev de rædselsslagne og sagde:»sandelig, han var Guds søn.«jesu gerning gik ikke upåagtet hen De, der før hånede ham, får øjnene op, om end det er en kende sent Og der var også andre; Andre, der ikke hånede; vores åndelige formødre: Der var også mange kvinder, der så til på afstand, de havde fulgt Jesus fra Galilæa og sørget for ham. Blandt dem var Maria Magdalene, Maria, Jakobs og Josefs mor, og Zebedæussønnernes mor Disse navngivne og unavngivne De må være triste helt ind til deres inderste For deres kærligheds genstand er på brutal vis blevet taget fra dem Så hvad nu? Sætter de et punktum? Lader de døden have det sidste ord? De aner intet om, at dagen kommer til at hedde Good Friday. De har ingen anelse om, at graven, som Jesus om lidt lægges i, skal vise sig at være tom, når de går ud til ham på søndag. For dem er Langfredag aldeles i sorgens tegn På sin vis bliver der sat et punktum for dem Men selv sætter de to mere! Det lægger op til en forsættelse; Forsættelsen er, at de fortæller Jesus ind i deres liv Kærlighedens genstand menneskesønnen
og Gudssønnen Jesus er død, Men mindet lever videre, Og relationen bliver indskrevet i deres livs fortælling. En fortælling, som vi også er en del af. Kristentroen er som en sorgproces, Og ved at vi fortæller videre, er det, at livet i sig selv bærer håbet med ind i den fremtid, der er i Guds hænder. For os er den uvis og usikker, Men den slutter ikke med et punktum: Den begynder, Slutter og forsætter med, at kærligheden er gratis, Og at kærligheden har sin pris. En pris, som Gud også betalte, da han blev menneske, og da han gav sig selv for os Nu indleder vi Kirkebønnen i en indre samtale...... Far i himlene Vi har hørt din søn råbe på dig For ham virkede det forgæves og dog troede han på dig, helt ind i døden Herre Helligånd, vi beder dig: Trøst og styrk os i tider som nu, Hvor mørket end ikke lader lys brænde på dit alter Vær med os, især når vi ikke er elskelige Vi beder om støtte til de, der trænger til nærvær: Må du vise dig for dem i sygdom, angst og død Jesus Kristus, vi beder dig leve videre med os og alle forfulgte: Giv os alle nåde, fred og velsignelse må din kærlighed bære os ind i din evighed AMEN.