NYT REFUSIONSSYSTEM Refusionssystemets indhold Økonomiske konsekvenser Økonomiske incitamenter
FOKUS PÅ RESULTATER Skærpet fokus på få ledige i job eller uddannelse Løft i den strukturelle beskæftigelse Samme statsrefusion uanset forsørgelsesydelse Refusionsprocenten nedtrappes over tid Tilpasning af udligningssystemet
REFUSIONEN STYRES AF TID Refusionen ens for (stort set) alle ydelser Ydelsesskift og aktivering eller ej: Ingen betydning 100% 90% 20% 80% 70% 60% 60% 70% 80% 50% 40% 30% 80% Nettoudgift Refusion 20% 10% 40% 30% 20% 0% Uge 1-4 Uge 5-26 Uge 27-52 Uge 53-
OVERGANG TIL DE NYE REGLER Nye refusionsregler forventes at træde i kraft 1. januar 2016 Lovforslag forventes fremsat i foråret 2015 Borgerne forventes indplaceret med anciennitet opgjort for tiden efter 1. juli 2014 Reglerne gælder kun nytilkendt førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse efter denne dato Ved revisitering/ny ansættelse: Et særligt fleksbidrag som supplerende finansiering Førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse tilkendt før 1. juli 2014: De gamle refusionssatser Kommunens finansieringsandel stiger hvert år, fordi gamle førtidspensionister m.fl. erstattes af nye Da varigheden tæller fra juli 2014 skal vi i gang det er vi heldigvis!
NY START PÅ REFUSIONSTRAPPEN Borgeren starter forfra på refusionstrappen, når pågældende ikke har modtaget offentlig forsørgelse i sammenlagt 12 måneder inden for de seneste 3 år
KONSEKVENSER FOR KOMMUNERNES ØKONOMI Refusionsprocenten falder kraftigt
FORSKEL PÅ YDELSER Det gennemsnitlige refusionsfald dækker over store forskelle ydelserne imellem Fra ydelse (aktiv/passiv) til tid KL-opgørelse:
FINANSIERING AF REFUSIONSOMLÆGNINGEN Nettoudgift for kommunerne under ét: omkring 7 mia. kr. Vejen Kommune: ca. 50 mio. kr.? Påvirker kommunerne forskelligt Tilpasning af udligningssystemet i tre trin: Initial tilpasning af udligningssystemet fra 1. januar 2016 Midlertidig kompensationsordning i 2016 og 2017 (tab højst 0,1 og 0,2 pct. af beskatningsgrundlag samt tab højst 10 og 20 mio. kr.) Permanent tilpasning fra 2018 (nyt udligningssystem hvor omfattende?)
HVORDAN SER DET UD FOR VEJEN KOMMUNE? Tja Økonomi- og indenrigsministeriets beregning af virkning af refusionsomlægning efter initial udligningstilpasning: Gevinst på 6,3 mio. kr. i 2016; 7,8 mio. kr. i 2017 Parametre i beregningerne vedrørende refusionsomlægning ikke offentliggjort Men er baseret på historiske data hvordan vil det se ud i 2016? Beregningerne vedrørende udligningstilpasning Udligningsniveau i landsudligning øges gevinst for Vejen Kommune Grænser for såkaldt overudligning og ordning for kommuner med højt strukturelt underskud tilpasses gevinst for Vejen Kommune Forsigtig konklusion
ØKONOMISKE INCITAMENTER I DET NYE REFUSIONSSYSTEM Samtaler skal bringe ledige tættere på job Kun aktivering, hvis det skaber resultater Tilbud skal have effekt i forhold til endemålet Udgangspunkt i de markante forskelle mellem varighed i de forskellige målgrupper? Særlig indsats, hvis høj andel af borgere med over 1 års varighed Generelt? Særlige målgrupper, fx kontanthjælp? Ingen idé i at flytte borgere mellem ydelser Giver det mening at satse på at flytte borgere på refusionstrappen? Ny start efter 12 måneder uden offentlig forsørgelse inden for seneste 3 år
REFUSIONSSYSTEM, AKTIVERINGSSTRATEGI OG TILBUDSVIFTE Mål med og incitamenter i det nye refusionssystem Vejen Kommunes aktiveringsstrategi Beskæftigelsesudvalgets arbejde med den dynamiske tilbudsvifte
BORGEREN VED RORET Foruden havn er ingen vind gunstig!
MODEL FOR UDVIKLING AF TILBUDSVIFTEN Handlingsplan- proces: Hvor er vi? Hvor skal vi hen?? Analyse: Hvad kan vi? Hvad skal vi kunne? Udviklingsproces: Udviklingsplan, mål og aktiviteter Gennemførelse af aktiviteter Evaluering af aktiviteter
SKÆRPET FOKUS PÅ DET DER ER BLIVER VIGTIGT I INDSATSEN Effektiv screening for at kunne målrette og differentiere En tidlig og jobrettet/uddannelsesrettet indsats for nye borgere En indsats for den store gruppe med lang anciennitet (den svageste gruppe)
SKÆRPET FOKUS PÅ selvforsørgelse de skal blive ude i job borgeren skal optjene mindst ét års job inden for 3 år i job mens de er billige opnå den største besparelse anvende de indsatser der virker og giver effekt differentiering efter behov og med den rette intensitet
80 % Hvid 80% Grøn 40/30 % Gul 20 % Rød 20 % Grå
Den dynamiske Tilbudsvifte Hvid Grøn Gul Rød Grå Arketyper Nyledige - ingen barrierer ud over ledighed Indsatsen Tilpasning af tilbudsviften i henhold til efterspørgsel og resultater som følges løbende via: Hyppige Jobsamtaler Overkvalificeret Ustabil Umotiveret IT Job og uddannelsessøgnin g Opkvalificering Coaching Motivering Vejledning Effekt - og progressions måling Controlling Tavlemøder på Ledelsesniveau Brugertilfredshed Fysiske Psykiske Tidligere dømt Misbrug Ustabil Umotiveret Nyorientering Træning/genoptræ ning Læring motivation Mentor Psykisk og fysisk mestring Effekt - og progressions måling Controlling Tavlemøder på Ledelsesniveau Brugertilfredshed Fysiske Psykiske Kulturelle Sproglige Misbrug Tidligere dømt Ustabil Umotiveret Klarlægger arbejdsevnen Nyorientering Læring Motivation Opkvalificering Træning/ genoptræning Mentor Netværksdannelse Psykisk og fysisk mestring Rådgivning/Vejledni ng Effekt - og progressions Måling Controlling Tavlemøder på Ledelsesniveau Brugertilfredshed Pension - dokumenteret, at borgeren ikke kan blive selvforsørgende.
DOGMER - GRUNDANTAGELSER Empowerment Empowerment tilgangen er funderet i det holistiske menneskesyn, som betragter mennesket som et væsen der kun kan fungere, hvis det tager alle menneskets behov i betragtning fysisk, psykisk og socialt. Begrebet empowerment er tænkt ind som en proces, der gør mennesker i stand til at øge deres kontrol over eget liv og til at forbedre deres samlede livssituation. Recovery At komme sig. Det er vigtigt for alle mennesker at have indflydelse på sit liv og mulighed for at forbedre og ændre på praktiske, fysiske, sociale og personlige forhold i tilværelsen. Recovery er en proces, der gør, at mennesker med mentale lidelse og sindslidelse kan komme sig helt eller delvist. Nudge Alt det der ikke burde betyde noget i princippet, men gør det i praksis
INVESTERINGSTILGANG TIL BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Rationalet i investeringstilgangen er: At en investering i flere ressourcer i jobcentret (typisk medarbejdere) og/eller i øget eller anden sammensætning af aktiveringsindsatsen kan øge effekterne af indsatsen At de øgede effekter giver en indtægt/gevinst i form af besparelser på udgifter til forsørgelsesydelser og andre kommunale udgifter (på kort og lang sigt) og en øget skatteindtægt til kommunen At indtægterne/gevinsterne overstiger udgiften til investeringen (enten på kort eller lidt længere sigt) Pt. investeres der typisk i: Flere og/eller en anden sammensætning af medarbejderne Kompetenceudvikling af medarbejderne Nye metoder og systemer IT, styring, arbejdsprocesser, metoder og redskaber til opgaveløsning mv. Bestemte indsatser og/eller målgrupper virksomhedsrettet indsats, mentorer, fastholdelse af unge i uddannelse, opkvalificering, tværfaglig indsats mv. Kilde M`ploy
INVESTERING OG GEVINST