Introduktion til bæredygtighed. Passivhus Nordvest Fyraftensmøde d. 20.02.13



Relaterede dokumenter
Passivhus Nordvest Fyraftensmøde Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

DNV Gødstrup. Bilag Miljøplan

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtighed og Facilities Management

Løsninger der skaber værdi

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S COWI Byggeri og Drift

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Mangler forsidebillede (baggrund) Hvad er energi- og miljørigtigt byggeri?

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Indeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri

Notat. Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.

DGNB. Agenda 1/27/2017. Bæredygtigheds-certificering. 6. December Bæredygtighed i byggeriet. Green Building Council Denmark (DK-GBC)

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Miljørigtigt byggeri i praksis

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Edo-design for the construktion industry

Bæredygtighed i energirenovering

PensionDanmark Ejendomme

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

Er Danmark i verdenseliten indenfor bæredygtigt byggeri?

INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI. Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj

Nikolaj Hertel Adm. dir. NCC Property Development A/S. Formand for bestyrelsen i Green Building Council Denmark

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Buddingevej Et DGNB Byggeri

Fra sund fornuft til god forretning. Realdania ErhvervsForum

Rådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

ANVENDELSE AF BIM MODELLER TIL BÆREDYGTIGHEDS-CERTIFICERING 2011/09/26 ANVENDELSE AF BIM MODELLER TIL BÆREDYGTIGHEDS-CERTIFICERING

Markedet for energieffektivisering

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Krystallen - præsentation

Bæredygtighed Viden til tiden

Energi i bygningsplanlægning

Byggeriets Evaluerings Center

Evaluering af bæredygtige danske byggerier til best practise

Bautavej 1 ombygning Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E -

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

mod en 2020-lavenergistrategi

40354 Bæredygtigt byggeri byggematerialers livscyklus

Kommunal planlægning for energi og klima

Det Økologiske Råd Odense Rie Øhlenschlæger AplusB. Tænk ud af boksen når r andre kan, sås. kan vi også!

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Arkitektur og energi

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Bæredygtighed i CAS. Innobyg Den bæredygtige byggeplads hvordan? Lisbet Michaelsen Januar 2014

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Ny Bagsværd Skole. Konsekvenser ved udførelse som lavenergibyggeri

Jørgen Lange Partner, Ingeniør

Sunde Boliger. Indeklimaets temadag. Steffen Maagaard SEPTEMBER 2018

Naturlig ventilation kan bidrage med over 76 DGNB point

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?

BÆREDYGTIGT BYGGERI. Oplæg ved BIM Århus den 5. februar 2014

Stenløse Syd. Stenløse Syd. På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse. af lav-energi huse

Hvad omfatter en DGNB-certificering? DGNB-konsulent Tine Steen Larsen, UCN act2learn TEKNOLOGI. De digitale dage, UCN Hvem er jeg?

De første erfaringer med den nye danske standard DGNB

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009

27. Oktober

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1

ENERGIFORBRUG - forventninger og virkelighed. l a d i n g arkitekter + konsulenter A/S

Bliver solvarme rentabel og moderne igen?

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

RENOVERING AF RÆKKEHUS. Amdi Worm Teknologisk Institut ACTIVE HOUSE EVALUERING

Lærkehaven Lystrup. Sustainable Housing In Europe. Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen

Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri

Udviklingstendenser frem mod BR 2020

- BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING

Miljøvaredeklarationer - EPD

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

Christensen & Co Arkitekter AS

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet

Husets facade som en del af energiforsyningssystemet Muligheder og perspektiver

Energirenovering i vvs-branchen Henrik Poulsen

Bæredygtig energiforsyning

VALG AF CERTIFICERINGSORDNING I DK

AKB, Københavns bæredygtighedsprofil

miljømæssig bæredygtighed

AktivHus evaluering Byg og Bo 2017

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Programmering - indledning

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Transkript:

til bæredygtighed Passivhus Nordvest Fyraftensmøde d. 20.02.13

Indlægsholder Jørgen Lange Bygningsingeniør 1987, Aarhus Teknikum Arbejdet som rådgivende ingeniør og underviser Lektor på Aarhus Universitet/Ingeniørhøjskolen i Århus Partner i ingeniørfirmaet Ekolab (www.ekolab.dk) Praktisk og teoretisk erfaring med indeklima og energi igennem projektering, udvikling og undervisning samt formidling Fokusområder er integreret energidesign, lavenergibyggeri, vedvarende energikilder og bæredygtighed i byggeriet. Erfaring indenfor kvalitetsudvikling og innovationsprojekter samt udvikling af pædagogik/læringsmetoder Ekolab/Jørgen Lange 2

Vores bæredygtighedsudfordringer Har vi overhovedet et problem? Ja, det har vi! Ekolab/Jørgen Lange 3

Vores bæredygtighedsudfordringer Begrænsede ressourcer -> fokus energiforsyning, energiforbrug, materialevalg og materiale genbrug Miljøproblemer -> fokus global opvarmning og eksistensgrundlag for dyr og mennesker Sundhed -> fokus giftighed, partikler og reproduktion Øget produktivitet -> Fokus komfort og sundhed Fødevaremangel -> Fokus arealudnyttelse Ekolab/Jørgen Lange 4

Vores bæredygtighedsudfordringer Nødvendigheden af at reducere CO2 udslippet (global opvarmning) er i fokus ud fra vurdering af omkostninger og katastrofer Specielt energiforbruget er i fokus ud fra ressourcemangel og sikkerhedspolitik Ekolab/Jørgen Lange 5

Vores bæredygtighedsudfordringer Der skal indenfor alle områder forsøges at begrænse det globale energiforbrug = I vores bygninger har vi mulighed for at gøre noget Ekolab/Jørgen Lange 6

Bæredygtigheden - hvad er det? Ekolab/Jørgen Lange 7

Bæredygtigheden - hvad er det? Læsø: Bindingsværkhus med tangtag Ekolab/Jørgen Lange 8

Bæredygtigheden - hvad er det? : Den Økologiske Landbrugsskole (halmbygning) Ekolab/Jørgen Lange 9

Bæredygtigheden - hvad er det? Friland på Djursland (lav energi materialer og lav omkostning) Ekolab/Jørgen Lange 10

Bæredygtigheden - hvad er det?. Kolding: Solgården (Solceller) Ekolab/Jørgen Lange 11

Bæredygtigheden - hvad er det? Stenurten København (integreret energidesign mv.) Ekolab/Jørgen Lange 12

Bæredygtigheden - hvad er det? Villa Vision, Teknologisk Institut (integreret energidesign) Ekolab/Jørgen Lange 13

Bæredygtigheden - hvad er det? Berlin: Rigsdagens kuppel (integreret energidesign og forsyning) Ekolab/Jørgen Lange 14

Bæredygtigheden - hvad er det? Kontorbygninger med optimeret anvendelse af glas, dobbeltfacader og optimeret klimatiseringsanlæg Ekolab/Jørgen Lange 15

Bæredygtighedsbegrebet - definition Den optimale miljømæssige løsning er den, som på den givne lokalitet og med de givne forudsætninger medfører færrest mulige miljøpåvirkninger på det interne og eksterne miljø. Forudsætninger er f.eks.: Lokalitet funktion form/design økonomi - teknik Miljøpåvirkninger er f.eks.: Ressourceforbrug sundhed støj til omgivelser Ekolab/Jørgen Lange 16

Bæredygtighedsbegrebet - definition Holistisk Bæredygtigt bæredygtighed byggeri med de tre cirkler Holistisk bæredygtighed handler altid om miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Bæredygtighed på dagsorden i 1987, Brundtlandsrapporten. De 3 søjler er omtalt på verdenstopmødet (FN) i 2005. Kilde: One Planet Living EN BALANCEAKT! Ekolab/Jørgen Lange 17 Side 8

Håndtering af bæredygtighed Udnyt den store frihedsgrad i starten af et projekt! Når først fokus og løsninger er valgt er det vanskeligt at sadle om Ekolab/Jørgen Lange 18

Håndtering af bæredygtighed Integreret energidesign (EX: En model fra AU) Ekolab/Jørgen Lange 19

Håndtering af bæredygtighed Principperne i integreret energidesign (IED) Vurder brugernes anvendelse af bygningen i sammenhæng med det lokale udeklima Sikre optimal dagslys uden overhedning af bygningen ved solindfald Sikre termisk og atmosfærisk komfort hele året Udnyt de passive teknologier og reducer behovet Anvend installationer i mindst mulig omfang til klimatisering Udnyt godt samspil med energiforsyningen Ekolab/Jørgen Lange 20

Håndtering af bæredygtighed Holistisk designproces (EX fra Norge) Ekolab/Jørgen Lange 21

Håndtering af bæredygtighed Det danske klima! Årsmiddel 7,7 C Max temp. 36,4 C (1975) Min. Temp -31,2 C (1982) Ekolab/Jørgen Lange 22

Håndtering af bæredygtighed Sundhed og effektivitet Lav termisk komfort + Lav atmosfærisk komfort = dårlig økonomi for både samfund, virksomhed og privatperson Ekolab/Jørgen Lange 23

Håndtering af bæredygtighed Energiforbruget i bygninger set over årene Ekolab/Jørgen Lange 24

Håndtering af bæredygtighed Bygningsreglementet nu og i fremtiden 100 El x 2,5 Fj. Varme x 1 90 80 70 El x 2,5 Fj. Varme x 1 El x 2,5 Fj. Varme x 1 60 50 40 El x 2,5 Fj. Varme x 1 El x 2,5 Fj. Varme x 0,8 Kontor Boliger 30 20 El x 1,8 Fj. Varme x 0,6 10 0 BR08 LE2 BR10 LE1 LE2015 LE2020 Samme energiforbrug forskel er energifaktor Ekolab/Jørgen Lange 25 29.11.2011 /

Håndtering af bæredygtighed Optimering af klimaskærm Optimering omfatter alle bygningens faser: - Råstof - byggevareproduktion - opførelse - energitab - vedligehold - genanvendelse - bortskaffelse Ekolab/Jørgen Lange 26

Håndtering af bæredygtighed Bygningens varmebalance Ekolab/Jørgen Lange 27

Håndtering af bæredygtighed EX: integreret energidesign - grupperum i børnehave Opført 2001-02 Arkitekt Arkitema A/S Ingeniør NIRAS A/S Bygherre Københavns Kommune Stenurten er Københavns Kommunes pilotprojekt for byøkologi og miljørigtig projektering, hvor miljøet tilgodeses gennem hele forløbet. Ekolab/Jørgen Lange 28

Håndtering af bæredygtighed EX: integreret energidesign - grupperum Traditionel Sydvendt orientering 100% glas i facade Lavenergiglas Ingen solafskærmning Lette konstruktioner Traditionel belysning 50 W/stk 15 personer 100 W/pers Luften skiftes 3 gange/timen Optimeret Nordvendt orientering 50% glas i facade Solafskærmende glas Udvendig solafskærmning Tunge konstruktioner Lavenergi belysning 20 W/stk 15 personer 100 W/pers Luften skiftes 3 gange/timen Resultat: Døgn middel ~ 45 o C Døgn max. ~ 55 o C Resultat: Døgn middel ~ 26 o C Døgn max. ~ 28 o C Ekolab/Jørgen Lange 29

Håndtering af bæredygtighed Integreret energidesign anvendes meget i dag, men for at få mere bæredygtighed skal vi arbejde med: 1.Metoderne til helhedsvurdering (Miljørigtig Projektering) 2.Miljømærker (Blomsten, Svanen, FSC) 3.Ressourceoptimering (Cradle to Cradle) 4.Indeklimamærke (Dansk Indeklima Mærkning) 5.Certificeringsordninger (BREEAM, LEED, DNGB) 6.Klassificeringer af energi (BR, Passivhuse, NetZEB mv.) 7.Virkemidler (analyse og udvælgelse) 8.Livscyklusanalyser (LCA) Ekolab/Jørgen Lange 30

Håndtering af bæredygtighed Miljørigtig Projektering (MRP) Miljøaktiviteterne gennem projekteringen: Kortlægning af byggeriets miljøpåvirkninger Fastlæggelse af byggeriets forudsætninger Miljøprioriteringer - hvad er vigtig? til/fravalg Målsætninger formuleres Virkemidler - forslag og valg Miljøprogram udarbejdes Miljøplan udarbejdes Ekolab/Jørgen Lange 31

Håndtering af bæredygtighed IDA Huset - Miljømålsætning 1 - Materialer Målsætning Reduceret forbrug af knapper ressourcer og fravalg af materialer der indeholder problematiske stoffer Muligt virkemiddel Undgå/ reducer brug af knapper ressourcer ZN, CU Undgå PVC Maksimer levetid for bygningsdele, vælg byggesystemer der kan adskilles. Valgt virkemiddel og investering Maling med 100 % deklaration, og lav emission til indeklimaet - Limfarve på vægge og linoliemaling på paneler. 200.000 dkr PVC fri installationer - bortset fra afløbsledninger i jord. 486.000 dkr Storrumskontor - mekanisk ventilation 0 dkr Mekanisk fastgørelse af gulve som alternativ til lim. 806.000 dkr Ekolab/Jørgen Lange 32

Håndtering af bæredygtighed IDA Huset - Målsætning 2 - Energi Målsætning Reduktion af energi- og vandforbrug i driftsfasen. Det er et miljømål at reducere energiforbruget til opvarmning med 20 % i forhold til kravene i BR95. Muligt virkemiddel Reduktion af varmetab Vedvarende energi Passiv solvarme Valgt virkemiddel - og investering 1. Regnvand til toiletskyl 800 m 3 /år, 510.000 dkr 2. Lysstyring besparelse 15-20.000 kwh/år, 510.000 dkr 3. Lavenergi glas, 2.153.000 dkr 4. Køling med havvand 20.000 kwh/år, 165.000 dkr Hvad har regnvand med energi at gøre? og hvad er lysstyring? Ekolab/Jørgen Lange 33

Håndtering af bæredygtighed IDA Huset - Målsætning 3 - Indeklima Målsætning Etablering af godt indeklima og arbejdsmiljø Muligt virkemiddel Undgå materialer med stor afgasning Ventilation Valgt virkemiddel - og investering 1. Mekanisk fastgørelse af gulve som alternativ til lim. 806.000 dkr. 2. Mekanisk ventilation 0 dkr. Hvorfor er naturlig ventilation valgt fra? Ekolab/Jørgen Lange 34

Håndtering af bæredygtighed IDA Huset - Målsætning 4 Opførelsesfasen Målsætning Muligt virkemiddel Valgt virkemiddel - og investering Minimering af miljøpåvirkninger i opførelsesfasen Krav til entreprenør - miljøledelse anvendes i opførelsesfasen Miljøledelse anvendes 0 dkr Hvordan kan man sætte virkemidlet til kr. 0? Ekolab/Jørgen Lange 35

Håndtering af bæredygtighed IDA Huset - Målsætning 5 Synlighed Målsætning Synlighed af ressourcebesparende tiltag Muligt virkemiddel Solceller Solvarme Valgt virkemiddel - og investering Solcelle anlæg på tag og facader 16.6 kw, 8-10.000 kwh/år 2.714.000 dkr (offentligt tilskud 1 mio.) Besparelse ved solceller på det tidspunkt: 10.000 kwh ca. 15.000 kr Simpel tilbagebetalingstid: 2.714.000/15.000 = 181 år!!! Er rentabiliteten sådan i 2012? - og hvorfor er solvarme fravalgt? Ekolab/Jørgen Lange 36

Danske styrker og svagheder i forhold til certificering Håndtering af bæredygtighed Mærkninger med forskellig fokus Side 37 DANMARKS OFFICIELLE MILJØMÆRKER Vugge til Grav eller Vugge til Vugge? Vugge til Grav har været det mest helhedsorienterede indtil nu Giver ikke det fulde billede Affald er et stigende globalt problem Vugge til Vugge belyser hele kredsløbet for produktmaterialerne Startet med miljømæssigt manifesto af arkitekt William McDonough og kemiker Michael Braungart Ser det samlede kredsløb Gør op med vores holdning til affald Ekolab/Jørgen Lange 37 Side 38

Håndtering af bæredygtighed Certificeringer De tre store i Danmark: BREEAM, UK Norge Sverige Holland Spanien LEED USA Argentina Canada Italien Jordan m.m. DGNB Tyskland Danmark Ekolab/Jørgen Lange 38 Side 25

Håndtering af bæredygtighed Styrker/svagheder i DK ift. certificering Danske styrker og svagheder i forhold til certificering Byggeri i Danmark er relativt godt med indenfor bæredygtighed pga. af myndighedskrav, forsyningsforhold og miljøbevidsthed Ekolab/Jørgen Lange 39

Håndtering af bæredygtighed Livcyklusanalyse - LCA LCA er en metode til at evaluere den miljømæssige påvirkning ved et produkt eller en ydelse LCA er baseret på på vurdering af vugge til grav belastningen på miljøet Ekolab/Jørgen Lange 40

DGNB Certificering DGNB er en certificeringsordning mindre end BREEAM og LEED. Blev valgt i DK pga. bæredygtighed, fremtidssikring (EU), metodefrihed og performance Ekolab/Jørgen Lange 41

DGNB Certificering Fokusområder: Ekolab/Jørgen Lange 42

DGNB Certificering Fokusområders vægtning: Ekolab/Jørgen Lange 43

DGNB Certificering Ekolab/Jørgen Lange 44

DGNB Certificering Ekolab/Jørgen Lange 45

DGNB Certificering Ekolab/Jørgen Lange 46

DGNB Certificering Ekolab/Jørgen Lange 47

DGNB Certificering Ekolab/Jørgen Lange 48

DGNB Certificering Ekolab/Jørgen Lange 49

Håndtering af bæredygtighed i praksis - opsummering Anbefaling af grundtrin til bæredygtighed: 1. Anvend integreret energidesign 2. Tænk i de tre cirkler - tænk helheder 3. Udnyt frihedsgrad i starten af projektet invester i tanker 4. Brug gerne MRP (ok delvist) og målsæt altid indsatsen 5. Anvend/udarbejd virkemiddelanalyser inkl. totaløkonomi 6. Anvend mærkningsordninger ( eller producent LCA) 7. Anvend lavenergiklassificeringer 8. Overvej bæredygtighedscertificeringer gerne DGNB i takt med at den udbygges til flere områder Ekolab/Jørgen Lange 50

Håndtering af bæredygtighed i praksis - opsummering Vælg som udgangspunkt materialer med: gode produktegenskaber lang levetid minimum etableringsenergi miljø/indeklima mærke maksimal genbrugsmuligheder fornybare ressourcer egenskaber til lave driftsudgifter minimum spild i produktion Det er klart at der vil være konflikter hvis man skal overholde alle parametre! Gør det bedst muligt ud fra de aktuelle forudsætninger Ekolab/Jørgen Lange 51

Håndtering af bæredygtighed - opsummering Overvejelse i jeres projekter/produkter - hvordan: sikrer vi brugerne god komfort og sundhed? reducerer vi driftsenergien? reducerer vi energiforbruget til udførelsen? reducerer vi materialers belastning af indeklimaet? sikrer vi et godt arbejdemiljø for ansatte begrænser vi forbruget af knappe ressourcer reducerer vi belastningen ved bortskaffelse? Ekolab/Jørgen Lange 52