Ajour med moms, told og afgifter Nr. 2 Juni 2008 Eksklusiv Moms Læs blandt andet om: Tema: Transfer Pricing på momsområdet Træk fribillet til gulpladebilen Hænger DU på momsen for din udenlandske håndværker?
Redaktion: Jan Huusmann Christensen (ansvarshavende), jhc@pwc.dk, tlf. 3945 9452 Claus Bohn Jespersen, chefredaktør, cbh@pwc.dk, tlf. 3945 9427 Knut Sigurd Hansen, knu@pwc.dk, tlf. 3945 9476 Layout og produktion: M&C Tryk: Kailow Graphic Oplag: 12.000 Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers påtager sig intet ansvar for tab, nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser baseret på publikationens indhold, ligesom PricewaterhouseCoopers ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl og mangler. 2008 PricewaterhouseCoopers. Med forbehold af alle rettigheder. PricewaterhouseCoopers betegner det netværk af virksomheder, der er omfattet af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt og uafhængig juridisk enhed. M&C 0349-08.
Eksklusiv Moms Nr. 2 Juni 2008 Indhold 4 Velkommen 5 Har du styr på momsen ved køb og videresalg af udlejningsejendomme? 6 Træk fribillet til gulpladebilen! 8 Hvilke udgifter er fradragsberettigede i holdingselskabet? 9 Udbetaling af lønsumsafgift til finansielle virksomheder 10 Hænger DU på momsen for din udenlandske håndværker? 11 Forvaltning af investeringsforeninger 13 Begrænsning i udlodning af momsfrie midler til almennyttige formål 14 Tema: Transfer pricing på momsområdet 19 Optikere 20 EU bliver en rigtig toldunion Del 2 21 Slut med eksport af skrotmodne biler til udlandet 22 Nye afgiftsregler kan betyde dobbelt CO 2 -afgift for kvotevirksomheder! 24 Brevkassen 25 Business as usual 26 Hvad venter vi på? Eksklusiv Moms Juni 2008 3
Velkommen! Jeg blev far for 16 måneder siden, og min søn William er for alvor begyndt at gøre sig sine livserfaringer på godt og ondt. Han har eksempelvis for længst fundet ud af, at der er kammerjunkere i skuffen nederst til højre for ovnen. Men han har desværre også måtte konstatere på den hårde måde at ovnen til tider kan være meget meget varm. Det helt fantastiske er dog, at der blot skulle én enkelt oplevelse med den varme ovn til, før min lille William lærte, at selvom man bare ÆLSKER kammerjunkere, så venter man i behørig afstand så længe, der er lys i ovnen. Oplevelsen med min søn og hans dårlige erfaringer med ovnen fik mig forleden til at tænke på en helt anden historie, der udspiller sig i skrivende stund i et rasende tempo for næsen af os. Det er historien omkring indførsel af transfer pricing-regler på momsområdet et lovforslag som skal dæmme op for udnyttelse af momssystemet. Hvis lovforslaget vedtages vil det betyde, at din virksomhed ved visse handler skal beregne momsen på grundlag af en såkaldt normalværdi lidt som vi kender det fra transfer pricing-regler på skatteområdet men det er ikke nødvendigvis de samme priser, der skal anvendes! Hvad har disse regler omkring normalværdier så at gøre med William og den varme ovn Jo ser I, efter min verdensopfattelse er der faktisk visse ligheder. Jeg er ikke tvivl om, at folkene i Bruxelles og de danske myndigheder ved, hvor kammerjunkerne skal findes, men burde de ikke vide, at ovnen kan være meget varm, når man taler om udefinerede normalværdier inden for området indirekte skatter? Så langt tilbage som i 1970 erne da barnet havde et andet navn (EF) og stadig var meget ung blev det konstateret på den hårde måde, at de daværende regler om toldværdi ikke understøttede de handelspoltiske hensigter og formål simpelthen fordi de medførte alt for mange problemer i den daglige anvendelse, herunder usikre forhold for importører og disputser mellem virksomheder og myndigheder. De daværende regler var Bruxelles Værdi-definitionen. Kort og populært var toldværdien den gang varernes normalpris. Reglerne var resultat af initiativer, der stammede fra Marshall-Planen for genopbygning efter 2. verdenskrig. De meget dårlige erfaringer førte til, at man gik bort fra brugen af normalværdier! Det skete ved, at organisationen GATT tog initiativ til at udarbejde et nyt værdiregelsæt. Det nye værdi-regelsæt blev lovgivning i EF med virkning fra 1. juli 1980. Det nye regelsæts princip er altid at anerkende individuelle handelsa-ftaler. Toldværdien er derfor den pris, der faktisk er betalt eller skal betales af en køber til en uafhængig sælger. Er der et afhængigshedforhold mellem køber og sælger, er den konkrete handelsaftale fortsat grundlag for toldværdien, men der korrigeres for de påvirkninger, afhængighedsforholdet har. Er det umuligt at korrigere, skal én af 5 konkrete måder til at opgøre toldværdi anvendes. Grundtanken bag reglerne er: Er man god til at handle, bliver man belønnet med en lavere toldbetaling. Du kan i dette nummers tema læse mere om normalværdierne og dermed transfer pricing-reglernes indtog på momsområdet. Burde folkene i Bruxelles og myndighederne have lært af lektien fra toldområdet har vi ikke brændt fingrene én gang før? Jan Huusmann Christensen Partner, leder af momsafdelingen Det siger vi bl.a. i dette nummer!!! Vi ser den nye aftale omkring harmonisering af moms og skattereglerne for gulpladebiler som et glædeligt og meget nødvendigt initiativ, der ikke alene har virkning fremadrettet. Vi mener, at den nye fortolkning også bør føre til en revurdering af tidligere og verserende sager. Vi er ikke enige med Skatteministeren i, at SKAT kan nægte tilbagebetaling af lønsumsafgift, når investeringen af egne midler også er en grundlæggende del af virksomhedens forretningsaktivitet og er uenige i, at f.eks. banker ikke kan have passiv kapitalanbringelse. Den afgørende sondring er, om der er tale om investering af egne midler eller fremmede midler. Herudover er vi af den opfattelse, at det er betænkeligt, at Skatteministeren vil afskære virksomheder, der ikke tidligere har anmeldt deres krav fra muligheden for at få genoptaget længere tilbage end tre år. Efter vores opfattelse kan SKAT ikke behandle sager i syv år for derefter at nå frem til, at der ikke er tale om en praksisændring. Dette må især gælde, når virksomhederne i praksis netop har betalt lønsumsafgift. Efter vores opfattelse bør Skatteministerens lovforslag omkring højere CO2-afgift enten afvente godkendelsen fra EU, eller også bør der laves en overgangsordning for de ramte virksomheder. Det bliver interessant at se, hvor grænsen går for, hvad SKAT anser som institutter for kollektiv investering i værdipapirer. Vi anbefaler derfor også, at alle der beskæftiger sig med forvaltningsaktiviteter vurderer mulighederne for at kunne nyde godt af en momsfritagelse. De økonomiske konsekvenser af køb og videresalg af udlejningsejendomme, der alene ejes i ganske få dage er store. For det første mistes retten til momsfradrag for udgifter forbundet med overdragelsen. For det andet, og langt vigtigere, kan det betyde, at momsreguleringsforpligtelserne falder til betaling. 4 Eksklusiv Moms Juni 2008
Har du styr på momsen ved køb og videresalg af udlejningsejendomme? Højesteret har afgjort, at et selskab, der køber og videresælger udlejningsejendomme til andre selskaber inden for en kort tidsperiode, ikke driver momspligtig udlejningsvirksomhed. Sagen understreger hvor vigtigt det er, at et mellemliggende selskab foretager udlejning af ejendomme, der købes og videresælges. Hvis det selskab, der køber og videresælger udlejningsejendomme, ikke driver momspligtig udlejningsvirksomhed, har det ikke momsfradrag for omkostninger ved salget, og selskabet kan ikke overtage momsreguleringsforpligtelsen. Den oprindelige sælger af ejendommen kan derfor være forpligtet til at indbetale reguleringsforpligtelsen til SKAT. Det er af stor betydning, at virksomheder tager højde for de komplicerede momsregler, der er i disse situationer. Højesterets dom Et selskab købte og videresolgte udlejningsejendomme til øvrige selskaber (10-mandsprojekter). Selskabet ejede kun ejendommene i få dage og havde ikke i perioden indtægter ved udlejning af ejendommene. Endvidere var overtagelsesdagen i henholdsvis købs- og salgskontrakterne identiske, så selskabet havde ikke en egentlig risiko på driften af ejendommen. Endelig skete købet og salget først på det tidspunkt, hvor selskabet havde sikret sig, at det efterfølgende salg af pågældende udlejningsejendom var på plads. Højesteret var ikke af den opfattelse, at selskabet havde drevet økonomisk virksomhed med udlejning af fast ejendom og nægtede derfor momsfradrag i forbindelse med overdragelsen. Vores holdning Vi er helt enige med Højesteret i, at selskabet ikke i momsmæssig sammenhæng driver momspligtig udlejningsvirksomhed. Repræsentanten i sagen henviste til en tidligere sag, hvor et selskab havde drevet udlejningsvirksomhed i tre måneder og havde fået dette anerkendt som momspligtig virksomhed. Præcis hvor lang tid, sælger skal udleje ejendommen for at opnå fradrag for moms er svært at sige. Det må dog kræve, at sælger foretager aktiviteter, der er kendetegnende for en udlejer, herunder indtægtsfører en lejeindtægt. De økonomiske konsekvenser af ikke at drive momspligtig udlejningsvirksomhed er store. For det første mistes retten til momsfradrag for udgifter forbundet med overdragelsen. For det andet, og langt vigtigere, kan det pågældende selskab ikke overtage og dermed ikke videreoverdrage en momsreguleringsforpligtelse, som måtte være på ejendommen. Det betyder, at den oprindelige sælger kan blive mødt med et krav fra SKAT om, at reguleringsforpligtelsen skal indbetales. Ofte vil sælger være berettiget til at gå mod køber, men hvis køber ikke kan betale, hænger sælgeren på hele reguleringsforpligtelsen. Dette vil sandsynligvis tage fortjenesten af en ellers god handel. Vi gør derfor opmærksom på, hvor vigtigt det er, at der tages højde for de komplicerede momsregler i disse situationer. Eksklusiv Moms Juni 2008 5
Træk fribillet til En række partier med regeringen i spidsen har indgået en aftale, der indeholder konkrete forslag til, hvordan de moms- og skattemæssige regler for gulpladebiler kan harmoniseres. Det betyder, at kørsel, der tidligere i et vist omfang er anset som privat, ikke længere anses for privat kørsel. Med andre ord bliver der i et vist omfang adgang til privat kørsel i gulpladebiler, uden det får konsekvenser for momsfradraget eller beskatning af medarbejderne. Vi ser det som et glædeligt og meget nødvendigt initiativ, som ikke alene har virkning fremadrettet. Vi mener, at den nye fortolkning også bør føre til en revurdering af tidligere og verserende sager på området. Aftalen og ændring af momspraksis Skatteministeriet har offentliggjort en meddelelse, hvor det fremgår at et bredt flertal i folketinget har indgået en aftale om en harmonisering af praksis for bl.a. gulpladebiler. Denne aftale er fuldt op med en meddelelse fra SKAT om ændring af praksis. Der sker følgende ændringer af momspraksis: 1. Kørsel i specialindrettede gulpladebiler mellem hjem og arbejde bliver fremover tilladt. Medarbejderen må lave svinkeærinder op til 1.000 km om året, uden at det har konsekvenser. Det vil sige, at der kan standses på vejen for at handle eller hente børn. Små svinkeærinder, der ikke afviger mere end et par 100 meter tæller ikke med i de 1.000 km. 2. Det har ikke momsmæssige konsekvenser, når en kollega hentes eller sættes af under kørsel til og fra et arbejdssted, hvis arbejdsgiveren har beordret det. 3. Der kan køres til spisning i arbejdstiden. 4. Der kan køres ubegrænset mellem skiftende arbejdspladser og hovedarbejdsstedet. 5. Det hidtil gældende krav om, at kørsel under vagtordning skal ske til uvisse adresser afskaffes. 6. 25-dages reglen gælder også på momsområdet. Arbejdsgiverens bil kan herefter tages med hjem om aftenen, hvis der skal køres erhvervsmæssigt dagen efter. Dette kan gøres højst 25 gange om året. 7. For ikke specialindrettede gulpladebiler er det aftalt at indføre dagsbeviser. Et dagsbevis kan købes over internettet og giver ret til privat anvendelse af en gulpladebil i et bestemt tidsrum. 8. Reglerne for ledsagebiler ændres, så det fremover er muligt at etablere faste brikse i bilerne uden opkrævning af afgift. Punkt 1-6 gennemføres ved SKATs meddelelse om ændring af praksis og gælder derfor tilsyneladende med øjeblikkelig virkning. Punkt 7-8 kræver lovændring, og vi forventer, at lovforslag fremsættes snarest med ikrafttræden den 1. januar 2009. Efter SKATs opfattelse er specialindrettede gulpladebiler bl.a. værkstedsvogne, som benyttes af VVS branchen, elektrikere, servicemontører, murer, malere, fiskesælgere, men ikke advokater, ejendomsmæglere, skolelærere, kontorpersonale, arkitekter og ingeniører. I den udsendte vejledning har SKAT vedhæftet billeder af specialindrettede køretøjer samt af køretøjer, der ikke er specialindrettede. 6 Eksklusiv Moms Juni 2008
gulpladebilen! Aftalen og ændring af skattepraksis Der sker følgende ændringer af skattepraksis: 1. Det har ikke skattemæssige konsekvenser, når en kollega hentes eller sættes af under kørsel til og fra et arbejdssted, hvis arbejdsgiveren har beordret det. 2. Der kan køres til spisning i arbejdstiden eller afhentes mad til fortæring i bilen i forbindelse med arbejdet. 3. Det hidtil gældende krav om, at kørsel under vagtordning skal ske til uvisse adresser afskaffes. Det er heller ikke længere et krav, at man skal kunne kaldes ud til et vist antal adresser, da det er tilstrækkeligt, at man kan blive kaldt ud til mindst én adresse, som ikke er det faste arbejdssted. Der skal dog være tale om en reel tilkaldevagt. 4. Den særlige skattemæssige 60- dages regel, der ikke finder anvendelse på specialindrettede gulpladebiler, smidiggøres. Først og fremmest indføres en formodningsregel om, at det uden videre antages, at reglen er opfyldt i de situationer, hvor den skattepligtige har et kørselsmønster, der indebærer befordring til så mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er sandsynligt, at befordringen vil falde uden for 60-dages reglen. Dette kombineres med en regel om, at SKAT med fremadrettet virkning vil kunne give den pågældende pålæg om ved kørselsregnskab at kunne dokumentere, at der er tale erhvervsmæssig befordring omfattet af 60-dages reglen. Endelig forkortes opgørelsesperioden fra 24 måneder til 12 måneder, hvorfor det kun vil være kørsel i de 12 forudgående måneder, der medregnes til 60-dages reglen. Punkt 1-3 gennemføres ved SKATs meddelelse om ændring af praksis og gælder derfor tilsyneladende med øjeblikkelig virkning. Punkt 4 kræver lovændring, og vi forventer, at lovforslag fremsættes snarest med ikrafttræden den 1. januar 2009. Vores holdning Vi byder forenklingen af reglerne velkommen. Det har længe været tiltrængt, da det i praksis kan være svært at forstå, hvorfor erhvervsmæssig kørsel i visse situationer anerkendes skattemæssigt, men ikke momsmæssigt - og omvendt. Dette tages der nu hånd om. Vi er dog spændte på, hvordan den nye praksis håndteres hos SKAT, og om den faktisk får virkning med det samme. Endvidere bliver det interessant at se udformningen af lovforslaget på de punkter, hvor det er nødvendigt. Vi gør opmærksom på, at selvom SKAT ændrer praksis på visse områder, så er det fortsat loven, der er afgørende. Det betyder, at Landsskatteretten og domstolene i princippet kan være uenige med SKAT og derfor ikke vil anse en given kørsel for erhvervsmæssig. Dette spørgsmål vil sandsynligvis kun opstå i allerede verserende sager. Det er i det hele taget lidt usikkert, hvordan overgangsperioden skal behandles i forhold til verserende sager. Efter vores opfattelse bør SKAT i disse situationer opgive at forfølge sagen, ligesom det bør overvejes, om der ikke skal ske genoptagelse af tidligere sager, hvor der er nægtet momsfradrag. Dette vil være med til at sikre en ensartet behandling. Eksklusiv Moms Juni 2008 7
Hvilke udgifter er fradragsberettigede i holdingselskabet? EF-Domstolen afgjorde tidligere i år, at en virksomhed ikke kan trække moms fra af udgifter, der vedrører ikke-økonomisk holdingaktivitet. Denne afgørelse har stor betydning i virksomheder i en række EU-lande, der anerkender fuld momsfradragsret, når holdingselskaber har haft momspligtige aktiviteter. Dommen er i tråd med gældende praksis i Danmark og understreger, at det er vigtigt at vurdere, om de enkelte udgifter har tilknytning til ikke-økonomisk holdingaktivitet, selv når der i øvrigt drives momspligtig virksomhed. Efter vores opfattelse er det herved vigtigt at være opmærksom på, at de berørte udgifter på ingen måde nødvendigvis er de samme omkostninger, der i øvrigt anses for generalomkostninger. Med andre ord er der fortsat momsfradragsret for netop disse udgifter, når de kun vedrører den momspligtige økonomiske virksomhed. EF-Domstolens dom Dommen har to centrale pointer: 1. En momsregistreret virksomhed, der har ikke-økonomisk holdingaktivitet, kan kun få momsfradrag for udgifter, der vedrører økonomisk virksomhed. Med andre ord kan udgifter til f.eks. udstedelse af aktier og særlige passive kapitalandele kun fradrages i det omfang, disse aktiviteter vedrører den økonomiske virksomhed. 2. EUs medlemslande er berettiget til at fastsætte den metode, de ønsker at benytte til at fordele momsen mellem den økonomiske og ikke-økonomiske virksomhed. Beregningsmetoden skal tage højde for momsens formål og objektivt afspejle, hvilken del af udgifterne, der reelt vedrører de to former for virksomhed. Spørgsmålet er derfor, hvornår en momspligtig virksomhed har aktiviteter, der er ikke-økonomisk holdingaktivitet, og hvilke udgifter, der er forbundet hermed. Dette er ikke entydigt afklaret. Vores holdning Alle holdingselskaber bør overveje konsekvenserne af EF-Domstolens dom og vurdere, om de afholder udgifter, der vedrører ikke-økonomisk holdingaktivitet i momsmæssig forstand. Dette kan være tilfældet f.eks. i forbindelse med køb og salg af aktier, der i visse tilfælde ikke er en del af den økonomiske virksomhed og dermed må anses for passiv kapitalanbringelse i momsmæssig forstand. Det indebærer, at holdingselskabet ikke kan foretage momsfradrag for den forholdsmæssige del af udgifterne, der vedrører den ikke-økonomiske holdingaktivitet. Med andre ord skal der altså laves en skønsmæssig reduktion af momsfradraget på disse udgifter. Dommen synes at være i overensstemmelse med dansk praksis, hvor der sker en skønsmæssig fradragsbegrænsning af visse omkostninger efter momslovens 38, stk. 2. Vi mener dog, at det er vigtigt at holde sig for øje, at der kun skal ske en begrænsning af de udgifter, der med rette kan siges at knytte sig til den ikkeøkonomiske holdingaktivitet. Disse udgifter er på ingen måde nødvendigvis sammenfaldende med de omkostninger, der i øvrigt anses for generalomkostninger. Med andre ord er der fortsat momsfradragsret for netop disse udgifter, når de kun vedrører den økonomiske virksomhed. 8 Eksklusiv Moms Juni 2008
Udbetaling af lønsumsafgift til finansielle virksomheder Skatteministeren har i et svar til Finansudvalget meddelt, at der er hensat 210 mio. kr. i 2008 til tilbagebetaling af lønsumsafgift til finansielle virksomheder, der har aktiviteter med investering af egne midler. Skatteministeren har dog udtalt, at banker ikke vil være berettiget til tilbagebetaling, da aktiviteterne er et grundlæggende led i bankers aktiviteter. Vi mener, at bankerne også er berettiget til tilbagebetaling og forventer derfor, at der vil blive ført sager på spørgsmålet om, hvilke finansielle virksomheder, der skal have tilbagebetalt lønsumsafgift. Skatteministerens svar til Finansudvalget SKAT har i meget lang tid overvejet om finansielle virksomheder skal betale lønsumsafgift af medarbejdere, der beskæftiger sig med passiv kapitalanbringelse. Nu har Skatteministeren i et svar til Finansudvalget givet udtryk for, at der er hensat 210 mio. kr. på finansloven for 2008 til tilbagebetaling af lønsumsafgift til finansielle virksomheder for de medarbejdere, der har brugt tid på investering af virksomhedens egne midler. Begrundelsen er, at aktiviteter med investering af midler fra egenkapitalen også kaldet passiv kapitalanbringelse ikke er lønsumsafgiftspligtige. Skatteministeren tager dog det synspunkt, at hvis investeringen af egne midler er en grundlæggende del af virksomhedens forretningsaktivitet, kan virksomheden ikke opnå tilbagebetaling. Det vil sige, at f.eks. bankers udlån og handel med værdipapirer fortsat er lønsumsafgiftspligtig. Skatteministeren har udtalt, at de første sager kom til SKAT i 2001, hvor disse sager blev stillet i bero. Disse virksomheder kan få tilbagebetalt lønsumsafgift tilbage til 1996. Derimod kan virksomheder, der ikke har henvendt sig kun få tilbagebetaling efter de gældende fristregler, og det vil sige 3 år fra indsendelsen af tilbagebetalingskravet. SKAT udsender en meddelelse om genoptagelsen. Vores holdning Det er glædeligt, at Skatteministeren lægger an til, at vi nu omsidder får en afslutning på en debat, der har verseret i over 5 år. Vi er dog ikke enige med Skatteministeren i, at SKAT kan nægte tilbagebetaling, når investeringen af egne midler også er en grundlæggende del af virksomhedens forretningsaktivitet og er uenige i, at f.eks. banker ikke kan have passiv kapitalanbringelse. Den afgørende sondring er, om der er tale om investering af egne midler eller fremmede midler. Herudover er vi af den opfattelse, at det er betænkeligt, at Skatteministeren vil afskære virksomheder, der ikke tidligere har anmeldt deres krav fra muligheden for at få genoptaget længere tilbage end tre år. Efter vores opfattelse kan SKAT ikke behandle sager i syv år for derefter at nå frem til, at der ikke er tale om en praksisændring. Dette må især gælde, når virksomhederne i praksis netop har betalt lønsumsafgift. Hvad skal du gøre Hvis din virksomhed har betalt lønsumsafgift, og du har medarbejdere, der investerer virksomhedens egne midler, kan din virksomhed være berettiget til tilbagebetaling af lønsumsafgift og bør hurtigst muligt rejse krav over for SKAT for at undgå eventuel yderligere forældelse.
Hænger DU på momsen for din udenlandske håndværker? I Danmark er det fast praksis, at udenlandske virksomheder frivilligt kan lade sig momsregistrere i Danmark og herved opkræve dansk moms over for danske kunder. I en ikke offentliggjort sag har SKAT vurderet, at dette er i strid med momsloven og EU s momsdirektiv og ændrer derfor praksis. Du risikerer derfor at blive nægtet fradrag for den moms, som den udenlandske håndværker har opkrævet, men ikke indbetalt til SKAT. Vi er dybt uenige i SKATs opfattelse, der rejser væsentlige retssikkerhedsmæssige spørgsmål. Hvad drejer sagen sig om? I en konkret sag havde en udenlandsk virksomhed udlejet håndværkere til en dansk virksomhed. Som udgangspunkt er det en ydelse, som den danske virksomhed skal betale erhvervelsesmoms af i Danmark. Imidlertid havde den udenlandske virksomhed i overensstemmelse med dansk praksis ladet sig momsregistrere og opkrævet dansk moms af den danske kunde, der betalte regningen inklusive dansk moms. Det viste sig imidlertid, at den udenlandske virksomhed ikke betalte den danske moms til den danske stat, som herved led et tab. SKAT nåede i den pågældende sag frem til, at den danske virksomhed var forpligtet til at betale erhvervelsesmoms, men at den samtidig var fradragsberettiget, så det ikke havde nogen økonomisk betydning for virksomheden. Men SKAT nægtede imidlertid samtidig den danske virksomhed momsfradragsret for den moms, som den danske virksomhed havde betalt til den udenlandske virksomhed. Momsen var opkrævet af den udenlandske virksomhed på danske fakturaer udstedt med dansk momsnummer, men ikke indbetalt til SKAT. SKATs begrundelse for den manglende fradragsret er, at der ikke er momsfradragsret, når der fejlagtigt er faktureret moms. SKAT mener således, at den udenlandske virksomhed ikke kan fakturere med moms, selvom det utvivlsomt fremgår af dansk praksis. Vores holdning Vi er stærkt uenige med SKAT i, at SKAT ikke anerkender momsfradragsret for den fakturerede moms, og vi mener hellere ikke, at den danske virksomhed skal beregne erhvervelsesmoms, når der de facto er opkrævet dansk moms i overensstemmelse med de danske regler. Sagen verserer i øjeblikket for Landsskatteretten, der efter vores opfattelse bør anerkende, at den danske kunde kan fratrække momsen på fakturaen. I praksis vil en manglende anerkendelse af momsfradrag føre til helt uoverskuelige konsekvenser for virksomheder, der køber ydelser fra udenlandske virksomheder, som er registreret her i landet. En dansk virksomhed kan således ikke længere regne med at fratrække dansk moms, når fakturaen modtages. Det synes ikke muligt for den danske virksomhed at sikre sig, at sælger faktisk afregner momsen, da en henvendelse til SKAT alene vil verificere, at den pågældende sælger er momsregistreret i Danmark. Efter vores opfattelse er det en uholdbar praksis, som kun kan løses, hvis SKAT i første omgang undlader at registrere de udenlandske virksomheder. Problemet ligger ikke hos de danske virksomheder, men hos SKAT. 10 Eksklusiv Moms Juni 2008
Forvaltning af investeringsforeninger SKAT godkender, at forvaltning af kollektive investeringsselskaber er momsfritaget! Skatterådet har i et bindende svar godkendt, at det er momsfrit at forvalte institutter der foretager kollektive investeringer, hvilket er en ændring af den hidtidige praksis. Vi mener, at udtalelsen åbner op for at forvaltning af investeringsselskaber, fonde, pensionskasser mm. må være omfattet af momsfritagelsen, når de foretager kollektiv investering i værdipapirer i konkurrence med traditionelle investeringsforeninger. Skatterådets udtalelse Efter SKATs opfattelse kan der ske momsfri forvaltning af: 1. Investeringsforeninger og andre institutter der foretager kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), som er omfattet af UCITS-direktivet. 2. Kontoførende investeringsforeninger, jf. 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, uanset om foreningerne er omfattet af UCITSdirektivet. 3. Udloddende investeringsforeninger omfattet af ligningslovens 16 C, stk. 1, uanset om de er omfattet af UCITS-direktivet. 4. Investeringsselskaber der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens 19, stk. 2, jf. stk. 3 og 4, uanset om de er omfattet af UCITSdirektivet. 5. Certifikatudstedende akkumulerende investeringsforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 5a, uanset om de er omfattet af UCITS-direktivet. 6. ITC er (Investment Trust Companies), jf. EF-domstolens dom i sag C-363/05, Claverhouse, uanset om de er omfattet af nr. 2-5. 7. Andre institutter for kollektiv investering i værdipapirer, som udbyder ydelser, som er sammenlignelige med og i konkurrence med de ydelser, som investeringsforeninger omfattet af nr. 1-6 udbyder til medlemmer, aktionærer m.fl. med hensyn til risikospredning i forbindelse med investering i værdipapirer. Vores holdning Udtalelsen bygger på EF-Domstolens dom i JP Morgan Claverhouse fra efteråret 2007. Vi har tidligere udtalt, at denne sag efter vores klare opfattelse reelt indebar en tilsidesættelse af hidtidig dansk praksis om momsfri forvaltning af investeringsforeninger det anerkendes nu også af SKAT. Det bliver interessant at se, hvor grænsen går for, hvad SKAT anser som institutter for kollektiv investering i værdipapirer. Vi anbefaler derfor også, at alle der beskæftiger sig med forvaltningsaktiviteter vurderer mulighederne for at kunne nyde godt af momsfritagelsen. Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at den selskabsretlige konstruktion ikke, som hidtil, er altafgørende. Udtalelsen har stor betydning for selskaber, der foretager forvaltning af kollektive investeringsselskaber, da de ikke skal opkræve moms af honoraret for forvaltningen. Konsekvensen af dette er, at selskaberne mister ret til momsfradrag og samtidig skal betale lønsumsafgift af de medarbejdere, der foretager forvaltningen. Forvaltningsselskaber kan, i det omfang det er fordelagtigt, søge momsen retur for tidligere perioder med regulering for købs moms og lønsumsafgift. Tilbagesøgning er oplagt for kollektive investeringsselskaber, der har beregnet erhvervelsesmoms for køb af forvaltningsydelser fra udlandet. For investeringsselskabet vil det altid være en fordel at modtage forvaltningsydelsen uden moms. Vi foretager gerne en vurdering af, om det er muligt at opnå momsfritagelse og til bagebetaling. Eksklusiv Moms Juni 2008 11
Vidste du? At Danmark er det eneste land i EU, som ikke har en reduceret momssats
En forening, der afholdt en momsfri festival, kan efter den seneste dom fra Østre Landsret ikke udlodde overskuddet fra en festival for at støtte opførelsen af et ungdoms- og kulturhus. Vi er ikke enige med Østre Landsret i sagen og mener, at udlodningen bør kunne ske på baggrund af de nuværende danske bestemmelser, der kun kræver, at udlodningen sker til almennyttige formål. Det fremgår ikke af momsloven, at udlodningen udelukkende skal ske til momsfrie aktiviteter, men dommen giver dog anledning til at pege på, at det er vigtigt, at det gøres til en betingelse for udlodningen, at pengene benyttes til momsfrie formål. Udlodning af overskud? Momsfri Festival Begrænsning i udlodning af momsfrie midler til almennyttige formål Baggrunden for Østre Landsrets dom Spørgsmålet for Østre Landsret var, om en forening, der årligt afholdt en momsfri festival, kunne få tilladelse til at udlodde en del af overskuddet til støtte til opførelsen af et ungdoms- og kulturhus. Etableringen af ungdoms- og kultur huset omfattede bl.a. en cafe, projektværksted, kontorer, mødelokale, spillested, bandrum samt et mindre danse/spillested. Flertallet i Østre Landsret udtaler, at udlodningen af momsfrit overskud fuldt ud skal anvendes til momsfritagne aktiviteter. Da ungdoms- og kulturhuset også har væsentlige momspligtige aktiviteter som cafe, bar, mm., er betingelserne for udlodning ikke opfyldt. Et mindretal i Østre Landsret udtaler dog, at ungdoms- og kulturhusets formål er almennyttigt, og at der ikke efter momslovens bestemmelser kan stilles krav om, at udlodningen fuldt ud skal anvendes til momsfri aktiviteter. Vores holdning Dommen er interessant ud fra to synsvinkler. For det første er det interessant, at Østre Landsrets flertal utvetydig er af den opfattelse, at overskuddet fuldt ud skal anvendes til momsfrie aktiviteter. Det rejser en række spørgsmål for øvrige almennyttige foreninger, som Dansk Røde Kors, Red Barnet og Kræftens Bekæmpelse, der utvivlsomt også har momspligtige aktiviteter. Hvis de overskud, der udloddes til disse organisationer, ikke er knyttet op til et krav om, at midlerne ikke må anvendes til momspligtige aktiviteter, er der en risiko for, at der ikke kan ske en udlodning. For det andet er dommen interessant ud fra en juridisk synsvinkel, idet Østre Landsret med henvisning til direktivkonform fortolkning foretager en væsentlig indskrænkende fortolkning af den danske momslov. Efter momsloven er det ikke en betingelse, at overskuddet skal udloddes til momsfrie aktiviteter, men alene til almennyttige formål. Betingelsen om momsfrihed fremgår alene af direktivet, men er altså ikke korrekt indarbejdet i dansk ret. Dette vil kræve en lovændring. Det er derfor vores opfattelse, at dommen ikke er korrekt, da den danske momslov ikke kan fortolkes, så der ikke umiddelbart kan støttes ret på ordlyden af bestemmelsen. Det vil sige, at der kan ske udlodning til almennyttige formål, som ikke nødvendigvis alene er momsfrie. Dommen understreger, at det er vigtigt, at når overskud fra momsfri arrangementer skal udloddes, skal det være en betingelse, at modtageren kun anvender overskuddet til momsfrie aktiviteter. Eksklusiv Moms Juni 2008 13
Tema: Rammer transfer pricing-regler Skatteministeriet har med udgangspunkt i EUs regler fremsat lovforslag om vedtagelse af transfer pricing-regler i momsloven. Vedtages lovforslaget bliver der mulighed for, at SKAT kan opgøre afgiftsgrundlaget ud fra en objektiv værdi, når virksomheder med interessefællesskab handler indbyrdes. Ud fra lovforslagets formulering kan reglerne anvendes på stort set alle transaktioner mellem interesseforbundne parter, hvor SKAT kan kræve, at momsen skal betales af et andet grundlag end den betaling, som virksomhederne faktisk har modtaget. Det er kun transaktioner mellem fuldt momspligtige virksomheder, der ikke berøres. Vi mener, at reglerne er mere vidtgående end det har været hensigten med de bagvedliggende EU-regler. Transfer pricing-regler indføres på momsområdet Skatte ministeren vurderer, at den manglende hjemmel i momslovgivningen til at gribe korrigerende ind over for handel mellem interesseforbundne parter betyder, at staten mister et provenu på 500 mio. årligt, fordi momssystemet misbruges. Skatteministeren har derfor fremsat lovforslag L32, som bl.a. indeholder transfer pricing-regler på momsområdet. Transfer pricing-bestemmelsen indføres i momslovens 29 og vil ramme situationer, hvor virksomheder handler med personer eller andre virksomheder, som de har et interessefællesskab med. I sådanne situationer er der en risiko for, at der ikke altid handles til almindelige markedspriser og at momssystemet herved misbruges. EU-retten giver mulighed for at indføre transfer pricing-regler på momsområdet, og Skattemini steren har besluttet, at et sådant regelsæt skal indføres i Danmark. Det vil betyde, at det bliver muligt at opkræve moms af det, der anses som normalværdien og ikke det faktiske betalte vederlag, som ellers er det klare udgangspunkt inden for momslovgivningen i dag. Uklarheder og uhensigtsmæssigheder Skatteministeren forventer en snarlig vedtagelse, men både politikere, virksomheder og rådgivere ser dog stadig en række problemer i det fremsatte forslag, der vil betyde, at virksomheder kan se frem til uklare regler for opgørelse af afgiftsgrundlaget, når der handles med interesseforbundne parter. Folketinget skal afveje om merindtægten fra moms opvejer, at den høje standard for folkesundhed på arbejdspladserne reduceres, hvis der skal betales mere for kantineordninger, fordi der er tale om handel mellem interesseforbundne parter. Som rådgiver mener vi, at det fremsatte forslag er mere vidtgående end det har været hensigten fra EU f. eks. ved at lade medarbejdere og lønmodtagers almindelige transaktioner falde ind under en bestemmelse, hvis egentlige formål er at beskytte mod misbrug. 14 Eksklusiv Moms Juni 2008
på momsområdet plet? Vedtages L32 i sin nuværende form, får reglerne stor indflydelse på virksomheders hverdag. Her tænker vi ikke kun på praksis for virksomhedskantiner. Reglerne vil også have indvirkning på andre områder for personalesalg, herunder udlejning af f.eks. biler, både, visse ejendomme mm., hvor virksomhederne skal opgøre afgiftsgrundlaget til normalværdien, hvis prisen ikke svarer til indkøbs- eller fremstillingsprisen. Et andet eksempel er koncerninterne transaktioner, hvor virksomhederne i visse situationer bliver forpligtet til at betale moms af et andet momsgrundlag, end den faktisk modtagne betaling. Hvad betyder transfer pricing-reglerne for din virksomhed? Hvis din virksomhed opkræver en pris, som ligger under indkøbs- eller fremstillingsprisen over for interesseforbundne parter, der ikke har fuld momsfradragsret, skal momsgrundlaget opgøres efter normalværdien i stedet for den faktiske pris. Ved at opgøre momsen efter normalværdien får virksomheden en yderligere momsudgift, uden at der modtages en yderligere betaling. Udgangspunktet er, at normalværdien er markedsværdien, hvilket er den pris en kunde i samme omsætningsled skal betale for den pågældende leverance under frie konkurrencevilkår. Hvis prisen ikke kan fastsættes på denne måde, er normalværdien lig med indkøbs- eller fremstillingsprisen for den pågældende vare eller ydelse. Store prismæssige konsekvenser Det har store konsekvenser, hvis varen eller ydelsen sælges blot en enkelt krone under kostprisen. Sælges varen til indkøbs- eller fremstillingsprisen på 1.500 kr., vil momsen udgøre de 300 kr. Sælges der derimod under indkøbs- eller fremstillingsprisen, som i princippet kan være 1.499 kr. bliver momsgrundlaget ikke kun de 1.500 kr., men derimod markedsværdien, f.eks. 1.650 kr., som indeholder en avance på 10%, og det resulterer i en momsbelastning på 330 i stedet for 300. Og i tilfælde af en korrektion fra SKAT bliver det din virksomhed, der kommer til at bære momsbelastningen. Pris inkl. moms Moms Fradrag Konsekvens for momsen Salg til markedspris/normalværdi 2.000 400 300 0 Salg til indkøbs- eller fremstillingspris 1.500 300 300 0 Salg til under indkøbs- eller fremstillingspris 1.400 280 300 120 Salg til over indkøbs- eller fremstillingspris, men under normalværdien 1.600 320 300 0 Salg til over markedspris/normalværdien 2.100 420 300-20 Figur: Som det fremgår af ovenstående skema, kan der være tale om korrektioner af afgiftsgrundlaget både i opadgå ende og nedadgående retning for handel mellem inter esseforbundne parter. Dette afhænger af, hvordan de in volverede parters momsmæssige status er. Eksklusiv Moms Juni 2008 15
Tema: Rammer transfer pricing-regler... fortsat Normalværdien skal anvendes ved transaktioner mellem inter - esseforbundne parter, hvor: en virksomhed sælger under indkøbs- eller fremstillingspris til personer/kunder, der ikke kan fratrække momsen. Herudover kan SKAT give virksomhederne påbud om at anvende kostprisen, når sælger ikke har fuld momsfradragsret. Det omfatter følgende transaktioner: En virksomheds momsfritagne salg under indkøbs- og fremstillingspris En virksomheds salg over kostpris De tre typer af transaktioner, hvor transfer pricing-regler kan anvendes, rammer meget bredt. Med andre ord er det kun fuldt momspligtige virksomheders handel med hinanden, som ikke er omfattet. Den eneste yderligere betingelse for at bringe transfer pricing-reglerne i anvendelse er efter de danske regler, at parterne skal være interesseforbundne. Hvem er interesseforbundne? Der er ikke tidligere nogen definition af interesseforbundne parter i momsloven det vil der komme med den nye lov. Definitionen bliver dog så bred, at den ikke alene rammer arbejdsgiver- og lønmodtagerrelaterede transaktioner. Også retlige, finansielle, ledelsesmæssige og andre økonomiske interesser samt medlemsmæssige relationer bliver omfattet. Lovforslaget ændrer den nuværende praksis, hvor interessefællesskabet mellem lønmodtager og arbejdsgiver ikke anses at give anledning til svig eller misbrug. Efter vores opfattelse rammer definitionen for bredt, da stort set alle former for fælles interesse bliver omfattet. Der er på EU-retligt niveau lagt op til, at medlemslandene selv foretager en yderligere klarlæggelse af begrebet interesseforbundne parter, men det er næppe en adgang til at lave en så bred definition, som SKAT foreslår indført i Denmark. Efter vores opfattelse bør definitionen indskrænkes til specifikke områder, hvor der erfaringsmæssigt er tale om momsmisbrug. Den brede definition skaber uklarhed for virksomhederne om, hvornår de kan blive mødt med et krav fra SKAT om at skulle opgøre momsgrundlaget på et andet grundlag end normalt. Sammenholdes den brede definition af interesseforbundne parter med omfanget af transaktioner, som reglerne skal anvendes på, er der åbnet op for, at virksomheder skal anvende et særskilt momsgrundlag for en lang række transaktioner, når prisen afviger fra kostprisen det være sig både i nedadgående og opadgående retning. Hvad sker der, når der ikke eksisterer nogen normalværdi? Når en virksomheds leverancer af varer/ydelser ikke har en normalværdi, der kan bruges til at opgøre momsgrundlaget efter, skal afgiftsgrundlaget opgøres til indkøbs- eller fremstillingsprisen. I forhold til f.eks. virksomhedskantiner skal momsgrundlaget opgøres ud fra, hvad normalværdien for virksomhedernes kantinemad er, ikke efter hvad medarbejderne betaler for den. Ud fra lovforslaget skal denne normalværdi opgøres ud fra, hvad virksomhedens ville få ved salg på det frie marked. Det er tvivlsomt, om der eksisterer en normalværdi for kantinemad. Det vil sige, at der ikke umiddelbart er et sammenligningsgrundlag, der kan anvendes, eftersom virksomheden sjældent sælger kantinemad til andre end deres medarbejdere. Det kan jo være fristende at hævde, at der netop er tale om normalværdien i disse situationer, så der kun skal betales moms af det faktisk modtagne veder lag, som jo netop i virksomhedskantiner er normalværdien. Kan der ikke fastsættes en normalværdi, opgøres afgiftsgrundlaget til indkøbs- eller fremstillingsprisen. Dette resulterer i, at afgiftsgrundlaget i disse situationer opgøres uden avance. I sådanne tilfælde, vil det have en stor indflydelse på virksomheders afgiftsgrundlag, om der findes en normalværdi for varen eller om momsen skal beregnes ud fra indkøbseller fremstillingspris. 16 Eksklusiv Moms Juni 2008
på momsområdet plet? Kan salg til medarbejdere anses som misbrug? Skatteministeren vil med bestemmelsen i 29 imødegå momssvig og -unddragelse, der vedrører situationer, hvor virksomheder misbruger systemet og dets mulighed for fradrag. Ud fra EF-Domstolens synspunkt i en sag omkring momsmisbrug (C-255/02, Halifax plc), er det en betingelse for at konstatere misbrug, at fordelen strider mod momsreglernes formål, og transaktionens hovedformål er at opnå en sådan fordel. Ved afvejning af om hovedformålet med transaktionen er at opnå en momsfordel, tages der hensyn til de involverede parter og deres interessefællesskab. Virksomheder skal dermed være særdeles opmærksomme på, at hovedformålet med deres dispositioner mellem interesseforbundne parter ikke er at opnå en momsfordel. I de fleste tilfælde, herunder virksomheders kantineordninger, er det vores opfattelse, at virksomhederne vil foretage deres dispositioner, hvad enten de skal betale moms af et forhøjet grundlag eller ej. Med andre ord: Det er svært at forestille sig, at kantineordninger for medarbejde og prisfastsættelsen her er etableret med det formål at misbruge momssystemet. Dette er ingenlunde tilfældet. Kantineordninger har andre og vigtigere begrundelser som f.eks., at medarbejderne ikke forlader arbejdspladsen for at hente mad, at der ud fra en samfundsmæssig betragtning sikres sund ernæring og endelig et tilbud til medarbejderne, som er en naturlig del af det at være en attraktiv arbejdsplads. Spørgsmålet er, om ikke reglerne går længere end tilsigtet?
Vidste du? At du skal føre regnskab over hvert eneste gram råvarer, når du benytter den særlige toldordning Aktiv forædling
Optikere momsmæssig forskel på tilpasning af briller og kontaktlinser! Skatterådet har i en konkret sag afgjort, at et kombineret kontaktlinse- og brilleabonnement er momsfrit når det drejer sig om ændring/tilpasning af kontaktlinser, men momspligtigt når det drejer sig om udlejning/tilpasning af briller. Skatterådet nægtede, at den pågældende optiker kunne foretage en fordeling af hvilke ydelser, der var momspligtige og henholdsvis momsfrie ud fra en forventning om brugerens anvendelse af ydelserne. Afgørelsen viser, at optikere skal være opmærksomme på, at der stilles særlige krav til deres salgsregistreringssystemer, og at de ikke kan tage fuld momsfradragsret. Kontaktlinser Briller Optikere Moms ved briller og kontaktlinser Med Skatterådets afgørelse ligger det fast, at et kombineret kontaktlinse- og brilleabonnement er momsfrit vedrørende ændring/tilpasning af kontaktlinser og momspligtigt vedrørende udlejning/tilpasning af briller. Efter praksis er selve salget af kontaktlinser momspligtigt. Fordelingen af hvor stor en del af abonnementet, der skal pålægges moms afhænger af omfanget af de forskellige ydelser, dvs. hvor stor en del af momsfri tilpasning af brille/ kontaktlinser og hvor stor en del er momspligtig udlejning. Optikeren kan derfor ikke ud fra en forventet fordeling opkræve moms af en del af abonnementet. I den konkrete sag forventede optikeren en fordeling på 80% momsfrit og 20% momspligtigt, hvilket som nævnt ikke blev godkendt. Vores holdning Som optiker er det vigtigt at være opmærksom på, at ved salg af blandede ydelser, skal dit salgsregistreringssystem (f.eks. kasseapparat) opfylde særlige krav i forbindelse med faktureringen. Det vil sige, at systemet skal kunne opdele momsen på henholdsvis momsfrie ydelser og momspligtige ydelser. Konsekvenserne af at sælge blandede ydelser er, at du ikke kan tage fuldt momsfradrag for dine udgifter, samt at du kan være forpligtet til at betale lønsumsafgift. Vi oplever ofte, at mange optikere ikke er opmærksomme på de særlige moms- og afgiftsmæssige udfordringer i forbindelse med salg af abonnementskontrakter. Det kan efter vores erfaring medføre en betydelig risiko for, at du kan være forpligtet til at efterbetale moms, hvis salgsregistreringssystemet ikke er sat op til en op - timal håndtering af moms og afgifter i for bindelse med salget af abonnementskontrakter. Eksklusiv Moms Juni 2008 19
EU bliver en rigtig toldunion Del 2 I første nummer skrev vi, at virksomheder kan risikere, at de skal registreres som importører og/- eller eksportører i andre lande. Vi afsluttede med det interessante spørgsmål: Kan det undgås? Med det kryptiske svar: Både ja og nej. Her følger fortsættelsen... EU-Kommissionen og toldmyndighederne i medlemslandene arbejder intenst med det automatiske, elektroniske set-up, de kalder E-told. Det indføres i faser skridt for skridt og skal gerne ende med, at en virksomhed kan sende alle toldangivelser vedrørende varer elektronisk til myndighederne via ét såkaldt access point, når den fører varer ind i eller ud af EU. Oplysningerne bliver herefter tilgængelige for alle toldmyndigheder i hele EU, så transportøren ved at præsentere et reference-nummer på det toldsted, hvor en varer ankommer til EU eller føres ud af EU, kan få toldbehandlet og frigivet varerne. To trins procedure Proceduren i det nye set-up indeholder to trin. Først sender man en række oplysninger før-ankomst, og senere skal man sende de resterende oplysninger, så myndighederne kan opkræve et eventuelt toldbeløb (og udregne importmoms). Ved eksport sender man visse oplysninger før-afgang og de resterende oplysninger på et senere tidspunkt. Når varer eksporteres fra f.eks. toldoplag eller aktiv forædling sender virksomheden alle nødvendige oplysninger før-afgang. Indtil alle systemer er koblet sammen og er helt færdige, er proceduren, at virksomheden ved eksport angiver oplysninger før-afgang, hvorefter den får et referencenummer på et ledsagedokument. Dette dokument printes ud og skal følge varerne til det toldsted, hvor de skal ud af EU. Så nemt skal det heller ikke være Men selv når alle medlemslande har fået udarbejdet og indført de nødvendige IT-systemer til at modtage, opbevare, bearbejde og viderekommunikere data, kan virksomheder ikke altid undgå at de skal have kontakt med udenlandske toldmyndigheder. Det skyldes først og fremmest, at importøren respektive eksportøren altid hæfter for, at alle oplysninger, og alle dokumenter er korrekte og foreligger, når myndighederne kræver det. Det skyldes også, at toldkodeksens grundprocedure (= standard ) er besværlig og ikke kommerciel fornuftigt. Den går ud på, at importøren eller en befuldmægtiget skal henvende sig ved det toldsted, hvor varerne ankommer og give en toldangivelse, så myndighederne kan risikovurdere varesendingen og eventuelt vælge varer ud til fysisk kontrol, og derefter frigive varerne til videre transport og anvendelse. Som I måske kan gennemskue, vil det kunne tage lang tid. Men toldkodeksen giver imidlertid mulighed for, at en importør kan anvende forenklede ordninger. Det betyder, at inden varerne ankommer, leverer importøren en række oplysninger til det toldsted, hvor varerne skal fortoldes, så toldmyndighederne på forhånd kan risikovurdere varesendingen og afgøre, om de vil foretage en fysisk kontrol af varerne. Hvis toldmyndighederne ikke ønsker at kontrollere varerne, er varerne frigivet og transportøren får straks lov at køre videre. Hvis toldmyndighederne ønsker at kontrollere varerne, må transportøren tage køen for varer til kontrol, men det skulle dog gå hurtigere end i standard -proceduren. Tilsvarende gælder for eksportører ved eksport af varer. Er en varesending toldlukket (forseglet) på afgangsstedet uden for EU, kan importører, som er godkendt modtagere få varerne direkte hjem. Eksportører som er godkendte afsendere kan sende varer afsted direkte. Informationer til risikovurdering sendes i disse tilfælde til det lokale toldsted, som skal vurdere, om de vil kontrollere varerne ved ankomsten respektive inden afgang, eller om de vil frigive varerne straks. Desværre kræver anvendelse af de forenklede ordninger, at importør respektive eksportør har specifik tilladelse fra toldmyndighederne. Når det elektroniske set-up er færdigt, får importør/eksportør tilladelse af myndighederne dér, hvor de er etableret. Men indtil da gives disse tilladelser af myndighederne der, hvor varerne faktisk modtages eller afsendes fra, og det kan være et andet sted (og i et andet land) end dér, hvor virksomheden har officiel hjemadresse. For at gøre det hele lidt mere interessant, vil de nævnte tilladelser fra 1. juli 2009 blive betinget af, at importør respektive eksportør er certificeret som Autoriseret Økonomisk Operatør. Men mere om dette spændende emne i næste nummer. 20 Eksklusiv Moms Juni 2008