Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau. Trommelyd er betegnelsen for den specielle form for trinlyd, som udstråles i samme rum hvor påvirkningen sker. Den rette gulvbelægning kan mindske både trinstøjen og trommelyden. Sænkelsen af trommelydsniveauet kan dermed være med til, at sænke det almene luftlydniveau i rummet. Når lyd bliver til støj er det ofte generende. Støj på hospitaler er sjældent høreskadende. Men støjen er ofte generende og skyldes normalt en dårlig akustik i arbejdsrummet, bl.a. i laboratorier, vaskerier og køkkener. Støj kan være generende, når den ikke tjener til formålet for den person der udsættes for støjen. Støj fra lokalet og uvedkommende støj udefra er generende, især når arbejdet kræver ro og koncentration. Støj kan i sig selv være psykisk belastende og kan desuden forværre en i forvejen psykisk belastende tilstand. Hvilke krav er gældende? Trinstøj, trommelyd, luftlyd og efterklangstid Bygningsreglementet (BR10), kapitel 6 beskriver de akustiske krav. Bygningsreglementet (BR10), kapitel 6.4.3: For bygninger til andre formål, herunder kontorbygninger, hospitaler, lægehuse og klinikker, bør der i hvert enkelt tilfælde opstilles projektspecifikke lydbestemmelser til opfyldelse af kravene til det akustiske indeklima.
Forslag til projekteringsværdier for hospitaler, lægehuse, klinikker m.m. Luftlydisolation (R w) Mellem undersøgelsesrum, behandlingsrum m.m. 44 db Mellem sengestuer 48 db Mellem rum, hvori der kræves fortrolighed, og andre rum vil der være behov for en bedre lydisolation. Mellem rum med dør forbindelse bør der opstilles supplerende bestemmelser. Trinstøjsniveau (L n,w ) I sengestuer, undersøgelsesrum, behandlingsrum m.m. Fra gulve i andre rum 58 db. Støj i sengestuer, undersøgelsesrum, behandlingsrum m.m. Fra tekniske installationer L Aeq 30 db Fra trafik L den 33 db Efterklangstiden (T) I sengestuer bør efterklangstiden ikke overstige 0,8 s I undersøgelsesrum, behandlingsrum mv. bør efterklangstiden ikke overstige 0,6 s
Loft, rummets form, vægbeklædning og møblering har ofte stor påvirkning på efterklangstiden i rummet, men gulvbelægningen kan ofte have en afgørende betydning. Det er vanskeligt af udregne efterklangstiden. Man må først indrette rummet og teste på pladsen. En tekstil belægning giver ofte en noget kortere efterklangstid end en kompakt og plan vinylbelægning. En vinyl eller linoleum giver dog et vist bidrag til reduktion af efterklangstiden men det er dog tekstile belægninger der giver den bedste dæmpning af efterklangstiden. Hvordan forbedres de akustiske forhold? Akustikken kan forbedres ved at anbringe lydabsorberende materialer i lokalet, fx på loft, vægge, gulv eller som fritstående skærme. Det absorberende materiale behøver ikke nødvendigvis at dække hele lofts- eller vægfladen. Arbejdstilsynet opstiller en række forslag til hvordan man forbedrer de akustiske forhold og støjgener på hospitaler samt beskriver de almindelige kilder til støjproblemer. (AT-vejledning A.1.16) SBI-anvisning 216 opstiller projekteringsforslag til bl.a. hospitaler, lægeboliger og klinikker. Sådan påvirker gulvbelægninger akustikken: Trinstøj: Lyden af fx trin, bankelyde og skraben af stole, der høres i et rum, og som kommer fra etagen ovenover, eller via flangetransmission fra andre rum, kaldes trinstøj. En gulvbelægning med skumbagside dæmper lyden i nedadgående retning og giver en god trinstøjsreduktion sammenlignet med et rent betongulv. Man kan lidt forenklet sige, at jo mere skum, desto bedre trinstøjdæmpning. Under trægulve og laminatgulve, der monteres svømmende, udlægges normalt et skumunderlag som forbedrer trinstøjdæmpningen. Tarkett tester og beskriver trinstøjdæmpning for alle vores gulvprodukter til erhvervsområder. I tabel 1 nedenfor kan du se nogle eksempler.
Rumstøj: Lyden af f.eks. trin, bankelyde og skraben med stole, som kommer fra det samme rum, som man befinder sig i, kaldes rumstøj. En gulvbelægning med blød overflade og skumbagside reducerer den støj, der dannes i rummet. Hvis overfladen er hård, er en blød bagside dog ikke nok til at reducere rumstøjen. Et parketgulv, der lægges svømmende på skum har f.eks. dårligere rumstøjsegenskaber (højere rumstøj) end en ren betonoverflade. Et vinyl- eller linoleumsgulv med skumbagside giver til gengæld god dæmpning af rumstøj. Ved rullevarer gælder det generelt, at trinstøjdæmpning og rumstøjsdæmpning følges ad. Ved stive gulvbelægninger som træ- og laminatgulve, afhænger rumstøjsegenskaberne bl.a. af materialets vægt og materialets opbygning. En måde at reducere rumstøj fra træ- og laminatgulve er at lime dem til undergulvet. Rumstøjen er dog stadig højere end fra en ren betonoverflade, og den er afgjort højere end fra et akustikgulv af vinyl eller linoleum. Desuden forværres trinstøjdæmpningen, hvis træ- eller laminatgulvet limes til overfladen. Tarkett tester og beskriver rumstøjsdæmpning for alle vores gulvprodukter til erhvervsområder. I tabel 1 nedenfor kan du se nogle eksempler. Efterklangstid: Den tid, det tager for en lyd at dø ud, kaldes efterklangstid. Hårde, glatte overflader som f.eks. sten giver en lang efterklangstid. Lyden springer rundt i rummet mange gange, før den bliver absorberet. En blød overfladestruktur, f.eks. et tekstilgulv, giver en kort efterklangstid. Forskellene i efterklangstid på forskellige typer af kompakte vinyl- og linoleumsgulve er lille, men et akustikgulv med blød skumbagside kan forkorte efterklangstiden mærkbart. Tekstilgulve med luv har langt den bedste dæmpning af efterklangstiden for gulvbelægninger. Tarkett tester og beskriver efterklangstiden for visse af vores gulvprodukter til erhvervsområder. Støj: Støj, der dannes i rummet, kan dæmpes gennem gulvbelægninger med god rumstøjsdæmpning og kort efterklangstid. De gode akustiske egenskaber for visse gulvmaterialer kan også udnyttes på andre overflader end gulve. I børnehavemiljøer og skoler har man opnået gode resultater med at montere akustikbelægning af PVC på skoleborde og spisebordene, hvilket drastisk reducerer støjen fra raslende bestik og klirrende tallerkner. Den samme teknik kan naturligvis anvendes i f.eks. kantiner og legeområder inden for sundhedssektoren. Læs mere under "Eksempler fra det virkelige liv" nedenfor.
Tabel 1. Eksempler på trinstøjdæmpning og rumstøjsdæmpning for nogle gulvprodukter:
Eksempler fra det virkelige liv: Akustikbelægning på bordene giver mindre støj i spiserummet I Mölndal Kommune i Sverige har man monteret Tarketts akustikgulv Azzcent Akustik på bordene i børnehaven Bifrost og målt en reduktion af "tallerkenstøj" fra 79 db til 66 db. Desuden har man benyttet filtdupper lavet af Tarketts sportsgulvbelægning Omnisports og monteret gulvbelægningen Azzcent Akustik cirka en meter op ad væggen. Det giver en vis reduktion af efterklangstiden og dæmper også lyden, når dukkevogne og legetøjsbiler rammer væggen. Det har desuden den fordel, at den robuste gulvbelægning beskytter væggen mod slag og stød. To danske skolemøbel fabrikanter anvender Tarkett Tapiflex og Azzcent Akustik som overflader på skoleborde. Ved at montere akustikbelægning på gulve, bordflader og et stykke op ad væggen samt montere nye filtdupper, i kombination med akustikplader i loftet, forkortede man efterklangstiden fra 0,5 til 0,3 sekunder. Samlet betød tiltagene, at man forbedrede de akustiske egenskaber fra støjklasse B/C til støjklasse A. Mere om akustikberegninger Kravene om trinstøj i SBI-anvisning 217 udtrykkes som L n,w, som er det vægtede, standardiserede trinstøjsniveau i bygningen. Man udtrykker således trinstøjkravet som en parameter, der er knyttet til det færdige byggeri og ikke som et krav til for eksempel overfladebelægningen. Det indebærer, at konstruktøren og/eller planlæggeren skal have kendskab til, hvordan bygningskonstruktionen påvirker støjniveauet (f.eks. gulvplader, tykkelse, ophængning, rum, volumen osv.) samt gulvbelægningens trinstøjdæmpning for at kunne beregne trinstøjsniveauet i rummet. I mange tilfælde kan dette gøres ved hjælp af tommelfingerregler og etableret praksis. Som et eksempel kan nævnes, at en 200 mm betongulvplade i sig selv kan give et trinstøjsniveau omkring 72 db. For at komme ned på 58 db i rummet nedenunder kræves der en belægning, der absorberer mindst 14 db (72 14 = 58). Hvis pladen er tyndere, kræves en overfladebelægning med bedre trinstøjdæmpning. 1 cm tyndere betonplade reducerer pladens egen dæmpning med cirka 1 db. Hvis pladen i eksemplet kun er 160 mm tyk, kræves der således en belægning, der dæmper 18 db (76 18 = 58). NB: ovenstående er kun et eksempel.
Ved høje krav og specielle gulvpladekonstruktioner skal der benyttes avancerede beregningsprogrammer (f.eks. BASTIAN). Til sådanne beregninger kræves komplette prøvningsrapporter fra gulvproducenten med oplysninger om trinstøjsniveauer ved mange forskellige frekvenser, såkaldte tertsbånd målinger. Tarkett oplyser sådanne beregningsgrundlag for vores gulvprodukter efter anmodning og uden omkostninger. Mere om hvordan man måler akustiske egenskaber for gulve Trinstøjsforbedring Trinstøjsforbedring testes i henhold til DS-EN ISO 140-6 (laboratorium banevare og fliser), DS-EN ISO 140-8 (laboratorium svømmende gulv) eller 140-7 (bygninger) og vurderes i henhold til DS-EN ISO 717-2. Ved målingen benyttes et hammerapparat, der slår mod et betongulv med standardiserede dimensioner. På etagen nedenunder placeres en mikrofon, med hvilken man måler støjniveauerne ved flere forskellige frekvenser. Resultatet rapporteres som en vægtet forskel mellem støjniveauerne med hhv. uden overfladebelægning, den såkaldte vægtede trinstøjforbedring (L w ). Værdien for trinstøjforbedringen giver et godt indtryk af gulvets dæmpningsevne og kan i mange tilfælde bruges til at vælge det rette produkt, så byggeriets trinstøjkrav bliver opfyldt. Man bør dog være opmærksom på, at reduktionsværdien gælder for laboratoriemåling på standardiseret betongulv. Ved gulvplader med stor spændvidde, afvigende pladetykkelse eller plader, der ikke består af massiv standardbeton kan det være nødvendigt at lave nøjagtige beregninger ved hjælp af særlige akustikprogrammer. Her kræves der resultater fra de enkelte frekvensmålinger som input. Sådanne oplysninger kan tilvejebringes for de fleste af Tarketts gulvprodukter. Rumstøjsforbedring Der findes ingen etableret europæisk standard for måling af rumstøj. Ofte benyttes en målemetode, der minder om metoden til trinstøjmåling, men hvor mikrofonen placeres i samme rum som hammerapparatet. Den måler støjniveauerne i rummet og præsenterer en vægtet værdi. Denne værdi kan derefter sammenlignes med det støjniveau, der opnås, når apparatet hamrer direkte på betongulvet (78 db). Efterklangstid Efterklangstid måles ved at udsende en defineret lydimpuls og måle, hvor lang tid det tager, før støjniveauet er faldet til et fastsat niveau (60 db). Til gulve anvendes EN-ISO354/EN-ISO 11654, hvor efterklangstiden
omregnes til en vægtet støjabsorptionsfaktor, hvor en højere værdi betyder bedre dæmpning og kortere efterklangstid. Absorption Efterklangstiden afhænger af produktets absorptionskoefficient dvs. belægningens evne til at opsluge (absorbere) lyden. Når lydbølger rammer en bygningsoverflade vil en del af lydenergien blive absorberet. Dette medfører, at lydtryksniveauet falder og lyden dæmpes derved. Dette afhænger at materialets overflade og bestemmes ud fra produktets absorptionskoefficient. De fleste glatte overflader bidrager ikke da absorptionen er lig nul eller tæt på nul. Dog kan visse akustiske belægninger bidrage, f.eks. linoleum Acoustic har en gennemsnitlig absorptionskoefficient på aw = 0,1. Absorptionskoefficient afhænger af hvilken frekvens der måles ved. Eksempler på absorptionskoefficienter: Frekvens (Hz) 125 250 500 1000 2000 4000 Gulve Trægulv på strøer Trægulv lagt på beton Kork, linoleum eller gummi på beton Gulvtæppe, 9 mm på beton Gulvtæppe, med filtunderlag 0,15 0,04 0,04 0,09 0,20 0,11 0,04 0,04 0,08 0,25 0,10 0,07 0,05 0,21 0,35 0,07 0,06 0,05 0,26 0,40 0,06 0,06 0,03 0,27 0,50 0,07 0,07 0,02 0,37 0,75 Linoleum Acoustic xf 3,8 mm 0,01 0,01 0,03 0,20 0,02 0,01 Læs mere om akustik og støj www.delta.dk www.sbi.dk www.at.dk www.bar.dk