Vejledning om lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri
|
|
- Hans Skaarup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning om lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri Forord Denne vejledning fra Erhvervs- og Boligstyrelsen indeholder en række anbefalinger og vejledende projekteringsværdier for lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri. Vejledningen skal ses som et supplement til lydbestemmelserne i Bygningsreglement 1995, Kap. 9. Ved at følge vejledningens værdier kan der i forhold til de i Bygningsreglement 1995 angivne minimumskrav opnås bedre og mere tidssvarende lydforhold i skoler og institutioner. Specielt vil de kortere efterklangstider i klasserum i skoler kunne bidrage til bedre læringsvilkår og bedre arbejdsmiljø for undervisere og elever. Tilsvarende vil reduktionen af efterklangstiderne i opholdsrum i daginstitutioner kunne medvirke til et generelt lavere støjniveau og derved forbedret arbejdsmiljø for voksne og børn. Vejledningen er baseret på det udredningsarbejde om lydforhold, der har været igangsat af styrelsen i de senere år. Arbejdet er beskrevet i en række projektrapporter, der kan findes på Erhvervs- og Boligstyrelsens hjemmeside: Det drejer sig om: Lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri, januar 1999, Lydforhold i heldagsklasser, december 2000, Ajourføring af kravniveauet for lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri, februar Vejledningen er afgrænset til primært at omfatte almindelige klasselokaler i skoler og almindelige opholdsrum i daginstitutioner, men vil samtidig kunne tjene til inspiration for lydforholdene i andre typer og anvendelser af rum i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri. De vejledende projekteringsværdier kan i det omfang bygherrer og projekterende ønsker at gøre brug af dem anvendes både ved nybyggeri, ombygning og nyindretning af undervisnings- og daginstitutionsbyggeri. Vejledningen indeholder supplerende et afsnit om akustik i store rum i skoler, idet der aktuelt er fornyet interesse for åbenplanindretninger. Vejledningen er udarbejdet af Dan Hoffmeyer, DELTA, afsnittet om åbenplanindretninger af Claus Møller Petersen, Acoustica Carl Bro as. Erhvervs- og Boligstyrelsen Maj
2 Baggrund I forbindelse med den generelle indsats med henblik på frembringelse af næste generation lydbestemmelser i bygningsreglementerne samt ud fra ønsket om en styrkelse af børnenes miljø herunder det akustiske i skoler og institutioner blev der under det tidligere By - og Boligministerium igangsat en analyse af behov og muligheder for forbedringer med hensyn til lydforhold i skoler og institutioner både ved nybyggeri og i eksisterende bygninger. Baggrunden var blandt andet debatten om støjniveauet i skoler og daginstitutioner samt en række sager med tinnitus hos undervisere og institutionspersonale. Herudover var flere kommuner under begrebet heldagsklasser, indskolingshuse mv. begyndt at benytte de samme lokaler til undervisning og fritidsaktiviteter. Lyd- og støjforholdene i skoler og institutioner er påvirket af en række parametre som f.eks. antallet af børn i et lokale, deres adfærd og aktiviteter, undervisningsformer og pædagogik mv., men også af lokalernes bygningsmæssige indretning. Sidstnævnte er med hensyn til lydforhold for undervisningslokaler og i mere begrænset omfang daginstitutioners opholdsrum reguleret af bygningsreglementets bestemmelser (BR 95, Kap 9.) vedrørende lydisolation (luftlydisolation og trinlydniveau), efterklangstid og støj fra installationer. Lydforholdene i skoler og daginstitutioner har betydning både for voksnes og børns miljø, og bygningsreglementets lydbestemmelser omfatter begge parter (brugerne). For alle ansatte og børn i skoler og institutioner vil utilfredsstillende lydforhold betyde en ekstra belastning af hørelse, stemme og velbefindende i dagligdagen, for eleverne herudover en risiko for en forringet indlæring og for daginstitutionsbørnenes vedkommende en række risici med hensyn til udvikling, herunder sproglig udvikling. Den ovenfor beskrevne analyse fandt, at der i forbindelse med de nye undervisnings- og indretningsformer, der fulgte af folkeskoleloven fra 1993, var behov for en række ændringer i lydbestemmelserne for undervisningslokaler. Der ville således i højere grad blive tale om gruppe- og projektarbejde samt fleksible indretninger af undervisningsarealerne. Samtidigt var der også opmærksomhed omkring betydningen af gode akustiske forhold i relation til indlæring, sprogfærdigheder og uddannelsesniveau. Også for daginstitutioner var der behov for ændring og udbygning af lydbestemmelserne; her primært for at kunne bidrage til en reduktion af de til tider høje støjniveauer i daginstitutionerne. Yderligere blev der for lokaler, der benyttes til både undervisning og fritidsaktiviteter, påpeget særlige behov. Med baggrund i den gennemførte analyse blev der formuleret et forslag til fremtidens kravniveau for lydbestemmelser. Efterfølgende blev der foretaget en teknisk og økonomisk konsekvensvurdering af dels at tilpasse lydforholdene til både undervisnings- og fritidsaktiviteter ved indretning af heldagsklasser, dels at kravniveauet for lydforhold generelt i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri ajourføres i overensstemmelse med det fremsatte forslag til fremtidens kravniveau. 2
3 Vejledende projekteringsværdier for lydforhold i undervisnings- og institutionsbyggeri De vejledende projekteringsværdier angivet i de efterfølgende skemaer svarer stort set til det forslag til fremtidens kravniveau for lydbestemmelser, som tidligere er givet som oplæg til kravfastsættelse i et kommende bygningsreglement. Skemaerne indeholder vejledende projekteringsværdier med hensyn til lydisolation, efterklangstid og støj fra installationer og trafik for udvalgte lokaletyper i henholdsvis skoler og daginstitutioner. Værdierne kan anvendes både ved nybyggeri, ombygning og nyindretning af lokaler. Vejledningens tekst supplerer skemaernes vejledende projekteringsværdier med uddybende anvisninger og anbefalinger. Herudover er der et afsnit om heldagsklasser, hvor det er nødvendigt at kombinere de to skemaers vejledende projekteringsværdier. I forhold til BR 95 introducerer de vejledende projekteringsværdier en generel ændring af lydbestemmelserne, idet efterklangstider og absorptionsarealer angives som henholdsvis maksimums- og minimumsværdier, der i princippet gælder for alle 1/1-oktaver i det aktuelle frekvensområde og ikke som tidligere for en gennemsnitsværdi for et større frekvensområde. Der bør tilstræbes en jævn frekvensfordeling med kun mindre afvigelser mellem de enkelte 1/1-oktavværdier. Ved 125 Hz vil det være acceptabelt med afvigelser fra projekteringsværdierne på omkring 30%. De vejledende projekteringsværdier for lydregulering gælder for møblerede rum uden personer, ligesom lydbestemmelserne i BR 95. De vejledende projekteringsværdier for efterklangstider og absorptionsarealer i rum i skoler og daginstitutioner bør opfyldes ved brug af akustiklofter i kombination med lydabsorberende vægbeklædninger. Generelt må det for at opnå en ønsket fordeling af absorptionen i et rum anbefales at placere mindst 10-15% af det samlede absorptionsareal på vægge eller andre lodrette flader. For også at sikre en jævn frekvensfordeling vil det ofte i forbindelse med den akustiske projektering være nødvendigt at kombinere flere typer af lydabsorberende materialer på rummets overflader, dvs. materialer der har forskellige lydabsorberende egenskaber inden for det aktuelle frekvensområde. 3
4 Undervisningsbyggeri Skemaet angiver vejledende projekteringsværdier for lydforhold i udvalgte lokaletyper i undervisningsbyggeri. Værdierne kan anvendes ved nybyggeri og i eksisterende byggeri. Skemaet kan også benyttes for heldagsklasser med hensyn til lydisolation og støjniveau. Vejledende projekteringsværdier for lydforhold i skoler mv. Luftlydisolation, R w Mellem undervisningsrum samt mellem undervisningsrum og fællesrum, horisontalt Mellem undervisningsrum samt mellem undervisningsrum og fællesrum, vertikalt Mellem undervisningsrum med dørforbindelse (samlet lydisolation for væg med dør, folde- og mobilvægge, glaspartier mv.) Mellem undervisningsrum og fællesrum med dørforbindelse (samlet lydisolation for væg med dør, folde- og mobilvægge, glaspartier mv.) For fleksible rumadskillelser i åbne undervisningsområder 48 db 51 db 44 db 36 db 20 db Trinlydniveau, L n,w I undervisningsrum 58 db Efterklangstid, T 1) Klasserum Fællesrum 2) 0,6 s 0,4 s Absorptionsareal, A 3) Åbne undervisningsområder 4) Fællesrum med rumhøjde større end 4 m og rumvolumen større end 300 m 3 1,3 gulvareal 1,2 gulvareal Støjniveau, L Aeq I undervisningsrum fra tekniske installationer og trafik 30 db 1) Maksimumsværdierne for efterklangstiderne gælder i princippet for alle 1/1-oktaver i frekvensområdet Hz, se også vejledningens tekst. 2) I fællesgange, der ikke benyttes til gruppearbejde eller lignende, kan efterklangstiden være op til 1 s. 3) Minimumsværdierne for absorptionsarealerne gælder i princippet for alle 1/1-oktaver i frekvensområdet Hz, se også vejledningens tekst. 4) Rumhøjder over 3,5 m bør undgås. 4
5 Lydisolation De vejledende projekteringsværdiers kravniveau for luftlydisolation er i princippet uændret i forhold til BR 95. De konkrete luftlydisolationskrav i BR 95 til døre i klasserum mv. erstattes af vejledende projekteringsværdier for den samlede adskillende konstruktions lydisolation (væg med dør, folde- og mobilvægge, glaspartier mv.). Dette giver en betydeligt større frihed med hensyn til valg af konstruktioner, uden at den samlede lydisolation forringes væsentligt. Det kan dog kræve dispensation i forhold til bygningsreglementets krav. For fleksible rumadskillelser (glaspartier og -døre, foldevægge mv.) i åbne undervisningsområder er der medtaget en projekteringsværdi, der sikrer et minimum af lydisolation, når der med glaspartier, foldevægge mv. skabes en let, fleksibel markering af rumgrænser i åbenplanløsninger. Den vejledende projekteringsværdi for trinlydniveau er en skærpelse i forhold til BR 95. Denne ændring, der skal begrænse trinlydgenerne fra stoleskramlen og færdsel i nabolokalerne, kræver ekstra opmærksomhed omkring gulvkonstruktionernes trinlyddæmpende egenskaber. I samme forbindelse skal trommelyden dvs. den lyd, der opstår i et rum ved gang på rummets gulv nævnes. Gulvkonstruktionernes egenskaber med hensyn til trommelyd bør således specielt i større lokaler, mere åbne lokaler og lokaler med større cirkulation under undervisningen indgå i den akustiske projektering. Efterklangstid Efterklangstiden i klasserum er reduceret i forhold til BR 95. Med den vejledende projekteringsværdi på maksimalt 0,6 sekund tages der hensyn til både god taleforståelighed og absorption af uvedkommende støj, hvorved der kan opnås bedre læringsvilkår og bedre arbejdsmiljø for lærere og elever. Alle former for klasserum, grupperum, multimedierum, fremlæggelsesrum mv. bør betragtes som undervisningsrum, men forhold omkring størrelse og anvendelse af visse lokaletyper berettiger til afvigelser fra den vejledende projekteringsværdi. Således bør den maksimale efterklangstid for små undervisningsrum som grupperum, rum til særundervisning, multimedierum mv. være 0,4 sekund. Klasserum af almindelig størrelse med en efterklangstid mindre end 0,4 sekund bør undgås af hensyn til lærerens mulighed for at tale rummet op. Alternativt skal der tilføres gavnlige refleksioner fra lokalets overflader. Det kan f.eks. ske med en egentlig reflektor (vinklet hård plade) over tavlevæggen, eller ved at et udsnit af akustikloftet over og foran underviseren udføres af helt eller delvist reflekterende loftmaterialer. Dette kan også være nødvendigt i rum med afstande på mere end 9-10 m mellem lærer og elev. Tavleundervisning fra den ene ende af et rum med dobbelt længde i forhold til et normalt klasserum f.eks. etableret ved åbning af en foldevæg mellem to klasserum kan selv med reflekterende flader være problematisk. 5
6 Den vejledende projekteringsværdi på maksimalt 0,4 sekund for fællesrum, herunder fællesgange er fastsat med henblik på, at disse arealer benyttes til gruppearbejde mv., samtidig med at de ofte i forbindelse med færdsel og leg er skolens mest støjbelastede arealer. For åbne undervisningsområder og større, højloftede fællesrum er projekteringsværdierne givet som absorptionsarealet udtrykt som funktion af gulvarealet. For åbne undervisningsområder svarer projekteringsværdien til en maksimal efterklangstid på omkring 0,4 sekund, idet det, blandt andet for at sikre at akustikloftet befinder sig i lav højde, anbefales at undgå loftshøjder over 3,5 m. For store fællesrum vil den maksimale efterklangstid være omkring 0,5 sekund ved en loftshøjde lige over 4 m og stige ved forøgelse af loftshøjden. Støjniveau Som en konsekvens af betydningen af baggrundsstøjen i undervisningsrum er den vejledende projekteringsværdi for støjniveau lavere end i BR 95 og gælder ikke kun støj fra tekniske installationer, men også fra trafik. Ekstra kanallyddæmpere i ventilationsanlæg og lydisolerende vinduer kan således blive nødvendige. Heldagsklasser For heldagsklasser, indskolingslokaler eller andre lokalebetegnelser, der dækker over, at de samme lokaler benyttes til undervisning og fritidsaktiviteter, gælder det, at lydbestemmelserne skal svare til opfyldelse af behovene ved den akustisk mest krævende aktivitet, som lokalerne skal bruges til. Heldagsklasser skal således i relation til lydbestemmelserne i BR 95 med hensyn til lydisolation og støjniveau regnes som undervisningslokaler, mens de med hensyn til efterklangstid skal behandles som daginstitutioner. De vejledende projekteringsværdier for heldagsklasser findes derfor med hensyn til lydisolation og støjniveau i skemaet for skoler, mens de med hensyn til efterklangstid og absorptionsareal fremgår af skemaet for daginstitutioner. Den af hensyn til fritidsaktiviteterne fastsatte vejledende projekteringsværdi for efterklangstiden på maksimalt 0,4 sekund kan uden særlige foranstaltninger medføre problemer ved traditionel tavleundervisning. Lærerens muligheder for ubesværet at tale rummet op kan f.eks. understøttes ved etablering af en reflektor (vinklet hård plade) over tavlevæggen, eller ved at et udsnit af akustikloftet over og foran underviseren udføres af helt eller delvist reflekterende loftmaterialer. 6
7 Daginstitutionsbyggeri Skemaet angiver vejledende projekteringsværdier for lydforhold i udvalgte lokaletyper i daginstitutionsbyggeri. Værdierne kan anvendes ved nybyggeri og i eksisterende byggeri. Skemaet kan også benyttes for heldagsklasser med hensyn til efterklangstid og absorptionsareal. Vejledende projekteringsværdier for lydforhold i daginstitutioner Luftlydisolation, R w Mellem opholdsrum for stille og/eller støjende aktiviteter samt mellem disse rum og øvrige rum Mellem opholdsrum for stille og/eller støjende aktiviteter og øvrige rum med dørforbindelse (samlet lydisolation for væg med dør mv.) Mellem opholdsrum samt mellem opholdsrum og øvrige rum Mellem opholdsrum med dørforbindelse samt mellem opholdsrum og øvrige rum med dørforbindelse (samlet lydisolation for væg med dør mv.) 48 db 40 db 40 db 30 db Trinlydniveau, L n,w I opholdsrum (fra gulve i overliggende rum) og i opholdsrum for stille aktiviteter (fra alle gulve) I opholdsrum (fra gulve i rum på samme etage) 58 db 63 db Efterklangstid, T 1) Opholdsrum 0,4 s Absorptionsareal, A 2) Opholdsrum med rumhøjde større end 4 m og rumvolumen større end 300 m 3 1,2 gulvareal Støjniveau, L Aeq I opholdsrum fra tekniske installationer og trafik 30 db 1) Maksimumsværdien for efterklangstiden gælder i princippet for alle 1/1-oktaver i frekvensområdet Hz, se også vejledningens tekst. 2) Minimumsværdien for absorptionsarealet gælder i princippet for alle 1/1-oktaver i frekvensområdet Hz, se også vejledningens tekst. 7
8 Lydisolation De vejledende projekteringsværdier for daginstitutioner omfatter som noget nyt i forhold til BR 95 også lydisolation. Der skelnes mellem almindelige opholdsrum og opholdsrum for stille og/eller støjende aktiviteter, f.eks. hvilerum eller rum til fri leg, der kræver en højere lydisolation. Værdierne for almindelige opholdsrum skal blot sikre en rimelig lydmæssig adskillelse mellem aktiviteter i forskellige rum. For rum med dørforbindelser er der givet særlige projekteringsværdier, der angiver den samlede lydisolation for væg og dør. Mellem almindelige opholdsrum vil ikke-lydklassificerede døre i de fleste tilfælde kunne benyttes som hidtil. Ved opholdsrum for stille og/eller støjende aktiviteter vil der derimod skulle anvendes 35 db-døre. Trinlydniveauet i daginstitutioner kan begrænses ved anvendelse af svømmende gulvkonstruktioner. Gulvkonstruktioner vil normalt skulle afbrydes ved skillevægge og døre. Efterklangstid Den vejledende projekteringsværdi for opholdsrum i daginstitutioner er fastsat til maksimalt 0,4 sekund med henblik på at bidrage til en reduktion af det til tider høje støjniveau fra børnenes stemmer. Det vurderes således, at der i rum med en sådan kort, dagligstueagtig efterklangstid normalt kommunikeres mere afdæmpet. Der skal derfor også mere til, for at niveauet for alvor stiger. Yderligere vil lydmiljøet i sådanne rum opfattes som mere tilfredsstillende Generelt må der for opholdsrum i daginstitutioner advares mod store rumhøjder, skrå loftflader uden tilstrækkelig absorption, buede overflader, store glasarealer og store ubeklædte vægarealer, hvor fraværet af lydabsorberende overflader tæt på børnene sammen med de geometriske refleksionsforhold kan føre til utilfredsstillende akustiske forhold. Som opholdsrum regnes med hensyn til den vejledende projekteringsværdi for efterklangstid også fællesrum, gangarealer, garderober, værksteder, bordtennis- og boldrum mv., idet der som udgangspunkt stort set er børn, der leger eller færdes, alle vegne i en daginstitution. For at sikre gode, men også opnåelige efterklangsforhold i store fælles opholdsrum, er der angivet en vejledende projekteringsværdi for absorptionsarealet som funktion af gulvarealet. For disse større, højloftede opholdsrum vil den maksimale efterklangstid være omkring 0,5 sekund ved en rumhøjde lige over 4 m og stige ved forøgelse af rumhøjden. Støjniveau Den vejledende projekteringsværdi for støjniveau, der ikke findes tilsvarende i BR 95, skal medvirke til at begrænse generne i daginstitutioner fra tekniske installationer og trafik. Dette får specielt betydning for de mekaniske ventilationsanlæg i institutionerne, idet ekstra lyddæmpere i kanalerne kan være påkrævet. 8
9 Konsekvenser af at følge de vejledende projekteringsværdier De økonomiske, byggetekniske og indretningsmæssige konsekvenser af at følge de vejledende projekteringsværdier er som tidligere omtalt vurderet ved sammenligning af indretning efter de gældende lydbestemmelser i Bygningsreglement 1995 med indretning efter forslag til fremtidens kravniveau. Konsekvenserne er analyseret for en række udvalgte typeeksempler med hensyn til lokaleudformning mv. i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri og heldagsklasser. Typeeksemplerne giver forslag til lydteknisk nødvendige konstruktioner og overflader, der kan anvendes for at opfylde de givne lydbestemmelser. De samlede meromkostninger ved nybyggeri, der følger de vejledende projekteringsværdier for lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri vurderes ud fra de valgte typeeksempler at være under ca. 4% af håndværkerudgiften pr. etagemeter. Meromkostningerne skyldes næsten udelukkende reduktionen af efterklangstiden i forhold til BR 95-kravene. Ud fra vurderingerne af konsekvenserne af, at lydforholdene tilpasses både undervisnings- og fritidsaktiviteter ved ombygning til heldagsklasser, ses det for de valgte typeeksempler, at meromkostningerne i forbindelse med ombygning/renovering af lokaler, hvor efterklangstiden samtidigt ændres fra 0,9 sekund til 0,6 sekund udgør ca. 5%, mens ændring af efterklangstiden fra 0,9 sekund til 0,4 sekund incl. etablering af reflektor udgør ca. 16% af den samlede anslåede håndværkerudgift pr. etagemeter ved mindre ombygninger/renovering af skolebyggeri. Det vurderes at lokaler, der akustisk indrettes efter de vejledende projekteringsværdier, giver en brugbar, tidssvarende ramme om børn og voksnes aktiviteter i skoler og daginstitutioner og udgør en del af grundlaget for den fleksible anvendelse af bygningernes arealer. Opfyldelse af de vejledende projekteringsværdier for efterklangstid er ensbetydende med, at der skal anvendes lydabsorbenter på vægarealerne. Dette stiller store krav til valg og udvikling af absorbenttyper, der ud over de akustiske egenskaber kan honorere bruger- og myndighedskrav med hensyn til f.eks. indeklima, rengøring, holdbarhed og brand. Betydningen af at gennemføre egentlig akustisk projektering i forbindelse med nybyggeri eller ombygning/renovering af undervisnings- og institutionsbyggeri understreges af flere forhold omkring anvendelsen af de vejledende projekteringsværdier. Dette gælder således introduktionen af nye projekteringsværdier for lydisolation og støjniveauer, den generelle ændring bort fra gennemsnitsværdier for efterklangstid, nødvendigheden af kombination af forskellige typer af absorbenter af hensyn til frekvensfordelingen og vurdering af behovet for reflekterende flader til støtte for lydudbredelsen. 9
10 Åbenplanindretninger Baggrund Skolebyggerier med helt eller delvist åbne planløsninger synes at være på vej til at få en renæssance også i Danmark. Åbenplanskoler har tidligere været opført uden succes på det akustiske område. De akustiske problemer var så store, at man siden da stort set ikke har bygget åbenplanskoler. Helt åbne planløsninger medfører næsten uhindret lydudbredelse mellem undervisningsgrupper og deraf følgende kolossale støjproblemer: Det er ofte næsten umuligt at forstå, hvad der bliver sagt inden for egen gruppe på grund af højt omgivende støjniveau i forhold til talestyrke. Der forekommer uafbrudt generende forstyrrelser, hvorved elever distraheres af støj fra andre grupper. Der kompenseres ved at tale højere med deraf følgende øget generelt støjniveau. Der må derfor fortsat advares mod at etablere skoler med helt åbne planløsninger. Lovkrav I BR 95 findes en bestemmelse om undervisningsområder beregnet til undervisning af flere klasser/grupper. I sådanne områder skal de rumbegrænsende loft-, gulv- og vægflader udføres af materialer med et ækvivalent absorptionsareal, som mindst er 0,9 gulvarealet. Dette krav svarer til Arbejdstilsynets krav til akustisk regulering i storrumskontorer. De vejledende projekteringsværdier anbefaler i tilsvarende åbne rumdannelser, at det ækvivalente absorptionsareal mindst er 1,3 gulvarealet. Dette indebærer, at en større del af rummets overflader skal være lydabsorberende end efter BR 95. Lydkravet i BR 95 betyder med sædvanlig byggeskik, hvor loftet er den primære lydabsorberende overflade at loftmaterialet skal være fuldt absorberende. For at opfylde de vejledende projekteringsværdier skal der ud over loftet suppleres med andre lydabsorberende overflader. Vægge og facader, rumdelere eller fleksible vægpartier og dele af inventaret, hvor det er praktisk muligt, skal også udføres med lydabsorberende overflader. Akustik i store rum objektive karakteristika Akustikken i rum beskrives ofte ved rummets efterklangstid og støjniveau. I rum til undervisningsbrug må de nævnte begreber suppleres med begreber, som beskriver taleforståelighed i rummet, fx STI (Speech Transmission Index). I store rum som f.eks. åbenplanskoler 10
11 bør endvidere suppleres med begreber, som beskriver graden af uforstyrrethed/privacy fx ved lydens dæmpning mellem undervisningsgrupper. I sådanne rum er der jo ingen adskillelse og dermed ingen egentlig lydisolation mellem undervisningsgrupperne. Lydens dæmpning, privacy i undervisningsgrupper Objektiv måling af lydens dæmpning gennem et rum kan udføres ved at bestemme udbredelsesdæmpningen (dæmpningen mellem to undervisningsgrupper eller dæmpningen pr. afstandsfordobling). Udbredelsesdæmpningen bør være størst mulig hvilket typisk etableres ved at opstille skærmende elementer (rumdelere, kontorskærme, flytbare vægpartier) omkring de enkelte grupper. Herved fås en delvist åben planløsning. Høj grad af uforstyrrethed/privacy i en undervisningsgruppe fordrer lav andel af uønsket akustisk information. Dette betyder en dårlig taleforståelighed (lav STI-værdi) kombineret med stor udbredelsesdæmpning. Handlemuligheder i åbenplanskoler Helt åbne planløsninger i skoler kan stadig ikke anbefales. Derimod tyder nyere erfaringer på, at der kan opnås acceptable lydforhold i delvis åben plan skoler. Undervisning og adfærd skal dog tilpasses for at få åben plan miljøet til at fungere. Blandt de akustiske handlemuligheder i delvis åbenplanskoler er: Lydmæssig adskillelse af støjfølsomme og støjende undervisningsgrupper (visse fag fordrer lukkede rum og kan ikke undervises i åben plan: Musik, sløjd, idræt og måske også sprog). Indretning af både stillerum (til koncentrationskrævende formål) og støjrum. Graduering af åbenheden mindst åbenhed for de mest støjende elever (typisk de yngste) og mere åbenhed for de mindst støjende elever (typisk de ældste). Begrænsning af rumhøjden (under ca. 3,5 m for at sikre optimal funktion af absorberende lofter). Meget effektive lydabsorbenter / akustisk dæmpende overflader (den akustiske absorptionskoefficient skal være høj, dvs. α > 0,95 eller lydabsorptionsklasse A: På lofter / på vægge, i nicher, på brystninger og balkonforkanter / på indre rumdelere / i møblering. Begrænsning af arealer med akustisk hårde overflader (beton, glas, glat gips og træ) og evt. anvendelse af variable lydabsorbenter fx i form af gardiner, som kan trækkes frem og virke dæmpende foran hårde overflader fx. vinduer. Størst mulig afstand mellem undervisningsgrupper. Mobile vægelementer (evt. delvist i glas) / absorberende skærmvægge, der bør slutte tæt til gulvet og være så høje, at direkte visuel sigt ikke er mulig. 11
12 Anvendelse af absorberende vægbeklædninger bagest i et undervisningsområde det er mest fordelagtigt. Anvendelse af ikke-støjende gulvbelægninger. Anvendelse af computermodeller til detaljeret simulering af de fremtidige lydforhold (STI, lokale efterklangstider og udbredelsesdæmpning). Akustiske designkriterier checkliste For at opnå de bedst mulige akustiske forhold bør følgende designkriterier iagttages: Efterklangstiden bør være kort, under ca. 0,3-0,4 sekund. Den akustiske dæmpning mellem to undervisningsgrupper bør være db og ligeledes mellem undervisningsgrupper og gangzoner (anvend løse skærmvægge, mobile vægge eller evt. faste vægge med glaspartier). Udbredelsesdæmpningen skal være 5-8 db pr. afstandsfordobling. I undervisningsgrupper skal STI > 0,6, mellem undervisningsgrupper bør STI < 0,2. Støjniveauet fra tekniske installationer og udendørs kilder bør være højst 30 db. Gulvbelægninger skal vælges, så der ikke opstår generende trommelyd lyd fra fodtrin i samme rum eller trinlyd i underliggende rum. 12
1. Introduktion. Afgrænsning
1. Introduktion Lydbestemmelserne i Bygningsreglement 2010 findes i kap. 6.4 Akustisk indeklima. Bestemmelserne er udformet som funktionskrav, der er altså ingen konkrete talværdier i kravteksten. I Bygningsreglementets
Læs mereLydforhold i undervisningsog daginstitutionsbyggeri. Ajourføring af kravniveauet
Lydforhold i undervisningsog daginstitutionsbyggeri Ajourføring af kravniveauet Februar 2003 Side 2 af 40 Forord I forbindelse med frembringelse af næste generation af lydbestemmelser i bygningsreglementerne
Læs mereSide 1 af 28 RAPPORT. Lydforhold i heldagsklasser. Rapport udarbejdet af Dan Hoffmeyer DELTA. Rekvirent: By- og Boligministeriet
Side 1 af 28 RAPPORT Lydforhold i heldagsklasser Rapport udarbejdet af Dan Hoffmeyer DELTA Rekvirent: By- og Boligministeriet December 2000 Side 2 af 28 Forord I forbindelse med den aktuelle interesse
Læs mereK01_H1_E1_N02 K01_H1_E1_N02. Bring ideas to life VIA University College. VIA Byggeri & Engineering Campus HORSENS K01_H1_E1_N02
STØJ FRA TEKN. INSTALLATIONER PÅ ALTAN 40 db K0_H_E_N0 LEJLIGHED LEJLIGHED TRAPPERUM LEJLIGHED 30 db FRA TEKN. INSTALLATIONER Analyse - Snit K0_H_E_N0 DØR MOD FÆLLESRUM 3 db UP TRAPPERUM EFTERKLANG, T
Læs mereBR Lyd - parametre. DABYFO Kreds København. Lydforhold er generelt skærpet Ændring fra detail-krav til funktionskrav
DABYFO Kreds København Akustisk Indeklima og Bygningsreglementet ved Claus Riis, Riis Akustik ApS Hvad siger BR2010? Hvordan bruges BR2010? Sikrer det os gode lydforhold? BR-2010 Lydforhold er generelt
Læs mereFORSLAG Juli TBST-lydvejledning Forslag til projekteringsværdier for lydforhold i kontorbyggeri og hospitaler (akustisk indeklima)
FORSLAG Juli 2018 TBST-lydvejledning Forslag til projekteringsværdier for lydforhold i kontorbyggeri og hospitaler (akustisk indeklima) Udarbejdet af: Birgit Rasmussen, bir@sbi.aau.dk SBi, Statens Byggeforskningsinstitut
Læs mereVærdien af god akustik i bygninger
DI Byg s forårskonference 26. marts 2015 4 Værdien af god akustik i bygninger Præsentation ved civ. ing. Claus Møller Petersen, Fagchef i Acoustica, Grontmij s akustikafdeling Værdien af god akustik i
Læs mereAkustik i arbejdsrum - At-vejledning A December Erstatter Atanvisning nr af november 1995
VEJ nr 10670 af 01/12/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2018 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j. nr. Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereDette materiale er stillet til rådighed i forbindelse med afholdelse af Nordisk Konference på Fredericiaskolen, marts 2007.
Copyright Dette materiale er stillet til rådighed i forbindelse med afholdelse af Nordisk Konference på Fredericiaskolen, 7.-8. marts 2007. Materialet må ikke uden skriftlig tilladelse fra rettighedshaverne
Læs mereDABYFO, Kastrup, 3. maj Ernst Jan de Place Hansen, SBi
Akustisk indeklima Ernst Jan de Place Hansen, SBi Indhold BR10 Lydkrav generelt Hvorfor skærpede krav? Kontrolmålinger Boliger Undervisningsbygninger Daginstitutioner Kontorbyggeri mv. Klassifikation af
Læs merePraktiske erfaringer og løsningsmuligheder
Praktiske erfaringer og løsningsmuligheder Storrumskontorer Skoler / undervisning Daginstitutioner Storrumskontorer Indretningsplan / Layout Naturligt arbejdsfællesskab Separate stillerum Separate rum
Læs mereVejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lyd- og støjforhold som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.
Lyd Denne DCUM-vejledning handler om lyd og støj på skoler og uddannelsessteder. en beskriver, hvad lyd og støj er, og hvorfor det er vigtigt med god lyd i undervisningslokaler. Herudover beskrives, hvilke
Læs mereDu må vurdere konkret, om absorptionen er tilstrækkelig, når fx:
Bilag 1 Påbud og rådgivningspåbud om akustiske forhold Dette bilag uddyber, hvornår du som tilsynsførende skal give påbud og rådgivningspåbud om de akustiske forhold i en række arbejdsrum, dvs. påbud,
Læs mereTrinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau.
Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau. Trommelyd er betegnelsen for den specielle form for trinlyd, som udstråles i samme
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16. Akustik i arbejdsrum
At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16 Akustik i arbejdsrum December 2008 Erstatter At-anvisning nr. 1.1.0.1 af november 1995 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne
Læs mereskolefritidsordning mv.).
Dato: Marts 2009 - Side: 1/5 Lyd Lydforhold i bygninger Bygningsreglementet BR2008 stiller krav til bygningers lydforhold. Kravene er angivet som funktionskrav i form af minimumsværdier henholdsvis maksimumsværdier,
Læs mereINFO OM LYD LYD. For foldevægge ses i praksis forskelle mellem laboratoriemålte og de bygningsmålte reduktionstal i størrelsesordenen op til 3-6 db.
LYD INFO OM LYD God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger. Behovet for lydisolation er individuelt og afhænger af, hvad de to naborum skal anvendes til. Eksempelvis
Læs mereGOD LYD OG MINDRE STØJ
GOD LYD OG MINDRE STØJ DCUM anbefaler fokus på gode lydforhold, da lyd og støjniveau har stor indflydelse på elevernes koncentration og læring. Skolens fysiske rammer og indeklima har stor betydning for
Læs mereCase 4: Lyd og akustik påvirkes når skolen energirenoveres. https://www.youtube.com/watch?v=-gycthhzh0o
Case 4: Lyd og akustik påvirkes når skolen energirenoveres https://www.youtube.com/watch?v=-gycthhzh0o Regler for skolebørns lydmiljø Det er ikke længe siden at der endelig kom lidt regler for skolebørns
Læs mereOM LYD. God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger.
Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6543 www.grontmij-carlbro.dk OM LYD CVR-nr. 48233511 God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger.
Læs mereStøj Tekst i grundskolen
TEMA Støj Tekst i grundskolen indsættes Titel på dokument 1 Støj i grundskolen En rapport om støjproblemer i grundskolen om årsager, løsninger og praktiske erfaringer fra Danmark og udlandet 2 Titel på
Læs mereakustisk design ud fra rumtype
akustisk design ud fra rumtype Rummets formål er afgørende for det akustiske miljø, der skal skabes. I rum, hvor der skal tales (f.eks. klasseværelser og auditorier), er det vigtigt at sikre, at lyden
Læs mereVejledning om lydbestemmelser i Bygningsreglement 2015 (akustisk indeklima) August 2016
Vejledning om lydbestemmelser i Bygningsreglement 2015 (akustisk indeklima) August 2016 Side 2 af 36 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Introduktion... 4 2. Boliger... 7 2.1 Lydisolation... 8 2.2 Støj
Læs mereLydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri
Lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri Resumé Rapporten omhandler et projekt med det formål at analysere behov og muligheder for ændrede lydbestemmelser i bygningsreglementet til forbedringer
Læs mereGyproc Akustikvæg. November 2004
November 24 er dokumenterede løsninger, hvor man udnytter væggens areal som en del af det lydabsorberende areal i et givent rum. Løsningerne kan anvendes i forbindelse med såvel nyopførelse som ved nyindretning
Læs mereDet gode storrumskontor
Det gode storrumskontor Arbejdsmiljøkonferencen 2013 1 Præsentation af COWI 12 kontorer i DK ca. 6000 medarbejdere i alt Hovedopgaver inden for arbejdsmiljø: - kemi - Indeklima - Ergonomi - Psykisk arbejdsmiljø
Læs mereTeknik / Rumakustik. 4.4 Rumakustik 4.4. Gyproc Håndbog 9
Teknik / Rumakustik 4.4 Rumakustik 4.4 Gyproc Håndbog 9 451 Teknik / Rumakustik 4.4 Rumakustik Indhold 4.4.0 Akustisk indeklima... 453 4.4.1 Akustiske begreber... 454 4.4.2 Lovkrav... 457 4.4.3 Gode akustiske
Læs mereTERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 2 Byrådssalen. 1 Indledning 1. 2 Byrådssalen 1. 3 Storrumskontor 2.
REBILD KOMMUNE TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk DELPROJEKT - ARBEJDSMILJØVURDERING INDHOLD 1 Indledning 1
Læs mere! 6. mar. 2014 !!! Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen
Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen GrapeDesign ApS Rentemestervej 64, 2 DK-2400 Copenhagen NV +45 38 878 800 grapedesign.dk grapecollection.com VAT no.: DK 28993919 6. mar.
Læs mereVejledning om lydbestemmelser i Bygningsreglement 2010 (akustisk indeklima)
Vejledning om lydbestemmelser i Bygningsreglement 2010 (akustisk indeklima) Udført for Energistyrelsen TC-100272 Sagsnr.: T204138 Side 1 af 36 9. september 2013. DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark
Læs mereVejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lyd og støj som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.
Lyd Denne DCUM-vejledning handler om lyd og støj i dagtilbud. en beskriver, hvilken betydning lyd og støj i dagtilbud har, støjs påvirkning af børnenes trivsel, og hvordan børnene generelt bliver påvirket
Læs mereWALL. Lydabsorberende skærmvægge og opslagstavler i et elegant og moderne design. Perforering uden grænser
WALL Lydabsorberende skærmvægge og opslagstavler i et elegant og moderne design. Perforering uden grænser WALL MÅLRETTEDE LØSNINGER DER HOLDER Et godt indeklima på kontorer, skoler og institutioner er
Læs mereTrinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau.
Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau. Trommelyd er betegnelsen for den specielle form for trinlyd, som udstråles i samme
Læs mereINDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE
Notat INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Rev. 25. februar 2015 Sags id: 13/26507 Kontaktperson: Holger Sørensen E-mail: hosoe@assens.dk Dir. tlf.: 64747204 BYG, BEREDSKAB
Læs mereAt-intern instruks om høreskadende støj, unødig støj og akustik
At-intern instruks om høreskadende støj, unødig støj og akustik Instruks nr. IN-5-1 Arbejdsmiljøemne: Støj Ansvarlig enhed: 5. kontor Ikrafttræden: 23. juni 2008 Senest revideret: 17. juni 2014 1. Emne
Læs mereGyptone akustikvægløsninger
Gyptone akustikvægløsninger Lavere efterklangstid, mindre flutterekko og bedre taleforståelighed Akustisk regulering af nye og eksisterende rum. Gyptone akustikvægløsninger benyttes til akustisk regulering
Læs mereTransmissionen sker: n Direkte gennem adskillende konstruktioner (væg eller etageadskillelse) n Gennem flankerende konstruktioner n Gennem utætheder
Lyd Lydforhold i bygninger Bygningsreglementet BR2010 stiller krav til bygningers lydforhold. Kravene er angivet som funktionskrav i form af minimumsværdier henholdsvis maksimumsværdier, afhængigt af hvilken
Læs mereakustisk design ud fra rumform
akustisk design ud fra rumform Rummets udformning bestemmer lydbølgernes bevægelse i rummet. Placeringen af akustiske materialer bør bestemmes af lydens bevægelser i det pågældende rum for at sikre, at
Læs merePå den måde kan man regulere og forkorte efterklangstiden, så der opstår et godt lydmiljø med et klart og tydeligt lydbillede.
Kort om akustikbehandling Kilde: Gode toner i Arkitekturen af Jan Voetman Efterklangstid Efterklangstiden er den tid, det tager for en lyd i et rum at dø ud. Videnskabeligt udtrykt er det den tid målt
Læs mereGenerende støj eller nødvendig lyd i storrumskontoret
Generende støj eller nødvendig lyd i storrumskontoret 1 Præsentation på AM2010 Susanne Almroth (JJW) samt Signe Mehlsen og Claus Møller Petersen (begge GMCB) Disposition Vi sætter scenen Kort om projektet
Læs mereGyptone akustikvægsløsninger
Gyptone akustikvægsløsninger Lavere efterklangstid, mindre flutter ekko og forbedret taleforståelse Akustisk regulering af nye og eksisterende rum Gyptone akustikvægsløsninger benyttes til akustisk regulering
Læs mereLydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel
Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel SBi-anvisning 245 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2014
Læs mereLYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen
Læs mereBILAG 1. Projektbeskrivelse. Begrænsning af generende støj i storrumskontorer nye måder og metoder. Side 1 af anslag
Side 1 af 5 Projektbeskrivelse 12064 anslag Begrænsning af generende støj i storrumskontorer nye måder og metoder Formål Via intervention i en række åbne kontorer vil projektet bestemme, hvordan man på
Læs mereDet Auditive miljø. 4. Nordiske konference Finn B Petersen tekniker
Det Auditive miljø 4. Nordiske konference 2013 Finn B Petersen tekniker Sakskøbing ny skole areal 5450 m² byggeår 2006 18-03-2013 2 Vi ved at LYD påvirker os 1: Fysiologisk flugt/angst hormoner Afslapning
Læs mereArbejdstilsynet har indgået en brancheaftale med DI og NNF om støjdæmpning af slagteribranchens produktionslokaler.
At-intern instruks nr. 12/2008 Ressortenhed: 5. kontor Oprettet: 23. juni 2008 Senest revideret: 1. februar 2013 I: Emne og baggrund Formålet med denne instruks er at sikre, at du som tilsynsførende reagerer
Læs mereÅrets skolebyggeri 2014
Årets skolebyggeri 2014 Bedre akustik med Gyptone Quattro Æstetik Akustik Bæredygtighed www.hampusberndtson.com Gyptone Quattro akustikloft giver god lyd i klasseværelserne, og det er nemt at høre, hvad
Læs mereSTØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET
STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING OM STØJ, AKUSTIK OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER BAR Privat Kontor og Administration 02 STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET FORORD "Støj og akustik på kontoret" henvender
Læs mereSe : Hvornår er lyd generende? Dårlig lyd. Støj - og hvad gør vi for at dæmpe den. 1. Støj og Høreskader. Generende Høreskadende
Støj - og hvad gør vi for at dæmpe den Se : I-BAR Arbejdsmiljøtopmøde 21-10-2015 Per Møberg Nielsen 1. Støj og Høreskader Generende lyd Høreskadende lyd Grundbegreber 2. Hvad kan vi gøre ved det? Bygning
Læs mereAkustik iskolerog institutioner
Akustik iskolerog institutioner Per Møberg Nielsen 1. Hvorfor er gode akustiske forhold vigtige? 2. Støj og Akustik 3. Projekt Plads til alle Høre (Gætte) forstå huske Hvis kapaciteten bruges på at høre,
Læs mere2 VÆGGE OG DÆK IMELLEM BOLIGER. Rumtype. Mellem en bolig eller fælles opholdsrum og lokaler med støjende aktiviteter (erhverv eller fællesrum)
Notat DLG TÅRNET Akustik 29. juni 2016 Projekt nr. 217465 Dokument nr. 1220105465 Version 1 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MAM Godkendt MIK 1 INDLEDNING I forbindelse med projekteringen af DLG Tårnet
Læs mereStøj på kontoret - Vejledning om indretning, akustik og støjdæmpning
BRANCHEvejledning FRA BAR KONTOR Støj på kontoret - Vejledning om indretning, akustik og støjdæmpning 3 Støj på kontoret giver grundlæggende viden samt gode råd om støj og akustik på kontorarbejdspladser.
Læs mereProfessionel støjservice
Professionel støjservice Profil: Støjakustik leverer støjdæmpning og akustikløsninger til industri, den offentlige sektor og til private. Vi har 20 års erfaring og anvendes som specialister og rådgivere
Læs mereTekst indsættes. Støj. Støj i skolen
TEMA TEMA Tekst indsættes Støj Støj i skolen Indhold Forord 3 En opgave for sikkerhedsgruppen 4 Lyd, støj og akustik 5 Regler om støj 8 Akustikplanlægning ved nybyggeri 12 Årsager til støj på skoler 16
Læs merePROJEKTLEDER UDFÆRDIGET AF
PROJEKT AB Peter Fabers Gade 2200 Kbh. N Vurdering af lydudbredelse fra altaner i gårdrum. PROJEKTNUMMER 35.7670.01 PROJEKTLEDER Claus Møller Petersen UDFÆRDIGET AF Claus Møller Petersen DATO KS Julia
Læs mereDyvekeskolen Årets skolebyggeri 2014 TIL INDHOLD
Dyvekeskolen 2014 Årets skolebyggeri 2014 Indhold Projekt detaljer Diskret loftsløsning Det gode samarbejde 3 4 5 Arkitekten udtaler Skærpet krav til efterklangstid Detaljetegning 6 7 9 Brugernes vurdering
Læs mere>> DET ARKITEKTONISKE PERSPEKTIV SUSANNE ALMROTH, ARKITEKT, JJW ARKITEKTER
>> DET ARKITEKTONISKE PERSPEKTIV SUSANNE ALMROTH, ARKITEKT, JJW ARKITEKTER bro arkiv reception post møde kantine kopi miljø marine kopi kaffe møde kaffe geoteknik arkiv vej byg print grupper mødesteder
Læs mereSBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006
SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik 1. udgave, 2006 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik Kirsten Engelund Thomsen Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen Claus Reinhold
Læs mereBYGNINGERS LYDISOLERING
BYGNINGERS LYDISOLERING NYERE BYGNINGER JØRGEN KRISTENSEN SBI-ANVISNING 172 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1992 SBI-anvisninger er forskningsresultater bearbejdet til brug ved planlægning, projektering,
Læs mereGyproc Håndbog 9. Projektering / Specialvægge / Gyproc Akustikvæg. Gyproc Akustikvæg
Projektering / Specialvægge / Med kan man udnytte væggen som en del af det lydabsorberende areal i et givent rum samtidig med at Gyptone produkternes varierende mønstre giver mange alsidige designmuligheder.
Læs mereDet forudsættes, at dagslyset i de nye tagboliger opfylder kravene i BR18.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT Bilag 4 Notat om lysforhold Notatet skal oplyse nærmere om lovgrundlaget for at regulere tagboliger ud fra den byggelovmæssige helhedsvurdering
Læs mereNår lyd bliver til støj. En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 NÅR LYD BLIVER TIL STØJ
Når lyd bliver til støj En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 NÅR LYD BLIVER TIL STØJ Indhold 3 Vent ikke til skaden er sket 5 Forskellige typer støj 6 Det kan du selv gøre som underviser
Læs mereDesignguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation
Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Rapport udarbejdet af Lars S. Søndergaard Henrik S. Olesen DELTA DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72 19 40 00 Fax +45 72 19
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Hvem står bag
ELEVER UNDERSØGER AKUSTIK I KLASSELOKALER Faglig rapport om resultatet af Masseeksperiment 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Akustik i klasselokaler Baggrund... Side 2 Efterklangstid og taleforståelighed... Side
Læs mereLyd. Grænseværdier for trinlydniveau skal have særligt fokus, fx gulve i wc- og baderum kræver særlig opmærksomhed.
Lyd Lydforhold i bygninger Bygningsreglementet BR2010 stiller krav til bygningers lydforhold. Kravene er angivet som funktionskrav i form af minimumsværdier henholdsvis maksimumsværdier, afhængigt af hvilken
Læs mereStøj i skolen 1 STØJ I SKOLEN
Støj i skolen 1 STØJ I SKOLEN INDHOLD 3 Forord 4 En opgave for arbejdsmiljøgruppen/ arbejdsmiljøorganisationen 5 Lyd, støj og akustik 9 Regler om støj 14 Helbredseffekter af støj 17 Akustikplanlægning
Læs mereTeknisk notat. Måling af lydisolation i forsøgsopstilling. Udført for Kuben Byggeadm. A/S. Sagsnr.: K Side 1 af 6 inkl. 2 bilag
Teknisk notat DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Måling af lydisolation i forsøgsopstilling Udført for Kuben Byggeadm. A/S Sagsnr.: K 870152 Side 1 af 6 inkl. 2 bilag Kongsvang Allé 33 DK-8000 Århus
Læs mereLydisolering mellem boliger nybyggeri
SBi-anvisning 237 Lydisolering mellem boliger nybyggeri 1. udgave 2011 Lydisolering mellem boliger nybyggeri Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer SBi-anvisning 237 Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mereLYDISOLERING MELLEM BOLIGER EKSISTERENDE BYGGERI
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING MELLEM BOLIGER EKSISTERENDE BYGGERI SBI-ANVISNING 243 1. UDGAVE 2014 Lydisolering mellem boliger eksisterende byggeri Birgit
Læs mere2. Akustisk design med frithængende flåder
1. Lydabsorberende frithængende flåder Anvendelse af frithængende flådelofter giver fleksibilitet og en række akustiske løsninger til akustisk design. Frithængende enheder er en effektiv måde at tilføre
Læs mereLov om arbejdsmiljø. Nyhedsbrev nr. 04/ Indholdsfortegnelse:
Nyhedsbrev nr. 04/ 2011 Arbejdsmiljøklagenævnet har i april måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. Afgørelserne vil kunne læses i deres helhed i Retsinformation, og afgørelserne
Læs mereAkustikguiden.
Akustikguiden www.abstracta.se 1 Hvad er akustik? Akustik er læren om hørbar lyd. Ordet akustik kommer fra det græske at gøre sig forståelig. 2 1. Hvad er akustik? Hvad er lyd? Lyd er trykbølger i luften.
Læs mereGulve og akustik Juli 2013
Gulve og akustik Juli 2013 Entreprenører og leverandører i gulvbranchen møder ofte forventninger om at gulvet kan "løse de akustiske" krav der stilles til det moderne byggeri. Begreberne bruges i flæng
Læs mereE. Pihl & Søn AS, Nybrovej 116, 2800 Kgs. Lyngby. 11. oktober 2006
E. Pihl & Søn AS, Nybrovej 116, 2 Kgs. Lyngby. 11. oktober 26 Copenhagen Golfpark BCL 25 Lydnotat 2 Lydtransmission via huldækelementer Side 1 af 2. 1. Formål. Undersøgelserne er et supplement til målingen
Læs mereLydisolering mellem boliger eksisterende byggeri. Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen
Lydisolering mellem boliger eksisterende byggeri Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen SBi-anvisning 243 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2014 Titel Lydisolering mellem boliger eksisterende
Læs mereLydisolering mellem boliger nybyggeri. Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer
Lydisolering mellem boliger nybyggeri Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer SBi-anvisning 237 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Lydisolering mellem boliger
Læs mereBilag A. Indholdsfortegnelse
Bilag A Fortolkning af visse bestemmelser i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006. Indholdsfortegnelse
Læs mereTILPASSET BR18 KONTORER UDANNELSESINSTITUTIONER DAGINSTITUTIONER HOSPITALER
Myndighedskrav og fakta Undervisningsbygninger Daginstitutionsbygninger Hospitaler Kontorbyggeri & produktion TILPASSET BR18 KONTORER UDANNELSESINSTITUTIONER DAGINSTITUTIONER HOSPITALER INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereAkustikloftet uden synlige samlinger og med lang levetid. Nyhed: Gyptone BIG med unikt Sixto mønster og bedre adgang til tekniske installationer
Akustikloftet uden synlige samlinger og med lang levetid Nyhed: Gyptone BIG med unikt Sixto mønster og bedre adgang til tekniske installationer Gyptone Sixto produktserien NYHED Gyptone BIG Sixto 63 Leveres
Læs merefermacell ACOUSTIC Produktinformation og inspiration Juli 2017
fermacell ACOUSTIC Produktinformation og inspiration Juli 2017 2 3 fermacell ACOUSTIC Designet af Lars Vejen Det skal være ok at lege, tale, hygge og leve i et hjem. Med fermacell ACOUSTIC kan du kombinere
Læs mere- materialer til effektiv støjdæmpning i landbruget -
- materialer til effektiv støjdæmpning i landbruget - Lydabsorption Lydisolering Vibrations dæmpning Akustisk regulering i staldbygninger Høreskader Høreskader kommer snigende. Ofte varer det lang tid
Læs mereStøjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn.
STØJNOTAT Projekt Støjberegning C.F. Richs Vej 103 Kunde TRESOR Property A/S Notat nr. 1100025914-1 Dato 2016-12-16 Til Andreas Grønbæk, TRESOR Property Fra Jacob Storm Jørgensen, Rambøll 1. Indledning
Læs mereMåling af luftlydisolation mellem to lokaler på Ellekildeskolen, 4990 Sakskøbing
We help ideas meet the real world DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Måling af luftlydisolation mellem to lokaler på Ellekildeskolen, 4990 Sakskøbing Rekvirent: Skandek A/S Side 1 af 10 31. januar 2008
Læs mereStøj. Støj kan påvirke både sprogtilegnelsen. påvirke barnets evne til at fortælle, barnets ordforråd og den lydlige opmærksomhed.
Støj Støj Støj har en negativ påvirkning, fordi børn er mere følsomme over for støj end voksne. Børn er dårligere til at opfatte tale i støj og til at koncentrere sig i støjende omgivelser. Støj kan påvirke
Læs mereStøj og hørelse. Søren Peter Lund e-mail: spl@ami.dk. Arbejdsmiljøkonferencen 2006 Nyborg 18. september 2006
Støj og hørelse Søren Peter Lund e-mail: spl@ami.dk Arbejdsmiljøkonferencen 6 Nyborg 18. september 6 Støj i arbejdsmiljøet Hvad ved vi om støj og høreevne i arbejdsmiljøet? Nationale arbejdsmiljøkohorte
Læs mereGyptone lofter 4.1 Akustik og lyd
Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Reflecting everyday life Akustik og lyd Akustik er, og har altid været, en integreret del af byggemiljøet. Basis for lyd Akustik er en nødvendig design-faktor ligesom
Læs mereRockfon Contour En anden måde at skabe god akustik på
Rockfon Contour En anden måde at skabe god akustik på Rockfon Contour En anden måde at forbedre akustikken på En enkel og æstetisk baffel Stærke lydabsorberende egenskaber Nye designmuligheder Rockfon
Læs mereTÆNK HØJT NU KOMMER EXPANDIA S3000 VORES FØRSTE SKOLEMODUL I TRE ETAGER
TÆNK HØJT NU KOMMER VORES FØRSTE SKOLEMODUL I TRE ETAGER T! Med Expandia S3000 går vi i højden Expandia S3000 er vores første skolemodul, du kan stable i tre etager. Det er skabt ud fra vores kunders ønsker
Læs mereArbejdsrum på faste arbejdssteder
Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.11 Juni 2007 Erstatter august 2004 Denne vejledning om Arbejdsrum på faste arbejdssteder oplyser om krav til arbejdsrum, hvori der beskæftiges ansatte.
Læs mereAkustisk design. med vægakustiske løsninger 2011-06-13
Akustisk design med vægakustiske løsninger 2011-06-13 Introduktion Et nedhængt loft er langt den mest almindelige akustiske behandling af et rum. I de fleste tilfælde er denne løsning også tilstrækkelig
Læs mereStøjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn.
NOTAT Projekt Støjberegning Lundebjergvej 4, Frederikssund Notat nr. 1100030198 Dato 2017-10-10 Til Andreas Grønbæk Fra Jacob Storm Jørgensen, Rambøll 1. Indledning I forbindelse med planlægningen af nye
Læs mereNår lyd bliver til støj
Når lyd bliver til støj En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 Når lyd bliver til støj NY_Når lyd bliver til støj_layout.indd 1 2014-10-24 10:30:40 Indhold 3 Vent ikke til skaden er sket 5
Læs mereORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER
ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Valg af måle- og beregningspositioner Orientering nr. 43 PFi/CB/ilk 31. december 2010 Måle- og beregningspositioner skal nogle gange være i skel, nogle gange på opholdsarealer,
Læs mereAt-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995
At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mereStøj på kontoret - Vejledning om indretning, akustik og støjdæmpning
BRANCHEvejledning FRA BFA HANDEL, FINANS OG KONTOR Støj på kontoret - Vejledning om indretning, akustik og støjdæmpning 3 Støj på kontoret giver grundlæggende viden samt gode råd om støj og akustik på
Læs mereAkustik i boliger Teknisk info og vejledning om Knauf akustikplader til private
kustik i boliger Teknisk info og vejledning om Knauf akustikplader til private KVLITETSGRNTI KVLITETSGRNTI LNG LEVETID Perforerede gipsplader kan genmales uden tab af akustisk funktion. MÆRKR FOREDRING
Læs mereINDEKLIMA OG GLAS BR-krav
INDEKLIMA OG GLAS BR-krav VEJLEDNING 1. Indledning Denne information giver en oversigt over vigtige emner, som indgår i beskrivelsen af valg af glas for at opnå et godt indeklima, primært i forbindelse
Læs mere4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber
Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen effektivt kan absorbere lydenergi. Den
Læs mereStøjdæmpning Løsninger til skoler og institutioner
Støjdæmpning Løsninger til skoler og institutioner STØJDÆMPNING _ 1 DANMARKS BEDSTE LØSNINGER TIL STØJDÆMPNING OG LÆRING Hos UNIQA er vores overordnede mål at bidrage til en bedre hverdag for børn og de
Læs mereTILPASSET BR18 KONTORER UDANNELSESINSTITUTIONER DAGINSTITUTIONER HOSPITALER
Lovkrav og fakta Undervisningsbygninger Daginstitutionsbygninger TILPASSET BR18 KONTORER UDANNELSESINSTITUTIONER DAGINSTITUTIONER HOSPITALER Hospitaler Kontorbygninger Boliger Vejledning Lovkrav og fakta
Læs mere