IMPLEMENTERINGEN AF BIM I ET ARKITEKTFIRMA - ET FORANDRINGSLEDELSESPERSPEKTIV

IMPLEMENTERINGEN AF BIM I ET ARKITEKTFIRMA - ET FORANDRINGSLEDELSESPERSPEKTIV Af Martin Pedersen - BK7B 2012

Titel: Implementeringen af BIM i et arkitektfirma Projekttype: 7. semester speciale Specialeperiode: 01.02.2012 13.03.2012 Forfatter: Martin Pedersen, BK7B Vejleder: Henriette Knak Oplagstal: 3 stk. i papirform og 3 stk. i digitalform Sideantal: 67 inkl. forside og bilag Afsluttet den: 13.03.2012 Anslag for hoveddel: 96.352 med mellemrum Synopsis: Dette speciale omhandler hvordan et arkitektfirma ud fra et forandringsledelsesperspektiv kan implementere BIM med succes. De fordele og udfordringer der findes i forbindelse med anvendelsen og implementeringen af BIM fastlægges i relation til et arkitektfirma. På baggrund heraf konstateres det at implementeringen af BIM kan ses som en forandring i virksomheden, hvorfor implementeringen af BIM bør ses som en ledelsesmæssig opgave. Til at håndtere implementeringen af BIM i et forandringsledelsesperspektiv anvendes Kotters 8-trins model. Med udgangspunkt i den erfarede viden vurderes arkitektfirmaet Bjørk og Maigårds muligheder for at implementere BIM med succes. Ovenstående er udarbejdet på baggrund af litteraturstudie og interviews. Specialet konkluderer, hvordan et arkitektfirma ud fra et forandringsledelsesperspektiv kan sikre en succesfuld implementering af BIM samt hvilke muligheder arkitektfirmaet Bjørk og Maigård har herfor. Side 2 af 67

Forord Dette speciale er udarbejdet som en del af bygningskonstruktøruddannelsens 7. semester på University College Nordjylland. Specialet er således en del af det afsluttende forløb på bygningskonstruktøruddannelsen. Arbejdsbelastningen for specialet er angivet til 10 ECTS point. Specialets emne har været valgfrit. Jeg har i specialet valgt at beskæftige mig med implementering af BIM i et arkitektfirma. Jeg har igennem hele min uddannelse haft en stor interesse for BIM og digitaliseringen af byggeriet, og jeg har derfor forsøgt at præge min uddannelse i den retning. Udover min egen store interesse for emnet finder jeg også specialets emnevalg yderst relevant. Dette grundet de udfordringer byggebranchen står overfor ift. brugen af digital teknologi og de heraf afledte arbejdsformer. I specialet undersøges det ud fra et forandringsledelsesperspektiv, hvordan et arkitektfirma kan sikre en succesfuld implementering af BIM. Efterfølgende anvendes den viden til at vurdere arkitektfirmaet Bjørk og Maigårds muligheder herfor. Specialet er dermed henvendt til arkitektfirmaet Bjørk og Maigård samt andre lignende virksomheder, som står overfor eller er i gang med implementeringen af BIM. Derudover kunne specialet også være relevant for studerende og andre, som måtte have interesse for emnet. Kilder i projektet er angivet efter Harvard metoden. Jeg vil gerne takke min vejleder Henriette Knak for god vejledning igennem hele specialeperioden. Derudover vil jeg gerne rette en tak til Rene Martin Larsen, Center for Byggeri og Business, Søren Sti Andersen, Aarhus Arkitekterne samt Harry Overgaard, arkitektfirmaet Bjørk og Maigård, for deres tid i forbindelse med mine interviews. Martin Pedersen Side 3 af 67

Indholdsfortegnelse FORORD... 3 1 INDLEDNING... 5 1.1 Problemstilling... 5 1.2 Problemformulering... 6 1.3 Afgrænsning... 6 1.4 Metode... 7 2 DIGITALISERINGEN AF BYGGERIET... 10 2.1 Produktiviteten i byggeriet... 10 2.2 Det Digitale Byggeri... 11 2.3 Opsummering... 14 3 BIM - BUILDING INFORMATION MODELLING... 15 3.1 Definition af BIM... 15 3.2 BIM modellen... 15 3.3 BIM softwaren... 16 3.4 BIM processen... 17 3.5 Opsummering... 19 4 BIM I ET ARKITEKTFIRMA... 20 4.1 Værdiskabelse via BIM i et arkitektfirma... 20 4.2 Udfordringen ved implementeringen af BIM... 21 4.3 Opsummering... 26 5 IMPLEMENTERINGEN AF BIM I ET FORANDRINGSLEDELSESPERSPEKTIV... 27 5.1 Kotters 8-trins model... 27 5.2 Trin 1 - Etablering af en oplevelse af nødvendighed... 29 5.3 Trin 2 - Oprettelse af den styrende koalition... 30 5.4 Trin 3 - Udvikling af en vision og strategi... 30 5.5 Trin 4 - Formidling af forandringsvisionen... 32 5.6 Trin 5 - Skabelsen af grundlag for handling på bred basis... 33 5.7 Trin 6 - Generering af kortsigtede gevinster... 34 5.8 Trin 7 - Konsolidering af resultater og produktion af mere forandring... 35 5.9 Trin 8 - Forankring af nye arbejdsmåder i kulturen... 36 5.10 Opsummering... 37 6 IMPLEMENTERINGEN AF BIM HOS ARKITEKTFIRMAET BJØRK OG MAIGÅRD... 39 6.1 Præsentation af arkitektfirmaet Bjørk og Maigård... 39 6.2 Erkendelse af BIM som en forandring... 39 6.3 Implementeringen af BIM iht. Kotters 8-trins model... 41 6.4 Opsummering... 43 7 METODEVURDERING... 45 8 KONKLUSION... 46 9 PERSPEKTIVERING... 50 KILDELISTE... 51 BILAGSOVERSIGT... 53 Bilag 1: Sammendrag af interview med Rene Martin Larsen... 54 Bilag 2: Sammendrag af interview med Søren Sti Andersen... 57 Bilag 3: Sammendrag af interview med Harry Overgård... 61 Side 4 af 67

1 Indledning 1.1 Problemstilling Digitaliseringen af byggeriet, herunder BIM, er nogle af tidens helt store buzzwords. Det skorter ikke på gyldne løfter og visioner for det hav af muligheder, som denne digitalisering bringer med sig. Mange af byggebranchens problemstillinger og udfordringer syntes at kunne løses ad denne vej. Eksempelvis øget produktivitet, effektivisering af byggeprocessen og nedbringelsen af fejl og mangler mm. Et andet eksempel på, hvorfor digitalisering og anvendelsen af BIM er yderst aktuel, er at stat, regioner og kommuner igennem de 5 bygherrekrav bl.a. stiller krav om anvendelsen af BIM i forbindelse med byggesager på over 5 millioner kr. Digitaliseringen og anvendelsen af BIM byder dog også på en række udfordringer. BIM betegnes ofte som et paradigmeskift indenfor byggebranchen, hvilket i sagens natur medfører store forandringer og omstillinger. Ligesom i alle andre sammenhænge er al begyndelse svær. Det kan derfor også virke som en uoverkommelig opgave, som virksomhed at skulle påbegynde en sådan implementeringsproces. Overgangen fra noget gammelt og velkendt til noget nyt vil ofte være en ressourcekrævende og indledningsvis produktivitetsnedsættende opgave. Dette kan have negative økonomiske konsekvenser på den korte bane. På den lange bane skulle omstillingen dog gerne bidrage til det stik modsatte nemlig en forhøjelse af produktiviteten samt en økonomisk gevinst. I forbindelse med mit praktikophold, som er en del af bygningskonstruktøruddannelsens 6. semester, var jeg i praktik i arkitektfirmaet Bjørk og Maigård ApS. Firmaet har igennem en årrække udført projekteringsopgaver i AutoCAD. I foråret 2011 blev det besluttet, at der skulle indkøbes licenser til BIM softwaren, Revit Architecture. Formålet med erhvervelsen af licenserne var, at Revit Architecture på sigt skulle blive det primære projekteringsredskab. Firmaet kan således siges at befinde sig i begyndelsen af implementeringsprocessen af BIM og har derfor ikke de store erfaringer i dette. I løbet af min praktik observerede jeg at mange af de muligheder, som opstår i forbindelse med anvendelsen af BIM kun i meget ringe grad blev udnyttet. Der er nærmere tale om, at firmaet anvender Revit Architecture på samme måde som det tidligere anvendte AutoCAD og derved ikke høster de muligheder, som BIM rummer. De udfordringer og problemstillinger som opstår i forbindelse med implementeringen af BIM, og som arkitektfirmaet, hvor jeg var i praktik, pt. står overfor, må i de kommende år antages at gøre sig gældende for en lang række lignende virksomheder. Side 5 af 67

1.2 Problemformulering Med udgangspunkt i den netop gennemgåede problemstilling fremkommer følgende problemformulering. Hvordan kan et arkitektfirma ud fra et forandringsledelsesperspektiv sikre en succesfuld implementering af BIM, og hvordan vurderes arkitektfirmaet Bjørk og Maigårds muligheder herfor? Til at lede frem mod besvarelsen af problemformuleringens første og mere generelle del udarbejdes der 4 arbejdsspørgsmål. Arbejdsspørgsmålene besvares igennem de forskellige kapitler. De opstillede arbejdsspørgsmål ses herunder. 1. Hvorfor tales der om digitalisering i byggebranchen, og hvilken relevans har BIM ift. dette? 2. Hvad er BIM, og hvad kendetegner BIM? 3. Hvordan kan BIM virke værdiskabende for et arkitektfirma, og hvilke udfordringer er der ift. implementeringen af BIM i et arkitektfirma? 4. Hvordan kan et arkitektfirma implementere BIM med succes? Problemformuleringens anden og mere specifikke del, omhandlende arkitektfirmaet Bjørk og Maigård, besvares igennem kapitel 6. 1.3 Afgrænsning Implementeringen af BIM i et arkitektfirma bliver i dette speciale betragtet som en forandring i virksomheden. En succesfuld implementering af BIM opnås således ved, at et arkitektfirmas ledelse er bevidst om denne forandring og anskuer implementeringen af BIM ift. denne forandring. Problemstillingen vil blive belyst i det forandringsledelsesperspektiv, som John P. Kotter præsenterer i bogen - I spidsen for forandringer. Derudover opfattes en succesfuld implementering af BIM i den forstand, at BIM skal virke værdiskabende for et arkitektfirma. Værdiskabende forstås her som, at BIM skal bidrage positivt til at understøtte et arkitektfirmas aktiviteter. Der gøres opmærksom på, at udarbejdelsen af dette speciale skal ses som et bud på, hvordan et arkitektfirma kan implementere BIM med succes. Således kan implementeringen af BIM sandsynligvis anskues fra andre vinkler, end den der er anlagt i dette speciale. Side 6 af 67

1.4 Metode I dette speciale vil det blive undersøgt, hvordan et arkitektfirma ud fra et forandringsledelsesperspektiv kan implementere BIM med succes. På baggrund af denne viden vil det blive undersøgt, hvilke muligheder arkitektfirmaet Bjørk & Maigård har for dette. Besvarelsen af problemformuleringen indeholder således to dele. Den første del af problemformuleringen besvares på et mere generelt niveau. På baggrund af denne viden besvares problemformuleringens anden del, hvilket sker på et mere specifikt niveau nærmere bestemt ift. arkitektfirmaet Bjørk og Maigård. Specialet er udarbejdet på baggrund af litteraturstudie samt interviews. Udgangspunktet for litteraturstudiet har været relevante fagbøger, rapporter og hjemmesider. I forbindelse med udarbejdelsen af specialet er der blevet udført 3 forskellige interviews. De 2 første interviews kan betegnes som ekspertinterviews. Formålet med disse interview har været at underbygge teorien fra litteraturstudiet. Respondenten i det første ekspertinterview er Rene Martin Larsen (RML), Centerchef for Byggeri og Business. RML har igennem en årrække beskæftiget sig med problemstillinger indenfor digitaliseringen af byggeriet og BIM. RML har i en tidligere ansættelse bl.a. stået for implementeringen af BIM i et arkitektfirma. I sin nuværende ansættelse afholder RML kurser og oplæg for virksomheder og organisationer om digitaliseringen af byggeriet og implementering af BIM. Det vurderes derfor, at RML kan anses som ekspert indenfor området. Interviewet med RML blev foretaget som et eksplorativt interview. Denne interviewform er valgt for at afdække specialets problemstilling nærmere. Valget af interviewform menes ydermere at være relevant, eftersom der var tale om et ekspertinterview indenfor et område, som stadig er under udvikling. I tråd med det eksplorative interview kan interviewets struktureringsgrad betegnes som værende ustruktureret, eftersom det kun var de overordnede emner for interviewet, der var fastlagt. Ved at vælge denne struktureringsgrad får respondenten mulighed for at fortælle en historie, hvor intervieweren spørger ind for at holde historien kørende. Fordelen ved denne form for interview er, at respondenten får lov til at udfolde sig og fortælle hele sin historie uden at blive afbrudt [Kvale et al., 2009]. Interviewet blev indledt på baggrund af, at respondenten blev introduceret til specialets problemstilling og problemformulering. Afrapporteringen af interviewet er foretaget på baggrund af et sammendrag af de noter, som blev skrevet af intervieweren under interviewet. Respondenten i det andet ekspertinterview er Søren Sti Andersen (SSA), Arkitekt maa samt undervisningsansvarlig ift. BIM implementering hos Aarhus Arkitekterne. Ligesom den første respondent har SSA i mange år beskæftiget sig med problemstillinger indenfor digitaliseringen af byggeriet og BIM. SSA har i tidligere ansættelser bl.a. undervist i BIM og BIM strategi. I sin nuværende stilling Side 7 af 67

hos Aarhus Arkitekterne er SSA bl.a. undervisningsansvarlig ift. BIM implementeringen i firmaet. SSA anses således også som værende ekspert indenfor området. Interviewet blev foretaget som et uddybende interview. Denne interviewform blev valgt for at afdække nogle udvalgte emner inden for specialets problemstilling. Intervieweren var således bevidst om, at respondenten, i kraft af sin tidligere erfaring og nuværende ansættelse, i det daglige beskæftiger sig med emner relateret til specialets problemstilling. Respondenten vurderes således til at have en stor samt opdateret viden indenfor området. Interviewets struktureringsgrad kan betegnes som værende semistruktureret. Interviewet blev styret vha. en interviewguide hvori, der var formuleret en række interviewspørgsmål. Baggrunden for udarbejdelsen af interviewspørgsmålene har været specialets arbejdsspørgsmål. Det semistrukturerede interview foregår som en dialog mellem interviewer og respondent, og der er løbende mulighed for at uddybe de forskellige emner. Intervieweren har dog hele tiden mulighed for at korrigere interviewet vha. interviewguiden [Kvale et al., 2009]. Til at dokumentere interviewet blev der anvendt diktafon. Optagelsen er vedlagt specialet på en Cd-rom. Afrapporteringen af interviewet sker baggrund af et skriftligt sammendrag fra optagelsen af interviewet og de noter, der blev taget af intervieweren under interviewet. Sammendragene fra begge interview er blevet godkendt af respondenterne samt vedlagt specialet som bilag. Litteraturstudiet samt de to ekspertinterviews leder frem til besvarelsen af problemformuleringens første og mere generelle del. Problemformuleringens anden og mere specifikke del besvares på baggrund af den viden, der er opnået igennem litteraturstudiet, de to ekspertinterview og endelig det tredje interview. Respondenten i det tredje interview er Harry Overgård (HO), Bygningskonstruktør og afsnitsleder med ansvar for implementering af BIM i arkitektfirmaet Bjørk og Maigård. Interviewet med HO er blevet udført for at skabe det nødvendige grundlag til at vurdere arkitektfirmaets muligheder for at implementere BIM med succes. Interviewet blev foretaget som et dybdeinterview. Denne interviewform blev valgt eftersom, at intervieweren, på tidspunktet for afholdelsen af interviewet, var bevidst om hvilke problemstillinger og emner, der skulle belyses for at vurdere arkitektfirmaets muligheder for at implementere BIM med succes. Interviewets struktureringsgrad kan betegnes som værende semistruktureret. Dette interview blev således også styret vha. en interviewguide hvori, der var formuleret en række interviewspørgsmål. Baggrunden for udarbejdelsen af interviewguiden var denne gang den viden, som er blevet erfaret igennem litteraturstudiet og de to ekspertinterview. Til at dokumentere interviewet blev også her anvendt diktafon. Optagelsen er vedlagt specialet på en Cd-rom. Afrapporteringen af interviewet sker baggrund af et skriftligt sammendrag fra optagelsen af interviewet og de noter, der Side 8 af 67

blev taget af intervieweren under interviewet. Sammendraget af interviewet er blevet godkendt af respondenten og vedlagt specialet som bilag. Problemformuleringens første del besvares på baggrund af en opsummering af besvarelserne på arbejdsspørgsmålene. Problemformuleringens anden del besvares på baggrund af kapitel 6. Specialet afrundes med en perspektivering. Side 9 af 67

2 Digitaliseringen af byggeriet Formålet med dette kapitel er at redegøre for nogle af bevæggrundene for digitaliseringen i byggebranchen. Der vil således blive redegjort for, hvorfor det i det hele taget er relevant at beskæftige sig med digitaliseringen i byggebranchen og dermed også BIM. Kapitlet leder frem til besvarelsen af arbejdsspørgsmål 1. 2.1 Produktiviteten i byggeriet Den økonomiske krise, som i de senere år har haft store negative konsekvenser for såvel Danmark som mange andre lande, er med til at understrege vigtigheden af effektiviteten og produktiviteten i samfundet og erhvervslivet, dermed også i byggebranchen. Effektivitet og produktivitet er vigtige parameter ift. væksten i samfundet. Netop væksten er grundlaget for den velstand, som med tiden er opbygget i det danske samfund. En fortsat stigning eller bibeholdelse af væksten er dog ingen selvfølge. Den føromtalte økonomiske krise, en øget global konkurrence samt den demografiske udfordring, det faktum at der bliver færre til at producere ift. dem der skal forsørges, understreger vigtigheden i at øge produktiviteten. Uden denne forøgelse vil det være svært at fastholde den danske vækst og dermed velfærden i samfundet [Dansk Byggeri, 2011]. Følgende citat vidner om potentialet i byggebranchen: "Der er ingen tvivl om, at der er et potentiale for forbedringer af produktiviteten i bygge- og anlægssektoren."- Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri [Dansk Byggeri, 2011] Ifølge Torben Liborius er det bl.a. to indsatsområder, som vil have indflydelse på produktiviteten i byggeriet, det drejer sig om: 1. Bedre samspil mellem byggeprocessens aktører handler om at skabe bedre byggeprocesser, så vi undgår videnstab, udnytter folks kompetencer bedst, overholder tiden mere præcist og får den bedste kvalitet. Her er fokus på de overgange, der er mellem de enkelte dele i byggeriet fra de første streger tegnes til de sidste mursten lægges. Teknologi og standardisering sætter fokus på at skabe de mest effektive tekniske løsninger og arbejdsgange gennem intelligent design og funktionalitet i den indledende projektfase, gennem valg af byggekomponenter, gennem tidligere indtrædelse i projekterne, grundig planlægning, kvalitetsstyring og nye teknologier i form af værktøjer eller præfabrikation. [Dansk Byggeri, 2011] Side 10 af 67

2.2 Det Digitale Byggeri Fra statslig side har der igennem en årrække været fokus på digitaliseringen af byggebranchen igennem regeringsinitiativet, Det Digitale Byggeri (DDB). Startskuddet til DDB var en byggepolitisk taskforce, som udpegede to indsatsområder, som skulle drive digitaliseringen nemlig ITretningslinjer for offentlige bygherrer og udvikling af standarder og fælles praksis for CADmodellering og informationsudvikling [DDB, 2012]. På baggrund heraf blev rapporten, Det Digitale Byggeri, udarbejdet i 2001. I rapporten blev det konkluderet at: "Når produktiviteten i byggebranchen står i stampe, skyldes det blandt andet, at byggeriet halter efter andre brancher, når det gælder om at udnytte de nye informationsteknologier. Det er ekstra paradoksalt, fordi byggeriet - i kraft af sin samarbejdsstruktur - vil kunne hente store gevinster ved at udnytte IT bedre på tværs af virksomhederne." [DDB rapport, 2001]. De nævnte indsatsområder og rapporten dannede baggrund for, at Erhvervs- og Byggestyrelsen i 2003 officielt etablerede DDB. Udviklingsaktiviteterne i DDB blev løst af forskellige konsortier, som var sammensat af aktører fra hele byggeriets værdikæde samt forening bips 1. Ved at inddrage aktører fra hele byggeriets værdikæde var det forhåbningen at de tiltag og løsninger, der blev identificeret under DDB, kunne sprede sig til hele byggeriet og ikke kun finde anvendelse i forbindelse med statsligt byggeri. Figur 1 viser organiseringen af DDB. 1 Medlemsdrevet non profit forening, der arbejder for byggebranchens virksomheder. bips er en forkortelse for byggeri, informationsteknologi, produktivitet og samarbejde. Side 11 af 67

Figur 1 Organiseringen af Det Digitale Byggeri [Jespersen, 2008] De 4 områder, som fremgår af figur 1, dannede tilsammen grundlaget for bekendtgørelsen om DDB, som trådte i kraft i 2007 [DDB, 2012]. Bekendtgørelsen er efterfølgende blevet opdateret af flere omgange og er senest pr. 1. marts 2011 blevet omdøbt til - bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations og Kommunikationsteknologi i byggeri. Et af de områder, som blev udviklet under DDB, var bygherrekravene. Bygherrekravene er de krav, som staten skal stille til samarbejdspartnere i forbindelse med en byggesag, hvis byggesagens samlede projektsum forventes at overstige 5 mio. kr. ekskl. moms. I 2011 blev regioner og kommuner ligeledes pålagt at skulle anvende bygherrekravene i forbindelse med byggesager. De 5 bygherrekrav er fordelt på følgende områder: 1. Dansk Bygge Klassifikation (DBK) 2. Projektweb 3. Digitale Bygningsmodeller 4. Digitalt udbud 5. Digital aflevering Side 12 af 67

Ift. BIM er det særligt det 3. krav, Digitale Bygningsmodeller, som er relevant. I bekendtgørelse nr. 1381 af 13/12/2010 - Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i byggeri, uddybes det 3. krav til: Bygherren skal stille krav om, at der anvendes digitale bygningsmodeller i 3D ved både idé- og projektkonkurrencer samt ved gennemførelsen af byggeriet. Bygherren skal ved idé- og projektkonkurrencer sikre: 1. At de bydende anvender digitale bygningsmodeller i 3D til at visualisere og dokumentere de arkitektoniske og tekniske simuleringer og analyser, der ligger til grund for det indkomne forslags løsninger. 2. At digitale bygningsmodeller afleveres i en specifik angivet version af IFC-formatet. 3. At digitale bygningsmodeller i 3D anvendes i bedømmelsen af de indkomne forslags arkitektoniske og tekniske kvaliteter. Bygherren skal ved gennemførelse af byggeprojekter sikre: 4. At hver af de projekterende parter udarbejder digitale fagmodeller i 3D for hver deres respektive faglige ansvarsområder. 5. At der udarbejdes en eller flere digitale fællesmodeller i 3D, som skal være sammensat af relevante fagmodeller. 6. At bygningsmodellernes bygningsdele klassificeres og struktureres efter Dansk Bygge Klassifikation (DBK), jf. dog krav nr. 1 for så vidt angår byggeprojekter, der overstiger de til enhver tid gældende tærskelværdier i EU s udbudsregler. 7. At både fællesmodeller og fagmodeller stilles til rådighed for de udførende i IFC-formatet eller et andet aftalt filformat. 8. At der udpeges en part, der er ansvarlig for fællesmodellen, og som har til opgave at sikre, at fællesmodellen løbende anvendes til koordinering og konsistenskontrol gennem projektforløbet. Den netop gennemgåede uddybning af det 3. bygherrekrav afslører, at kravet kan sidestilles med anvendelsen af BIM. Side 13 af 67

2.3 Opsummering Som opsamling på dette kapitel, vedrørende digitaliseringen af byggeriet, fremsættes her en delkonklusion, der besvarer arbejdsspørgsmål 1: Hvorfor tales der om digitalisering i byggebranchen, og hvilken relevans har BIM ift. dette? I lyset af de senere års økonomiske krise, øget global konkurrence samt den demografiske udfordring er det væsentligt at øge produktiviteten i samfundet og erhvervslivet herunder byggebranchen. Indenfor byggebranchen samt det offentlige er der en opfattelse af, at en forbedring af produktiviteten i byggeriet bl.a. kan ske igennem digitalisering herunder også igennem anvendelsen af BIM. Side 14 af 67

3 BIM - Building Information Modelling Formålet med dette kapitel er at redegøre for begrebet BIM. Der vil igennem kapitlet blive redegjort for, hvordan begrebet BIM både kan anskues som en model samt som en proces, som denne model kan ses som værende et produkt af. Kapitlet leder frem til besvarelsen af arbejdsspørgsmål 2. 3.1 Definition af BIM Der findes mange bud på, hvad begrebet BIM dækker over. Således er begrebet ofte ukritisk blevet anvendt i forbindelse med 3D modeller, altså hvis der er tale om en 3D model, så er der også tale om en BIM model. Helt så simpelt kan begrebet dog ikke forklares. Overordnet set kan begrebet deles op i to dele hhv. BIM som Building Information Model og BIM som Building Information Modelling. Disse to dele skal dog stadig opfattes i relation til hinanden. Ifølge bogen "BIM Handbook" - A guide to Building Information Modeling, så kan BIM - Building Information Modelling defineres som værende følgende: En modelleringsteknologi med tilhørende processor til, at producere, kommunikere og analysere bygningsmodeller. [oversat fra Eastman et al., 2011, s. 16] BIM kan dermed ses som en teknologi indeholdende processer, hvorigennem der skabes en eller flere virtuelle bygningsmodel/modeller. Denne eller disse bygningsmodeller kan anvendes til at samarbejde, koordinere og genanvende informationer i et byggeris design, udførsels- og driftsfaser [Levring, 2010]. 3.2 BIM modellen Et af de væsentligste output i forbindelse med anvendelsen af BIM teknologien er den eller de virtuelle bygningsmodeller, eller BIM modeller, som kan opbygges på baggrund af BIM processen. Når BIM anvendes, er der mulighed for at modellere en præcis virtuel model af en given bygning. På baggrund af BIM modellen er det er muligt at udføre forskellige analyser, simuleringer, kalkulationer, mængdeudtag mm. Dette sker på baggrund af de informationer, som der løbende kan tilføjes og som dermed indeholdes i en given model. Netop tilføjelsen af struktureret information i en BIM model er en af de helt grundlæggende forudsætninger for BIM, og uden denne struktur mister BIM meget af sin potentielle værdi [Smith et al., 2009]. En BIM model kan således opfattes som en data- Side 15 af 67

base indeholdende informationer om en given bygning. Via BIM modellen er det muligt at præsentere de indeholdte informationer på flere forskellige måder. Dette kan være både i 2D og 3D, som relaterer sig til plan, snit og facader samt isometriske afbildninger. Det kan også være i 4D og 5D, som relaterer sig til mængdeudtag og tidsplanlægning for en BIM model [Eastman et al. 2011]. Der er således tale om, at der er ganske stor forskel på, om der modelleres i en BIM model, eller der tegnes 2D i AutoCAD. I forbindelse med anvendelsen af BIM kan 2D tegning blot ses som et af de output, som kan trækkes ud af modellen. BIM modeller karakteriseres af: - Bygnings komponenter, som er repræsenterede i form af digitale repræsentationer (objekter), som indeholder beregnelige grafiske- og informationsegenskaber, der gør dem identificerbare for softwareprogrammer. Derudover indeholder de parametriske regler, hvorigennem det er muligt at manipulerer dem på en intelligent måde. - Komponenter indeholdende data der beskriver, hvordan de opfører sig. Dette så de kan bruges ift. analyser og arbejdsprocesser såsom materialeudtag, beskrivelser og energianalyser. - Konsistente og ikke-redundante data hvilket betyder at ændringer vedr. en komponents data, afbilledes på samtlige repræsentationer af komponenten samt de sammenhænge som komponenten indgår i. - Koordinerede data, således at alle repræsentationer af en given model fremstår som koordinerede, eller entydige. [oversat fra Eastman et al., 2011, s. 16] 3.3 BIM softwaren Til at opbygge BIM modeller anvendes BIM software. I forbindelse med valget af BIM software står en virksomhed overfor valget af hvilken BIM platform, som den ønsker at benytte sig af [Eastman et al., 2011]. BIM platformen skal opfattes på samme måde som andre typer af softwarepakker, såsom Microsoft Office pakken, som indeholder tekstbehandling, regneark osv. Altså en samling af forskellige typer software fra den samme producent som komplementerer hinanden på forskellig vis, og som kan tilkøbes i det omfang, det er nødvendigt. Derved bliver softwaren indeholdt i BIM platformen det grundlag, som en virksomhed anvender til at modellere en given BIM model. BIM platformen vil typisk indeholde redskaber til tegningsproduktion, energianalyser mm. Derudover er der mulighed for at importere og eksportere informationer mellem andre typer BIM software og BIM platforme i det neutrale filformat IFC - Industry Foundation Class. Udvekslingen af informationer mellem forskellige BIM platforme og BIM software sikrer, at de parter der indgår i en byggesag ikke nødvendigvis behøver at anvende samme BIM platform eller BIM software. Netop denne Side 16 af 67

udveksling af informationer i et neutralt filformat er en anden væsentlig grundsten i BIM [Eastman et al., 2011]. På trods af at det er muligt at udveksle informationer mellem forskellige BIM platforme via IFC formatet, så er det ikke altid at denne udveksling sker fejlfrit. Dette er blevet erfaret af specialets forfatter ved flere lejligheder. Eksempelvis i forbindelse med eksport fra en BIM model til et energiberegningsprogram. Grundet de usikkerheder, som kan opstå i forbindelse med informationsudvekslingen, er det derfor ikke uvæsentligt for en virksomhed at være bevidst omkring valg af BIM platform. En virksomhed bør derudover træffe dette valg på baggrund af overvejelser omkring fremtidige behov samt hvilken BIM platform, der er mest udbredt i virksomhedens omgivelser. Som eksempler på BIM platforme kan nævnes Autodesks Revit, Graphisofts ArchiCAD og Bentley Systems Bentley Architecture. Førstnævnte, Autodesks Revit, betegnes som markedslederen og dermed også den mest udbredte af BIM platformene [Eastman et al., 2011]. 3.4 BIM processen BIM modellen skabes på baggrund af BIM processen (afs. 3.1). Som det fremgår af de to ekspertinterviews så lægger begge respondenter stor vægt på at forstå begrebet BIM som mere end blot det stykke software, som en BIM model udarbejdes i. Der ligges ligeså meget vægt på den proces som BIM modellen opbygges på baggrund af. I interviewet med Søren Sti Andersen, Aarhus Arkitekterne (bilag 2), bliver der refereret direkte til definition fra bogen "BIM Handbook" (afs. 3.1). I interviewet med Rene Martin Larsen, Center for Byggeri og Business (bilag 1), påpeger respondenten endvidere, at det er langt fra alle i byggebranchen, der har denne opfattelse, og at der er mange som sidestiller begrebet BIM med at indkøbe et nyt stykke software, som der blot skal "tegnes" i, som der tidligere blev tegnet i AutoCAD. Det, der adskiller BIM processen ift. den mere traditionelle designproces, er bl.a. muligheden for at påvirke udformningen af et givent byggeri på et tidligt tidspunkt i processen, vel og mærke på baggrund af en større viden om det konkrete byggeri. Dette skal forstås på den måde, at der i en BIM proces er mulighed for, at der foreligger mere viden tidligt i designprocessen, som væsentlige beslutninger vedr. byggeriets udformning kan træffes på baggrund af. Denne viden opstår bl.a. på baggrund af de analyser, simuleringer, kalkulationer mm., der er mulige at udføre på baggrund af BIM modellen (afs. 3.2). I den traditionelle designproces vil denne viden først være til stede senere i processen [Eastman et al., 2011]. Fordelen ved dette er, at de omkostninger, der er forbundet med at ændre på et givent byggeri, er lavere i starten af en designproces frem for senere i processen. Dette kan illustreres ved, at det alt andet lige er billigere at opdage en fejl i et byggeri, mens der stadig projekteres frem for at fejlen først opdages ude på byggepladsen. Figur 2 illustrerer opbygning af vidensgrundlaget i hhv. en BIM Side 17 af 67

proces og en traditionel designproces samt de omkostninger, der er forbundet med at ændre på et givent byggeri set ift. designprocessens stade. Figur 2 Opbygning af vidensgrundlag i en BIM proces kontra en traditionel designproces samt graden af de omkostninger der er forbundet hermed [Center for Byggeri og Business, efter Eastman, C. et al., 2011] For at vidensgrundlaget kan være tilgængeligt på et tidligt stade i BIM processen, skal processen anskues som en integreret designproces [Levring, 2010]. Den integrerede designproces er kendetegnet af en række iterative forløb hvori byggeprocessens forskellige parter indgår. Til at forklare et iterativt forløb kan der refereres til den traditionelle designproces, hvor der under projekteringen typisk vil være en del iterative forløb. Dette kunne være sammenspillet mellem arkitekt og ingeniør, hvor forskellige løsningsforslag på en given problemstilling identificeres, diskuteres og måske endelig forkastes. Efterfølgende starter forløbet op forfra, og der findes måske en løsning på den pågældende problemstilling. Dette forløb kan betegnes som en iteration. Begrebet iteration dækker altså over et cyklisk forløb, hvor igennem en problemstilling løses. I den integrerede designproces er det således relevant at udbrede disse iterative forløb således, at der samarbejdes på tværs af de forskellige faser ift. den traditionelle designproces. Det kunne eksempelvis være ved at bringe en entreprenør på banen allerede i den tidlige projektforslagsfase for at bringe den viden i spil, som denne entreprenør måtte være i besiddelse af. Derved kunne det pågældende byggeprojekts videns- Side 18 af 67

samt beslutningsgrundlag blive styrket. Figur 3 illustrerer et iterativt forløb i de tidlige projekteringsfaser. Figur 3 Illustration af et iterativt forløb i de tidlige projekteringsfaser [Efter Levring, 2010] 3.5 Opsummering Som opsamling på dette kapitel vedrørende BIM fremsættes her en delkonklusion, der besvarer arbejdsspørgsmål 2: Hvad er BIM og hvad kendetegner BIM? BIM kan ses som en teknologi med en dertilhørende proces. På grundlag heraf kan der skabes en eller flere virtuelle bygningsmodeller, BIM modeller, af et givent byggeri. Processen og tilblivelsen af BIM modellen kan strække sig fra den indledende designfase til driften af det færdige byggeri. Til at opbygge en BIM model anvendes BIM software. BIM modellen skabes med BIM softwaren på baggrund af BIM processen. Igennem BIM processen åbnes der op for, at der kan tages beslutninger vedr. et byggeprojekt på et kvalificeret grundlag langt tidligere i forløbet, end det er tilfældet ved en traditionel designproces. BIM kan altså ses som en teknologi, som bringer mange forandringer med sig. Side 19 af 67

4 BIM i et arkitektfirma Formålet med dette kapitel er at redegøre for hvordan BIM kan anskues i relation til et arkitektfirma. Der vil igennem kapitlet blive redegjort for, hvordan BIM kan virke værdiskabende for et arkitektfirma samt hvilke udfordringer, der er i forbindelse med implementeringen af BIM i et arkitektfirma. Kapitlet leder frem til besvarelsen af arbejdsspørgsmål 3. 4.1 Værdiskabelse via BIM i et arkitektfirma Udgangspunktet for at BIM kan virke værdiskabende for et arkitektfirma er, at der er en efterspørgsel ift. de produkter eller ydelser, som kan tilbydes igennem BIM, eller at BIM på andre måder kan bidrage positivt til et arkitektfirmas virke. Den førnævnte efterspørgsel må delvist antages at være tilstede. Dette i kraft af bygherrekravene som statslige, regionale og kommunale bygherre skal stille til samarbejdspartnere i forbindelse med byggesager på 5 mio. kr. ekskl. moms og derover (afs. 2.2). Derudover fremgår det af interviewet med Søren Sti Andersen(SSA), Aarhus Arkitekterne (bilag 2), at de hos Aarhus Arkitekterne inden for det seneste år har oplevet en stigning i efterspørgslen på 3D projektering på 80 %. Det vurderes, at 3D projektering i dette tilfælde kan sidestilles med projektering i BIM modeller, eftersom det også fremgår af interviewet, at SSA er af den opfattelse, at mange bygherrer ikke helt ved, hvad de skal bruge de informationer til, som er indeholdt i BIM modellen. Endvidere fremgår det af interviewet, at efterspørgslen på projektering i BIM modeller hos Aarhus Arkitekterne ikke kun kommer fra statslige, regionale og kommunale bygherrer men også fra private bygherrer, som ikke er underlagt de statslige bygherrekrav. Overordnet set så vurderer SSA, at der efterhånden er opstået et momentum i byggebranchen, som peger i retning af anvendelsen af BIM, og det antages således, at denne efterspørgsel ift. BIM ikke kun er gældende hos Aarhus Arkitekterne. BIM kan virke værdiskabende for et arkitektfirma igennem en styrkelse af det tidlige vidensgrundlag vedr. et byggeprojekt. Dermed er der mulighed for at træffe kritiske beslutninger vedr. et byggeprojekt på et tidligere og derfor knap så omkostningstungt tidspunkt i designprocessen (afs. 3.4). Beslutningsgrundlaget kan understøttes af forskellige analyser, simuleringer, kalkulationer mm. afhængig af hvilket type byggeri, der er tale om, og hvilke ønsker en given bygherre måtte have. På den baggrund er et arkitektfirma bedre rustet til at rådgive en bygherre ift. økonomiske konsekvenser ved at foretage visse ændringer frem for andre. Igennem BIM modellen er det også muligt at visualisere evt. ændringer i 3D. Dette kan være en stor fordel i forbindelse med kommunikationen med en bygherre, som ikke er vant til at kigge på "flade" 2D tegninger. På baggrund af BIM model- Side 20 af 67

len har bygherren derfor en bedre mulighed for at forstå de foreslåede ændringer, når disse præsenteres i 3D. Dette skulle gerne sikre en tilfreds bygherre, som måske en anden gang igen ville henvende sig til virksomheden eller omtale denne positivt. Dette er ikke uvæsentligt, da en undersøgelse viser, at 80 % af alle adspurgte danskere har en eller flere dårlige oplevelser med byggebranchen [Byggeri og Business 1, 2011]. Det styrkede vidensgrundlag vedr. et byggeprojekt skulle også gerne betyde, at mængden af fejl nedbringes i forbindelse med den videre projektering. Dermed kan omkostningerne, forbundet med byggeprojektet, holdes nede, og fortjenesten på projektet skulle gerne blive bedre, end hvis der skulle bruges en masse timer på at rette fejl. Dette kan bl.a. sikres igennem kollisionskontroller af forskellige BIM modeller mm. BIM kan også virke værdiskabende for et arkitektfirma i og med, der igennem anvendelsen af BIM er mulighed for at effektivisere traditionelle arbejdsgange såsom tegningsproduktion [Eastman et al., 2011]. Via BIM softwaren er det således hurtigt og effektivt muligt at generere forskellige tegninger såsom plan, snit og facader. Den detaljeringsgrad som illustreres på disse tegninger afhænger af hvilke informationer en given BIM model indeholder. Det er således ikke uvæsentligt, at der tages stilling til hvor høj en detaljeringsgrad der ønskes for den pågældende BIM model, da dette kan betyde, at der bruges en masse ressourcer på noget, der ikke er relevant. Tegningsproduktionen, der er baseret på BIM, skulle også gerne være medvirkende til at nedbringe mængden af fejl i tegningsmaterialet. Dette fordi at ændringer, der foretages et sted i BIM modellen, slår igennem alle steder, hvor denne ændring illustreres eller indgår (afs. 3.2). Ydermere er det via BIM softwaren muligt at strukturere de forskellige tegninger samt at få udskrevet relevante tegningslister mm. At der er et stort potentiale ift. effektiviseringen af traditionelle arbejdsrutiner underbygges yderligere i interviewet med SSA. Heraf fremgår det, at de hos Aarhus Arkitekterne har erfaret, at der er meget at hente på de traditionelle arbejdsrutiner og optimeringen af disse. 4.2 Udfordringen ved implementeringen af BIM I og med at BIM kan virke værdiskabende for et arkitektfirma på mange måder, så betyder det samtidig også, at udfordringen ved implementeringen af BIM skal anskues på flere planer. Som det fremgår af interviewet med Rene Martin Larsen (RML), Center for Byggeri og Business (bilag 2), så er der mange virksomheder, som udelukkende sidestiller implementeringen af BIM med, at der skal indkøbes et nyt stykke software med dertilhørende undervisning. Helt så simpelt kan implementeringen af BIM dog ikke anskues, hvis alle fordelene ved BIM skal realiseres. En del af implementeringen af BIM vil naturligvis rette sig mod indkøb af software og træning i denne, men Side 21 af 67

hvis ikke aspekterne omhandlende processen betragtes, er der stor sandsynlighed for, at en succesfuld implementering vil mislykkedes. Dette underbygges i interviewet med RML. I interviewet anvender RML begrebet "Det Digitale Isbjerg" som en analog til et rigtigt isbjerg, hvor den synlige del af isbjerget kun udgør en brøkdel af isbjergets sande størrelse. I "Det Digitale Isbjerg" udgøres den synlige del kun af BIM softwaren og undervisningen i denne samt bygherrekravene. RML mener, at det der virkelig kræver fokus ift. implementeringen af BIM, er processen og de forandringer, som BIM medfører. Dette kan altså ses som værende den skjulte del af "Det Digitale Isbjerg". Ifølge RML er det også her, at det bliver vanskeligt, eftersom denne proces har indflydelse på alle dele af en given virksomhed og ikke kun på det nyindkøbte stykke software. Af "Det Digitale Isbjerg" fremgår det desuden, at der er visse parametre ift. implementeringen af BIM, som et arkitektfirma har større indflydelse på end andre. Således er de parametre, hvor virksomheden selv har relativ stor indflydelse angivet på isbjergets højre side, mens de parametre, som virksomheden i mindre grad har indflydelse på, er angivet på isbjergets venstre side. Det Digitale Isbjerg er illustreret i figur 4. Side 22 af 67

Figur 4 Det Digitale Isbjerg indeholdende de synlige og usynlige udfordringer ift. implementeringen af BIM samt de parametre som et arkitektfirma i større eller mindre grad har mulighed for at påvirke i forbindelse med implementeringen [Efter Center for Byggeri og Business 2, 2011] For et arkitektfirma, der vil implementere BIM, er det derfor ikke uvæsentligt at have fokus på de parametre, som arkitektfirmaet kan påvirke. Eksempelvis vil et parameter som "Nye produkter og ydelser" fra Det Digitale Isbjergs venstre side være betinget af om disse "Nye produkter og ydelser" efterspørges af bygherrer, samt om disse indgår som en del af de standard-ydelsesbeskrivelser, hvoraf det fremgår, hvad en bygherre kan forvente at få leveret ift. byggeprocessen forskellige faser. Et eksempel på en sådan ydelsesbeskrivelse kunne være ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og Planlægning, som er udarbejdet af FRI, PLR og Danske Ark 2. I skrivende stund er en revidering af ydelsesbeskrivelsen i høring og nogle af de punkter, som er blevet revideret omhandler netop ydelser relateret til BIM [Danske Ark, 2011]. Et arkitektfirma vil altså ikke egenrådigt have indflydelse på et sådant parameter. Derimod vil parameteret "Arbejdsmetode" fra Det Digitale Isbjergs højre 2 FRI - Foreningen af Rådgivende Ingeniører, PLR - Praktiserende Landskabsarkitekters Råd Danske Ark - Danske arkitektvirksomheder Side 23 af 67

side i langt højere grad kunne tilpasses af arkitektfirmaet internt. Et arkitektfirma kan egenrådigt afgøre, om det ønsker at tilpasse de interne arbejdsmetoder og processer ift. BIM. I forbindelse med implementeringen af BIM er det væsentligt at være opmærksom på, at tilrettelæggelsen af implementeringen skal ske på flere niveauer. Ifølge RML betyder dette, at en BIM implementering skal tilrettelægges på hhv. det strategiske, det taktiske og det operationelle niveau i et arkitektfirma. På det strategiske niveau er det et spørgsmål om, at et firmas topledelse skal være helt klar på implementeringen, og de forandringer denne medfører. På det taktiske niveau er det virksomhedens mellemledere, projektledere mm., der skal være medvirkende til at løse udfordringerne. Endelig er det på det operationelle niveau de projekterende såsom arkitekter og bygningskonstruktører, der skal inddrages. Side 24 af 67

Ifølge RML kan de forskellige niveauers udfordringer ses som værende: De strategiske udfordringer: Økonomi Forandring kræver investering ekstra mandskabsressourcer og evt. indkøb. Mulighed for andre/nye opgave typer. BIM koordinering. Bygherrekontrakter Der leveres mere end tidligere, ændringer i honorarets rateplan. Direktionsniveau skal forstå vigtigheden af implementeringen og bakker op. Vedvarende medarbejdertilfredshed. De taktiske udfordringer er: Definering og implementering af nye roller i virksomheden rekruttering af nye medarbejdere. Bygherres forståelse for konceptet og implementeringen via projektet. Samarbejdskontrakter skal defineres. Måde der udøves projektledelse på, forandres i henhold til de nye arbejdsprocesser. De operationelle udfordringer samt den praktiske IT implementering: Software Indkøb af licenser (styresystem og fagspecifikke systemer). Samle indkøb hos centrale leverandører (rabataftaler). Kan ny software indgå i eksisterende IT system. Opgradering kræver ofte øget maskinkraft. Kravspecifikationer til leverandører. Softwaretræning Uddannelsesplaner både her og nu samt løbende supportplaner. Superbrugere. Arbejdsmetode Overvej kraftigt hvad det er for et problem, der søges løst. Af det ovenstående fremgår det således, at det er en stor og mangesidet opgave at implementere BIM. I interviewet med RML fremgår det dog også, at det er vigtigt, at et arkitektfirma ikke forsø- Side 25 af 67

ger at favne en fuldstændig implementering på en gang. RML mener derimod, at implementeringen bør deles op i mindre dele. I takt med at de forskellige kompetencer ift. BIM opbygges kan der tages hul på nye udfordringer. Implementeringen af BIM i et arkitektfirma kan på mange måder sidestilles med en forandring i virksomheden. Implementeringen af forandringer, som ønskes gennemført i en given virksomhed, er som udgangspunkt en ledelsesmæssig opgave. Dette er tilfældet fordi, de økonomiske omkostninger mm. der vil være forbundet hermed skal kunne accepteres af en given ledelse, for at implementeringen af denne forandring kan igangsættes. 4.3 Opsummering Som opsamling på dette kapitel vedrørende BIM i et arkitektfirma fremsættes her en delkonklusion, der besvarer arbejdsspørgsmål 3: Hvordan kan BIM virke værdiskabende for et arkitektfirma, og hvilke udfordringer er der ift. implementeringen af BIM i et arkitektfirma? BIM kan virke værdiskabende for et arkitektfirma i og med, der er en efterspørgsel ift. de produkter eller ydelser, som kan tilbydes igennem BIM. En af de måder hvorpå BIM kan virke værdiskabende for et arkitektfirma er igennem en styrkelse af det tidlige vidensgrundlag vedr. et byggeprojekt, hvilket gerne skulle betyde færre fejl i projekteringen. Igennem BIM modellen er det også muligt at visualisere evt. ændringer i 3D, hvilket kan være en fordel i forbindelse med kommunikationen med en bygherre. BIM kan også virke værdiskabende for et arkitektfirma igennem effektivisering af traditionelle arbejdsgange såsom tegningsproduktion samt strukturering af tegningslister mm. De udfordringer, som opstår i forbindelse med implementeringen af BIM i et arkitektfirma, skal anskues på flere planer i virksomheden. En del af implementeringen vil omhandle indkøb af software og træning i denne, men også de mere skjulte aspekter omhandlende processen er meget væsentlige. Således findes der en række parametre, som et arkitektfirma i større eller mindre grad egenrådigt har mulighed for at påvirke i forbindelse med implementeringen. Implementeringen af BIM i et arkitektfirma skal tilrettelægges på hhv. det strategiske, det taktiske og det operationelle niveau. Det er således en stor og mangesidet opgave at implementere BIM. Grundet dette omfang kan implementeringen af BIM sidestilles med en forandring i virksomheden. Implementeringen af forandringer, som ønskes gennemført i en given virksomhed, er som udgangspunkt en ledelsesmæssig opgave. Side 26 af 67

5 Implementeringen af BIM i et forandringsledelsesperspektiv Formålet med dette kapitel er at redegøre for, hvordan BIM kan implementeres med succes i et arkitektfirma, når implementeringen ses som en forandring i virksomheden. I de to ekspertinterviews henviser respondenterne flere gange til John P. Kotter og dennes bog "I spidsen for forandringer". Implementeringen af BIM, set fra et forandringsledelsesperspektiv, vil i dette speciale blive behandlet med udgangspunkt i John P. Kotters bog. Kapitlet leder frem til besvarelsen af arbejdsspørgsmål 4. 5.1 Kotters 8-trins model I bogen - I spidsen for forandringer, betragter John P. Kotter(Kotter), professor i ledelse ved Harvard Business School, implementeringen af forandringer i en given virksomhed fra et ledelsesmæssigt perspektiv. Implementeringen af forandringen ses således i et perspektiv, hvor virksomheden forsøger at bevæge sig imod målet for forandringen. Ifølge Kotter er der generelt otte forskellige faktorer, der kan være medvirkende til at en forandringsproces mislykkedes [Kotter, 1997]. De otte faktorer er følgende: - Der accepteres for stor selvtilfredshed - Der formås ikke at skabe en tilstrækkelig stærk, styrende koalition - Visionens magt undervurderes - Visionen kommunikeres utilstrækkeligt - Forhindringer får lov at blokere for den nye vision - Der forsømmes at skabe kortsigtede gevinster - Sejren fejres, før slaget er vundet - Der forsømmes at forankre forandringer i virksomhedskulturen En virksomhed, som ønsker at gennemgå en forandringsproces, står før, under og efter forandringsprocessen over for en række udfordringer. Disse udfordringer bør virksomheden tage stilling til og derfor så vidt muligt forsøge at fjerne faktorer, som kan besværliggøre og til tider umuliggøre forandringsprocessen. Det er væsentligt at understrege, at det ikke nødvendigvis er alle de nævnte faktorer, der vil være medvirkende til at besværliggøre forandringsprocessen. Der kan sagtens være tale om, at det kun er nogle af dem, der vil være aktuelle. Dette betyder dog ikke, at det er mindre vigtigt at håndtere de pågældende faktorer. Side 27 af 67

Et arkitektfirma, som ønsker at implementere en forandring med succes, skal således tage stilling til hvordan de faktorer, som kan forhindre forandringsprocessen, kan fjernes. Hvordan dette ledelsesmæssigt kan gribes an, giver Kotter et bud på igennem 8-trins modellen. Udgangspunktet for 8-trins modellen er de tidligere nævnte faktorer, der kan forhindre forandringsprocessen, og hvordan disse fjernes [Kotter, 1997]. 8-trins modellen udgøres af følgende punkter: - Trin 1 - Etablere en oplevelse af nødvendighed - Trin 2 - Oprette en styrende koalition - Trin 3 - Udvikle en vision og strategi - Trin 4 - Formidle forandringsvisionen - Trin 5 - Skabe grundlag for handling på bred basis - Trin 6 - Generere kortsigtede gevinster - Trin 7 - Konsolidere resultater og producere mere forandring - Trin 8 - Forankre nye arbejdsmåder i virksomhedskulturen [Kotter, 1997, s. 26-27] Overordnet set er 8-trins modellen opbygget sådan, at de første fire trin primært omhandler, hvordan virksomheden ledelsesmæssigt bør gribe forandringen an før denne reelt igangsættes. Kotter kalder dette "at optø status quo". Trinene 5 til 7 kendetegnes af at være konkrete ændringsmetoder. Disse tre trin kan ses som værende de redskaber, der benyttes under selve forandringsprocessen, og som dermed er medvirkende til at få forandringen til at ske. Trin 8, det sidste trin i forandringsprocessen, søger at fastholde den pågældende forandring fremadrettet. Det er væsentligt at forsøge at forankre en forandring i virksomhedskulturen. Mislykkedes dette kan en ellers succesfuld forandring med tiden forsvinde, og en given virksomhed vil stå i samme situation, som før forandringsprocessen blev iværksat [Kotter, 1997]. For at en forandringsproces kan blive succesfuld er det vigtigt, at de enkelte trin løses fyldestgørende, og at der ikke er nogle trin der undervurderes. Der kan godt arbejdes med flere trin på en gang, dette kræver dog som minimum, at arbejdet med det foregående trin er påbegyndt [Kotter, 1997]. Et eksempel på dette kunne være, at det ikke ville være muligt for en styrende koalition, bestående af en ledergruppe i et arkitektfirma, at overbevise de øvrige medarbejdere i arkitektfirmaet om, at implementeringen af BIM er nødvendig, hvis ikke medarbejderne oplever forandringen som en nødvendighed. Side 28 af 67