Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 April 2012 ME-BY-ND (TL-delen) Side 1 af 55 SAB-ME-Teknik.ME-TL-ND.BilagI.Entreprisekarakteristik BILAG I ENTREPRISEKARAKTERISTIK Bilag-I til SAB-ME-Teknik for Entreprise ME-BY-ND (TL-delen) Bilaget omfatter på de følgende sider følgende dokumenter: Entreprisekarakteristik (3 sider) Systembeskrivelser-Maximo-Rapportudskrift (17 sider) omfattende systemerne: - M70 - RT-Aalborg - TL-Herning - MTL-Bajlum - MTL-Brovst - MTL-Hee - MTL-Lyngvejen - MTL-Saltum - MTL-Udvejen - MTL-Ålsø (M70-Supplerende) ÅFHH-Driftsdok_systembeskrivelse (23 sider) (M70-Supplerende) ÅFHH-Driftsdok_gransedragning (6 sider) (M70-Supplerende) ÅFHH-Driftsdok_interessenter (5 sider)
Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-BY-ND(TLdelen) Page 1 of 3 5/23/2012 ME-BY-ND(TLdelen).SAB-ME-Teknik.Bilag-I.Entreprisekarakteristik Nr. 1 Betegnelser Driftsentreprise TL-DKN Dokument information Dokumenttitel Entreprisekarakteristik for TL i ND Versions nr. Koncipist RR Versionsdato 5/23/2012 Kontrollant METT Dokument status Gældende Godkender TPJ Generelt Entreprisenavn Entreprisesystemer Entreprisens navn i samlet driftsudbud er ME-BY-ND. Udover bygværktekniske systemer i Limfjordstunellen inkluderer entreprisen endvidere alle TL-systemer i ND (område NordDanmark). I nærværende dokument dækker betegnelsen TL-DKN generelt over TL-delen af entreprisen ME-BY-ND. Nedenstående er en oversigtsliste over TL-systemer i ND. Mere detaljerede og vejledende systembeskrivelser for hovedparten af disse systemer er vedlagt som bilag til Entreprisekarakteristikken. MTL-M70. Trafikledelsessystem omkring og i Limfjordslunnellen. Egen systembeskrivelse vedhæftet. RT-Aalborg. Rejsetidsmålesystem i Alborg. Egen systembeskrivelse muligvis vedhæftet. TL-Herning. Hastighedsvarsling og informationsskilte på motorvejen ved Herning Messe Center. Udover ovenstående større TL-systemer findes en række såkaldte mindre trafikledelsessystemer: MTL-Bajlum MTL-Brovst MTL-Hee MTL-Lyngbro MTL-Saltum MTL-Udvejen MTL-Ålsø Præfixet "MTL" står for "mindre trafikledelsessystem. det er som regel et lille enkeltstående trafikledelsessystem, x af typen som vha. elektroniske tavler sætter en hastighedsbegrænsning for hovedvejens trafik, når der aktuelt samtidig kommer trafik på den krydsende vej. Entreprisebeskrivelse De vigtigste arbejdsopgaver omfatter - i det der i øvrigt henvises generelt til SAB-teknik: # Daglig driftsovervågning og daglig alarmlistegennemgang udføres på basis af hvad systemernes styresystemer muliggører (se SRO-besskrivelserne). # Maximo holdes dagligt opdateret, ikke mindst oplysninger om udstyrets aktuelle driftsstatus og udstyrsregistrering ditto. # Daglig tjek af logs og måledata (kan specificeres nærmere). # Periodisk tilsyn. På M70 en daglig gennemkørsel og en ugentlig rundering. På de øvrige systemer vejledende en gennemkørsel hver 14. dag og rundering efter behov. Rundering er en tur rundt med visuel inspektion til systemets hovedkomponenter. #Forebyggende vedligehold omfatter et årligt hovedeftersyn af alle de pågældende systemer og deres tilhørende udstyr. # Hovedeftersynet inkluderer rengøring af udstyret og funktionstest i det omfang det fremgår af arbejdsbeskrivelser inklusive eventuelle tjeklister. # Årlig måleraflæsning af elmålere på alle systemer. # Afhjælpende vedligehold af fejl og skader udføres på baggrund af hvad der måtte indtræffe. # Serieudskiftninger. Eftre behov.
Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-BY-ND(TLdelen) Page 2 of 3 5/23/2012 ME-BY-ND(TLdelen).SAB-ME-Teknik.Bilag-I.Entreprisekarakteristik Nr. 1 Betegnelser Driftsentreprise TL-DKN # Ajourføring af dokumentationen sker løbende ifm. de konkrete aktiviter. opdateret, herunder oplysningerne i Maximo. Følgende SRO-systemer anvendes: MTL-M70 anvender GUISLM, som danner grundlag alarmovervågning m.v. RT-Aalborg har sit eget styresystem, som danner grundlag for alarmovervågning m.v. MTL-systemerne er ikke pt. tilknytte et SRO-system (men forventes at skulle tilsluttes et SROsystem). Herning-systemet er ikke pt. tilknyttet et SRO-system men forventes i løbet af 2012 overflyttet til GUISLM. Driftsmøder påregnes afholdt på månedsbasis (fælles for de store systemer) og kvartalsbasis (for de mindre systemer). Driftsmøderne holdes fælles med driftsmøderne for Limfjordstunnellens bygværkstekniske driftsmøder og har normalt karakter af halv- til heldagsmøder. Driftsmøder og møder holdes som udgangspunkt i Limfjordstunnellens driftsbygning. Supplerende møder derudover holdes efter behov idet der kan påregnes få af sådanne møder. Organisatorisk gælder, at driftsherren har tilknyttet en rådgiver, som varetager entreprisestyrerrollen. Derudover er tilknyttet rådgiver(e) til varetagelse af en række fagspecialer blandt andet for systemteknisk drift (marksystemskomponenter), trafikteknisk drift, trafikal drift, it/netværk, Maximo. Dispositionsgrænse - se SAB-ME-Teknik. Vagtordning og Vagtberedskab - se SAB-Teknik. Jobs Jobsituationen karakteriseres ved følgende nøgletal - idet der gøres opmærksom på, at der ikke foreligger erfaringstal idet RT-Aalborg og MTL-M70 er nye systemer først idriftsat primo 2012. Jobantal årligt: 200. Jobstørrelse: Gennemsnitlig 10.000 kr. men med stor spredning. Jobfordeling: 50 pct. forebyggende, 50 pct. afhjælpende. Alarmer Alarmomfanget karakteriseres ved følgende nøgletal - idet der gøres opmærksom på, at der ikke foreligger erfaringstal idet RT-Aalborg og MTL-M70 er nye systemer først idriftsat primo 2012. Daglige alarmer: Ukendt antal. Interessenter Vejdirektoratets T.I.C. Der vil være en væsentlig grænseflade til Vejdirektoratets T.I.C., som varetager den trafikale drift af MTL-M70 og overvågning af Limfjordstunnellen. T.I.C. vil således kunne rekvirere Entreprenøren til udkald til akutte situationer. Firmaet Olsen Engineering A/S er Specialentreprenør på RT-Aalborg. Der er en grænseflade til specialentreprenøren, idet en række aktiviteter i udgangspunktet må forudsætte dennes fulde eller medvirkende aktivitet. Over tid er det driftsherrens målsætning, at Entreprenøren oparbejder ekspertisen til at udføre mest muligt af specialentreprenørens aktiviteter. som udgangspunkt er det Entreprenøren der skal varetage tilkald af specialentreprenør. Tunneldriften af Limfjordstunnelen vil være en betydelig grænseflade. TL og tunneldriften er sammenlagt i samme entreprise. Det lokale tjenestested i ND vil være en grænseflade. Det forudses, at der vil blive etableret en lokal daglig forankring ved en person i VN til at varetage ad-hoc og onsite-sager. Politiet vil udgøre en væsentlig grænseflade. Aalborg Kommune, med hvem VD ejer/driver RT-Aalborg i fællesskab vil udgøre en grænseflade, om end formentlig ikke særlig stor i det daglige. De oprindelige systemleverandører af MTL-systemerne vil være en grænseflade, idet de forventes at optræde som specialentreprenører.
Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-BY-ND(TLdelen) Page 3 of 3 5/23/2012 ME-BY-ND(TLdelen).SAB-ME-Teknik.Bilag-I.Entreprisekarakteristik Nr. 1 Betegnelser Driftsentreprise TL-DKN Vedhæftede filer
Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-BY-ND (TL-delen) Page 1 of 17 Systembeskrivelse for TL-Herning. Underbilag til Entreprisekarakteristik Nr. 102 Betegnelser Systembeskrivelse for TL Herning Messecenter Dokument information Dokumenttitel Systembeskrivelse for TL Herning Messecenter Versions nr. 0 Koncipist ÅFHH Versionsdato 2/10/2012 Kontrollant TPJ Dokument status Gældende Godkender RR Generelt Formål Introduktion Udstyrselementer Trafiksikkerhed (primært) og trafikinformation (sekundært). Systemet er etableret på motorvejen ved Herning Messecenter for at håndtere situationer, hvor der i tilfælde af mange besøgende kan opstå situationer, hvor frakørsel <42> ikke kan aftage den tilstrømmende trafik. I disse situationer anvendes de variable tavler til: - at sænke hastigheden frem mod frakørsel <42> - at aflaste frakørsel <42> ved at informere trafikanterne om alternativt at benytte frakørsel <41> for at komme til messecenteret/stadion. Trafik der kommer fra øst ad motorvejen med destination Herning stadion eller Herning messecenter skal normalt anvende frakørsel <42> Vardevej. I tilfælde af mange besøgende kan der opstå situationer hvor frakørsel <42> ikke kan aftage den tilstrømmende trafik. I disse situationer anvendes de variable tavler til: - at sænke hastigheden frem mod frakørsel <42> - at aflaste frakørsel <42> ved at informere trafikanterne om ved i stedet at benytte frakørsel <41> for at komme til messecenteret/ stadion. Når anlægget er deaktiveret anviser de blå Siemens tavler kun om den kommende frakørsel <41>, og hastighedstavlerne etablerer en hastighedsbegrænsning frem mod frakørsel <42> Når anlægget er aktiveret suppleres de blå Siemens tavler med en teksten "Messecenter" eller "Stadion", således det fremgår, at man skal benytte frakørsel <41> for at komme hertil, og hastighedstavlerne etablerer en skærpet hastighedsbegrænsning frem mod frakørsel <42>. Anlægget omfatter udstyr bestående af: - Tavle ID S1: 1 stk. variabel informationstavle (Siemens) - Tavle ID S2: 1 stk. variabel informationstavle (Siemens) - Tavle ID 3 og 4: 2 stk. variable hastighedstavler (Rotapanel) - Tavle ID 7 og 8: 2 stk. variable hastighedstavler (Rotapanel) - Tavle ID 10: 1 stk. variabel hastighedstavle (Rotapanel) - Styreskab for lokal betjening af variable tavler, opsat ved Messevejen - Mast med 2 kameraer opsat ved Messevejen Derudover omfatter anlægget: - ADSL-linie placeret i nødtelefoncentral i km. 17.250 - Kamera video server placeret i styreskabet
Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-BY-ND (TL-delen) Page 2 of 17 Systembeskrivelse for TL-Herning. Underbilag til Entreprisekarakteristik Nr. 102 Betegnelser Systembeskrivelse for TL Herning Messecenter - Kabelforbindelser mellem nødtelefoncentralen og styreskabet - PC-betjening af trafikanlægget i Vejdirektoratet T.I.C. Produktion Grænseflader Vejdækningsomfang Etableringsomkostninger Etableringsår Tavlevisninger. Dels fartrestriktioner på hastighedstavler op mod frakørsel <42>. Dels information på vejvisningstavle om alternativt at benytte afkørsel <41>. Anlægget styres fra lokalt styreskab. Nødstyring kan udføres vha. BVT-light (nødstyringsprogram på pc). Anlægget er opsat på M68 og dækker vestgående retning fra km 47.726 til 45.355. 1.305.000 kr. Prisen er baseret på en kombination af tilbud og overslag, herunder dækker, at dele af udstyret er indkøbt som bygherre leverancer. I prisen er der ikke indeholdt standere standere til info tavlerne, idet de af VD opsatte er genanvendt. 2007 Trafikal idriftssættelse 2007 Driftsoverdragelse 2007 Tiltag Entrepriseområde Alægget forventes tilsluttet til GUI-SLM i 2012. Under Udbud-2012 indgår systemet i TL-delen af entreprisen ME-BY-ND. I daglig tale betegnes driftsentrerpisen TL-DKN. Vedhæftede filer
Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-BY-ND (TL-delen) Page 3 of 17 Systembeskrivelse for MTL-Baajlum. Underbilag til Entreprisekaraktestik Nr. 103 Betegnelser Systembeskrivelse for MTL-BAJL Dokument information Dokumenttitel Overordnet systembeskrivelse for MTL-BAJL Versions nr. 0 Koncipist NAW Versionsdato 1/18/2012 Kontrollant TPJ Dokument status Gældende Godkender RR Generelt Formål Introduktion Udstyrselementer Produktion Grænseflader Vejdækningsomfang Etableringsomkostninger MTL-systemets formål er at advare trafikanterne på Brovej om sidevejs- og svingende trafik ved at nedsætte hastighedsbegrænsningen til 60 km/t ved detektering af sidevejs- eller svingende trafik. Systemet er etableret på Brovej (adm. vejnr. 442) ved Bajlumvej. Systemet er leveret af Swarco, og idriftsat omkring årsskiftet 2007/2008. Systemets komponenter: - 4 variable hastighedstavler (C55) med undertavler (U2: hhv. 0-250 m & 0-100 m) - 12 spoler - 1 vejskab - Kommunikationsnetværk Tavlevisninger. De variable tavler lyser "60" og "0-250 m" eller "0-100 m" med hvide og røde lysdioder, ved detektering af sidevejs- eller svingende trafik. Uvist hvorfra systemet overvåges (om fx fra BVT). Uvist om systemet leverer trafikdata til ekstern aftager. Systemet er placeret på adm. vejnr. 442 ved Bajlum i begge retninger. Systemet afgrænses af hastighedsdetektor D7-D8 i ca. km 15.400 og hastighedsdetektor D13-D14 i ca. km 16.100. Ordinære ydelser, der tilbydes leveret jf. tilbudslisten: 1.0 Styringssystem 1.1 Styringsenhed (1 stk.) - 35.125 kr. 1.2 Software (1 stk.) - 45.500 kr. 1.3 Kommunikation til central (1 stk.) - 9.100 kr. 1.4 Vejskab med stander og fundament (1 stk.) - 47.840 kr. 2.0 Variable hastighedstavler 2.1 C55V tavle ø700 mm (4 stk. á 26.870 kr.) - 107.480 kr. 2.2 U2V tavle m. tekst "0-250m" eller "0-100m" (2+2 stk.) 2.3 Stander, fundament og beslag (4 stk. á 8.970 kr.) - 35.880 kr. 3.0 Detektorer for køretøjer 3.1 Detektor (passage) (2 stk. á 1.560 kr.) - 3.120 kr. 3.2 Detektor (tilstedeværelse) (3 stk. á 1.560 kr.) - 4.680 kr. 4.0 Detektorer for hastighedsmåling 4.1 Detektor (hastighedsmåling) (7 stk. á 3.120 kr.) - 21.840 kr. 5.0 Føringsveje 5.1 Kabelrende
Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-BY-ND (TL-delen) Page 4 of 17 Systembeskrivelse for MTL-Baajlum. Underbilag til Entreprisekaraktestik Nr. 103 Betegnelser Systembeskrivelse for MTL-BAJL 5.1.1 Dybde, 0,7 m (100 m á 325 kr.) - 32.500 kr. 5.1.2 Dybde, 0,35 m (400 m á 260 kr.) - 104.000 kr. 5.2 Føringsrør (1.000 m á 29 kr.) - 28.600 kr. 5.3 Underføring 6 stk. (60 m á 861 kr.) - 51.680 kr. 5.4 Kabelbrønd (8 stk. á 3.510 kr.) - 28.080 kr. 6.0 Kabler 6.1 El-forsyningskabel (100 m á 112 kr.) - 11.200 kr. 6.2 Signalkabel (500 m á 42 kr.) - 20.800 kr. 7.0 Faste tavler 7.1 Farligt vejkryds inkl. stander og fundament (2 stk. á 1.720 kr.) - 3.440 kr. 7.2 Flyt af tavle 1009 og 1012 (1 stk.) - 6.500 kr. 8.0 Afmærkning 8.1 Samlet pris (1 stk.) - 5.000 kr. 9.0 Indmåling 9.1 Samlet pris (1 stk.) - 5.200 kr. 10.0 Kantsten, asfalt 10.1 Samlet pris (1 stk.) - 172.900 kr. I alt: 780.465 kr. Etableringsår Ultimo 2007 Trafikal idriftssættelse Driftsoverdragelse Omkring årsskiftet 2007/2008 Systemet er overdraget fra Vejdirektoratets anlægsområde til driften i Vejcenter Midt- og Vestjylland d. 30. juni 2009. Tiltag Entrepriseområde Under Udbud-2012 indgår systemet i TL-delen af entreprisen ME-BY-ND. I daglig tale betegnes driftsentrerpisen TL-DKN. Vedhæftede filer
Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-BY-ND (TL-delen) Page 5 of 17 Systembeskrivelse for MTL-Bajlum. Underbilag til Entreprisekarakteristik. Nr. 104 Betegnelser Systembeskrivelse for MTL-BROV Dokument information Dokumenttitel Overordnet systembeskrivelse for MTL-BROV Versions nr. 0 Koncipist NAW Versionsdato 1/18/2012 Kontrollant TPJ Dokument status Gældende Godkender RR Generelt Formål Introduktion Udstyrselementer MTL-systemets formål er at øge sikkerheden og trygheden i forbindelse med eleverne på Brovst Skoles passage af Østergade i Brovst. MTL-systemet er etableret på Østergade (adm. vejnr. 428) i Brovst. Det omfatter variable tavler, der kun er tændt i en kort periode hhv. morgen og eftermiddag i forbindelse med skolepatruljens tilstedeværelse. De variable tavler tændes og slukkes automatisk ud fra en forud programmeret tidstabel. Systemet er leveret af Siemens til daværende Nordjyllands Amt med 50 % tilskud fra Vejdirektoratet til finansieringen. MTL-systemets komponenter: - 2 variable hastighedstavler (C55) med undertavler (U2: 0-300 m) - Styresystem/applikationssoftware - Kommunikationsnetværk Den røde ring i C55-tavlen er opbygget i 4 ringe af 24 grader fiber med en indbyrdes afstand på 20 mm mellem de enkelte cirkler, således at de 4 ringe i alt udgør 440 punkter. For 30 km/t-angivelsen er talstørrelsen 250 mm, afstanden mellem punkterne er 20 mm, og der er i alt anvendt 96 punkter. Tavlernes lyskilde er for hver tavle 4 stk. halogenlamper, hver med en effekt på 50 watt. Styringen af tænd- og sluktidspunkter er forud programmeret i applikationssoftwaren. Produktion Grænseflader Vejdækningsomfang Etableringsomkostninger Tavlevisninger. De variable tavler lyser "30" og "0-300 m" vha. fiberoptik. Uvist hvorfra systemet overvåges (om fx fra BVT). Uvist om systemet leverer trafikdata til ekstern aftager. MTL-systemet er placeret på adm. vejnr. 428 ca. ml. km 32.250 og 32.500 (Brovst). Dækker begge trafikretninger. Følgende fremgår af projektets slutregnskab. Planlægning (inkl. evaluering): - Egne timer 67.156,70 kr. - Udgifter til konsulent 89.000 kr. Udførelse og anlæg: - Entreprenørudgifter 312.000 kr. Total udgifter: - 468.000 kr. Etableringsår Primo 2002
Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-BY-ND (TL-delen) Page 6 of 17 Systembeskrivelse for MTL-Bajlum. Underbilag til Entreprisekarakteristik. Nr. 104 Betegnelser Systembeskrivelse for MTL-BROV Trafikal idriftssættelse Driftsoverdragelse Marts 2002 Overdraget til VD ifm. amternes nedlæggelse årsskiftet 2006/2007. De nærmere omstændigheder er uvisse. Tiltag Entrepriseområde Under Udbud-2012 indgår systemet i TL-delen af entreprisen ME-BY-ND. I daglig tale betegnes driftsentrerpisen TL-DKN. Vedhæftede filer
Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-BY-ND (TL-delen) Page 7 of 17 Systembeskrivelse for MTL-HEE. Underbilag til entreprisekarakteristik Nr. 105 Betegnelser Systembeskrivelse for MTL-HEE Dokument information Dokumenttitel Overordnet systembeskrivelse for MTL-HEE Versions nr. 0 Koncipist NAW Versionsdato 1/19/2012 Kontrollant TPJ Dokument status Gældende Godkender RR Generelt Formål Introduktion MTL-systemets formål er at øge sikkerheden og trygheden for skolebørn på Hee Skole, når de møder om morgenen og har fri om eftermiddagen. I øvrige perioder tjener systemet til at gavne den generelle trafiksikkerhed i Hee. Systemet er etableret på Holstebrovej (adm. vejnr. 418) i Hee. Hastighedsbegrænsning på de variable tavler er kun tændt i en kort periode hhv. morgen og eftermiddag i forbindelse med, at skolebørnene på Hee Skole møder om morgenen, og går hjem om eftermiddagen. De variable tavler tændes og slukkes automatisk ud fra en forud programmeret tidstabel. Fartvisning vises på tavlerne udenfor den periode, hvor de er i funktion som hastighedsbegrænsning. Systemet er leveret af Olsen Engineering til daværende Ringkøbing Amt. Hastighedstavlerne er idriftsat ultimo 2005. Fartviserne var planlagt implementeret samtidig med hastighedstavlerne, men er først udført og idriftsat af Vejdirektoratet ultimo 2009. Udstyrselementer Produktion Grænseflader Vejdækningsomfang Etableringsomkostninger Systemets komponenter: - 2 variable hastighedstavler (C55) med undertavler (U2: 0-100 m). Desuden mulighed for fartvisning. Tavlevisninger (hastighedsbegrænsning og fartvisning). De variable tavler lyser "30 km" og "0-100 m" ud fra en forud programmeret tidstabel. I øvrig tid fungerer tavlen som fartviser. Uvist hvorfra systemet overvåges (om fx fra BVT). Uvist om systemet leverer trafikdata til ekstern aftager. Systemet er placeret på adm. vejnr. 418 (HEE) ca. ml. km 6.650 og 6.825. Dækker begge trafikretninger. Følgende er angivet af ordrebekræftelse fra Olsen Engineering (3/5-2005): GL 1202 GuideLine Centermont 1,5 (2 stk. á 75.000 kr.) - 150.000 kr. GD10000 Installationspakke (2 stk. á 9.990 kr.) - 19.980 kr. YD1012 Mask gravn D:70 alm jord (50 stk. á 95 kr.) - 4.750 kr. RÅ8005 Rørtryk m 50 mm jernrør (16 m á 305 kr.) - 4.880 kr. YD1072 Gravn D:70 fuget belægn (175 m á 203 kr.) - 35.525 kr. YD2020 Anstillings og modtagerg (2 stk. á 833 kr.) - 1.666 kr. RÅ8006 Styret underboring (13 m á 600 kr.) - 7.800 kr. YD3045 Trækning af kabel i rør (71 m á 20 kr.) - 1.420 kr. CBL-0003 Kabel installations 2x6Q (10 m á 52 kr.) - 520 kr. 3033106059 Kabel, 3x1,50 PVIKJ-BF (288 m á 12 kr.) - 3.456 kr. RÅ6032 Kabel, 4x2x0,5 parvis skæ. Kerperen RE-2Y(ST)YVS-FL PIMF 4x2x0,5 (369 m á 38 kr.) - 14.022 kr. 0830100358 Kabeldæk B=10cm (230 m á 10 kr.) - 2.300 kr.
Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-BY-ND (TL-delen) Page 8 of 17 Systembeskrivelse for MTL-HEE. Underbilag til entreprisekarakteristik Nr. 105 Betegnelser Systembeskrivelse for MTL-HEE 0830100219 Dækbånd, smalt, stærkstrø (230 m á 5 kr.) - 1.150 kr. YD3030 YD3025 Nedlægn af kabel i grav (580 m á 10 kr.) - 5.800 kr. Nedlægn af kabeldæk i gra (230 m á 10 kr.) - 2.300 kr. Opstilling / montering af (1 stk.) - 785 kr. Sagsbehandling med lednin (1 stk.) - 1.300 kr. Montering af stikledning (1 stk.) - 1.500 kr. I alt, excl. moms: 255.569 kr. Herudover tilkommer yderligere 95.000 kr. for efterfølgende montering af fartviser, udført for Vejdirektoratet ultimo 2009. Etableringsår Trafikal idriftssættelse Driftsoverdragelse Hastighedstavler: August/september 2005 Fartvisere: Ultimo 2009 Hastighedstavler: Ultimo 2005 Fartvisere: Ultimo 2009 Overdraget til VD ifm. amternes nedlæggelse årsskiftet 2006/2007. De nærmere omstændigheder er uvisse. Tiltag Entrepriseområde Under Udbud-2012 indgår systemet i TL-delen af entreprisen ME-BY-ND. I daglig tale betegnes driftsentrerpisen TL-DKN. Vedhæftede filer
Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-BY-ND (TL-delen) Page 9 of 17 Systembeskrivelse for MTL-Lyng. Underbilag til Entreprisekarakteristik Nr. 106 Betegnelser Systembeskrivelse for MTL-LYNG Dokument information Dokumenttitel Overordnet systembeskrivelse for MTL-LYNG Versions nr. 0 Koncipist NAW Versionsdato 1/22/2012 Kontrollant TPJ Dokument status Gældende Godkender RR Generelt Formål Introduktion Udstyrselementer Produktion Grænseflader Vejdækningsomfang Etableringsomkostninger MTL-systemets formål er at advare trafikanterne på Vildsundvej om sidevejs- og svingende trafik ved at nedsætte hastighedsbegrænsningen til 70 km/t ved detektering af sidevejs- eller svingende trafik. MTL-systemet er etableret på Vildsundvej (adm. vejnr. 445) ved Lyngbro. Systemet er leveret af Swarco og idriftsat omkring årsskiftet 2008/2009. MTL-systemets komponenter: - 4 variable hastighedstavler (C55) - 18 spoler - 1 vejskab - Kommunikationsnetværk De variable tavler lyser "70" med hvide og røde lysdioder, ved detektering af sidevejs- eller svingende trafik. Uvist hvorfra systemet overvåges (om fx fra BVT). Uvist om systemet leverer trafikdata til ekstern aftager. MTL-systemet er placeret på adm. vejnr. 445 (ved Vildsund) i begge retninger. Systemet afgrænses af hastighedsdetektor D11-D12 i ca. km 8.600 og hastighedsdetektor D17-D18 i ca. km 9.200. Samlet beløb for entreprisens udførelse: 799.778 kr. Etableringsår Ultimo 2008 Trafikal idriftssættelse Omkring årsskiftet 2008/2009 Driftsoverdragelse Driftsoverdragelsesprocessen er uvis Tiltag Entrepriseområde Under Udbud-2012 indgår systemet i TL-delen af entreprisen ME-BY-ND. I daglig tale betegnes driftsentrerpisen TL-DKN. Vedhæftede filer
Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-BY-ND (TL-delen) Page 10 of 17 Systembeskrivelse for MTL-Saltum. Underbilag til Entreprisekarakteristik Nr. 107 Betegnelser Systembeskrivelse for MTL-SALT Dokument information Dokumenttitel Overordnet systembeskrivelse for MTL-SALT Versions nr. 0 Koncipist NAW Versionsdato 1/22/2012 Kontrollant TPJ Dokument status Gældende Godkender RR Generelt Formål Introduktion Udstyrselementer MTL-systemets formål er at øge sikkerheden og trygheden i forbindelse med eleverne på Saltum Centralskoles færdsel til og fra skolen. Systemet er etableret på Tinghøjgade (adm. vejnr. 451) ved Norsvej i Saltum. De variable tavler er kun tændt i en kort periode hhv. morgen og eftermiddag, i forbindelse med skolepatruljens tilstedeværelse. De variable tavler tændes og slukkes automatisk ud fra en forud programmeret tidstabel. Systemet er leveret af Siemens til daværende Nordjyllands Amt. Systemets komponenter: - 2 variable hastighedstavler (C55) med undertavler (U2: 0-300 m) - Styresystem/applikationssoftware - Kommunikationsnetværk Til angivelse af den røde ring i C55-tavlen anvendes fiber med en lysspredning 24 grader fiber med i alt 404 punkter. 3-tallet består af 28 punkter, 0-tallet af 32 punkter, km af 26 punkter og undertavlen af 64 punkter. For 30 km/t-angivelsen er talstørrelsen 250 mm. Tavlernes lyskilde er for hver tavle 5 stk. halogenlamper, hver med en effekt på 50 watt. Undertavlernes lyskilde er for hver tavle 1 stk. halogenlampe med en effekt på 50 watt. Styringen af tænd- og sluktidspunkter er forud programmeret i applikationssoftwaren. Produktion Grænseflader Vejdækningsomfang Etableringsomkostninger Tavlevisninger. De variable tavler lyser "30" og "0-300 m" vha. fiberoptik. Uvist hvorfra systemet overvåges (om fx fra BVT). Uvist om systemet leverer trafikdta til ekstern aftager. Systemet er placeret på adm.vejnr. 451 (ved Saltum) ca. omkring km 31.200. Dækker begge trafkretninger. Etableringsomkostningerne er ukendte. Etableringsår 2004 Trafikal idriftssættelse Driftsoverdragelse 2004 Overdraget til VD ifm. amternes nedlæggelse årsskiftet 2006/2007. De nærmere omstændigheder er uvisse. Tiltag Entrepriseområde Under Udbud-2012 indgår systemet i TL-delen af entreprisen ME-BY-ND.
Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-BY-ND (TL-delen) Page 11 of 17 Systembeskrivelse for MTL-Saltum. Underbilag til Entreprisekarakteristik Nr. 107 Betegnelser Systembeskrivelse for MTL-SALT Vedhæftede filer I daglig tale betegnes driftsentrerpisen TL-DKN.
Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-BY-ND (TL-delen) Page 12 of 17 Systembeskrivelse for MTL-Udvejen. Underbilag til entreprisekarakteristik Nr. 108 Betegnelser Systembeskrivelse for MTL-UDV Dokument information Dokumenttitel Overordnet systembeskrivelse for MTL-UDV Versions nr. 0 Koncipist NAW Versionsdato 1/22/2012 Kontrollant TPJ Dokument status Gældende Godkender RR Generelt Formål Introduktion Udstyrselementer Produktion Grænseflader Vejdækningsomfang Etableringsomkostninger MTL-systemets formål er at advare trafikanterne på Vildsundvej om sidevejs- og svingende trafik ved at nedsætte hastighedsbegrænsningen til 70 km/t ved detektering af sidevejs- eller svingende trafik. Systemet på Vildsundvej (adm. vejnr. 445) ved Udvejen og Vestmorsvej. Systemet er leveret af Swarco og idriftsat ultimo 2008. Systemets komponenter: - 4 variable hastighedstavler (C55) - 18 spoler - 1 vejskab - Kommunikationsnetværk Tavlevisninger. De variable tavler lyser "70" med hvide og røde lysdioder, ved detektering af sidevejs- eller svingende trafik. Uvist hvorfra systemet overvåges (om fx fra BVT). Uvist om systemet leverer trafikdata til ekstern aftager. Systemet er placeret på adm. vejnr. 445 i begge retninger. Systemet afgrænses af hastighedsdetektor D11-D12 i ca. km 12.250 og hastighedsdetektor D17-D18 i ca. km 12.850. Samlet beløb for entreprisens udførelse: 1.196.692 kr. Etableringsår Ultimo 2008 Trafikal idriftssættelse Ultimo 2008 Driftsoverdragelse Driftsoverdragelsesprocessen er uvis. Tiltag Entrepriseområde Under Udbud-2012 indgår systemet i TL-delen af entreprisen ME-BY-ND. I daglig tale betegnes driftsentrerpisen TL-DKN. Vedhæftede filer
Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-BY-ND (TL-delen) Page 13 of 17 Systembeskrivelse for MTL-Ålsø. Underbilag til entreprisekarakteristik Nr. 109 Betegnelser Systembeskrivelse for MTL-ÅLSØ Dokument information Dokumenttitel Overordnet systembeskrivelse for MTL-ÅLSØ Versions nr. 0 Koncipist NAW Versionsdato 1/22/2012 Kontrollant TPJ Dokument status Gældende Godkender RR Generelt Formål Introduktion Udstyrselementer Produktion Grænseflader Vejdækningsomfang Etableringsomkostninger MTL-systemets formål er at advare trafikanterne på Århus Landevej ved Ålså om sidevejs- og svingende trafik ved at anvende variable advarselstavler A11 (farligt vejkryds), som aktiveres når der detekteres sidevejs- eller svingende trafik. Systemet er etableret på Århus Landevej (adm. vejnr. 401) ved Ålsø Stationsvej og Hoedvej. Systemet er bl.a. anlagt på baggrund af krydsets udpegelse til "sort plet". Systemet er leveret af Olsen Engineering til daværende Århus Amt og idriftsat sidste halvår af 2004. Systemets komponenter: - 2 stk. variable A11-tavler (farligt vejkryds) med undertavler "Svingende trafik" -? stk. detektorer (spoler) -? stk. vejskab Tavlevisninger. De variable tavler lyser med A11-symbolet for farligt vejkryds og "Svingende trafik" med hvide og røde lysdioder, ved detektering af sidevejs- eller svingende trafik. Uvist hvorfra systemet overvåges (om fx fra BVT). Uvist om systemet leverer trafikdata til ekstern aftager. MTL-systemet er placeret på adm. vejnr. 401 (Århus Landevej) ca. omkring km 54.050 (ved Ålsø). Dækker begge trafikretninger. Ukendte. Etableringsår Sidste halvår af 2004 Trafikal idriftssættelse Driftsoverdragelse Sidste halvår af 2004 Overdraget til VD ifm. amternes nedlæggelse årsskiftet 2006/2007. De nærmere omstændigheder er uvisse. Tiltag Entrepriseområde Under Udbud-2012 indgår systemet i TL-delen af entreprisen ME-BY-ND. I daglig tale betegnes driftsentrerpisen TL-DKN. Vedhæftede filer
Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-BY-ND (TL-delen) Page 14 of 17 Systembeskrivelse for M70. Underbilag til Entreprisekarakteristik. Nr. 100 Betegnelser Systembeskrivelse for TL på M70 (Aalborg) Dokument information Dokumenttitel Systembeskrivelse for TL på M70 (Aalborg) Versions nr. Koncipist RR Versionsdato 5/25/2012 Kontrollant HB (ÅFHH) Dokument status Gældende Godkender TPJ Generelt Formål Introduktion At forbedre trafiksikkerheden og trafikafviklingen på motorvejsstrækningen M70 omkring Limfjordstunnellen. Detektorerne (vejspolerne) måler trafikken (antal og hastighed). Trafikdata sendes til de centrale servere placeret i tunnelbygningen samt til central database i VDK (DynDB, som beregner rejsetider og sender tilbage til serverne i tunnelbygningen; DynDB henhører ikke til TL-Drift men er at betragte som et eksternt system). Serverne i tunnelbygningen modtager også info fra tunnelens trafikreguleringsanlæg om dette anlægs ønsker/krav til etablering af hastighedsbegræsninger. Ud fra alle input beregner og styrer serverne (via modul SLM) hvilke visninger, der skal sættes på hastigheds-, varslings- og infotavler. Alt kommunikation foregår via et standard datanetværk (Ethernet TCP/IP). Langs motorvejen er netværket etableret via nedgravede lyslederkabel. På serverne afvikles et betjeningsprogram (GUI) hvortil operatører kan koble op via browser og styre/overvåge anlægget. For mere detaljeret beskrivelse henvises til: ÅFHH dokument 4381rap012 "Overordnet systembeskrivelse" ÅFHH dokument 4381not117 "Grænsedragning mellem tunnel- og TL-system i forhold til ejerskab/driftsansvar" Interessenter: T.I.C. har overordnet betjeningsansvar. Politi kan se men ikke styre. Driften i tunnelen kan se og styre. Der henvises i øvrigt til: ÅFHH dokument 4381not118 "Interne og eksterne interessenter". Udstyrselementer Produktion TL-anlæg M70 Aalborg omfattende (udstyrsoplysninger i parantes er vejledende): # Portaler (6 stk.) # Drejbare galgemaster (6 stk.) # Standere (45 stk.) # Lysende hastighedstavler (Bosch) (71 stk.) # Lysende varslingstavler (Bosch) (7 stk.) # Lysende informationstavler (Bosch) (12 stk.) # Detektorsnit (dobbeltsløjfede vejspoler i alle vognbaner) (40 snit) # Kameraer (ca. 10 stk. PTZ) # Vejskabe (ca. 25 stk.) # Netværksswitche (ca. 40 stk.) # Lyslederkabling (ca. 15 km) # Servere i tunnelbygning med centralt styringssoftware (GUI/SLM/SC mm) (2 stk.) Trafikdata. Tavlevisninger.
Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-BY-ND (TL-delen) Page 15 of 17 Systembeskrivelse for M70. Underbilag til Entreprisekarakteristik. Nr. 100 Betegnelser Systembeskrivelse for TL på M70 (Aalborg) Grænseflader Vejdækningsomfang DynDB (modtager trafikdata og beregner så rejsetider, som sendes tilbage til M70-SROsystemet, hvor de omsattes til rejsetidsinformation, der vises på tavler. M70 omkring Limfjordstunnelen. Etableringsomkostninger Ikke oplyst. Etableringsår 2011-2012 Trafikal idriftssættelse Efteråret 2011 Driftsoverdragelse Tentativt 1. juli 2012 Tiltag Entrepriseområde I løbet af 2012 forventes foretaget opgradering af SRO-systemet. Under Udbud-2012 indgår systemet i TL-delen af entreprisen ME-BY-ND. I daglig tale betegnes driftsentrerpisen TL-DKN. Vedhæftede filer
Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-BY-ND (TL-delen) Page 16 of 17 Systembeskrivelse for RT-Aalborg. Underbilag til Entreprisekarakteristik. Nr. 101 Betegnelser Systembeskrivelse for Rejsetidsmåling i Aalborg Dokument information Dokumenttitel Systembeskrivelse for Rejsetidsmåling i Aalborg Versions nr. Koncipist RR Versionsdato 5/25/2012 Kontrollant ANDS Dokument status Under udarbejdelse Godkender TPJ Generelt Formål Introduktion Udstyrselementer Primært: Trafikinformation som gives på trafikkort på internettet. Sekundært: Trafikdataopsamling mhp. forbedret viden om rejsetider og fremkommelighed. Systemet er et rejsetidsmålesystem etableret i Aalborg i samarbejde mellem Vejdirektoratet og Aalborg Kommune. Det driftsoverleveres pr. juni 2012. Beskrivelsen og oplysningerne om systemet på nuværende tidspunkt er følgende kortfattede: Systemet består af i alt 12 målestationer etableret primært på Kommunens vejnet. Målestationernes data indsamles til central rejsetidsberegningsserver RTM2, som hvert minut genberegner rejsetiderne på strækninger. Disse beregninger sendes videre til andre systemer i Vejdirektoratet for i sidste ende at blive vist på trafikkort på internettet. System-leverandør er Olsen Engineering A/S. Rejsetidsmålesnit: xx stk. Ovenstående målesnit andrager tilsammen: Vejskabe: xx stk. Master: yy stk. Kameraer: zz stk. Systemet stures af 1 stk. central server: 1 stk. (kaldet RTM2 eller RTM-Aalborg) Produktion Grænseflader Trafikdata fra kameradetektorerne på målesnittene opsamles på RTM2. Herfra videreleveres de til en central server i VDK (Dyn-DB, ikke en del af RT-systemet), som igen sender dem videre til præsentation på trafikkort på Trafikken.dk. Dyn-DB. Vejdækningsomfang Pt. ikke nærmere oplyst. Etableringsomkostninger Uoplyst. Etableringsår 2011-2012 Trafikal idriftssættelse 2012 (ikke nærmere oplyst) Driftsoverdragelse Tentativt 1. juni 2012 Tiltag Entrepriseområde RT-systemet påregnes udvidet på Alborg Kommunes andel af systemet i løbet af 2012. Under Udbud-2012 indgår systemet i TL-delen af entreprisen ME-BY-ND.
Vejdirektoratet Samlet driftsudbud 2012 ME-BY-ND (TL-delen) Page 17 of 17 Systembeskrivelse for RT-Aalborg. Underbilag til Entreprisekarakteristik. Nr. 101 Betegnelser Systembeskrivelse for Rejsetidsmåling i Aalborg Vedhæftede filer I daglig tale betegnes driftsentrerpisen TL-DKN.
Vejdirektoratet ITS-afdelingen TL-anlæg M70 Aalborg Overordnet systembeskrivelse, formål og driftsmålsætninger 4381rap012, Rev. A, 11.1.2012
Vejdirektoratet ITS-afdelingen TL-anlæg M70 Aalborg Overordnet systembeskrivelse, formål og driftsmålsætninger 4381rap012, Rev. A, 11.1.2012 Udført: HB Kontrolleret: Godkendt:
Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 1 2. Formål og funktion... 2 3. Særlige forhold... 5 4. Udstyr... 6 4.1 Portaler, galger og master... 6 4.2 Variable tavler... 7 4.3 Detektorer og detektorudstyr... 8 4.4 Vejskabe... 10 4.5 El-forsyning... 11 4.6 Kommunikationsnetværk... 12 4.7 Alarmindgangsmoduler... 14 4.8 Styresystem... 14 4.9 Interface til tunnelsystem... 15 5. Driftsmål... 16 BILAG: Bilag A: Oversigtstegning Bilag B: Kommunikatonsnetværk Bilag C: Styresystem ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\4381rap012-RevA-Driftsdok_systbeskrivelse.docx
1. Baggrund Side 1 1. Baggrund Daværende regering havde i Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 afsat midler til udbygning af ITS-systemerne omkring Aalborg. Transportministeriet har i notat af 26. juni 2009 beskrevet følgende forventninger til ITS-systemet: dataindsamling med 800-1000 m mellemrum opgradering af eksisterende trafikstyringssystem med supplerende funktioner rejsetidsvisning på variable tavler hastighedstilpasning omkring Limfjordstunnelen 1 ekstra teksttavle på hhv. Nørresundbygrenen og Kridtsvinget Vejdirektoratet har med ÅF Hansen & Henneberg som rådgiver gennemført en sådan udbygning. Indledningsvis udfærdigedes et foreløbigt dispositionsforslag ved ÅFHH dok. 4381rap002, rev. 1 af 01.10.2009. Dispositionsforslaget var grundlag for en workshop der blev afholdt 7. oktober 2009. Workshoppen blev refereret ved mail udsendt af jens@vd.dk 21. oktober 2009. Med baggrund i workshoppens resultater og øvrige beslutninger udfærdiges et færdigt og mere kortfattet dispositionsforslag ved ÅFHH dok. 4381rap004, rev. 2 af 12.01.2010. Samtidig udfærdiges et egentligt projektforslag ved ÅFHH dok. 4381rap003, rev. 1 af 09.03.2010, som var projekteringsgrundlaget for det ITS-system, der var blevet besluttet at etablere. ITS-systemet blev etableret gennem en række udbud og indkøb, som beskrevet i ÅFHH dok. 4381not011, rev. 3 af 08.02.2010. Hovedentreprisen Installationsentreprise blev indgået med firmaet Strøm Hansen A/S 19. juli 2010. Installations- og anlægsarbejderne blev udført i perioden august 2010 maj 2011. Alle hastighedstavler blev idriftsat 25. maj 2011. Alle informationstavler blev efterfølgende idriftsat 17. oktober 2011 Installationsentreprisen er pt ikke afleveret. Systembeskrivelse, formål og driftsmålsætninger Rev. A, 11.1.2012 ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\4381rap012-RevA-Driftsdok_systbeskrivelse.docx
2. Formål og funktion Side 2 2. Formål og funktion Udover opfyldelse af Transportministeriets tidligere beskrevede forventninger, er den overordnet målsætning (prioriteret rækkefølge): 1. Sikkerhed 2. Fremkommelighed 3. Information TL-anlæggets udstrækning er afgrænset af E45 mod nord ved km 298.450 E39 mod nord ved km 2.353 E45 mod syd ved km 287.000 Østre Allé mod Aalborg Dette giver en udstrækning på E45 på ca. 11,5 km og en sammenlagt strækning med TL-system på ca. 15 km. Med TL-systemet etableres følgende funktioner: Detektering Automatisk hastighedstilpasning Automatisk kø-varsling Automatisk fremkommelighedsinformation (rejsetider) Manuelt etableret hændelsesinformation Trafikdetektorer (vejspoler) måler den passerende trafik primært som hastighedsmåling af hvert passerende køretøj. Tafikdataene sendes via TL-netværket og protokollen Detektor- XML til lokale DataOpsamlingsComputere (DOC er) placeret i vejskaben. DOC erne sammenligner dataene med indtastede grænseværdier for kø. DOC erne er udviklet af ÅFHH. Ubehandlede trafikdata samt kø-meldinger (melding og afmelding af kø) fra DOC erne sendes via TL-netværket til en centralt placeret DataOpsamlingsServer (DOS). DOS en er en applikation udviklet af ÅFHH som afvikles på server centralt placeret i Limfjordstunnelens sdr. portalbygning. DOS en videresender data via TL-netværket dels til den centrale, landsdækkende database dyndb i Vejdirektoratet og dels til styresystemets SignLogicModule (SLM). dyndb beregner kontinuerligt rejsetider for de forskellige delstrækninger og sender disse tider til SLM. dyndb håndteres i andet Vejdirektorat-regi. Systembeskrivelse, formål og driftsmålsætninger Rev. A, 11.1.2012 ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\4381rap012-RevA-Driftsdok_systbeskrivelse.docx
2. Formål og funktion Side 3 SLM er en applikation der afvikles en server centralt placeret i Limfjordstunnelens sdr. portalbygning. SLM er leveret af firmaet Steria. SLM modtager fra diverse systemer og processer, herunder også manuelle ordrer afgivet af operatør, ønsker om hvad hver enkelt tavle eller tavlesnit skal vise. SLM udvælger for hver tavle/tavlesnit det mest restriktive ønske og udsender styringsordrer til tavlerne. SLM sikrer i den proces at hastighedstavler ikke tidsmæssigt skifter visning i nedadgående retning med mere end 20 km/t ad gangen og at hastigheden på flere på hinanden følgende tavler ikke reduceres med mere end 20 km/t nedadgående fra snit til snit. Hastighedstilpasning regulerer hele tiden hastigheden i trin af 10 km/t i forhold til den aktuelle trafik, for at skabe bedst mulig flow i trafikken. Hastighedstilpasning regulerer ikke trafikken længere ned end til 50 km/t. Kø-varsling medfører momentan etablering af 40 km/t hastighedsbegrænsning samt visning af varslingstavle med A39 kø-symbol samt angivelse af afstanden til køen på informationstavlerne. Rejsetider vises på informationstavlerne med angivelse af rejestid til førstkommende destination (frakørsel) i øverste linie og næstkommende destination i nederste linie. Rejsetider vises kun når der ikke er behov for anden visning på tavlerne. SLM udsender tavlestyringsordrer til en SignController (SC). SC er en applikation udviklet af ÅFHH og afvikles på server centralt placeret i Limfjordstunnelens sdr. portalbygning. SC fungerer som driver overfor alle variable tavler og varetager dermed den direkte kommunikation med tavlerne via TL-netværket og protokollen Sign-XML-DA. Alle lysende tavler er fuldgrafiske tavler leveret af Robert Bosch. Al styring og overvågning af tavlerne sker via TL-netværket og protokollen Sign-XML-DA. For at give operatører mulighed for at styre og overvåge TLsystemet, er der udviklet et GraphicalUserInterface (GUI). GUI er en applikation der afvikles en server centralt placeret i Limfjordstunnelens sdr. portalbygning. GUI er leveret af firmaet Netcompany. Fra enhver pc med browser, som er tilsluttet TL-nettet, kan man fra browseren logge ind på GUI med brugernavn og password, og herved fremkalde et grafisk grundkort med grafisk indikering af alle variable trafiktavler og deres visning. Såfremt man er tildelt rettigheder hertil, kan operatøren styre de enkelte tavler, enten som et Systembeskrivelse, formål og driftsmålsætninger Rev. A, 11.1.2012 ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\4381rap012-RevA-Driftsdok_systbeskrivelse.docx
2. Formål og funktion Side 4 ønske der indgår i prioriteringen i SLM sammen med de øvrige ønsker, eller som en tvangsstyring, der uanset prioritering i SLM tvinger tavlen i den ønskede visning. GUI anvendes af T.I.C., der har det primære betjeningsansvar for anlægget Tunneldriften via pc i Limfjordstunnelens Sdr. portalbygning, der har systemteknisk driftsansvar Nordjyllands politi via pc på politigården i Aalborg, som blot har overvågningsadgang til systemet Systembeskrivelse, formål og driftsmålsætninger Rev. A, 11.1.2012 ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\4381rap012-RevA-Driftsdok_systbeskrivelse.docx
3. Særlige forhold Side 5 3. Særlige forhold Forud for TL-systemets etablering eksisterede der i forvejen følgende anlæg i området: Limfjordstunnelens trafikreguleringsanlæg tunnelanlægget som fortsat skal bestå efter TL-systemets etablering Kø-varslingsanlæg som erstattes af TL-systemet Eksisterende installationer primært i kø-varslingsanlægget er genbrugt i TL-systemet i det omfang de har været brugbare stands- og funktionsmæssigt. Alle variable hastighedstavler på hele strækningen inkl. Limfjordstunnelen skal styres af TL-systemet. Der er derfor oprettet et særligt interface hvorigennem tunnelanlægget kan afgive krav til etablering af hastighedsbegrænsninger i TL-systemet, når tunnelanlægget skal etablere spærringer, lukninger o.lign. i tunnelen. Tunnelanlæggets- og kø-varslingsanlæggets- drift blev opretholdt i hele perioden mens det nye TL-system blev etableret. Systembeskrivelse, formål og driftsmålsætninger Rev. A, 11.1.2012 ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\4381rap012-RevA-Driftsdok_systbeskrivelse.docx
4. Udstyr Side 6 4. Udstyr 4.1 Portaler, galger og master Anlægget indeholder: 6 portaler 6 galgemaster 45 standere Portalerne er overtaget efter kø-varslingsanlægget hvor de blev opført i 1995. Gangbroer på portalerne blev demonteret i forbindelse overtagelsen i TL-systemet. Galgemaster er nyetableret. Galgemasterne er etableret med drejeled, så de kan drejes 0-80 grader for servicering af tavlerne fra nødspor. Nogle standere er overtaget i TL-systemet efter køvarslingsanlæggene hvor de blev opført i 1996. Andre standere er nyetablerede. Systembeskrivelse, formål og driftsmålsætninger Rev. A, 11.1.2012 ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\4381rap012-RevA-Driftsdok_systbeskrivelse.docx
4. Udstyr Side 7 4.2 Variable tavler Alle lysende tavler er fuldgrafiske LED-tavler leveret af Robert Bosch, udformet i 3 typer: Hastighedstavler er 900x900 mm tavler m rød/hvid indhold. Varslingstavlerne er 1200x1200 mm tavler m rød/hvid indhold. Infotavlerne indeholder 2 linier á 320x6100 mm tavler m gul indhold. Hver tavle tilsluttes 230 Vac forsyning samt TL-netværket Ethernet TCP/IP. Hvor tavler erstatter en tavle i det gamle kø-varslingsanlæg, er kommunikationen som udgangspunkt etableret via de eksisterende twisted-pair, kobberkabler, som styrede de gamle tavler via kontaktsignaler. Dette ved at montere Ethernet TCP/IP mediakonvertere for enderne af disse kabler. Herved har man i stor udstrækning kunne spare ny kabelfremføring i anlægget. Hvor tavlerne er placeret i samme snit som vejskabet, er der dog fremført nye CAT6 kabler. For tavler i positioner, hvor der ikke tidligere har været tavler i køvarslingsanlægget, er netværk fremført til tavlen enten via CAT6 kabler eller via fiber. Systembeskrivelse, formål og driftsmålsætninger Rev. A, 11.1.2012 ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\4381rap012-RevA-Driftsdok_systbeskrivelse.docx
4. Udstyr Side 8 4.3 Detektorer og detektorudstyr Al trafikdetektering foretages via dobbeltsløjfede detektorspoler nedfældet i kørebanerne. En del spoler er overtaget fra det gamle kø-varslingsanlæg mens resten er nyanlagte. Størstedelen af de nyanlagte spoler er etablerede som never-fail spoler mens de resterende er traditionelle spoler hvor spoletråden lægges direkte i en skåret rille. Spoleledningerne ledes til nærmeste vejskab hvor de er tilsluttet detektorkort af typen FEIG VEK M4D. Vejskabets detektorkort er via et fladkabel forbundet til en spolecomputer (også kaldet serielserver) af typen MOXA UC-7101. Spolecomputeren omsætter data fra detektorkortene, modtaget som RS485 via fladkablet, til data der overføres via TL-nettet Ethernet TCP/IP til en DOC via protokollen Detektor-XML. Systembeskrivelse, formål og driftsmålsætninger Rev. A, 11.1.2012 ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\4381rap012-RevA-Driftsdok_systbeskrivelse.docx
4. Udstyr Side 9 Detektorkort og MOXA-enhed er leveret af Kemp & Lauritzen med ATKI som underleverandør. Der er i 7 udvalgte vejskabe installeret DOC er, hvortil MOXAenhederne afgiver deres data. DOC er er udviklet af ÅF Hansen & Henneberg. Systembeskrivelse, formål og driftsmålsætninger Rev. A, 11.1.2012 ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\4381rap012-RevA-Driftsdok_systbeskrivelse.docx
4. Udstyr Side 10 4.4 Vejskabe Vejskabe er skabe i terræn som primært indeholder lyslederkrydsfelter, el-forsynings- og kommunikationsudstyr. Der er genanvendt vejskabe fra det gamle kø-varslingsanlæg, som blev etableret i 1996. Disse består dels af forsynings- skabe (se til højre i kant af foto), som er overdækkede stativer med kasser indeholdende installationsmateriel, og dels styringsskabe (se KN3 på foto), som er aluminiumsskabe indeholdende primært lyslederkrydsfelter og kommunikationsudstyr. Systembeskrivelse, formål og driftsmålsætninger Rev. A, 11.1.2012 ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\4381rap012-RevA-Driftsdok_systbeskrivelse.docx
4. Udstyr Side 11 Derudover er der nyanlagt yderligere vejskabe udført i rustfri stål. Vejskabe fra det gamle kø-varslingsanlæg er genanvendt inkl. alt installeret installations- og fibermateriel til det nye TL-system. Disse skabe er aluminimumsskabe etableret i 1996. 4.5 El-forsyning Anlægget el-forsynes dels fra tunnelens el-forsyning og dels fra stikledninger langs motorvejen. El-forsyningen er i stor grad baseret på den eksisterende elforsyning til det gamle kø-varslingsanlæg, som blev etableret i 1996. De forsynings- skabe der er overtaget fra det gamle køvarslingsanlæg, indeerolder UPS nødforsyningsenheder (Uninter- Systembeskrivelse, formål og driftsmålsætninger Rev. A, 11.1.2012 ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\4381rap012-RevA-Driftsdok_systbeskrivelse.docx
4. Udstyr Side 12 ruptable Power Supply), som er bevaret i TL-anlægget. UPSenhederne er udskiftet til nye i 2010, hvor man også valgte at opbevare batterierne i nedgravede brønde for at begrænse omgivelsestemperaturen om sommeren. Hvor der forefindes UPS-enheder forsyner disse netværks- og detekteringsudstyr, mens de strømforbrugende lysende tavler intetsted er nødforsynet. Vejskabe, der forsynes direkte fra Limfjordstunnelen, er nødforsynede via UPS-anlæg i Limfjordstunnelens portalbygninger. Øvrige, nyanlagte vejskabe er etableret uden nødforsyning. 4.6 Kommunikationsnetværk Der er langs hele motorvejen og gennem tunnelen etableret et lyslederbaseret gigabit Ethernet TCP/IP TL-netværk. Lyslederkablingen er i meget stor udstrækning baseret på den eksisterende kabling og lyslederkrydsfelter fra det gamle køvarslingsanlæg, som blev etableret i 1996. Lyslederkablingen er udvidet med nyanlagt lyslederkabel hvor TLanlægget er etableret ca. 1.500 m længere mod syd end det gamle kø-varslingsanlæg, samt et kabel gennem hvert tunnelrør. Ved hvert vejskab føres lyslederkablet ind i et lyslederkrydsfelt hvorved der skabes adgang til kablets lysledere. I hvert vejskab er der etableret en netværks-switch, som tilsluttes lyslederkablet via krydsfeltet. Hele netværket er opbygget i en stjernetopologi med tunnelens sdr. portalbygning som centrum. Herfra udspringer der 4 ringe: mod syd* selve tunnelen mod nord* mod Aalborg og Aalborg politi* Ved yderpunkterne af de med * markerede ringe, er der etableret en lejet Global Connect pkt-pkt backup forbindelse til sdr. portalbygning. Hver ring indeholder 2 udadgående fibre som vender i ringens fjerneste punkt og føres tilbage via 2 hjemadgående fibre. Systembeskrivelse, formål og driftsmålsætninger Rev. A, 11.1.2012 ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\4381rap012-RevA-Driftsdok_systbeskrivelse.docx
4. Udstyr Side 13 Gennem ovenstående to tiltag sikres det at: et overgravet kabel ikke får konsekvenser for driften idet netforbindelsen opretholdes til alle vejskabe via backupforbindelserne en defekt switch kun får lokal konsekvens for selve swithcen idet øvrige switche tilsluttes via ringforbindelsen et defekt vejskab eller et forsyningssvigt i et vejskab kun får lokal konsekvens idet øvrige switche tilsluttes via ringforbindelsen Foto med: Øverst (bagerst): Netværks switch Midten: Lyslederkrydsfelt Nederst (forrest): Global Connect backup forbindelse I sdr. portalbygning er der etableret forbindelse mellem TLsystemet og Vejdirektoratet i København via en lejet Global Connect forbindelse. Idet serverne til styringssystemet er placeret lokalt i Aalborg er konsekvenserne ved nedbrud af forbindelsen Aalborg-København reduceret til: Udfald af rejsetider idet disse beregnes af dyndb i københavn Udfald af T.I.C. s overvågnings- og betjeningsmuligheder. Disse må i udfaldsperioden varetages fra tunnelbygningen af døgnvagtstjenesten for systemteknisk drift Der er i serverrummet i tunnelens sdr. portalbygning installeret en separat server med netværksovervågningssystemet Whats Up Gold. Gennem dette værktøj kan man overvåge og logge status på alle enheder tilsluttet netværket. Systembeskrivelse, formål og driftsmålsætninger Rev. A, 11.1.2012 ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\4381rap012-RevA-Driftsdok_systbeskrivelse.docx
4. Udstyr Side 14 4.7 Alarmindgangsmoduler Der er i vejskabene etableret alarmindgangsmoduler som kan overvåge elektriske kontaktsignaler. Alarmindgangsmodulerne anvendes især til at overvåge dørkontakter, så der kan afgives alarm til tunnelens styresystem (system 2000) hvis der åbnes en låge til et vejskab. Særligt for 3 vejskabe gælder det, at tunnelen i disse har installeret højdekontroludstyr. Alarmsignaler fra dette udstyr overføres til alarmindgangsmodulerne, så der kan afgives alarm til tunnelens styresystem, hvis der detekteres høje køretøjer. Alarmindgangsmodulerne er udviklet og leveret af ÅF Hansen & Henneberg. 4.8 Styresystem og serverrum Styresystemet består af en række serverapplikationer som afvikles på serverer installeret i et serverrack i et serverrum i tunnelens sdr. portalbygning. Der er installeret 2 fysiske servere, som indeholder en række virtuelle servere. Følgende applikationer afvikles på serverne: Sign Logic Module (SLM) Sign Controller (SC) Graphic User Interface (GUI) Data Opsamlings Server (DOS) Systembeskrivelse, formål og driftsmålsætninger Rev. A, 11.1.2012 ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\4381rap012-RevA-Driftsdok_systbeskrivelse.docx
4. Udstyr Side 15 Applikationernes funktioner og oprindelse er beskrevet indledningsvis i kap. 2 Formål og funktion. Serverrummet er klimatiseret og adgangen hertil er kontrolleret og begrænset gennem et adgangskontrolanlæg, som administreres af D&V-entreprenøren. 4.9 Interface til tunnelsystem Tunnelens trafikreguleringsanlæg tunnelanlægget styres via en trafik-plc som er et plc-baseret system af fabrikat Rockwell Allen- Bradley. Idet alle hastighedstavler nu alene er tilsluttet TL-systemet, så er tunnelanlægget nødt til at overdrage ethvert ønske om sætning af tavlerne til TL-systemet, for at få etableret hastighedsbegrænsning sammen med tunnelrestriktionerne (vognbanespærring o.lign.). Denne overdragelse af hastighedstavleordrer fra tunnelanlægget til TL-systemet sker ved at der er etableret en XML-PLC som bindeled mellem de 2 anlæg. For hver hastighedstavle, som indgår i tunnelanlæggets trafikrestriktioner, afgiver tunnelanlæggets trafik-plc kontinuerligt en ordre til xml-plc. Ordren kan veksle mellem ønske om visning af 90, 70 eller 50 km/t hastighedsbegrænsning, hvor 90 km/t svarer til normalsituationen uden yderligere trafikrestriktioner. Kommunikationen mellem trafik-plc og xml-plc sker som plc-kommunikation mellem disse 2 plc er af samme fabrikat. På baggrund af disse ordrer overfører xml-plc ordrer via netværket til styresystemets SLM-modul, som lader ønsket indgå i prioriteringen. Systembeskrivelse, formål og driftsmålsætninger Rev. A, 11.1.2012 ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\4381rap012-RevA-Driftsdok_systbeskrivelse.docx
5. Driftsmål Side 16 5. Driftsmål Overordnede målsætninger og succeskriterier Jf. Dispositionsforslag ved ÅFHH dok 4381rap004, rev. 2 af 12.01.2010, kap. 4 er de primære målsætninger for etablering af ITS i Aalborg: Systembeskrivelse, formål og driftsmålsætninger Rev. A, 11.1.2012 ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\4381rap012-RevA-Driftsdok_systbeskrivelse.docx
5. Driftsmål Side 17 Driftsmålsætninger Der er ikke opstillet specifikke driftsmålsætninger. Generelle driftsmålsætninger er: Overholde tid og økonomi som beskrevet i de årsplaner/handlingsplaner, der udarbejdes år for år for det kommende års arbejde Opretholde anlæggets funktion, dels for opretholdelse af egen funktion i form at trafikledelse omkring Aalborg, dels for tilvejebringelse af data og etablering af trafikrestriktioner overfor eksterne systemer (trafikkort Aalborg, tunnelanlæg, dyndb o.lign.), der er afhængig af at TL-system M70 Aalborg s funktion. Kapitalbevarelse gennem systematiseret vedligehold af anlæggets dele og udstyr Systembeskrivelse, formål og driftsmålsætninger Rev. A, 11.1.2012 ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\4381rap012-RevA-Driftsdok_systbeskrivelse.docx
Bilag A - Oversigtstegning Systembeskrivelse, formål og driftsmålsætninger Rev. A, 11.1.2012 ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\4381rap012-RevA-Driftsdok_systbeskrivelse.docx
Bilag B TL-netværk Systembeskrivelse, formål og driftsmålsætninger Rev. A, 11.1.2012 ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\4381rap012-RevA-Driftsdok_systbeskrivelse.docx
Bilag C Styresystem Systembeskrivelse, formål og driftsmålsætninger Rev. A, 11.1.2012 ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\4381rap012-RevA-Driftsdok_systbeskrivelse.docx
Vejdirektoratet ITS afdelingen / Driftsområdet Grænsedragning mellem tunnel- og TL-system i forhold til ejerskab/driftsansvar for udstyr 4381not117, Rev. B, 02.01.2012 Udført: HB Kontrolleret: Godkendt:
Side 1 1. Indledning I 1986 etableredes Limfjordstunnelens trafikreguleringsanlæg, herefter kaldet tunnelanlægget. I 1996 etableredes et kø-varslingsanlæg på begge sider af tunnelen. I 2011 etableredes et trafikanlæg, TL-anlæg M70, der i høj grad baserer sig på genanvendelse af eksisterende udstyr fra ovennævnte to anlæg. Kø-varslingsanlægget blev helt erstattet af TL-anlægget. Tunnelanlægget blev bevaret. Efter 2011 resterer der således et tunnelanlæg og et TL-anlæg M70, der som udgangspunkt kan driftes af 2 forskellige organisationer. Nærværende dokument definerer hvilket udstyrer der hører hhv til tunnelanlægget og til TL-anlæg M70 og definerer dermed også ejerskabs- og ansvarsforhold for udstyret i forhold til de 2 driftsorganisationer. 2. Grænsedragning Den fysiske grænsedragning mellem tunnelanlægget og TL-anlæg M70 fremgår af bilag A, hvorpå der er angivet følgende grænser: E45, km 291.975 Kridtsvinget, km 0.250 E45, km 294.430 (N21 hører med til tunnel) Med undtagelse af genstande oplistet i tabel hører udstyr beliggende inden for disse grænser (dvs. på tunnelsiden) til tunnelen. Med undtagelse af genstande oplistet i tabel 2, hører udstyr beliggende uden for disse grænser til TL-anlæg M70. I tabel 3 er der angivet særlige forhold omkring tilhørsforholdet af udstyr mellem de 2 anlæg. Grænsedragning tunnelanlæg og TL-anlæg M70 Rev. B, 02.01.2012 ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\4381not117-RevB-Driftsdok_graensedragning_ml_TL_og_Tunnelsystem.docx
Side 2 Tabel 1: Udstyr beliggende inden for tunnelanlæggets område (inden for de markerede grænser) men som ejes og driftes af TL-anlæg M70 Alle variable, lysende hastighedstavler Inkl. standere, beslag og kabler frem til nærmeste tilslutningspunkt for forsyning/kommunikation. Alle detektektorspoler Inkl. tilhørende detektorudstyr (detektorkort, moxaenheder, DOC er) samt kabling mellem spoler og detektorudstyr. Kommunikationsnet Ethernet TCP/IP Alt netværksudstyr uanset placering. Fiberkabling Al fiberkabling inkl. lyslederkabler og krydsfelter. Lejet Global Connect forbindelse i Sdr. portalbygning Styresystem til TL-anlæg M70 2 stk. servere i sdr. portalbygning xml-plc, der danner grænseflade til tunnelens plcanlæg for tunnelens styring/overvågning af hastighedstavler betjenings-pc (GUI) inkl. storskærm i sdr. portal- Følgende vejskabe innkl. alt udstyr bygning KS1 KN1 S5 N14 Grænsedragning tunnelanlæg og TL-anlæg M70 Rev. B, 02.01.2012 ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\4381not117-RevB-Driftsdok_graensedragning_ml_TL_og_Tunnelsystem.docx
Side 3 Tabel 2: Udstyr beliggende uden for tunnelanlæggets område (inden for de markerede grænser) men som ejes og driftes af tunnelanlægget Højdekontrolanlæg Inkl. alt højdedetekteringsudstyr (ex. alarmindgangsmoduler), faste tavler samt tavler med blink med standere og beslag samt al kabling fra vejskabe ud til detektorer/varslingstavler. Udrykningsblink Alle udrykningsblink inkl. standere og kabling frem til vejskabe. Følgende vejskabe S14 N23 Grænsedragning tunnelanlæg og TL-anlæg M70 Rev. B, 02.01.2012 ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\4381not117-RevB-Driftsdok_graensedragning_ml_TL_og_Tunnelsystem.docx
Side 4 Tabel 3: Særlige forhold Kameraanlæg Forsyning Særskilt forsyningen ved KN6 Fiberkabling Centralt udstyr ejes/driftes af tunnelen. De enkelte kameraer ejes/driftes ud fra deres placering i forhold til grænsedragningen v. bilag A. Forsyning, der udspringer fra tunnelen, ejes/driftes af tunnelen inkl. højspændingsanlæg, nødforsyningsanlæg, lavspændingsfordeling. De enkelte kabelstrækninger ejes/driftes ud fra deres placering i forhold til grænsedragningen v. bilag A. Eksempelvis ejes/driftes forsyningen fra sdr. portalbygning til km 291.975 af tunnelen, mens forsyning fra km 291.975 og videre mod syd ejes/driftes af TLanlæg M70. Ejerskabet af denne stikledning overgår fra tunnelen til TL-anlæg M70. Ejerskabet af det komplette lyslederkabelanlæg overgår fra tunnelen til TL-anlæg M70. Tunnelen beholder ret til anvendelse af fibre til kamerabrug, som det var tilfældet ved overdragelsestidspunktet jf. tegning DH70-02-39104. Grænsedragning tunnelanlæg og TL-anlæg M70 Rev. B, 02.01.2012 ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\4381not117-RevB-Driftsdok_graensedragning_ml_TL_og_Tunnelsystem.docx
Bilag A Grænsedragning tunnelanlæg og TL-anlæg M70 Rev. B, 02.01.2012 ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\4381not117-RevB-Driftsdok_graensedragning_ml_TL_og_Tunnelsystem.docx
Vejdirektoratet ITS-afdelingen TL-anlæg M70 Aalborg Interne og eksterne interessenter 4381not118, Rev. A, 12.1.2012 Udført: Kontrolleret: Godkendt:
Side 1 1. Indledning TL-anlægget M70 Aalborg har tætte tekniske og funktionelle relationer og afhængiger til øvrige systemer og parter såvelt internt som eksternt i Vejdirektoratet. Dette dokument oplister sådanne relationer og afhængigheder i form af to tabeller, hhv.: systemer som TL-anlæg M70 afhænger af systemer som afhænger af TL-anlæg M70 Interne og eksterne interessenter Rev. A, 12.1.2012 ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\4381not118-RevA-Driftsdok_interessenter.docx
Side 2 TL-anlæg M70 afhænger af følgende: Organisationsenhed Opgave Beskrivelse af afhængighed Vejdirektoratet Beregning af rejsetider TL-anlæg anlæg M70 sender ITS-afdelingen? trafikdata til dyndb databasen dyndb i VDK. dyndb beregner rejsetider for delstrækningerne og returnerer dem til TL-anlæg Vejdirektoratet Driftsområdet Limfjordstunnelen Vejdirektoratet Driftsområdet Limfjordstunnelen Vejdirektoratet Driftsområdet Limfjordstunnelen Vejdirektoratet Driftsområdet Limfjordstunnelen Vejdirektoratet ITS-afdelingen? El-forsyning Husning af centralt styresystem Husning af udstyr i vejskabe Centralt Video Management System (kameraanlæg) Lejet Global Connect forbindelse Aalborg - København anlæg M70. Vejskabe beliggende ved tunnelen forsynes af tunnelens el-forsyning. Det centrale styresystem er placeret i tunnelens sdr. portalbygnings serverrum. Rummet er sikret med adgangskontrolanlæg, klimaanlæg og automatisk brandslukningsanlæg. Vejskabe beliggende inden for tunnelområdet ejes af tunnelen. Nogle af disse vejskabe indeholder TL-udstyr, bla. netværksudstyr f.eks. i selve tunnelen. Det centrale Video Management System (VMS) er ejet af tunneldriften og udstyret er placeret i tunnelens sdr. portalbygning. Kameraer hørende under TL-anlæg M70 er tilsluttet via dette VMS. Under etablering af TLanlæg M70 blev der indgået lejeaftale med Global Connect på netværksforbindelse mellem TL-netværkets hovedswitch i tunnelens sdr. portalbygning og TLnetværket i Vejdirektoratet i København. Konsekvens ved udfald Ingen visning af rejsetider på informationstavlerne Udfald af store dele af TLanlægget. Hvis der sker noget med serverne i serverrummet, vil hele TL-anlægget være ude af drift. Hvis der sker noget med disse skabe, vil dele af TLanlægget være ude af drift. Ingen, ej heller T.I.C., kan benytte kameraerne inden for TL-anlæggets område. OBS: VMS et er endnu ikke etableret. T.I.C. kan ikke betjene TLanlægget. Ingen visning af rejsetider på informationstavlerne OBS: Er muligvis ikke en intern afhængighed idet drift af forbindelsen måske hører under TL-driften. Interne og eksterne interessenter Rev. A, 12.1.2012 ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\4381not118-RevA-Driftsdok_interessenter.docx
Side 3 Andre afhænger af TL-anlæg M70 omkring følgende: Organisationsenhed Opgave Beskrivelse af afhængighed Vejdirektoratet Datagrundlag for trafikkort TL-anlæg M70 leverer trafikdata ITS-afdelingen? Aalborg fra motorvejsnettet Aalborg trafikkort til Trafikkort Aalborg Vejdirektoratet ITS-afdelingen? dyndb Vejdirektoratet Driftsområdet Limfjordstunnelen Vejdirektoratet Driftsområdet Limfjordstunnelen Datagrundlag til dyndb Hastighedstavler/- begræsning Kommunikationsnetværk TL-anlæg M70 leverer trafikdata fra motorvejsnettet til dyndb og de lagrer, funktioner, statistikker (MASTRA ) der ligger bag. Alle hastighedstavler inkl. styresystem og xml-plc ejes og drives af i TL-driften. Der er brug for hastighedsbegrænsninger i forbindelse med tunnelanlæggets trafikrestriktioner. Når tunnelen skal udføre en trafikrestriktion, så sender tunnelen ordrer til TLanlægget om at få styret relevante hastighedstavler til de ønskede visninger. Kommunikationsnetværket ejes og drives af TL-anlæg M70. Tunnelen anvender samme kommunikationsnetværket til tunnelens styresystem. Konsekvens ved udfald Sorte streger på trafikkortet på motorvejsstrækningerne. Manglende trafikdata fra motorvejsstrækningerne i Aalborg. Tunnelens restriktioner etableres uden hastighedsbegrænsning. Nordjyllands politi vil ikke kunne overvåge/betjene tunnelen. Tunneldriften vil ikke kunne overvåge/betjene tunnelen. Den automatiske styring af tunnelens tekniske installationer (ventilation, lys, afvanding o.lign.) vil være ukoordineret mellem nord og syd. Vejdirektoratet Driftsområdet Limfjordstunnelen Fiberkabling Hele fiberkablingen ejes og drives af TL-driften. Tunnelanlægget anvender dedikerede fibre i fiberkablingen til kommunikationer med kameraer. Tunnelens trafikregulerignsanlæg vil fortsat fungere, men vil ikke kunne overvåges/betjenes via pc men kun via et trykknap-panel og kun fra tunnelens sdr. portalbygning. Der vil være kameraer man ikke længere kan anvende. Interne og eksterne interessenter Rev. A, 12.1.2012 ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\4381not118-RevA-Driftsdok_interessenter.docx
Side 4 Vejdirektoratet Driftsområdet Limfjordstunnelen Vejdirektoratet Driftsområdet Limfjordstunnelen Vejskabe KN2, KN3 og KS4 inkl. alarmindgangsmoduler TL-anlæggets vejskabene KN2, KN3 og KS4 huser tunnelens højdekontroludstyr og alarmerne for højt læs overføres til tunnelens system 2000 via TLanlæggets alarmindgangsmoduler. Lokal højdevarsling med gule blinkende skilte foran frakørsler vil være ude af drift. Der vil ikke blive overført højdealarmer til tunnelens styresystem for logning til statistiks brug. Interne og eksterne interessenter Rev. A, 12.1.2012 ÅF - HANSEN & HENNEBERG\...\4381not118-RevA-Driftsdok_interessenter.docx