Busprioritering med GPS-detektering
|
|
|
- Max Frandsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Busprioritering med GPS-detektering Trafikingeniør Anders Boye Madsen, Københavns Kommune, og Civilingeniør Jan Kildebogaard, ÅF Hansen & Henneberg, For at forbedre bussernes fremkommelighed har Københavns Kommune installeret busprioritering i 39 kryds med GPS-baseret detektering af busserne. Denne detekteringsform giver en række fordele frem for traditionelle spoleløsninger, men har også ulemper. Projektet, der støttes af Trafikstyrelsens fremkommelighedspulje, vil blive evalueret i starten af 2012, men allerede nu er der opsamlet erfaringer med GPS-teknikken. Baggrund Københavns Kommune, Center for Trafik, har i perioden installeret busprioritering baseret på GPS-baseret detektering i 39 signalregulerede kryds. Prioriteringen omfatter buslinjerne 2A, 3A og 5A, som alle tre udgør en del af det primære busnet i det centrale København. Anlæggene er installeret i tre puljer. De sidste 32 anlæg, som har et samlet budget på 10,3 mil. kr., medfinansieres af Trafikstyrelsens fremkommelighedspulje. Der skal yderligere installeres busprioritering i 10 kryds i starten af 2012, inden for denne puljes rammer. Projektet er gennemført med Københavns Kommune som projektleder og med deltagelse af Movia, Swarco (signalentreprenør) og FARA (IT-leverandør). FARA blev i 2010 erstattet af IMPC som følge af, at Movia udfasede A-bit systemet i busserne. Figur 1. De 39 kryds med GPS-baseret busprioritering. Vejforum
2 Formål Formålet med projektet er at forbedre busfremkommeligheden i form af kortere rejsetider og bedre regularitet. Det giver en bedre service for passagererne og lavere driftsomkostninger for Københavns Kommune. Det er samtidigt et delmål at afprøve GPS-teknologien som detekteringsform. Busprioritering med GPS Busprioritering med GPS adskiller sig i princippet kun fra traditionel busprioritering i signalanlæg ved, at detekteringen af busserne sker ved hjælp af GPS-lokalisering i busserne i stedet for detektorspoler i vejen. Det giver en række fordele for placeringen af detekteringspunkterne, samtidig med at kun de rigtige busser registreres. GPS-prioriteringen forudsætter, at bussens position løbende overvåges, og at den sender en besked, når den passerer et af de foruddefinerede detektorpunkter (virtuelle detektorer). Det kan rent teknisk gøres på flere måder, men fælles er, at der skal opbygges en kommunikationskæde fra bussen til signalanlægget. Selve prioriteringen af busserne, dvs. signalanlæggets funktion, er ikke væsentligt ændret i forhold til spoleløsningen. Prioriteringen virker sådan, at en bus, der detekteres i signalet, har mulighed for at får en forlængelse af grøntiden på mellem 6 og 10 sekunder afhængigt af, hvilket signalanlæg, der er tale om. Ved en jævn ankomstfordeling er det altså relativt få busser, der får glæde af prioriteringen. Til gengæld er det de busser, der ville have fået påført den længste ventetid, hvis prioriteringen ikke var virksom. Det vil alt andet lige forbedre bussernes regularitet. Figur 2. Eksempler på busprioritering. Vejforum
3 I nogle kryds kan en bus, der ankommer i rødtiden, desuden få tidligere grønt end ellers (tværretningens grøntid afkortes). Det vil normalt påvirke flere busser, men til gengæld er tidsgevinsten mindre, nemlig kun længden af den tidligere grøntid. I de signalanlæg, hvor der opereres med afkortninger, ligger afkortningsintervallet imellem 4 og 15 sekunder, afhængigt af krydset og det aktuelle signalprogram. Ved projektets start var A-busserne de eneste linjer, der kunne prioriteres med GPS, fordi de øvrige buslinjer ikke havde det nødvendige it-udstyr installeret (A-bit systemet). Med udfasningen af A-bit systemet og videreudviklingen af Movias taledataradiosystem (TDR) er det nu muligt at prioritere alle Movias buslinjer. Systemstruktur og teknik Alle Movias busser har et IT-system med tilhørende GPS-modtager, som holder styr på bussens placering på ruten. Det bruges bl.a. til stoppestedsannoncering. I de busser, der skal prioriteres, indlægges koordinaterne for de virtuelle an- og afmeldepunkter. Når bussen passerer et af disse punkter, sendes en melding til Movias centrale IT-system, PubTrans. Her er der mulighed for at indlægge udvælgelseskriterier, som fx om bussen er foran eller bagefter køreplanen. Disse faciliteter anvendes dog ikke i projektet, og alle an- og afmeldelser sendes via et kommunikationssystem til en boks, der er bygget ind i de respektive styreapparater. Figur 3. Systemoversigt. Boksens rolle er dels at omsætte an- og afmeldingerne til en form, som styreapparatet forstår, dels at rapportere tilbage om busprioriteringens status. Det er således muligt at få udskrevet statistikker over busankomster og prioriteringsfunktioner. Vejforum
4 Evaluering Der skal foretages en samlet evaluering af de nuværende nye GPS-installationer. Den vil fokusere på følgende punkter: 1. Rejsetidsforbedringer 2. Regularitetsforbedringer 3. Projektforløb/organisation 4. Funktionen af GPS-systemet 5. Driftsforhold for GPS-systemet Desuden vil passagertallet og konsekvenserne for de øvrige trafikanter blive vurderet. Metode Evalueringen vil blive gennemført som før-/eftermålinger, hvor før-perioden simuleres ved at lukke for GPS-prioriteringen i 2 uger, mens dataopsamlingen opretholdes. Umiddelbart herefter aktiveres systemet igen, og samme dataopsamling gennemføres i efter-perioden. Metoden er anvendt i Malmø i et lignende busprioriteringsprojekt, og den er valgt her, fordi installationen i de 39 kryds er sket over en længere årrække. Det giver derfor ikke mening at tale om en fælles før-periode, og med de mange anlægsprojekter, der er i gang i København, er det vigtigt at før- og efterperioden ligger tidsmæssigt tæt på hinanden. Evalueringen foretages herefter som en systematisk sammenligning af rejsetiden mellem stoppestedet før signalanlægget og stoppestedet efter signalanlægget før og efter busprioriteringen. Der indsamles desuden data om prioriteringsfunktionen, så der kan analyseres nærmere på hyppighed mm. af prioriteringen. Erfaringer og anbefalinger Selv om evalueringen endnu ikke har fundet sted, har vi opsamlet en del erfaringer, som kan udmøntes i konkrete anbefalinger til kommuner, der ønsker at introducere GPS-baseret busprioritering. Udvælgelse Udvælgelse af kryds til busprioritering bør ske på baggrund af en detaljeret analyse af fremkommeligheden for busserne på de enkelte strækninger. I analysen skal årsagerne til forsinkelser identificeres, og det skal vurderes, om de kan afhjælpes med signalprioritering. GPS-detektering GPS-detektering er en ny teknologi, men funktionen er stort set den samme som for de spoler, den erstatter. GPS-detektering har imidlertid en række fordele, som opsummeres her: Den registrere kun de busser, der skal gives prioritet; Den er robust over for bussens placering på kørebanen (detektorfeltet er i realiteten en cirkel); Da registreringen sker i bussen, kan der lægges betingelser ind for prioriteringen (fx at bussen er bagefter køreplanen); Vejforum
5 Med afmeldefunktionen kan busprioriteringen i signalanlægget gøres mere omfattende, fordi den kun optræder, når og mens der er behov for det; Den er robust over for vejarbejder mm.; Det er let at ændre detektorplaceringen fx ved ruteomlægninger; GPS-løsningen er billigere end spoler både i anlæg og drift. Detekteringen er helt afhængig af GPS-dækningen, der kan være problematisk mellem høje bygninger. Desuden forudsætter hele systemet, at chaufføren på bussen logger på den rigtige tur inden afgang fra endestationen. Når bussen holder stille, driver GPS-positionen lidt - afhængigt af modtagekvaliteten og det kan give anledning til forkert detektering af bussen fx hvis den holder stille ved et stoppested lige før et kryds, kan både an- og afmeldingen finde sted under passagerudvekslingen. Organisation og proces Der er flere parter involveret i planlægning og installation af busprioriteringen, og det er vigtigt med en projektorganisation, hvor der er klare retningslinjer for ansvarsfordelingen, og for hvordan de enkelte aktiviteter sættes i gang og klarmeldes. Movia arbejder med et nyt koncept, hvor de relevante busdata lægges ud på en web-server, og hvor resten af kommunikationskæden er kommunens ansvar. Der er firmaer på markedet, der kan hjælpe med at få det etableret. Perspektiv Københavns Kommune vil fremover installere GPS-baseret busprioritering i flere kryds. Baseret på erfaringerne fra de første kryds vil der blive Systematisk udvælgelse af kryds baseret på fremkommelighedsmålinger Forenklet kommunikationsproces fra bus til styreapparat Bedre overvågning af prioriteringsfunktionerne Indtil videre sker prioriteringen isoleret i de enkelte kryds. Det er planen, at alle busser i fremtiden bliver løbende lokaliseret, og prioriteringen bliver behandlet i en trafikledelsesenhed baseret på fremkommelighedsmodeller, hvor alle de modstridende hensyn (til fx krydsende busser og samordning) afvejes. Kommunikationen til styreapparaterne vil ske gennem trafikledelsesenhedens kommunikations- og overvågningssystem, som også vil give et løbende overblik over den aktuelle situation. Vejforum
Busprioritering med GPSdetektering
Busprioritering med GPSdetektering Anders Boye Torp Madsen, Københavns Kommune Jan Kildebogaard, ÅF Hansen & Henneberg Vejforum 2011 Projektet 39 signalregulerede kryds med GPS-baseret busprioritering
2 Busprioritering i 4 signalanlæg
FURESØ KOMMUNE FORBEDRING AF BUSFREMKOMMELIGHEDEN FOR LINJE 500S GENNEM FARUM ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD
Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.
NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt
Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Kan Rejsekortsdata anvendes til beregning af rejsetid?
Kan Rejsekortsdata anvendes til beregning af rejsetid? Det korte svar ja! Rasmus Albrink, Plan og trafik, [email protected] 1 1 OKTOBER 2015 Agenda Lidt historie om rejsetider og CitySense Rejsetider beregnet
Intelligente løsninger i lyskryds. v/ Dennis Bjørn-Pedersen. Workshop, 4. februar 2015
Copyright 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Fremkommelighed på Supercykelstier Intelligente løsninger i lyskryds Workshop, 4. februar 2015 v/ Dennis Bjørn-Pedersen Tiltag til forbedring af fremkommelighed
Københavns kollektivtransport
Onsdag 21. sep. 2005 Transport i by - Oslo Københavns kollektivtransport Torben Knudsen (Per Gellert) [email protected] Kommunalreform 1. januar 2007 Vision Værdier VT HUR København 1 nyt selskab (bus & lokalbane)
Fremkommelighedspuljen 6. runde
Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 6. runde 28. november 2011 3 Tilsagnsnotat Der er i 6. runde udmøntet for 88,5 mio. kr. til 6 projekter. Dermed er der 92 mio. kr. tilbage i Fremkommelighedspuljen,
Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle
Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Jørgen Birk, COWI A/S Pia Gulddahl Møller, Vejle Kommune 1 Signalanlæg i Vejle Anlæg med busprioritering Vejdirektoratet, 14 anlæg
Simulering af trafikafvikling ved Bybusterminalen i Aalborg
Simulering af trafikafvikling ved Bybusterminalen i Aalborg Forfattere: Civilingeniør Azhar Saeed, COWI A/S og Civilingeniør René Hollen Pedersen, Aalborg Kommune Aalborg Kommune står over for at skulle
Fremkommelighedspuljen 5. runde
Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 5. runde 26. april 2011 3 Tilsagnsnotat Indhold F2011-5-01, Rudersdal Kommune Ombygning af Holte Stationsforplads 5 F2011-5-2, Slagelse Kommune Strategi for busfremkommelighed
Jagtvejslinjen i København
Signaloptimering af Åboulevard og Jagtvejslinjen i København Mogens Møller, [email protected] - august 2017 www.viatrafik.dk Baggrund og formål Kommunen ønsker at skabe bedre flow gennem byens trafiksignaler
Stamblad for strækning med signalanlæg 13 Gl. Køge Landevej/Jagtvej-linjen
Stamblad for strækning med signalanlæg 13 Gl. Køge Landevej/Jagtvej-linjen Endepunkterne for strækningen er Åmarken Station og Nordhavn Station. Jagtvej-linjen inkluderer Gammel Køge Landevej, Toftegårds
Fremkommelighed der batter på linje 3A
Fremkommelighed der batter på linje 3A (Kongens Enghave, Valbyparken Nordhavn st.) Screening og effektvurdering af forbedringer for fremkommeligheden 1 Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon 36 13 14
HUR og Københavns Amt. Bussen skal frem. En status over arbejdet med bussernes fremkommelighed. December 2006
HUR og Københavns Amt Bussen skal frem En status over arbejdet med bussernes fremkommelighed December 2006 Udgivet December 2006 Tekst: COWI Foto: HUR Layout COWI Tryk COWI Oplag 50 ISBN nr 978-87-7971-201-0
Fremkommelighed der batter på linje 200S
Fremkommelighed der batter på linje 200S (Lyngby st. Avedøre Holme) Screening og effektvurdering af forbedringer for fremkommeligheden 1 Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon 36 13 14 00 2 www.movia.dk
Mødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 04-10-2011 Dato: 26-08-2011 Sag nr.: TMU 85 Sagsbehandler: Charlotte Schleiter Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget
Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde
Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene
12 Anlæg for busser på vejnettet
12 Anlæg for busser på vejnettet Dette afsnit er baseret på vejreglerne, der laves af Vejdirektoratet. [Vejregler for bustrafik, 2006]. 12.1 Overordnede hensyn for bustrafik Af særlige hensyn for bustrafik
Kapacitetsanalyse på Stevnsvej
Afsender Ashti Bamarne E-mail [email protected] Dato 07/11/2017 Projekt ID 5958 Modtager Stevns Kommune Kapacitetsanalyse på Stevnsvej 5958rap001-Rev0-Kapacitetsanalyse.docx Page 1 (10) Indholdsfortegnelse
Busprioritering i Aalborg Kommune
Busprioritering i Aalborg Kommune Niels Ulrich Clausen Aalborg kommune 1. Indledning Der gøres i disse år mange forsøg på at begrænse de trafikskabte miljøproblemer i byerne, der især skyldes presset fra
Overraskende hurtig 1
Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer
Cykel ITS løsningskatalog ITS løsninger for signalanlæg
for signalanlæg CVR 48233511 for signalanlæg Udgivelsesdato : 19. maj 2015 Vores reference : 22.2790.01 Udarbejdet : Dennis Bjørn-Pedersen, Sara Elisabeth Svantesson Kontrolleret : Ute Stemmann 1 for signalanlæg
Gladsaxe Kommune Busfremkommelighed, linje 400S Screening
Busfremkommelighed, linje 400S Screening NOTAT rev. 01 29. april 2011 ARH/psa 0 Indhold 1 Indledning 0 Indhold... 2 1 Indledning... 2 2 Rutealternativer... 3 3 Busfremkommeligheds-screening... 4 3.1 Datagrundlag...
Kapacitetsvurdering af krydset Ballerup Byvej/Lautrupparken
NOTAT Projekt Signalstrategi i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Dato 2014-09-17 Til Noreen Ilyas Din Fra Nicolai Ryding Hoegh Kopi til Kapacitetsvurdering af krydset Ballerup Byvej/Lautrupparken
ITS til prioritering af cyklister
ITS til prioritering af cyklister Eksempler på tiltag til prioritering af cyklister ved lyskryds Ute Stemmann Aalborg Trafikdage, 25. august 2015 Snelfietsroute (supercykelstier på hollandsk) 2 Siden 2005
Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig eksempler og erfaringer
Bedre fremkommelighed for busserne betaler sig eksempler og erfaringer Udgivet i oktober 2002 af: Hovedstadens Udviklingsråd Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon: 36 13 14 00 E-mail: [email protected] www.hur.dk
A4 Signalregulering med radar Forbedret trafikstyring i trafiksignalanlæg ved anvendelse af ny radarteknologi. Bo Westhausen
A4 Signalregulering med radar Forbedret trafikstyring i trafiksignalanlæg ved anvendelse af ny radarteknologi Bo Westhausen Vejdirektoratet har igangsat et FUD-projekt, der bl.a. skal afprøve og anbefale
Frederiksberg Kommune
1 Frederiksberg Kommune I Frederiksberg Kommune forløber Albertslundruten fra Grøndalsparken via Finsensvej til Howitzvej hvor stien fortsætter gennem Frederiksberg Bymidte ad Den grønne sti. Ved krydsningen
Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.
Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik [email protected] I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere
Implementering af realtid og stoppestedsannoncering i X Busser
Implementering af realtid og stoppestedsannoncering i X Busser ansøgning til passagerpuljen resumé Realtidsinformation er et vigtigt element i bestræbelserne på at gøre den kollektive trafik attraktiv
Notat. Til: Ballerup Kommune. Kopi til: 3. december 2015. Arbejdsprogram for trafikbestilling 2017 i Ballerup Kommune
Notat Til: Ballerup Kommune Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler KAV Direkte +45 36 13 17 76 Fax - [email protected] CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 3. december 2015 Arbejdsprogram for trafikbestilling
+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION
FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en
ROSKILDE DANMARKS BEDSTE TRAFIKBY. Ved Jesper Nygård Kristensen
ROSKILDE DANMARKS BEDSTE TRAFIKBY Ved Jesper Nygård Kristensen Trafikbestillerkonferencen 2014 12. juni 2014 ROSKILDE KOMMUNE: DEN KOLLEKTIVE BUSTRAFIK ER HØJT PRIORITERET +WAY VISION Politisk besluttet
Bynet forslag til strategisk busnet Tårnby Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - [email protected] CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Tårnby
Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen
Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Niels Agerholm Adjunkt Trafikforskningsgruppen AAU Gustav Friis Jens Mogensen Projektleder Projektleder Teknik- og Teknik- og Miljøforvaltningen
Dansk strategi for ITS
Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet
Busomlægninger under anlæg af Letbane på Ring 3 i Glostrup Kommune
Notat Til: Glostrup Kommune Kopi til: Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Herlev Kommune, Region H. Sagsnummer Sagsbehandler PBM Direkte +45 36 13 17 28 Fax - [email protected] CVR nr: 29 89 65 69 EAN
Første OCIT-udbud i Danmark En status fra Aarhus
Første OCIT-udbud i Danmark En status fra Aarhus Asbjørn Halskov, Aarhus Kommune Bjørn Weitemeyer, COWI A/S 1 Agenda Hvorfor OCIT? Udbudsstrategi Kravspecifikationer Resultat Aktuel status og fremtiden
Hvordan forbedrer vi signalstyringer?
Hvordan forbedrer vi signalstyringer? Civilingeniør Peter Christensen, Swarco Trafik A/S [email protected] Signalanlæg indgår som en væsentlig del i trafikafviklingen særligt i byer. Det burde
Effektundersøgelse af busfremkommelighed
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Københavns Kommune. Busfremkommelighed, linje 18 Projektforslag, Etape B beskrivelse. NOTAT 5. august 2010 SB/MM/OS. Buslinje 18 ved Valby st.
Busfremkommelighed, linje 18 Projektforslag, Etape B beskrivelse NOTAT 5. august 2010 SB/MM/OS Buslinje 18 ved Valby st. Indholdsfortegnelse Projektforslag, Etape B beskrivelse... 1 Indholdsfortegnelse...
