Maj 2013. Best-in-class-analyse af danske bygge- og anlægsvirksomheder

Maj 2013 Best-in-class-analyse af danske bygge- og anlægsvirksomheder

For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD info@damvad.com damvad.com Copyright 2013 2 BEST-IN-CLASS-ANALYSE AF DANSKE BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHEDER DAMVAD.COM

Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 4 2 Deskriptiv analyse 6 2.1 Omsætning 6 2.2 Eksport 6 2.3 Uddannelse 7 2.4 Beskæftigelse 8 3 Best-in-class 9 3.1 Virksomhedsbeskrivelse 9 3.1.1 Overlevelsesgrad 9 3.1.2 Arbejdskraftproduktivitet 10 3.1.3 Eksport 11 3.2 Medarbejdersammensætning 12 3.2.1 Aldersfordeling 12 3.2.2 Erhvervserfaring 12 3.2.3 Uddannelse 13 3.2.4 Beskæftigelse 14 3.2.5 Indkomst 15 4 Bilag 16 4.1 Metode 16 4.2 Virksomheder i analysen 16 BEST-IN-CLASS-ANALYSE AF DANSKE BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHEDER DAMVAD.COM 3

1 Sammenfatning Denne analyse præsenterer en beskrivelse af bygge- og anlægsvirksomheder samt en dybdegående analyse af kendetegn ved højproduktive, middelproduktive hhv. lavproduktive virksomheder i bygge- og anlægssektoren i Danmark. Det giver bl.a. en unik mulighed for at kortlægge særlige kendetegn ved de stærkeste virksomheder (best-inclass), der defineres som de mest produktive virksomheder inden for de enkelte delbrancher. De overordnede konklusioner er: En højproduktiv bygge-virksomhed har en signifikant højere overlevelsesgrad end lavproduktive, hvilket vil sige, at de er bedre til at opretholde produktionen på længere sigt. 62 pct. af de højproduktive virksomheder i 2002 eksisterede fortsat i 2010. Det samme gælder for 56 pct. af de lavproduktive. Se figur 1.1. FIGUR 1.1 Overlevelsesgrad i 2010 for høj, middel og lavproduktive virksomheder 65%...har 50 pct. højere produktivitet end lavproduktive. Spændet mellem høj- og lavproduktive virksomheder er dog blevet mindre under lavkonjunkturerne 1. Se figur 1.2. FIGUR 1.2 Arbejdskraftproduktivitet 600 550 500 450 400 350 300 1.000 kr. Lav middel Høj 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Kilde: DAMVAD 2013 pba registerdata i Danmarks Statistik Note: Niveau for værditilvækst pr. årsværk, median for hver gruppe...har markant højere produktivitet end de lavproduktive i alle byggeriets delbrancher. I alle delbrancher er arbejdskraftproduktiviteten mindst 40 pct. højere i de højproduktive virksomheder set i forhold til lavproduktive virksomheder. Se figur 1.3. 540 433 359 + 50 % 63% 61% 59% 59% 62% FIGUR 1.3 Forskel i arbejdskraftproduktivitet mellem høj- og lavproduktive virksomheder inden for delbrancher 90% 80% 81% 57% 55% Note: Eksisterende virksomheder med min. 5 årsværk i perioden 2000-2002. forbliver højproduktiv i mange år. Af de højproduktive virksomheder i 2002 var knap 30 pct. fortsat højproduktive i 2010. Af de lavproduktive virksomheder var kun 3 pct. blevet højproduktive i 2010. 56% 2010 70% 60% 50% 40% 30%, Median 57% 52% 46% 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Byggeentreprenører Anlægsentreprenører Bygningsfærdiggørelse Bygningsinstallation Murere mv. 1 Analysen sammenligner alene niveauforskelle mellem høj- og lavproduktive virksomheder inden for samme delbrancher, og siger ikke noget om, hvorvidt udviklingen i produktiviteten i bygge- og anlægssektoren har været stigende eller faldende. Dette er pga. måleproblemer vanskeligt at opgøre jfr. Produktivitetskommissionen. 4 BEST-IN-CLASS-ANALYSE AF DANSKE BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHEDER DAMVAD.COM

...er mere eksportorienteret. Det er særligt de mest produktive virksomheder, der eksporterer. Forskellen mellem lav- og middelproduktive virksomheder er mindre udtalt. FIGUR 1.5 Erhvervserfaring, gennemsnit 20 År 19 19,0...har markant flere ansatte med en mellemlang, videregående uddannelse. Der er et relativt højere uddannelsesniveau i højproduktive virksomheder. Forskellen drives primært af flere med faglærte og mellemlange videregående uddannelser. Særligt erhvervsuddannelser inden for jern og metal eller teknik er et kendetegn i højproduktive virksomheder. Se figur 1.4. 18,3 18 17,4 17 16 Lav Middel 15 Høj 14 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 FIGUR 1.4 Type videregående uddannelser, gennemsnitlige andele i 2010 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 2,8% 4,7% Korte VU Mellemlange VU Lange VU...har en erhvervsindkomst, der er 45.000 kr., eller 13 pct. højere end de lavproduktive i 2010. Se figur 1.6. Erhvervsindkomst er højere i de højproduktive virksomheder inden for alle delbrancher. Forskellen mellem høj- og lavproduktive er størst inden for byggeentreprenører. FIGUR 1.6 Erhvervsindkomst, 2010-priser 390 380 1.000 kr. 380...har færre ufaglærte og flere faglærte beskæftiget. Sammenhængen mellem højere produktivitet og en større andel faglærte findes inden for næsten alle delbrancher. 370 360 350 340 330 320 355 335 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010...har beskæftigede med en højere gennemsnitsalder og har godt 1,5 års længere erhvervserfaring end de lavproduktive. Erhvervserfaring er særligt relevant blandt ufaglærte, men også blandt faglærte er der en større erhvervserfaring blandt de højproduktive virksomheder. Se figur 1.5. Kilde: DAMVAD 2013 pba registerdata i Danmarks Statistik Note: Median Afsnit 2 præsenterer beskrivende nøgletal for branchen og delbrancher. Afsnit 3 giver en oversigt over flere af resultaterne fra analysen af Best-inclass i byggeriet. Bilaget beskriver metoden og oversigt over brancheafgrænsninger for analysens virksomheder. BEST-IN-CLASS-ANALYSE AF DANSKE BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHEDER DAMVAD.COM 5

Mio. kr. 2 Deskriptiv analyse I dette afsnit gives en kort oversigt over centrale nøgletal, der beskriver branchen. 2.1 Omsætning Omsætningen har i faste priser for alle delbrancher været stigende frem til 2008, herefter svagt faldende. Det er byggeentreprenører, der har oplevet det største fald siden 2008. Se figur 2.1. FIGUR 2.1 Omsætning pr. årsværk, opgjort på brancher, 2002-2010 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 FIGUR 2.2 Eksportintensitet opgjort på brancher, 2002-2010 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% BE Note: Eksportintensiteten beregnes som eksport/omsætning. BE = Byggeentreprenører, AE = Anlægsentreprenører, BI = Bygningsinstallation, BF= Bygningsfærdiggørelse, Murere o.a. = Murere og andet forberedende eller specialiseret arbejde. AE BE AE BI BF Murere o.a. Note: BE = Byggeentreprenører, AE = Anlægsentreprenører, BI = Bygningsinstallation, BF= Bygningsfærdiggørelse, Murere o.a. = Murere og andet forberedende eller specialiseret arbejde. 2010, faste priser 2.2 Eksport De fleste delbrancher i byggeriet er kendetegnet ved relativt lave eksportintensiteter, der er eksportens andel af omsætningen. De største eksportintensiteter finder vi blandt anlægsentreprenører, se figur 2.2. Herudover udgør de eksporterende virksomheder mellem 2,5 pct. og 12 pct. af virksomhederne i delbrancherne - med en svagt stigende tendens siden 2008, se figur 2.3. Det skal dog bemærkes, at flere byggevirksomheder med internationale aktiviteter i høj grad udfører disse via etablerede datterselskaber i udlandet, hvilket ikke fanges i eksporttallene. FIGUR 2.3 Eksporterende virksomheder som andel af total opgjort på branche, 2002-2010 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% BE AE BI BF Murere o.a. Note: BE = Byggeentreprenører, AE = Anlægsentreprenører, BI = Bygningsinstallation, BF= Bygningsfærdiggørelse, Murere o.a. = Murere og andet forberedende eller specialiseret arbejde. 6 BEST-IN-CLASS-ANALYSE AF DANSKE BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHEDER DAMVAD.COM

2.3 Uddannelse Frem til 2007 har de ufaglærte udgjort en nogenlunde uændret andel af de beskæftigede i alle delbrancher. Herefter er andelen faldet i alle delbrancher, hvilket betyder, at det først og fremmest er de ufaglærte, der er blevet afskediget som følge af krisen. Andelen af ufaglærte er ca. dobbelt så stor blandt anlægsentreprenører ift. bygningsinstallation, hvilket kan forklares ved, at bygningsinstallation dækker over autoriserede fag, som er underlagt uddannelseskrav. Se figur 2.4. FIGUR 2.4 Ufaglærte, gennemsnitlig andel opgjort på branche, 2002-2010 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Der er et relativt stort spænd i andelen af faglærte i de analyserede virksomheder. Således udgør faglærte ca. 40 pct. af de beskæftigede i anlægsentreprenører, hvorimod det er hele 67 pct. i bygningsfærdiggørelse. Som nævnt kan det forklares ved, at fx bygningsinstallation dækker over autoriserede fag, som er underlagt uddannelseskrav. Se figur 2.5. FIGUR 2.5 Faglærte, gennemsnitlig andel opgjort på branche, 2002-2010 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% BE AE BI BF Murere o.a. Note: BE = Byggeentreprenører, AE = Anlægsentreprenører, BI = Bygningsinstallation, BF= Bygningsfærdiggørelse, Murere o.a. = Murere og andet forberedende eller specialiseret arbejde. BE AE BI BF Murere o.a. Note: BE = Byggeentreprenører, AE = Anlægsentreprenører, BI = Bygningsinstallation, BF= Bygningsfærdiggørelse, Murere o.a. = Murere og andet forberedende eller specialiseret arbejde. I modsætning til de ufaglærte har virksomhederne øget andelen af faglærte under krisen. Det understreger igen, at det primært er de ufaglærte, der har mistet jobbet som følge af krisen. Udviklingen i andelen af faglærte har dog ikke været markant over perioden. Krisen har virket forskelligt på andelen med en videregående uddannelse imellem de forskellige delbrancher. Siden 2008 er andelen af beskæftigede med en videregående uddannelse steget blandt alle delbrancher, men er vokset mest markant blandt byggeentreprenører. Andelen af videreuddannede varierer fra ca. 5 pct. i bygningsfærdiggørelse til ca. 20 pct. i byggeentreprenører. Se figur 2.6. BEST-IN-CLASS-ANALYSE AF DANSKE BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHEDER DAMVAD.COM 7

FIGUR 2.6 Videreuddannede, gennemsnitlig andel opgjort på branche 2002-2010 25% 20% 15% 10% 5% 0% 200220032004200520062007200820092010 BE AE BI BF Murere o.a. Kilde: DAMVAD 2013. Note: BE = Byggeentreprenører, AE = Anlægsentreprenører, BI = Bygningsinstallation, BF= Bygningsfærdiggørelse, Murere o.a. = Murere og andet forberedende eller specialiseret arbejde 2.4 Beskæftigelse For at opnå robuste resultater i analysen og for at undgå misvisende resultater som følge af ringe datakvalitet i de mindste virksomheder, er der kun medtaget virksomheder med mindst 5 fuldtidsansatte. Virksomhederne i analysen dækker dog 75 pct. af de beskæftigede i branchen. Beskæftigelsen er steget frem til 2008 for alle delbrancher i analysen på nær byggeentreprenører, der har oplevet mindre udsving frem til 2008. Herefter har alle delbrancher oplevet et fald som følge af krisen frem til 2010. Delbranchen bygningsfærdiggørelse har oplevet det største fald siden 2008. Se figur 2.7. FIGUR 2.7 Beskæftigede i analysen, årsværk Årsværk 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Byggeentreprenører Anlægsentreprenører Bygningsfærdiggørelse Murere mv. Bygningsinstallation 8 BEST-IN-CLASS-ANALYSE AF DANSKE BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHEDER DAMVAD.COM

3 Best-in-class I dette afsnit gives en kort oversigt over centrale resultater af best-in-class analysen. 3.1 Virksomhedsbeskrivelse Produktivitet beregnes ud fra forholdet mellem værditilvækst (output) og arbejdskraft og anlægsaktiver (input). Den beregnes vha. regressionsmodeller, hvor der opstilles en model for hver af flg. fem brancher: byggeentreprenører, anlægsentreprenører, byggeinstallation, bygningsfærdiggørelse samt murere og andet forberedende eller specialiseret arbejde. I hver model tages der højde for årstal, stordriftsfordele og mere detaljeret branchegruppering (6-cifret DB07-kode). Produktiviteten er beregnet ud fra et gennemsnit over tre år og kun for virksomheder med mindst 5 fuldtidsansatte. Dette er gjort med henblik på at øge robustheden af resultaterne og undgå, at de bliver misvisende som følge af ringe datakvalitet i de mindste virksomheder. De stærkeste virksomheder (best-in-class) defineres som de mest produktive virksomheder inden for hver enkelt delbranche. Produktiviteten beregnes som et gennemsnit over tre år. De 25 pct. mest produktive virksomheder klassificeres som højproduktive, mens de 25 pct. mindst produktive klassificeres som lavproduktive og de resterende 50 pct. som middelproduktive. Se yderligere metodebeskrivelse i bilaget. Det er særligt inden for bygningsfærdiggørelse og - installation, at der er mange højproduktive virksomheder. I 2010 var der 458 hhv. 433 af sådanne virksomheder i de to delbrancher. Blandt murere o.a., byggeentreprenører samt anlægsentreprenører var der 226, 146 hhv. 64 højproduktive virksomheder. Mønstret for middel- og lavproduktive er tilsvarende. Se figur 3.1. FIGUR 3.1 Virksomheder fordelt efter produktivitet og branche, 2010 1.000 Antal 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 3.1.1 Overlevelsesgrad Overlevelsesgraden defineres som andelen af virksomheder fra 2002, der fortsat eksisterede i 2010. De højproduktive virksomheder overlever i lidt højere grad end de øvrige virksomheder. Forskellen i overlevelsesgraden for de højproduktive ift. de lavproduktive er signifikant. Således var der 62 pct. af de højproduktive virksomheder fra 2002, der eksisterede i 2010, mens det for de middel- og lavproduktive var 59 hhv. 56 pct., jf. figur 3.2. Der er i mindre grad sket en udskiftning i de højproduktive virksomheder siden 2002, hvilket fremgår nedenfor. BEST-IN-CLASS-ANALYSE AF DANSKE BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHEDER DAMVAD.COM 9

Byggeentreprenører Anlægsentreprenører Bygningsinstallation Bygningsfærdiggørelse Murere og anden forbredende eller specialiseret arbejde FIGUR 3.2 Overlevelsesgrad i 2010 for høj-, middel- og lavproduktive virksomheder. 65% 63% 61% 59% 57% 55% Note: Eksisterende virksomheder med min. 5 årsværk i perioden 2000-2002. Virksomhederne bevæger sig i begrænset omfang mellem produktivitetsgrupperne fra 2002 til 2010. Blandt de højproduktive virksomheder fra 2002 er hovedparten af de overlevende fortsat højproduktive i 2010. Det gælder således for 28 pct. af virksomhederne, mens kun 5 procent er lavproduktive. Blandt de lavproduktive virksomheder fra 2002 er hovedparten af de overlevende i 2010 enten lav- eller middelproduktive. Kun 3 pct. er rykket op blandt højproduktive. Ikke alle virksomheder er dog varigt højproduktive. I den undersøgte periode er det 28 pct. af de højproduktive i 2002, der fortsat er højproduktive i 2010. Se figur 3.3. FIGUR 3.3 Virksomhedernes bevægelse mellem produktivitetsgrupperne Produktivitets status i 2002 56% 59% 2010 62% Produktivitetsstatus i 2010 Ikke klassificeret Note: Status for ikke klassificeret er ukendt i 2010. Lukket Fordelt på brancher er det især anlægsentreprenørerne, der overlever både blandt høj- og lavproduktive virksomheder, jf. figur 3.4. Overlevelsesraten I alt Høj 5% 16% 28% 13% 38% 100% Middel 10% 27% 10% 12% 41% 100% Lav 19% 21% 3% 13% 44% 100% blandt de højproduktive varierer således fra 57 pct. (murere o.a.) til 71 pct. (anlægsentreprenører). For de lavproduktive er forskellen stort set den samme, idet den laveste overlevelsesgrad findes blandt byggeentreprenører med 54 pct. mod anlægsentreprenørernes 67 pct. Sammenhængen mellem høj produktivitet og overlevelsesgrad findes i alle fem brancher. Forskellen i overlevelsesgraden mellem høj- og lavproduktive virksomheder inden for en branche er mindst blandt murere o.a. med en forskel på 2 procentpoints. Det afspejler altså, at overlevelsesgraden generelt er relativt lav inden for denne branche. Omvendt er den største forskel at spore i bygningsfærdiggørelse, hvor de højproduktive virksomheder overlevede i 63 pct., af tilfældene mod 56 pct. af de lavproduktive. FIGUR 3.4 Overlevelsesgrad opgjort på delbrancher i 2010. Virksomheder som er overlevet fra 2002-2010 75% 70% 65% 60% 55% 50% 54% 60% 67% 71% 57% 63% 63% 3.1.2 Arbejdskraftproduktivitet 56% 57% 55% Arbejdskraftproduktiviteten er ca. 50 pct. større i de højproduktive virksomheder ift. de lavproduktive, jf. figur 3.5. Forskellen mellem høj- og lavpro- Lav Høj 10 BEST-IN-CLASS-ANALYSE AF DANSKE BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHEDER DAMVAD.COM

duktive er blevet mindre i perioden 2003-2005 og større i perioden 2005-2007. Generelt har udviklingen i arbejdskraftproduktiviteten dog har været forholdsvist konstant i perioden 2002-2010 for alle tre kategorier. I 2009 steg produktiviteten lidt både blandt høj-, mellem- og lavprodutkive virksomheder efter at være faldet en smule i 2008 og er i 2009 på niveau med 2002. Det kan bl.a. forklares ved, at virksomhederne har beholdt deres medarbejdere i starten af lavkonjunkturen, men efterhånden begynder at afskedige i 2009, hvilket har hævet arbejdskraftproduktiviteten. I 2010 er der igen sket en normalisering. FIGUR 3.6 Forskel i arbejdskraftproduktivitet mellem høj- og lavproduktive virksomheder inden for delbrancher 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 57% 52% 46% 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Byggeentreprenører Anlægsentreprenører Bygningsfærdiggørelse Bygningsinstallation Murere mv. 81% Kilde: DAMVAD pba registerdata i Danmarks Statistik, forskel i medianen for hhv højproduktive og lavproduktive. FIGUR 3.5 Arbejdskraftproduktivitet (værditilvækst pr. årsværk), medianen i hver gruppe. 600 550 500 450 400 350 300 1.000 kr. Lav middel Høj 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010. Note: Dataetiketterne i figuren angiver arbejdskraftproduktiviteten i 2010. For alle delbrancher gælder det, at de højproduktive virksomheder er markant mere produktive end de lavproduktive. Der er med andre ord stor spredning mellem de mest og de mindst produktive i alle delbrancher. Således er niveauet for arbejdskraftproduktiviteten i alle delbrancher mindst 40 pct. højere i de højproduktive virksomheder set i forhold til lavproduktive virksomheder. Se figur 3.6. Byggeentreprenører har haft størst spredning i begyndelsen af perioden. Anlægsentreprenører har haft størst spredning i slutningen af perioden. 540 433 359 + 50 % 3.1.3 Eksport Det er særligt de mest produktive virksomheder, der eksporterer, jf. figur 3.7. Forskellen mellem lavog middelproduktive er mindre udtalt. Således var der 9 pct. af de højproduktive virksomheder mod 6 pct. af de middelproduktive og 5 pct. af lavproduktive, der eksporterede i 2010. Sammenhængen mellem produktivitet og eksportaktivitet kan forklares ud fra to vinkler: virksomhederne bliver mere produktive af at eksportere, hvilket fx kan skyldes, at de bliver præsenteret for andre produktionsprocesser på eksportmarkedet. Alternativt kan forskellen være drevet af, at kun de bedste har ressourcer til at etablere sig på eksportmarkedet. Jfr. tidligere skal det dog også her fremhæves, at flere byggevirksomheder med internationale aktiviteter i høj grad udfører disse via etablerede datterselskaber i udlandet, hvilket ikke fanges i eksporttallene. BEST-IN-CLASS-ANALYSE AF DANSKE BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHEDER DAMVAD.COM 11

År År FIGUR 3.7 Eksportvirksomheder, andel af alle virksomheder i gruppe 10% 8% 6% 4% 2% 0% FIGUR 3.8 Gennemsnitsalder for beskæftigede 41 40 39 38 37 36 3.2 Medarbejdersammensætning 3.2.1 Aldersfordeling Højproduktive er i stigende grad karakteriseret ved en ældre medarbejdersammensætning, jf. figur 3.8. Gennemsnitsalderen blandt medarbejderne i de højproduktive virksomheder var 40,7 år i 2010. Dette skal ses ift. 40,0 år i middelproduktive og 39,1 år i lavproduktive virksomheder. I 2002 var de tilsvarende tal 38,7, 38,8 og 38,0 år. Fra 2004-2008 faldt gennemsnitsalderen i både lav- og middelproduktive virksomheder. I 2009 steg gennemsnitsalderen i alle grupper. Dette antyder, at det hovedsageligt var de yngste medarbejdere, der blev afskediget som følge af krisen. 3.2.2 Erhvervserfaring Den støt stigende gennemsnitsalder gav udslag i en tilsvarende stigende erhvervserfaring, jf. figur 3.9. Således var forskellen i medarbejdernes gennemsnitlige erhvervserfaring relativt lille i 2002 på tværs af produktivitetsklassificeringer: 16,2 års erhvervserfaring i højproduktive mod 16,2 år i middelproduktive og 15,7 år i lavproduktive virksomheder. I 2010 var forskellen større med en gennemsnitlig erhvervserfaring på 19,0 år i højproduktive, 18,3 år i middelproduktive og 17,4 år i lavproduktive virksomheder. FIGUR 3.9 Gennemsnitlig erhvervserfaring 20 19 18 17 16 15 14 12 BEST-IN-CLASS-ANALYSE AF DANSKE BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHEDER DAMVAD.COM

3.2.3 Uddannelse Ufaglærte Ufaglærte udgør en relativt stor andel i lavproduktive og en mindre andel i højproduktive virksomheder, jf. figur 3.10. I 2010 var 31,8 pct. af medarbejderne ufaglærte i lavproduktive virksomheder mod 28,6 hhv. 24,8 pct. blandt de middel- og højproduktive. Andelen af ufaglærte har været forholdsvist stabil i de lavproduktive virksomheder, mens den var mere volatil i de middel- og højprodutkive virksomheder. Dette ses særligt under konjunkturopsvinget fra 2002-2005. I 2008-2010 var andelen af ufaglærte faldende i alle grupper. Faldet i andelen begyndte i 2007 for de middelproduktive og i 2006 for de højproduktive. Det er da også i de højproduktive virksomheder, at andelen faldt mest. Krisen er dermed primært gået ud over ufaglærte. i de middel- og lavproduktive virksomheder, jf. figur 3.11. Set over hele perioden er forskellen mellem høj- og lavproduktive virksomheder ca. 3,5 procentpoints. Andelen af faglærte falder i alle grupper fra 2004-2006. Dvs., samme periode som andelen af ufaglærte stiger. Andelen af faglærte har været aftagende i hele perioden 2004-2009 blandt de lavproduktive. Kurven knækker 2 år tidligere for middelproduktive og 3 år tidligere for højproduktive. Udviklingen antyder, at produktive virksomheder i høj grad har haft succes med med at rekruttere uddannet arbejdskraft i perioden, hvor ledigheden nåede det strukturelle niveau. Samlet tegner det et billede af, at virksomhederne under krisen i højere grad har holdt fast i de faglærte, og at det i højere grad er de ufaglærte, der har mistet jobbet. FIGUR 3.10 Ufaglærte, gennemsnitlig andel 40% 35% 30% 25% 20% FIGUR 3.11 Faglærte, gennemsnitlig andel 65% 63% 61% 59% 57% 55% Note: andele er udregnet som simple gennemsnit Note: andele er udregnet som simple gennemsnit Faglærte Faglærte udgør en større andel af medarbejdersammensætningen i højproduktive virksomheder. Her var 63,2 pct. af medarbejderne faglærte i 2010, mens det var tilfældet for 61,1 hhv. 57,7 pct. Videreuddannede Ansatte med en videregående uddannelse udgjorde 11,0 pct. af medarbejderstaben i højproduktive virksomheder i 2010, jf. figur 3.12. Dette er mere BEST-IN-CLASS-ANALYSE AF DANSKE BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHEDER DAMVAD.COM 13

end i de middel- og lavproduktive, hvor andelen var stort set ens på 8,9 pct. Set over hele perioden er forskellen i andelen mellem høj- og lavproduktive virksomheder ca. 2 procentpoint. FIGUR 3.12 Videreuddannede (VU), gennemsnitlig andel 12% 11% 10% 9% 8% 7% Note: andele er udregnet som simple gennemsnit FIGUR 3.13 Type videregående uddannelser, gennemsnitlige andele i 2010 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Note: andele er udregnet som simple gennemsnit 3.2.4 Beskæftigelse 2,8% 4,7% Korte VU Mellemlange VU Lange VU Beskæftigelsesgraden omfatter uger, hvor den ansatte ikke er på dagpenge, kontanthjælp, ledigheds- eller revalideringsydelse, uddannelse, voksenlærling, barsel, orlov, efterløn o.l. Det er bemærkelsesværdigt, at det særligt er iblandtde mellemlange videregående uddannelser, at de højproduktive adskiller sig fra lav- og middelproduktive, jf. figur 3.13. Der er således markant flere ansat med en mellemlang, videregående uddannelse i de højproduktive virksomheder end i de lav- og mellemproduktive. Der er ingen bemærkelsesværdige forskelle mht. korte og lange videregående uddannelser. Særligt erhvervsuddannelser inden for jern og metal eller teknik er et kendetegn i højproduktive virksomheder. I 2010 var beskæftigelsesgraderne for de høj-, middel- og lavproduktive virksomheder 85,8, 84,4 hhv. 83,7 pct., jf. figur 3.14. Højproduktive har således en lidt større beskæftigelsesgrad. Hvis en virksomhed har behov for at sende sine medarbejdere på dagpenge, dvs. har en lav beskæftigelsesgrad, vil den formentlig have en ringe ordrebog. På den anden side skulle en lav beskæftigelsesgrad gerne give udslag i færre årsværk. Dermed vil arbejdskraftproduktiviteten ikke være påvirket direkte af ændringer i beskæftigelsesgrad, da både tæller (værditilvækst) og nævner (årsværk) reduceres. At en høj beskæftigelsesgrad alligevel primært ses blandt de højproduktive virksomheder antyder, at der er omkostninger forbundet med at sende medarbejdere ind og ud af dagpengesystemet. Dvs., at de lavproduktive virksomheder er utilbøjelige til at 14 BEST-IN-CLASS-ANALYSE AF DANSKE BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHEDER DAMVAD.COM

1.000 kr. mindske medarbejderstablen trods en ringe ordrebog. Dermed vil produktiviteten blive påvirket, idet værditilvæksten falder for uændret årsværk. Krisen har betydet et markant fald i beskæftigelsesgraderne for alle virksomheder. FIGUR 3.14 Beskæftigelsesgrad for ansatte, gennemsnit 91% 89% 87% 85% 83% FIGUR 3.15 Erhvervsindkomst, 2010-priser, median 390 380 370 360 350 340 330 320 Kilde: DAMVAD 2013 Note: Erhvervsindkomst er kun beregnet for personer, der har været i beskæftigelse hele året. Erhvervsindkomst er omregnet til 2010-priser. Note: Beskæftigelsesgrad omfatter uger, hvor ansatte bl.a. ikke er på dagpenge, kontanthjælp, ledighedsydelse, revalideringsydelse, uddannelse, voksenlærling, barsel, orlov, efterløn o.l. 3.2.5 Indkomst Beskæftigede i højproduktive virksomheder er karakteriseret ved en højere erhvervsindkomst, jf. figur 3.15. Erhvervsindkomsten i de højproduktive virksomheder var knap 380 tkr. i 2010 målt på medianen. Den var knap 360 tkr. i middelproduktive og ca.335 tkr. i lavproduktive virksomheder. Der er altså en betydelig forskel mellem høj- og lavproduktive virksomheder, hvilket i 2010 udgør ca. 45 tkr. pr. beskæftiget eller 13,5 pct. Udviklingen har været jævnt stigende i høj- og middelproduktive virksomheder, mens der er større udsving i de lavproduktive virksomheder. Dette ses særligt i perioden 2002-2007. Fra 2003 til 2005 falder erhvervsindkomsten i de lavproduktive virksomheder, mens den er stigende i andre virksomheder.det omvendte billede ses i perioden 2008-2010, hvor der er større udsving i mellem- og højproduktive virksomheder. Det bør pointeres, at dele af lønforskellen forklares af forskelle i medarbejdersammensætningen (uddannelse og erfaring) og geografisk placering. Erhvervsindkomst er kun beregnet for personer med beskæftigelse hele året, hvorved forskelle ikke er drevet af forskelle i beskæftigelsesgraden. BEST-IN-CLASS-ANALYSE AF DANSKE BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHEDER DAMVAD.COM 15

4 Bilag 4.1 Metode Produktivitet er beregnet ud fra forholdet mellem værditilvækst (output) og arbejdskraft og anlægsaktiver (input). Produktivitet beregnes vha. regressionsmodeller. Der opstilles en separat model for hver af de fem delbrancher. I hver model tages der også højde for stordriftsfordele, mere detaljeret branchegruppering (6-cifret DB07-kode) og årstal. Produktivitet er beregnet ud fra et gennemsnit over tre år og kun for virksomheder med mindst 5 fuldtidsansatte. Dette er gjort med henblik på at opnå mere robuste resultater og undgå misvisende resultater som følge af ringe datakvalitet i de mindste virksomheder. Virksomhederne i analysen dækker 75 pct. af de beskæftigede i branchen. Beregningerne er baseret på produktivitetsniveauer, og er derfor ikke påvirket af udfordringerne med de inputbaserede deflateringer af udviklingen i værditilvæksten i byggeriet, hvilket, jfr. Produktivitetskommissionen, gør det vanskeligt at sige noget om udviklingen i produktiviteten. Klassificeringen foretages inden for hvert år (og branche). Der er således samme antal høj- og lavproduktive virksomheder hvert år. Det betyder, at højproduktive ikke er de samme virksomheder i hele perioden, da virksomheder kan hoppe ind og ud mellem grupperne. Dertil er der også virksomheder, som starter, mens andre lukker ned. Eftersom produktivitetsberegningen tager højde for både virksomhedsstørrelse (antal årsværk) og kapitalanvendelse, vil der efterfølgende ikke være nogen forskelle med hensyn til disse faktorer mellem høj- og lavproduktive virksomheder. Derfor giver analysen ingen karakteristik af højproduktive virksomheder mht. virksomhedsstørrelse og kapitalapparat (som er blevet udlignet af i den statistiske model). Dette betyder ikke, at hverken kapitalapparat eller virksomhedsstørrelse er uden betydning for produktiviteten. Tværtimod. Virksomheder med et stort kapitalapparat har generelt en højere arbejdskraftproduktivitet. Tilsvarende drager store virksomheder nytte af stordriftsfordele. Dette betyder, at store og kapitalintensive virksomheder skal have en relativt større produktion, før de bliver klassificeret som højproduktive. Med denne tilgang reduceres sandsynligheden for at drage uhensigtsmæssige konklusioner. F.eks. er store virksomheder karakteriseret ved at være mere produktive og beskæftige flere højtuddannede. Sammenhængen mellem produktivitet og uddannelse kan derfor potentielt være genereret af underlæggende forskelle i virksomhedsstørrelse. Dette undgår denne analyse, idet den statistiske model har taget højde for virksomhedsstørrelse. 4.2 Virksomheder i analysen I figur 4.1 fremgår brancheoversigten, herunder delbrancher samt antallet af virksomheder i analysen i hhv. 2002 og i 2010. FIGUR 4.1 Virksomheder i analysen Branche Detaljeret branche 2002 2010 41000: - Byggeentreprenører 411000: Gennemførelse af byggeprojekter NA 19 412000: Opførelse af bygninger 643 565 42000: - Anlægsentreprenører 421000: Anlæg af veje og jernbaner 45 46 422000: Anlæg af ledningsnet 152 192 429000: Anden anlægsvirksomhed 15 22 43001: - Bygningsinstallation 432100: El-installation 842 863 432200: VVS- og blikkenslagerforretninger 782 814 432900: Anden bygningsinstallationsvirksomhed 65 57 43002: - Bygningsfærdiggørelse 433100: Stukkatørvirksomhed NA NA 433200: Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed 1.205 1.192 433300: Udførelse af gulvbelægninger og vægbeklædning 91 90 433410: Malerforretninger 521 492 433420: Glarmestervirksomhed 58 48 433900: Anden bygningsfærdiggørelse 13 15 43009: - Murere mv. 431100: Nedrivning 5 6 431200: Forberedende byggepladsarbejder 65 127 431300: Funderingsundersøgelser NA NA 439100: Tagdækningsvirksomhed 59 77 439910: Murere 622 468 439990: Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering 208 230 I alt 5.391 5.304 Note: Grå markeringer: diskretion pga. for få virksomheder 16 BEST-IN-CLASS-ANALYSE AF DANSKE BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHEDER DAMVAD.COM

Sørkedalsveien 10A N-0369 Oslo Frederik Langes Gate 20 N-9008 Tromsø Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K