Kommunebeskrivelse Holstebro Kommune



Relaterede dokumenter
Kommunebeskrivelse Lemvig Kommune

Kommunebeskrivelse Struer Kommune

Kommunebeskrivelse Randers Kommune

Kommunebeskrivelse Skive Kommune

Kommunebeskrivelse Silkeborg Kommune

Kommunebeskrivelse Samsø Kommune

Kommunebeskrivelse Horsens Kommune

Kommunebeskrivelse Aarhus Kommune

Kommunebeskrivelse Ringkøbing-Skjern Kommune

Kommunebeskrivelse Syddjurs Kommune

1 of 11. Kommunenotat. Syddjurs Kommune

Kommunenotat Rebild 2015

Kommunebeskrivelse Hedensted Kommune

Kommunebeskrivelse Ikast-Brande Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Horsens Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Aalborg

Kommunebeskrivelse Viborg Kommune

Kommunenotat. Aarhus Kommune

Kommunebeskrivelse Hedensted Kommune

Kommunebeskrivelse Odder Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Thisted

Kommunenotat Morsø 2015

Kommunenotat. Struer Kommune

Kommunenotat. Jammerbugt

RAR-Notat Vestjylland 2015

Kommunenotat Rebild Kommune 2015

Kommunenotat. Viborg Kommune

Kommunenotat. Skanderborg Kommune

Kommunenotat. Hjørring

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Frederikshavn

Kommunebeskrivelse Herning Kommune

Kommunenotat Vesthimmerland Kommune 2015

Kommunenotat. Brønderslev

Kommunebeskrivelse Favrskov Kommune

Kommunenotat. Ikast-Brande Kommune

Kommunenotat. Norddjurs Kommune

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Faktaark for Rebild Kommune

Kommunenotat. Frederikshavn

OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN

Kvartalsrapport Midtjylland

Resultatoversigt. Ballerup Kommune November 2013

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Norddjurs kommune

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Skive kommune

Fakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune

STATUSOVERBLIK. Figurer og tabeller. Jobcenter Sorø. April 2014

Fakta ark: Morsø Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Syddjurs

Fakta-ark: Mariagerfjord Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Figurer og tabeller STATUSOVERBLIK. Jobcenter Bornholm. Juli Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. 24. september 2014

STATUSOVERBLIK. Figurer og tabeller. Jobcenter Bornholm. April 2014

Figurer og tabeller STATUSOVERBLIK. Jobcenter Ballerup. Juli Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. 24. september 2014

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Horsens kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Randers kommune

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Faktaark for Jammerbugt Kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Aarhus kommune

Figurer og tabeller STATUSOVERBLIK. Jobcenter Roskilde. Juli Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 24. september 2014

Figurer og tabeller STATUSOVERBLIK. Region Hovedstaden. Juli Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. 24. september 2014

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne. Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland

Fakta ark: Nordjylland. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Resultatrevision. Jobcenter Skive

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune. - Udgivet februar

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

Målinger om uddannelseshjælp på Jobindsats.dk

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune

Notat Sygedagpenge og jobafklaring Midtjylland

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

Ledelsesinformation Beskæftigelsesområdet. Lemvig Kommune

Transkript:

2014 Kommunebeskrivelse Holstebro Kommune

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR HOLSTEBRO... 4 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I HOLSTEBRO... 5 NEGATIV UDVIKLING PÅ ARBEJDSMARKEDET I HOLSTEBRO... 5 FALDENDE BESKÆFTIGELSE... 5 HØJ PENDLING TIL OG FRA HOLSTEBRO... 8 FALDENDE LEDIGHED... 9 LÆNGERE FORLØB FOR DE JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE... 11 MÅL 1: FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE... 13 UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE... 13 UNDGÅ TIDLIG KONTANTHJÆLPSDEBUT... 15 DE UNGE SOM GÅR UD AF FOLKESKOLEN I HOLSTEBRO... 16 STATUS FOR 15 17 ÅRIGE I HOLSTEBRO... 17 GENNEMFØRELSE PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE... 18 ANDEL DER FORVENTES AT FÅ EN UNGDOMSUDDANNELSE... 19 INDSATSEN FOR DE UNGE I JOBCENTERET... 20 FOKUSOMRÅDER... 21 MÅL 2: LANGVARIG OFFENTLIG FORSØRGELSE EN TVÆRFAGLIG INDSATS... 22 FÆRRE OFFENTLIGT FORSØRGEDE, MEN FLERE LANGTIDSFORSØRGEDE... 22 VARIGHED FOR OFFENTLIGT FORSØRGEDE... 24 RISIKOGRUPPEN FOR AT BLIVE LANGTIDSFORSØRGEDE... 25 AKTIVERINGSINDSATSEN FOR OFFENTLIGT FORSØRGEDE... 26 RESSOURCEFORLØB OG TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION... 27 MÅL 3: LANGTIDSLEDIGHEDEN... 29 UDVIKLINGEN I LANGTIDSLEDIGHEDEN... 29 UDFALDSTRUEDE DAGPENGEMODTAGERE... 32 INDSATSEN FOR DE LANGTIDSLEDIGE... 33 FOKUSOMRÅDER... 34 MÅL 4: VIRKSOMHEDSKONTAKTEN... 36 4 UD AF 10 VIRKSOMHEDER I HOLSTEBRO SAMARBEJDER MED JOBCENTRENE... 36 MEST SAMARBEJDE MED STORE OG OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER... 37 FOKUSOMRÅDER... 38 Udgiver: Beskæftigelsesregion Midtjylland www.brmidtjylland.dk

SAMMENFATNING Ved indgangen til 2014 kendetegnes arbejdsmarkedet i Holstebro af faldende ledighed og lav ledighed indenfor mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen. På sigt forventes en lidt mere positiv beskæftigelsesudvikling, hvilket vil medføre behov for at øge arbejdsstyrken i Holstebro. Ved udgangen af 2013 er antallet af beskæftigede lønmodtagere 100 lavere end i 2012, svarende til et beskæftigelsesfald på 0,4%. I de seneste 4 år er beskæftigelsen faldet mest for kortuddannede og faglærte, mens de videregående uddannede (KVU & LVU) har oplevet mindre stigninger i beskæftigelsen. Samtidig er der tabt flest arbejdspladser inden for industrien. Arbejdsstyrken er i de seneste 4 år faldet med ca. 1.863 personer (-6,4%). Faldet har været størst for kortuddannede og faglærte, mens der er kommet flere med en videregående uddannelse (LVU). Mange beskæftigede pendler ud af kommunen (29%) og samtidig er 32% af arbejdspladserne i Holstebro besat med indpendlere. I de kommende 8 år forventes befolkningen i den erhvervsaktive alder at falde med 4,1% i Holstebro. Den demografiske udvikling er mere negativ i Holstebro end i Midtjylland under et. Ledigheden er faldet med 25,0% i det seneste år i Holstebro, svarende til et fald på 335 ledige. Korrigeret for sæsonudsving er den aktuelle ledighed på det laveste niveau siden midten af 2009. Ledigheden er højest for kvinder mellem 30 og 39 år. Alle grupper har oplevet et fald i ledigheden det seneste år. Ledigheden er faldet mest for mænd i aldersgruppen 50-64 år. Blandet de forsikrede ledige er 3F den største gruppe. Byggefagene og 3F har den højeste ledighed med hhv. 7,4% og 6,6% af de forsikrede, mens DSA (sygeplejersker mv.) har den laveste med 0,7%. De ikke-forsikrede ledige er en relativ stor gruppe med i alt 126 ledige. I det seneste år er ledigheden steget 20,3% blandt de ikke-forsikrede. Beskæftigelsesindsatsen står over for en række centrale udfordringer: Sammenfatning Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervs kompetencegivende uddannelse. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I december 2013 er der 984 offentlig forsørgede unge i Holstebro, hvoraf næsten ½-delen er kontanthjælpsmodtagere. Det svarer til, at 10,2% af de 16-29 årige i befolkningen er på offentlig forsørgelse. Andelen er lidt lavere end gennemsnittet for regionen (10,5%). I forbindelse med kontanthjælpsreformen er 87% (404 unge) visiteret til uddannelseshjælp, dvs. at de ikke har en uddannelse mens 13% (63 unge) modtager kontanthjælp, da de har en uddannelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 1

Sammenfatning De unge i Holstebro, som er visiteret i f.m. kontanthjælpsreformen, er fordelt på følgende kategorier: 6% åbenlys uddannelsesparat, 17% uddannelssparat, 64% aktivitetsparat (uden uddannelse), 3% jobparat, 9% aktivitetsparat (med uddannelse) og 1% uoplyst kategori. Det er vigtigt at undgå, at de unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. De unge, som debuterede på kontanthjælp som 18-årige for 4 år siden, var 50% af tiden i 2013 på offentlig forsørgelse. Til sammenligning var de øvrige unge i samme aldersgruppe i gennemsnit på offentlig forsørgelse 13% af året De unge, som afslutter grundskolen i Holstebro, forventes i samme høje grad at få en uddannelse som i regionen som helhed. Pba. de aktuelle uddannelsesmønstre forventes 93% af få en ungdomsuddannelse, 62% en videregående uddannelse og 28% en lang videregående uddannelse om 25 år. Hovedparten af de 15-17-årige i Holstebro er enten i gang med en uddannelse eller er i gang med forberedende aktiviteter. Kun 1% er ikke i gang med uddannelse eller beskæftigelse. Kun 22,4% af de elever der afsluttede grundskolen i Holstebro i 2013 tilmeldte sig en erhvervsuddannelse, mens 67,3% tilmeldte sig en gymnasial uddannelse. Der er fortsat problemer med frafaldet på især erhvervsuddannelserne, hvor gennemførelsesfrekvensen på regionalt niveau kun er på 55%. Aktiveringsgraden for ungegruppen i Holstebro er samlet set på 37%, hvilket er højere end regionen som helhed. De unge er aktiveret i uddannelse/opkvalificering 16% af tiden og i virksomhedsrettet aktivering 23% af tiden. Langvarig offentlig forsørgelse tværfaglig indsats Jobcentrene skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats i f.h.t. personer, som modtager offentlig forsørgelse over længere tid. Seneste tal om offentligt forsørgede viser: Aktuelt er knap 6.400 personer på offentlig forsørgelse i Holstebro, svarende til 18,0% af de 16-64-årige i befolkningen. Halvdelen af de offentligt forsørgede har modtaget offentlig forsørgelse i over 3 år. Hovedparten af de langvarigt offentligt forsørgede er førtidspensionister, men der er også en betydelig gruppe kontanthjælpsmodtagere med over 3 års offentlig forsøgelse. Ca. 400 personer i Holstebro har modtaget offentlig forsørgelse mellem 2 og 3 år og er dermed i risikogruppen, at blive langvarigt offentligt forsørget. Risikogruppen har flere kvinder end mænd, 24% er over 60 år, og 25% er under 30 år. Gruppen består af mange kontanthjælpsmodtagere (50%) og ledighedsydelsesmodtagere (13%). Risikogruppen har været aktiveret 36% af tiden (dvs. den tid, hvor de har modtaget offentlig forsørgelse). Aktiveringsgraden er lidt lavere end gennemsnittet for regionen (33%). Reformen af førtidspension og fleksjob har nu virket i mere end 1 år. Der har været et markant fald i tilgangen til førtidspension og en stigning i antal fleksjob. Dog svarer antallet af ressourceforløb endnu ikke til de politiske forventninger. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 2

Sammenfatning Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I december 2013 er der 278 langtidsledige i Holstebro. Det svarer til, at 25,6% af de ledighedsberørte er langtidsledige. Andelen er på niveau med regionsgennemsnittet på 25,8%. I det seneste år er antallet af langtidsledige faldet med 23%. Dog er antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere blevet mere end fordoblet det seneste år. Risikoen for langtidsledighed er lavest for mænd og kvinder under 30 år og højest for mænd i aldersgruppen 30 39 år. 29,0% af dagpengemodtagerne i Holstebro har mere end 1 års ledighed og er dermed udfaldstruede på sigt. Det svarer til 298 personer. Andelen er lidt højere end gennemsnittet for regionen (28,8%) Holstebro har relativt mange udfaldstruede i aldersgruppen 30-49 (51% af gruppen), samt medlemmer af 3F (23% af gruppen). Aktiveringsgraden for langtidsledige dagpengemodtagere i Holstebro er lidt lavere end regionsgennemsnittet samtidig med at samtaleniveauet også er lidt lavere. Aktiveringsgraden varierer markant for de forskellige grupper af langtidsledige i Holstebro, mens samtaleniveauet er mere ensartet. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Den virksomhedsrettede indsats og samarbejdet med virksomhederne er et centralt element i jobcentrenes indsats i f.h.t. at understøtte virksomhederne med at rekruttere arbejdskraft, opkvalificere ledige og medarbejdere og fastholde medarbejdere. Indsatsen er også en central del af reformerne af kontanthjælp, førtidspension og fleksjob samt sygedagpenge. Seneste tal om samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentret viser følgende: I 2013 havde 45,0% af virksomhederne i Holstebro et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 39,7% af virksomhederne samarbejdede med jobcentret i Holstebro og 17,7% havde et samarbejde med andre jobcentre. Virksomhedernes samarbejdsgrad i Holstebro er højere end gennemsnittet for regionens virksomheder. Fra 2012 til 2013 er samarbejdsgraden i Holstebro steget med 1,0%-point. Samarbejdsgraden i Holstebro er lavest for de små virksomheder og størst for de store med over 100 ansatte. Fordelt på brancher er samarbejdsgraden højest inden for Offentlig sektor (43%) og Handel (43%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 3

FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR HOLSTEBRO Holstebro MIDTJYLLAND BEFOLKNING OG ARBEJDSSTYRKE Faktiske tal Udvikling Faktiske tal Udvikling Hele befolkning 1. januar 2013 (udv. 2005-2013) 57.254 1,9% 1.272.510 4,9% Befolkning 16-66-årige 1. januar 2013 (udv. 2005-2013) 37.166 0,0% 843.858 4,2% Prognose hele befolkningen 2021 (udv. 2013 til 2021) 57.327 0,1% 1.315.932 3,4% Prognose befolkning 16-66-årige 2021 (udv. 2013 til 2021) 35.643-4,1% 846.909 0,4% Arbejdsstyrke 16-64-årige pr. 1. januar 2013 (udv. 2009-2013), herunder: 27.428-6,4% 602.985-4,1% Grundskoleudd. 6.961-15,5% 136.587-14,7% Gymnasial udd. 2.015-7,7% 54.587-0,3% Erhvervsudd. 10.917-5,7% 220.538-5,9% KVU 1.401 5,1% 34.810 5,1% MVU 4.641 2,0% 94.431 1,6% LVU 1.493 5,4% 62.032 16,6% Prognose udvikling i arbejdsstyrken 2012-2021 (antal/udvikling i pct.) 16 0,1% 26.733 4,2% Antal ledige i december 2013 (udv. dec. 2012-dec. 2013) 1.007-25,0% 28.654-8,7% Ledige i pct. af arbejdsstyrken (udv. i dec. 2012-dec. 2013 i %-point) 3,7% -1,2% 4,8% -0,4% Antal lønmodtagere 4. kvt. 2013 - E-indkomst-fuldtidspersoner (udv. 4. kvt. 2012-4.kvt. 2013) 21.865-0,4% 479.048-1,0% Antal beskæftigede 1. januar 2013 (RAS) (udv. 2012-2013) 28.129-0,9% 612.570-0,6% Antal arbejdspladser 1. januar 2013 (RAS) (udv. 2012-2013) 29.246-0,1% 604.974-0,7% Antal indpendlere 1. januar 2013 (RAS) (udv. 2012-2013) 9.281 1,8% - - Antal udpendlere 1. januar 2013 (RAS) (udv. 2012-2013) 8.164-0,6% - - Antal indpendliere i pct. af arbejdspladser 31,7% - - - Antal udpendlere i pct. af beskæftigede 29,0% - - - INDSATSEN FOR UNGE Antal offentligt forsørgede unge december 2013 (udv. dec. 2012-dec. 2013) 984-8,0% 24.669-4,0% Andel off. forsørgede i pct. af befolkningen 16-29 år (udv. dec. 2012-dec.2013 i %-point) 10,2% -1,0% 10,5% -0,7% Off. forsørgelse i 2013 for unge, der modtog kontanthjælp, som 18-årig i 2009 (pct. af året) 50% - 49% - Off. forsørgelse i 2013 for øvrige unge (pct. af året) 13% - 12% - Andel unge som tilmelder sig en ungdomsuddannelse efter grundskolen 89,7% - 91,8% - Andel som tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse efter grundskolen 22,4% - 19,7% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få mindst en ungdomsudd. 93% - 94% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få en videregående udd. 62% - 62% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få en lang videregående udd. 28% - 28% - Aktiveringsgrad - uddannelse/opkvalificering i 2013 (udv. 2012-2013 i %-point) 15,6% -1,5% 22,9% -2,0% Aktiveringsgrad - virksomhedsrettet aktivering i 2013 (udv. 2012-2013 i %-point) 23,5% 0,4% 10,5% -0,8% Aktiveringsgrad i alt i 2013 (udv. 2012-2013 i %-point) 39,1% -1,1% 33,4% -2,8% INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE LANGVARIG OFF. FORSØRGELSE Off. forsørgede i december 2013 (ekskl. efterløn) (udv. dec. 2012-dec. 2013) 6.409-3,2% 152.453-2,7% Andel off. forsørgede i pct. af befolkningen 16-64 år (udv. dec. 2012-dec.2013 i %-point) 18,0% -0,5% 18,8% -0,6% Andel off. forsørgede med under 1 års varighed (udv. dec. 2012-dec.2013 i %-point) 32,6% -1,8% 32,5% -1,9% Andel off. forsørgede med 1-2 års varighed (udv. dec. 2012-dec.2013 i %-point) 10,1% -1,2% 11,5% 0,1% Andel off. forsørgede med 2-3 års varighed (udv. dec. 2012-dec.2013 i %-point) 7,1% -0,1% 7,2% -0,6% Andel off. forsørgede med over 3 års varighed (udv. dec. 2012-dec.2013 i %-point) 50,2% 3,1% 48,8% 2,4% Tilgang til førtidspension i 2013 (udv. i tilgang 2012-2013) 81-23,6% 2.194-42,4% Antal personer i ressourceforløb i december 2013 32-425 - INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE LANGTIDSLEDIGHEDEN Langtidsledige i december 2013 (udv. dec. 2012-2013), herunder: 278-22,8% 7.984-17,0% -Langtidsledige dagpengemodtagere (udv. dec. 2012-dec. 2013) 158-51,2% 4.441-46,4% -Langtidsledige kontanthjælpsmodtagere (udv. dec. 2012-dec. 2013) 120 233,3% 3.543 165,0% Andel langtidsledige i pct. af ledighedsberørte i december 2012 (udv. dec. 2012-dec.2013 i %-point) 25,6% 3,8% 25,8% -0,4% Aktiveringsgrad for dagpengemodtagere med over 1 års ledighed i dec. 2013 26,4% - 28,9% - Gns. antal samtaler for dagpengemodtagere med over 1 års ledighed i dec. 2013 5,9-7,7 - VIRKSOM HEDSKONTAKTEN Andel virksomheder i komm. med samarbejde med beskæftigelsessystemet (udv. 2012-2013 i %-point) 45,0% 1,0% 41,5% 0,0% Andel virksomheder i komm. med samarbejde med det lokale jobcenter (udv. 2012-2013 i %-point) 39,7% 2,3% 35,9% 0,9% Andel virksomheder i komm. med samarbejde med andre jobcentre (udv. 2012-2013 i %-point) 17,9% 1,4% 15,5% -0,8% Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og DREAM Note: Beskæftigelsen er dels opgjort som 'lønmodtagerbeskæftigelsen' (E-indkomst) og dels beskæftigelsen fra den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Lønmodtagerbeskæftigelsen går frem til 4. kvt. 2013 og er mere aktuel end RAS, som går frem til 1. januar 2013. Lønmodtagerbeskæftigelsen kan dog ikke opdeles på brancher og uddannelse mv. RAS dækker både selvstændige og lønmodtagere og opgøres i personer, mens lønmodtagerbeskæftigelsen kun dækker lønmodtagere og opgøres i fuldtidspersoner. Dvs. at de to statistikker ikke er fuldt ud sammenlignelige. Arbejdsstyrkeprognosen er udarbejdet med SAM -K/LINE-modellen v. Region Midtjylland. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 4

UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I HOLSTEBRO Negativ udvikling på arbejdsmarkedet i Holstebro Set over en årrække kendetegnes arbejdsmarkedet i Holstebro kendetegnende ved en relativ stabil udvikling i beskæftigelse og arbejdsstyrke. Der er dog udsving i beskæftigelsen og arbejdsstyrken fra 2006 til 2009, som er perioden omkring finanskrisen i 2008. Ledigheden, som er forskellen på arbejdsstyrken og beskæftigelsen, har været påvirket af både ændringer i beskæftigelsen og arbejdsstyrken de seneste år i Holstebro. FIGUR 1. UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSE, ARBEJDSSTYRKE OG PENDLING I HOLSTEBRO FRA 1997 TIL 2012 OG FREMSKRIVNING FOR 2012 TIL 2021 35.000 Fremskrivning 30.000 Antal personer 25.000 20.000 15.000 10.000 Beskæftigede Arbejdsstyrken Indpendling Udpendling 5.000 0 Kilde: Region Midtjylland udtræk fra SAM-K/LINE-modellen basisversion november 2013. Udgangspunktet for SAM-K og LINE fremskrivningen er den nationale fremskrivning fra ADAM-modellen, som Danmarks Statistik vedligeholder, og blandt andet Finansministeriet benytter. ADAM fremskrivningen baserer sig på Økonomi- og Indenrigsministeriets konjunkturvurdering fra august 2013, og regeringens konvergensprogram for 2013. Fremskrivningerne for Holstebro viser, at der fra 2012 til 2021 forventes minimal stigning på 0,1 % (16 personer) og en minimal stigning i beskæftigelsen på 0,5 % (142 personer). Udviklingen i Holstebro forventes, at være mindre positiv end i regionen som helhed, hvor der forventes en vækst i arbejdsstyrken på 4,2% og i beskæftigelsen på 4,3%. Fremskrivningerne viser også, at de seneste års tendens med stigende pendling forventes at fortsætte. I Holstebro forventes indpendlingen at stige med ca. 27,8 % og udpendlingen med ca. 21,1% fra 2012 til 2021. Faldende beskæftigelse Antallet af beskæftigede lønmodtagere i Holstebro og i Midtjylland har været faldende gennem de seneste 3-4 år, dog med sæsonudsving over året. I regionen som helhed har beskæftigelsen vist en svagt faldende tendens, mens udviklingen i Holstebro har været mere negativ de seneste år. De seneste tal for 4. kvartal 2013 viser dog, at beskæftigelsen er faldet i det seneste år, med en nedgang på ca.100 fra 4. kvartal 2012 til 4. kvartal 2013, svarende til et beskæftigelsesfald på 0,4 % på et år. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 5

FIGUR 2. UDVIKLINGEN I ANTAL BESKÆFTIGEDE LØNMODTAGERE I HOLSTEBRO OG MIDTJYLLAND FRA 1. KVARTAL 2008 TIL 4. KVARTAL 2013. 1. kvt. 2008 = Indeks 100 102,0 100,0 98,0 96,0 94,0 92,0 90,0 88,0 86,0 84,0 82,0 Holstebro Midtjylland Kilde: Jobindsats.dk Ledigheds- og jobindikatorer. Antal lønmodtagere efter bopæl Note: 1. kvartal 2008 = indeks 100. Tallene for lønmodtagerbeskæftigelsen giver en indikator for den seneste udvikling i beskæftigelsen og er mere aktuelle end de øvrige beskæftigelsestal i kommunebeskrivelsen, som er fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, som kun går frem til 1.1.2013. Tallene for lønmodtagerbeskæftigelsen kan dog ikke fordeles på brancher og uddannelse mv. Fordelt på uddannelsesniveau har det største fald i beskæftigelsen i Holstebro fra 2009 til 2013 været blandt de kortuddannede med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Beskæftigelsen for kortuddannede er faldet med 1.376 personer, svarende til en nedgang på 17,2 %. Også blandt de faglærte har der været et stort fald i beskæftigelsen på 923 personer, et fald på 8,1%. For de videregående uddannede er beskæftigelsen under et steget lidt. Den største stigning er for personer med en lang videregående uddannelse, som har haft en fremgang på hele 3,6 % (svarende til 50 personer) fra 2009 til 2013. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 6

FIGUR 3. ÆNDRINGEN I ANTAL BESKÆFTIGEDE OG ANTAL PERSONER I ARBEJDSSTYRKEN FRA 2009 TIL 2013 I HOLSTEBRO 500 0-500 Ændring 2009-2013 -1.000-1.500-2.000-2.500-3.000 Grundskole Gymnasial udd. Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk Note: Tallene er afgrænset til aldersgruppen 16-64 år I forhold til arbejdspladser var der 29.246 arbejdspladser i Holstebro i 2013. Fra 2012 til 2013 har der været et fald på 306 arbejdspladser i Holstebro (-0,1%). Faldet har fundet sted inden for Industri, råstofindvinding mv. og, Erhvervsservice, mens antallet af arbejdspladser er steget inden for inden for Handel og transport mv.. I hele perioden fra 2009 til 2013 har Industri, råstofindvinding mv. tabt flest arbejdspladser med en nedgang på 227 arbejdspladser. Erhvervsuddannelse KVU MVU LVU I alt Beskæftigede -1.376-204 -923 42 12 50-2.399 Arbejdstyrken -1.273-167 -656 68 89 76-1.863 I samme periode er arbejdsstyrken faldet mest for gruppen af kortuddannede og faglærte, mens den er steget lidt for de videregående uddannende under et. Samlet set er antallet af beskæftigede faldet mere end arbejdstyrken i perioden. TABEL 1. ANTAL ARBEJDSPLADSER I HOLSTEBRO FORDELT PÅ BRANCHER FRA 2009 TIL 2013 Antal arbejdspladser Udvikling seneste år 2009 2010 2011 2012 2013 Antal Procent Landbrug, skovbrug og fiskeri 1.526 1.430 1.400 1.360 1.408 48 3,5% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 6.104 4.969 4.705 4.964 4.737-227 -4,6% Bygge og anlæg 1.836 1.682 1.632 1.580 1.584 4 0,3% Handel og transport mv. 6.770 6.468 6.576 6.407 6.665 258 4,0% Information og kommunikation 654 595 577 550 550 0 0,0% Finansiering og forsikring 487 517 521 512 515 3 0,6% Ejendomshandel og udlejning 350 314 358 358 362 4 1,1% Erhvervsservice 2.084 2.023 2.140 2.064 1.956-108 -5,2% Offentlig administration, undervisning og sundhed 10.473 10.902 10.532 10.149 10.158 9 0,1% Kultur, fritid og anden service 1.265 1.217 1.220 1.189 1.178-11 -0,9% Uoplyst aktivitet 169 139 145 143 133-10 -7,0% I alt 31.718 30.256 29.806 29.276 29.246-30 -0,1% Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk Note: Arbejdspladser er beskæftigede med arbejdssted ved en virksomhed i Holstebro kommune. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 7

Høj pendling til og fra Holstebro I 2013 var der i Holstebro 8.164 udpendlere, som pendlede til arbejde i andre kommuner. Det svarer til, at 29% af de beskæftigede med bopæl i Holstebro arbejder i en anden kommune. De højeste andele udpendlere findes inden for brancherne: Finansiering og forsikring og Offentlig administration mv. hvor mere end hver tredje af de beskæftigede i Holstebro pendler til arbejde i andre kommuner. TABEL 2. BESKÆFTIGEDE, ARBEJDSPLADSER OG PENDLING I HOLSTEBRO FORDELT PÅ BRANCHER 1.1.2013 Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk Andel arb.pladser besat med indpendlere Andel beskæftigede, som pendler ud af kommunen Landbrug, skovbrug og fiskeri 1.440 176 208 1.408 13% 14% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 4.513 1.895 1.671 4.737 40% 37% Bygge og anlæg 1.723 407 546 1.584 26% 32% Handel og transport mv. 6.401 1.901 1.637 6.665 29% 26% Information og kommunikation 499 184 133 550 33% 27% Finansiering og forsikring 564 175 224 515 34% 40% Ejendomshandel og udlejning 376 71 85 362 20% 23% Erhvervsservice 2.044 546 634 1.956 28% 31% Offentlig administration, undervisning og sundhed 9.285 3.660 2.787 10.158 36% 30% Kultur, fritid og anden service 1.151 266 239 1.178 23% 21% Uoplyst aktivitet 133 - - 133 0% 0% I alt 28.129 9.281 8.164 29.246 32% 29% Tilsvarende var 9.281 af de ansatte på arbejdspladserne i Holstebro indpendlere, som var bosat i en anden kommune og pendlede til arbejde i Holstebro. Det svarer til, at 32% af arbejdspladserne i Holstebro er besat med indpendlere. Der er relativt flest indpendlere inden for branchen: Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, hvor over 40 % af arbejdspladserne er besat af indpendlere. Pendlingen til og fra Holstebro kendetegnes ved størst pendling mellem Holstebro og nabokommunerne, samt Aarhus og Ikast-Brande. For eksempel er der flest indpendlere til Holstebro fra Struer (2.135 indpendlere) og flest udpendlere fra Holstebro til Herning (1.881 udpendlere). TABEL 3. TOP 10 INDPENDLINGS- OG UDPENDLINGSKOMMUNER FOR HOLSTEBRO 1.1.2013 Beskæftigede Indpendling Udpendling Arbejdspladser Rang: Indpendlingskommune Antal indpendlere til Holstebro Udpendlingskommune Antal udpendlere fra Holstebro 1. Struer 2.135 Herning 1.881 2. Herning 1.996 Struer 1.476 3. Lemvig 934 Ringkøbing-Skjern 1.211 4. Skive 852 Lemvig 741 5. Ringkøbing-Skjern 815 Skive 579 6. Viborg 571 Viborg 475 7. Aarhus 283 Aarhus 242 8. Ikast-Brande 176 Ikast-Brande 226 9. Silkeborg 167 Uden for Danmark 140 10. Thisted 146 København 126 Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 8

Faldende befolkningstal og stort fald i befolkningen i den erhvervsaktive alder Befolkningstallet i Holstebro er de seneste otte år steget med 1,9 %, svarende til en stigning på 1.050 personer. I de kommende år forventes befolkningen yderligere at stige lidt med 0,1%. En stor del af væksten i de kommende år forventes at være koncentreret til aldersgruppen 67 år og derover. Det forventes, at personer i den erhvervsaktive alder (16-66 år) i Holstebro vil falde med 1.523 personer svarende til -4,1 % de kommende 8 år. TABEL 4. BEFOLKNINGEN I HOLSTEBRO I 2005 OG 2013, SAMT PROGNOSE FOR 2021 FORDELT PÅ AL- DERSGRUPPER 2005 2013 2021 2005-2013 2013-2021 2005-2013 2013-2021 0-15 år 11.827 11.401 10.750-426 -651-3,6% -5,7% 16-29 år 9.480 9.626 9.564 146-62 1,5% -0,6% 30-39 år 7.624 6.922 6.170-702 -752-9,2% -10,9% 40-49 år 8.026 7.932 7.205-94 -727-1,2% -9,2% 50-59 år 7.872 7.592 7.770-280 178-3,6% 2,3% 60-66 år 4.162 5.094 4.934 932-160 22,4% -3,1% 67+ år 7.213 8.687 10.934 1.474 2.247 20,4% 25,9% 16-66 år 37.164 37.166 35.643 2-1.523 0,0% -4,1% Befolkningen i alt 56.204 57.254 57.327 1.050 73 1,9% 0,1% Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk Antal personer Udvikling - antal Udvikling - procent Faldende ledighed I december 2013 var der 1.007 ledige i Holstebro, svarende til en ledighed på 3,7 % af arbejdsstyrken. Antallet af ledige er 335 lavere end i december 2012, et fald på -25,0 % på et år. Korrigeret for sæsonudsving er den aktuelle ledighed på 3,8 %, hvilket er det laveste niveau siden midten af 2009. FIGUR 4. LEDIGHEDSUDVIKLINGEN I HOLSTEBRO FRA JANUAR 2007 TIL DECEMBER 2013 7,0 6,0 Ledige i pct. af arbejdsstyrken 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Sæsonkorrigeret ledighed Ledighed Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk Fordelt på køn og alder er ledigheden i Holstebro højere for kvinder end mænd og det gælder for alle aldersgrupper. I det seneste år fra december 2012 til december 2013 er BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 9

ledigheden faldet for alle grupper. Ledighedsfaldet har været størst for mænd mellem 50-64 år. Figur 5. ledighedsniveauet i Holstebro i december 2013 fordelt på køn og alder 6,0% 5,5% Ledige i pct. af arb.styrken 5,0% 4,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% Kvinder 30-39 år Kvinder 16-29 år Kvinder i alt Kvinder 40-49 år Kvinder 50-64 år Gennemsnit Mænd 16-29 år Mænd i alt Mænd 40-49 år Mænd 50-64 år Mænd 30-39 år 2,0% -35% -30% -25% -20% -15% -10% Pct.vis udv. i antal ledige Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk Den største gruppe ledige blandt de forsikrede i Holstebro i december 2013 er medlemmer af 3F med 228 fuldtidsledige. Byggefagene og 3F har den højeste ledighed med hhv. 7,4 % og 6,6 % af de forsikrede. Det største ledighedsfald i det seneste år har været i 3F med en nedgang på 144 fuldtidsledige, svarende til en nedgang på 38,7%. Mange a-kasser i Holstebro har relativt få ledige, og mange har et lavt ledighedsniveau. Det laveste niveau har Danske Sundhedsorganisationers a-kasse (DSA) med en ledighedsprocent på 0,7 %. Gruppen med ikke-forsikrede ledige er relativt stor i Holstebro med i alt 126 fuldtidsledige, I det seneste år er antallet af ikke-forsikrede ledige steget med 20,3%. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 10

FIGUR 6. ANTAL LEDIGE FORDELT PÅ A-KASSER I HOLSTEBRO I DECEMBER 2012 OG DECEMBER 2013 400 350 December 2012 December 2013 Niveau 300 250 6,6 Gns. antal ledige 200 150 100 5,6 5,9 4,9 50 0 2,5 2,1 4,9 3,0 3,7 3,2 2,0 1,8 5,9 3,2 7,4 0,7 3,2 3,1 1,0 3,5 1,9 3,7 1,8 2,1 1,4 1,8 Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk Note: Tallet over hver søjle angiver ledigheden i procent af forsikrede i december 2013. A-kasserne er sorteret efter antal ledige i december 2013. Ikke-forsikrede er ledige, som ikke er medlemmer af en a-kasse. Antallet er lavere end tilsvarende tal for antallet af kontanthjælpsmodtagere, da nogle modtagere af kontanthjælp kan være medlem af en a-kasse, men ikke have ret til dagpenge. Længere forløb for de jobklare kontanthjælpsmodtagere I 2013 var i alt 2.339 dagpengemodtagere og 430 jobklare kontanthjælpsmodtagere berørt af ledighed i Holstebro. De lediges varighed på ydelsen viser, at når dagpengemodtagere bliver ledige, så går de i gennemsnit ledige i kortere tid end de jobklar kontanthjælpsmodtagerre. I Holstebro var de dagpengemodtagere, som var ledige i 2013, i gennemsnit ledige i 14,0 uger. Blandt de jobklare kontanthjælpsmodtagere var den gennemsnitlige varighed 21,1 uger. Sammenlignet med regionen som helhed var varigheden kortere for såvel dagpengemodtagere som kontanthjælpsmodtagere i Holstebro i 2013. Fra 2012 til 2013 er den gennemsnitlige varighed på ydelsen faldet med 2,5 uger for dagpengemodtagere i Holstebro, mens den er faldet 2,2 uger i regionen som helhed. For de jobklare kontanthjælpsmodtagere er den gennemsnitlige varighed på ydelsen steget med 2,5 uger i Holstebro mod 1,7 uger i regionen som helhed.. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 11

Dagpengemodtageree FIGUR 7. GENNEMSNITLIG VARIGHED FOR DAGPENGEMODTAGERE OG JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMOD- TAGERE I 2013 Jobklare kontanthjælpsmodtagere Kilde: Jobindsats. dk Fordelt på a-kasser varierede den gennemsnitlige varighed på dagpenge i 2013 fra 12,2 uger i DSA. til 24,2 uger hoss Min a-kasse. Det største fald i varigheden har værett BUPL med et fald på 4,7 uger, mens Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse har oplevet den største stigning i varigheden med 9,44 uger. FIGUR 8. GENNEMSNITLIG VARIGHED FOR DAGPENGEMODTAGERE FORDELT PÅ P A-KASSER I HOLSTEBRO I 2013 12,0 10,0 Funkt.og serv. Min A-kasse Ændring i antal uger 2012-2013 8,0 6,0 4,0 2,0 DSA 0,0 Teknikerne Magistrene Business NNF ASE DLF-A HK FFA FOA DP i alt FTF-A Metal ByggeF Fagligt 3F KRIFA Dana efagenehus AAK Lederne CA -2,0 SLA -4,0 BUPL -6,0 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 Gns. varighed i 2013 (uger) Kilde: Jobindsats. dk. A-dagpenge. Gnsn. varighed. Ledighed og aktivering (bruttoledighed) BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 12

MÅL 1: FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE Ministerens 1. mål er, at jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på, at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte. Der skal gøres en ekstra indsats for at flere unge skal have en uddannelse. Jobcentrene skal derfor sikre, at flere unge uden uddannelse starter på og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det vil bidrage til at give flere unge får erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der øger deres muligheder for at få en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet på sigt. Unge på offentlig forsørgelse I Holstebro er der 984 unge på offentlig forsørgelse i december 2013. Det svarer til at 10,2% af alle unge i aldersgruppen 16 til 29 år er på offentlig forsørgelse. Andelen af unge på offentlig forsørgelse i Holstebro er lidt lavere end gennemsnittet for regionen som helhed, som er på 10,5%. TABEL 5. OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE I HOLSTEBRO OG MIDTJYLLAND I DECEMBER 2013 OG UDVIKLINGEN SENESTE ÅR (FULDTIDSPERSONER) Antal personer Holstebro Andel 16-29 år Udvikling seneste år Andel 16-29 år M idtjylland Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: Andel 16-29-årige er andel af befolkningen i aldersgruppen 16-29 år i 4. kvartal 2013, som er på en af de angivne offentlige ydelser. Udvikling seneste år Dagpengemodtagere 185 1,9% -28,3% 2,4% -10,2% Kontanthjælpsmodtagere 482 5,0% -1,8% 5,2% 0,4% KTH - M atch 1 73 0,8% -38,7% 1,2% -3,7% KTH - M atch 2 363 3,8% 11,0% 3,3% 6,6% KTH - M atch 3 44 0,5% -2,2% 0,6% -18,8% Øvrige KTH. 2 0,0%. 0,0% 1,1% Revalidering 9 0,1% -47,1% 0,2% -21,7% Forrevalidering 12 0,1% -29,4% 0,2% 0,8% Sygedagpenge 111 1,2% 1,8% 0,9% -10,5% Ledighedsydelse 20 0,2% 17,6% 0,1% 26,4% Fleksjob 38 0,4% 22,6% 0,2% 3,8% Førtidspension 127 1,3% -1,6% 1,2% -4,4% Forsørgede i alt 984 10,2% -8,0% 10,5% -4,0% BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 13

Sammenlignet med regionen som helhed har Holstebro marginalt flere unge sygedagpengemodtagere og førtidspensionister. For de øvrige ydelsesgrupper ligner Holstebro fordelingen i regionen. I det seneste år fra december 2012 til december 2013 er antallet af unge på offentlig forsørgelse i Holstebro faldet 8,0 %. Faldet har antalsmæssigt været størst for dagpengemodtagere. Samtidig er antallet af unge kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 (indsatsklare) og unge i fleksjob steget. Visitation af unge under 30 år efter kontanthjælpsreformen Pr. 1. januar er de tidligere kontanthjælpsmodtagere under 30 år opdelt i modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp afhængig af om de har en uddannelse eller ikke. Uddannelseshjælp: Unge under 30 år, der hverken har gennemført en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (egu) eller en videregående uddannelse visiteres efter 1. januar til uddannelseshjælp. For unge under 30 år uden uddannelse er det grundlæggende formål med reformen, at de skal tage en uddannelse. Gruppen af unge uden uddannelse skal visiteres tidligt i jobcenteret og opdeles i tre grupper: (I parentesen fremgår antal fuldtidspersoner i de tre visitationskategorier i Holstebro i februar 2014) o Åbenlys uddannelsesparate (28) o Uddannelsesparate (78) o Aktivitetsparate (297) o Uddannelseshjælp i alt (404) Kontanthjælp: Unge under 30 år, med en erhvervskompetencegivende uddannelse, visiteres som jobparat eller aktivitetsparat. (I parentesen fremgår antal fuldtidspersoner i de to visitationskategorier i februar 2014) o De jobparate er dem, der vurderes at komme i arbejde inden for en kortere periode (16) o De aktivitetsparate er dem, der ikke vurderes at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode. Det kan skyldes faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. (42) o Uoplyst (5) o Kontanthjælp under 30 år i alt (63) I Holstebro er der i alt 468 unge under 30 år på enten uddannelseshjælp eller kontanthjælp i februar 2014. Til sammenligning var antallet af unge kontanthjælpsmodtagere i Holstebro før kontanthjælpsreformen på 984 (se tabel 5). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 14

Nedenstående figur viser fordelingen af unge, som modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp i Holstebro og i regionen som helhed i februar 2014. 87% af gruppen i Holstebro er uden uddannelse og derfor er visiteret til uddannelseshjælp. Andelen er lidt højere end regionsgennemsnittet på 84%. I Holstebro er der relativt flere aktivitetsparate og færre åbenlyst uddannelsesparate blandt de unge, som er visiteret til uddannelseshjælp end i regionen. FORDELING PÅ VISITERINGSKATEGORI FOR MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP OG KONTANTHJÆLP FOR UNGE UNDER 30 ÅR I HOLSTEBRO OG MIDTJYLLAND I FEBRUAR 2014 70% 60% 63% 50% Holstebro Midtjylland 40% 30% 20% 10% 0% 6% Åbenlys udd. parat 17% 9% 3% 0% 1% Udd. parat Aktivitetsparat Uoplyst Jobparat Aktivitetsparat Uoplyst Uddannelseshjælp Kontanthjælp Kilde: Jobindsats.dk. Undgå tidlig kontanthjælpsdebut Det er vigtigt at gøre en særlig tidlig indsats for at forhindre, at unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. Unge, der har tidlig debut i kontanthjælpssystemet, viser sig, at have større problemer med at få en uddannelse eller en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet end andre unge. Figur 9 viser, at blandt de unge, som startede voksenlivet på kontanthjælp i 2009, er der en langt større andel, som 4 år senere modtager offentlig forsørgelse, end blandt de øvrige unge. Figuren viser, at de unge (i alt 80 personer), der debuterede på kontanthjælp i 2009, i gennemsnit var 50% af tiden på offentlig forsørgelse i 2013. De unge på samme alder, der ikke debuterede tidligt på kontanthjælp, var i gennemsnit kun 13% af året på offentlig forsørgelse og var i langt større omfang i job og uddannelse (hhv. 52% og 34% af året). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 15

De unge i Holstebro, som debuterede på kontanthjælp, som 18-årige i 2009, har stort set den samme andel i job/selvforsørgelse (23%) og uddannelse (27%) som i regionen som helhed. Dog ses i figuren, at de øvrige unge i Holstebro (dvs. som ej debuterede på kontanthjælp i 2009), i mindre grad er i gang med uddannelse end i regionen som helhed og i højere grad i job/selvforsørgelse. FIGUR 9. FORSØRGELSESSTATUS I 2013 FOR 23-ÅRIGE, DER H.H.V. IKKE MODTOG ELLER MODTOG KON- TANTHJÆLP I 2009. DVS. SOM HAVDE EN TIDLIG DEBUT PÅ KONTANTHJÆLP, SOM 18-ÅRIG, ELLER SOM EJ HAVDE EN TIDLIG DEBUT. 100% Andel af året 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 52% 34% 40% 48% 23% 26% 27% 25% 50% 49% Job/selvforsørgelse Uddannelse Off. forsørgelse 10% 0% 13% 12% Holstebro Midtjylland Holstebro Midtjylland Ej tidlig debut Tidlig debut Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM. Note: Kommunen er de unges bopælskommune som 23-årige, dvs. i 2013 De unge som går ud af folkeskolen i Holstebro Hovedparten af de unge, tilmelder sig en ungdomsuddannelse, når de forlader grundskolen. I Holstebro var der i 2013 i alt 808 elever, der afsluttede grundskolen (9. og 10. klasse). Flertallet i Holstebro tilmelder sig en gymnasial uddannelse (67,3%), mens en del færre tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse (22,4%). Dvs. i alt 89,7% tilmelder sig en ungdomsuddannelse efter grundskolen i Holstebro. I regionen som helhed er andelen lidt lavere på 91,8%. De unges uddannelsesmønstre er lidt forskellige for piger og drenge. I Holstebro udgør drenge 68% af de unge, som tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse, mens piger i højere grad tilmelder sig de gymnasiale uddannelser, hvor de udgør 58% af de tilmeldte i Holstebro. 1 1 Kilde: Region Midtjyllands Nulpunktsanalyse 2013 om ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland tabel 2.1 s. 42. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 16

De unge, som forlader grundskolen i Holstebro, har i mindre grad utilstrækkelige danskkundskaber end i regionen som helhed, men en lidt højere andel med utilstrækkelige matematikkundskaber. På baggrund af prøvekarakter vurderes, at 2,6% af en 9. klasse årgang i Holstebro har utilstrækkelige dansk kundskaber og 5,9% har utilstrækkelige matematikkundskaber. I regionen som helhed er andelen h.h.v. 2,8% med utilstrækkelige dansk kundskaber og 5,6% med utilstrækkelige matematikkundskaber. 2 Tilsvarende er der relativt mange elever i grundskolen i Holstebro, der ikke vurderes at være uddannelsesparate. Andelen med ikke uddannelsesparate er 3,6% i Holstebro mod 4,6% i regionen som helhed. 3 Status for 15-17-årige i Holstebro 15-17-årige unge pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de gennemfører en uddannelse. Den unges uddannelsesplan skal indeholde en beskrivelse af, hvordan den unge opfylder pligten. Undervisningsministeriet opgør løbende antallet af unge 15-17-årige og hvilke aktiviteter, de er i gang med. De seneste tal er for december 2012, hvor der indgår 2.385 personer i målgruppen i Holstebro. Figur 10 viser, at hovedparten (96%) af de 15-17-årige i Holstebro er i gang med en uddannelse. Herunder er 63% i gang med en grundskoleuddannelse, 25% er i gang med en gymnasial uddannelse, og 8% er i gang med en erhvervsuddannelse. De øvrige er i gang med forberedende aktiviteter (3%) (omfatter elever på produktionsskoler, handicappede fritaget for uddannelsespligten, unge rejst til udlandet, unge i aktiviteter aftalt med UU, unge i beskæftigelse over 18 timer om ugen mv.) eller andre uddannelser under 1% (hovedsageligt Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse STU). Kun 1,3% (svarende til 30 personer) er ikke i gang med hverken uddannelse eller beskæftigelse i december 2012. 2 Tal for 9. klasse elever årgang 2011/2012 3 Tal for elever i 9. og 10. klasse i 2013 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 17

Kilde: Egne beregninger pba. Ungedatabasen i Undervisningsministeriet FIGUR 10. FORDELINGEN AF 15-17-ÅRIGE, HVORR HOLSTEBRO KOMMUNE HAR VEJLEDNINGSFOV ORPLIGTEL- SEN FORDELT PÅ IGANGVÆRENDE AKTIVITETER I DECEMBER 2012 Gennemførelse på ungdomsuddannelserne Andelen af elever, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, er væsentligt høje- re for de gymnasiale uddannelser end dee erhvervsfaglige. 4 Samlet set forventes 88% af de elever, der påbegynder en gymnasial uddannelse i Midtjylland, at gennemføre uddannelsen. For de erhvervsfaglige uddannelser opdeles gennemførelsesprocenten på h.h.v. grundpå en er- forløbet og hovedforløbet: På grundforløbet forventes 75% af de elever, der påbegynder et e grundforløb hvervsuddannelse i Midtjylland, at gennemføre grundforløbet. På hovedforløbet er den tilsvarende gennemførelsesfrekvens på 80% blandt de elever, der påbegynder et hovedforløb. Den samlede gennemførelsesfrekvens for alle erhvervsuddannelsesinstitutioner i Midtjyllandd er på 55% i 2012. Ud over frafaldet på selve uddannelsen, er der en udfordring i f.h.t. praktikpladser på mange erhvervsuddannelser. Tallenee for hele regionen viser, at 51% 5 af eleverne i 4 Kilden til dette afsnit er Region Midtjyllands Nulpunktsanalyse 2013 om ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 18

Midtjylland i 2011 har en ordinær praktikaftale 10 måneder efter, de har afsluttet deres grundforløb. Derudover er der 7% i skolepraktik og 8%, der har mistet en praktikplads. Det medfører, at kun 66% af de elever, der har gennemført grundforløbet ved en erhvervsuddannelse i Midtjylland, har eller har haft, mulighed for at gennemføre hovedforløbet. Det er ikke muligt at belyse gennemførelsesfrekvensen for unge i deres bopælskommune. Dog er det muligt at indikere de lokale forhold ved at se på gennemførelsesfrekvensen på de uddannelsesinstitutioner, der er lokaliseret i kommunen eller i nærheden af kommunen. I Holstebro er gennemførelsesfrekvensen på de enkelte uddannelsesinstitutioner følgende: Holstebro Gymnasium & HF 91% Andel der forventes at få en ungdomsuddannelse Den nationale målsætning er, at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, 60% skal have en videregående uddannelse og 25% en lang videregående uddannelse i 2015. Målsætningen måles via den såkaldte Profilmodel, som er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, under forudsætning af at de aktuelle uddannelsesmønstre ikke ændres. De seneste kommunale tal er fra 2011. Tallene for Holstebro viser, at ud af en 9. klasse årgang fra 2011 forventes 93% at få mindst en ungdomsuddannelse, 62% en videregående uddannelse og 28% en lang videregående uddannelse. Tallene viser, at Holstebro ikke er så langt fra at opfylde den nationale målsætning for 2015 med de nuværende uddannelsesmønstre. FIGUR 11. PROFILMODEL FOR HVORDAN EN 9. KLASSE ÅRGANG 2011 FRA HOLSTEBRO OG REGIONEN SOM HELHED FORVENTES AT UDDANNEDE SIG I LØBET AF DE KOMMENDE 25 ÅR 100% 90% 80% Andel af en årgang 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Holstebro Midtjylland Mindst en ungdomsuddannelse 93% 94% Videregående uddannelse 62% 62% Lang videregående udd. 28% 28% Uden komptencegivende udd. 7% 6% Kilde: Egne beregninger pba. profilmodellen fra Undervisningsministeriet BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 19

Indsatsen for de unge i jobcenteret I Holstebro aktiveres de unge på offentligg forsørgelse 37% af tiden. AktiveringsgraA aden er mere end i regionen som helhed, hvor dee unge aktiveres 33% af tiden. Aktiveringsgraden i Holstebro er sammensat af, at de unge er i uddannelse/opkvalificering 24% af tiden og i virksomhedsrettet aktivering 16% af tiden. FIGUR 12. AKTIVERINGSGRAD FOR H.H.V. UDDANNELSE/OPKVALFICERING OG VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS FORDELT PÅ JOBCENTRE I MIDTJYLLAND. Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM Note: Varighed på offentlig forsørgelse er beregnet som perioden, hvor forsørgede i december 2013 ubrudt har modta- get offentlige ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og seniorjob) Fra 2012 til 2013 er aktiveringsgraden forr de unge i Holstebro faldet med 1,1%-point dog med en stigning på 0,4%-point for den virksomhedsrettede indsats og o et fald i uddannel- se/opkvalificerings indsatsen på 1,5%-point, FIGUR 13. AKTIVERINGSGRAD FOR H.H.V. UDDANNELSE/OPKVALFICERING OG VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS I HOLSTEBRO I 2012 OG 2013 45% 40% 35% 30% 15,2% 15,6% Aktiveringsgrad 25% 20% 15% 10% 25,0% 23,5% 5% 0% 2012 2013 Uddannelse/opkvalificering Virksomhedsrettet Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM Note: Varighed på offentlig forsørgelse er beregnet som perioden, hvor forsørgede i december 2012 og december 2013 ubrudt har modtaget offentligee ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og seniorjob) BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 20

Fokusområder Der er fortsat alt for mange unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland og alt for mange unge gennemfører ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er derfor afgørende at have fokus på: En forebyggende indsats for de 15-17-årige, så de helt unge påbegynder en uddannelse i stedet for at overgå til kontanthjælp/uddannelseshjælp, når de fylder 18 år. Et styrket samarbejde mellem jobcentrene, Ungdommens Uddannelsesvejledning, andre kommunale forvaltninger og uddannelsesinstitutionerne om en tværgående og helhedsorienteret indsats for den enkelte unge. En tidlig, aktiv indsats for unge uden uddannelse, så de hurtigst muligt kommer fra offentlig forsørgelse og i uddannelse. Herunder er det vigtigt at vejlede de unge til at se alle muligheder for uddannelse inden for både det faglærte område og de videregående uddannelser. En motiverende indsats i forhold til de 25-29-årige, så også denne gruppe kommer i uddannelse. Forebygge frafald fra uddannelserne. En tidlig, aktiv indsats for de unge, der har gennemført en uddannelse med fokus på job og faglig og geografisk mobilitet. Et styrket samarbejde med virksomhederne om praktikforløb for ikke-uddannelsesparate unge, lærepladser til unge, som er i gang med en erhvervsuddannelse, virksomhedspraktik, jobrotation og ikke mindst ordinære job til de unge. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 21

MÅL 2: LANGVARIG OFFENTLIG FORSØRGELSE EN TVÆRFAGLIG IND- SATS Ministerens 2. mål er, at jobcentrene skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats i f.h.t. personer, som modtager offentlig forsørgelse over længere tid. Den hidtidige indsats om at nedbringe tilgangen til førtidspension udbredes, så indsatsen rettes mod alle med risiko for at blive eller som allerede er langtidsforsørgede. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats Målet skal understøtte implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger bliver hjulpet med en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil gavne integrationen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Færre offentligt forsørgede, men flere langtidsforsørgede Ved udgangen af 2013 er der i alt knap 6.409 fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Holstebro. Det svarer til 18,8% af befolkningen i aldersgruppen 16-64 år. Niveauet for offentligt forsørgede i Holstebro er under gennemsnittet for regionen. I det seneste år er antallet af offentlig forsørgede faldet 3,2% i Holstebro og 2,7% i regionen som helhed. De største grupper af offentligt forsørgede i Holstebro er førtidspensionister (2.383), sygedagpengemodtagere (921),fleksjob (801), dagpengemodtagere (786) og kontanthjælpsmodtagere (1.152). I det seneste år er antallet af modtagere af dagpenge, førtidspension, revalidering og ledighedsydelse faldet, mens der har været en stigning i modtagere af kontanthjælp, sygedagpenge og personer i fleksjob. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 22

TABEL 6. OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE I HOLSTEBRO OG MIDTJYLLAND I DECEMBER 2013 OG UDVIKLINGEN SENESTE ÅR Antal personer Holstebro Andel 16-64 år Udvikling seneste år Andel 16-64 år M idtjylland Udvikling seneste år Dagpengemodtagere 786 2,2% -34,4% 2,6% -22,9% Særlig uddannelsesydelse (nov.) 85 0,2% - 0,3% - Kontanthjælpsmodtagere 1.152 3,2% 5,7% 3,5% 5,9% KTH - M atch 1 210 0,6% -5,8% 0,8% 11,2% KTH - M atch 2 735 2,1% 9,5% 2,1% 9,9% KTH - M atch 3 200 0,6% 4,2% 0,6% -9,5% Øvrige KTH. 7 0,0% 133,3% 0,0% -19,1% Revalidering 47 0,1% -32,9% 0,3% -8,5% Forrevalidering 16 0,0% -38,5% 0,1% -4,0% Sygedagpenge 921 2,6% 3,8% 2,3% -7,5% Ledighedsydelse 187 0,5% -13,8% 0,6% -4,8% Ressourceforløb 31 0,1% - 0,0% - Fleksjob 801 2,3% 16,8% 2,1% 7,3% Førtidspension 2.383 6,7% -2,7% 6,9% -2,4% Forsørgede i alt 6.409 18,0% -3,2% 18,8% -2,7% Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: Særlig uddannelsesydelse er for november 2013. Særlig uddannelsesydelse og Ressourceforløb er indført i 2013, hvilket medfører, at der ikke kan beregnes en udvikling i f.h.t. 2012. Andel 16-64-årige er andel af befolkningen i aldersgruppen 16-64 år i 4. kvartal 2013, som er på en af de angivne offentlige ydelser. Nye visitationskategorier for kontanthjælpsmodtagere Kontanthjælpsreformen medfører, at det tidligere matchsystem for kontanthjælpsmodtagere erstattes med et nyt visitiationssystem, hvor der bliver skelnet mellem jobparate og aktivitetsparate og at unge under 30 år uden uddannelse, skal visiteres til uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp. I Holstebro er 87% af de unge (404 fuldtidspersoner) visiteret til uddannelseshjælp i februar 2014. Det medfører isoleret set, at antallet af kontanthjælpsmodtagere falder, da en del af de unge ikke længere modtager kontanthjælp, men uddannelseshjælp. Samlet set er antallet af kontanthjælpsmodtagere i Holstebro derfor faldet fra 1.152 i december 2013 til 744 i februar 2014. Nedenstående figur viser kontanthjælpsmodtagernes fordeling på visitationskategorier i Holstebro og Midtjylland i februar 2014. I Holstebro er 19% (145 fuldtidspersoner) af kontanthjælpsmodtagerne vurderet som jobparate, dvs. at de kan komme i arbejde inden for en kortere periode. 76% af kontanthjælpsmodtagerne, svarende til 569 fuldtidspersoner, vurderes som aktivitetsparate i Holstebro. Dvs. det vurderes, at de ikke kan komme i arbejde inden for en kortere periode pga. faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 23