Kortfattet rapport om projektet : Forsøg med ny æglægningsrace og forsøg med transportable hønsehuse På Svanholm Gods år 1999 og år 2 Udviklingsprojekter Økologisk jordbrugsproduktion j.nr. 93S-2462-Å99-739 Baggrunden for projektet. Svanholm Gods fik i foråret 1999 godkendt et græsrodsforskningsprojekt med forsøg med en ny æglægningsrace samt forsøg med transportable hønsehuse. Vi havde året før gennemført forsøg med opdræt af LaBelle slagtekyllinger i telte i vores frugtplantage. Det var erfaringerne derfra der fik OS i gang med dette projekt.: Vi havde beholdt nogen få hønniker og haner vinteren over, og de viste sig som nogen fremragende æglæggere med et godt temperament. Så vi ville godt efterforske om racen ikke indeholdt nogen muligheder som æglægningsrace. Der bruges i Damnark kun få racer til konsumæg. Vi ville prove at finde ud af, om LaBelle, som er en mere rolig og større race end de fleste andre, kan bruges til konsumag. Kyllingernes frie adfærd under de beskyttende træer forekom ideel. Teltene viste sig imidlertid at være dårlige som huse. De dannede meget kondens og fjerkræ har brug for mere solide huse, som også er nemmere at flytte mellem træerne. Så vi ville godt efterprøve om ikke vi kunne konstruere nogen huse, som bade var billige, solide og gode for hønsene og nemme at flytte rundt med. Projektet i korte træk Efter at vi havde fået godkendt projektet gik vi i gang i sommeren 1999. Vi købte 2 daggamle Scan LaBelle fra Hillstrøms rugeri. De var i begyndelsen indlogerede i en opvarmet gammel stald. Mens kyllingerne var i indendørs i stalden konstruerede vi otte honsehuse af jet-n og træ a 12 m2. De to af husene er finansieret af dette projekt. Husene er uden bund med trzesiddepinde, ophængt vandtrug og metalfoder siloer. Husene skaber god udluftning uden træk og er alligevel så lette og små, at de med en traktorkrog kan flyttes jævnligt, så godningskoncentration undgås. ( Bilag 1 a og b er henholdsvis en tegning af husene og en redegorelse for erfaringerne med husene). Efter 4-5 uger blev kyllingerne flyttet ud i de nykonstruerede huse der var stillet op i fi-ugtplantagen. Kyllingerne trivedes rigtig godt (se vedlagte billeder). Det viste sig desuden at husene er tunktionelle, sådan at honsepasserne også trivedes godt.
I midten af September tog vi de kommende æglæggere fra og isolerede dem i 2 af husene. De ovrige kyllinger blev slagtet og solgt eller brugt i husholdningen. De var store og meget velsmagende. I starten af december flyttede vi 3 huse og 17 æglæggere til en fold tattere pa garden. så de kunne få elektrisk lys, og så det blev nemmere at fodre og fore tilsyn om vinteren. Samtidig begyndte vi at registrere æg, foderforbrug m.m. Der blev og så indrettet æglægningsreder i de tre huse. (se vedlagte billeder). I uge 49 begyndte de at lægge æg og ugen efter (deres 23. leveuge) var produktionen så regelmæssig så anden del af forsøge gik i gang: vi startede en nøje registrering af forholdene (se skema bilag nr. 3) I april år 2 blev de flyttet tilbage til frugtplantagen, hvor de opholdt sig til slutningen af november 2 da deres agproduktion ophørte og de to uger senere blev slagtet. Undervejs blev der foretaget mange overvejelser om og ændringer af: foder, lysforhold, antallet af haner i flokken, bekampelse af fjerpilleri og samarbejde med ræven. Se vedlagte bilag nr. 2. Vores konklusion på projektet er: Racen LaBelle er gode æglæggere: En optimering af deres betingelser med lys og det rigtige foder pa de rigtige tidspunkter ville give en god ægproduktion; men de lægger store æg og det er under de nuværende markedsforhold ikke godt. Hvis man kunne få en højere pris for æggene ( kg pris i stedet for stk. pris) kunne der måske komme en fornuftig okonomi i sådan en specialproduktion. Husene er gode, der skal foretages nogen mindre konstruktionsandringer for at sikre portene mod vindstod når de star åbne; men ellers er de gode udfra en teknisk produktonsmæssig synsvinkel. Imidlertid er de konstrueret til at indgå i en produktionsform, der ikke kan blive rentabel fordi den kræver for meget arbejdstid. Det er en produktionsform der er god bade for høns og honsepassere ( og frugtplantagen); men den er ikke profitabel under de nuværende markedsforhold. På trods af ovenstående lidt pessimistiske konklusioner er vi imidlertid glade for at vi har gennemfort forsøget. Vi har nu droslet produktionen ned til selvforsyning og fritidsarbejde. Men vi overvejer fortsat om der på længere sigt vil være en mulighed for at udnytte erfaringerne til en mere kommerciel produktion.
havre). Pilefoder-korn blanding varierede fra 5-5% til 9-1% pilefoder til korn, og noget gange 7% eller pilefoder og 3% eller 2 korn. Fra uge 12 ti125 spiste de ca. 13 til 145 gram om dagen, og sa var det ikke stabilt igen for mange uge (se tillæg 1). Fra uge 3 har deres blanding været stabilt med 3% DHL pilefoder og 17% eget korn (med kun to uges undtagelse). I de sidste måneder har de spiste ca. 15 gram hver. Fra uge 22 ti134 fik de for lidt grovfoder. Fra uge 35 har de haft enten gulerodder eller majs ensilage næsten hver dag, før de kom ud til en ny mark under æble træ. De altid har haft koralalgekalk kalk men vi stoppede urt the i de sidste få måneder. Udover foder har de haft rigelig med halm på gulvet og østers skaller. De havde sten ved siden af indtil de var ude på marken. Jeg tror jeg tog fejl med at tvinge dem ned til 15 gram om dagen i et godt stykke af tid. Jeg tror den racer har brug for 16 til 17 også om sommer og mere om vinter. TILLÆG 3 HØNS VÆGT UGE VÆGT Dag gammel 6 gram 7 75 gram -9 1 kilo 1-l 1 1.5 12 1.7 13 1.9 14 2.1 15 2.3 1. 2. 22 3.2 23 3.4 og for resten af deres liv vejede de det samme TILLÆG 4 ÆG AFFALD Af de ca. 6% ubrugelig æg er ksager folgende: 1. Prik fra hønsene= ca. 4% 2. Krak fra at være slået i opbevaring proces= ca. 25% 3. Krak fra at være lagt på halm gulv og trådt på= ca. 1-15% 4. Vinter æg eller for tynde skaller= 1 O-l 5% 5. Revne i redekasserne= ca. 5% 6. Transport uheld= ca. 5-l % Note: Ikke alle hansepassere tæller affald på det samme made. Affald tal svinge fra 2 til 12% over deres liv periode. Jeg tror den ligger omkring 6-7% som vores registrering vise.
KUNSTIGT LYS De fik kun kunstigt lys i begyndelsen af deres æglægnings periode. Mellem uge 22 og 42 fik de fra en til fern timer om morgen sådan at de havde i alt fra 12 timer (om midt vinter) til 16 timer (i forår). Da der var 16 timer naturligt lys så stoppede vi kunstig lys (se produktion skema). I uge 57 natur lys begyndt at falde under 16 timer. De var langt ude i æbleplantagen og det var ikke praktisk- / økonomisk muligt at indrette kunstig lys og jeg vil gerne se hvad de kunne producere med naturligt lys. Deres højeste produktion var i uge 42 med 1.% og kun 16 timer lys. Fra uge 3 til 44 havde de produktion i 7%. Fra uge 66 ti167 produktion fald fra 37.6% til 22% og de havde ca. 1 timer lys. I de sidste to uge af deres liv (69 og 7) var produktion så lav at jeg synes at det ikke gælder i projektet (-9%), så jeg har i alt regnet fra deres 23. uge til og med deres 6. uge - 46 uger i alt. Jeg tror at vi lavede et skæv eksperiment med hensyn til lyset. De skulle aldrig har haft mindre end 16 timer lys, og deres begyndelsen var så lav bl.a. fordi de kun havde 12 timer lys. SAMLET VURDERING Jeg siger dermed at vurdering af LaBelles potentiel æglægning kapacitet ikke udelukkende kan vurderes udfra i disse tal. De kan producere mere end hvad de har gjort hos OS hvis d e har mere lys. Vi slagtede dem i deres uge 71 fordi de producere så lidt. SLAGTNINGEN Ud af 147 slagtede var der kun en kasseret. Indmaden var fin i næsten alle. Kødet var fast og de var store, gennemsnits vægten var fra 2.3 kg ti12.4 kg slagtet. Der var vand blærer eller hkde svulster i ca. til 1 stykker, og 4 eller 5 var tynde eller magere. De smager godt og kan steges ved lav blus i 1.5 ti12 timer, og så er de fremragende som suppehøns. Ron Ridenour 24/1 TILLÆG 1 PRODUKTION RESISTRING SKEMA (se bilag 3) TILLÆG 2 FODER PLAN Som kyllinger fik de Carl Rasmussens 5% ØKO kylling pilefoder indtil uge 11. Det var blandet med en håndfuld af koralalgekalk. Hver dag fik de Erik Hansens urt the med 21 slags urter og hvidlæg blandet i deres friske vand. De fik lidt østers skaller, græs, fulerødder, kartofler, kål og k&ken rester i de første uge. Da de kom til marken fra uge 4 eller 5 til uge 1 fik de lidt kødbenmel og alt det græs, ukrudt, orm og insekter de kunne spiser. Fra uge 5 de fik fra 5-1% eget 1% ØKO korn, en blanding af hvede, byg og havre, med lidt rapsfrø. I 11 uger spiste de 5, kg af pilefoder og korn. Fra uge 11 til 14 spiste de en blanding af Rasmussens kylling pilefoder, eget korn og 9% OKO DLH honsepilefoder. Fra uge 15 vores eget korn de spiste er trittikale (mere rug end hvede med
Æglæggende høns Efter slagtning overforte vi 179 hanniker og 17 unge haner til en mindre mark uden træer men hvor vi kunne give dem kunstig lys. Der var de vinteren over. De havde rigelig plads, doble så meget som krav. De boede i tre huse. De begyndte at lægge æg i uge 22-23, lidt sent. Jeg tror at det var pa grund af kulden, at jeg gav dem for lidt kunstig lys og at de stadigvaek spiste kyllinge foder. Da de begyndte at lagge æg skiftede jeg over til hønse pilefoder (se tillæg 2). De lærte hurtig at springe op til redekasserne. Der er fern rum i hver kasse med hul i hvor æggene roller ned i en hylde af hønse tråd. De fleste æg blev lagt i kasserne. Efter en måned slagtede vi 14 af de 17 haner fordi der var for meget kamp og uro. Æg produktion fald drastisk (se produktionskurv, tillæg 1) men roen var genetablerede. De generelle observationer indtil uge 42 er følgende. Vi har ikke gjort en professionelt videnskabeligt arbejder med at være ensartede i vores behandling - især med fodring og lys. Der har været lidt for meget forskellige foder og foder spild, ujævn kvantitet af foder, og ulige pasning. Produktion svinge for meget op og ned. Jeg gav dem kun kunstig lys i de første 2 uge af æg lagnings periode og for lidt. Jeg ville gerne prove så lidt så muligt for at ikke genere deres natur, men de gav et mindre antal æg. Til gengæld kan vi konstatere at LaBelle lagge store velsmagende æg og at procent tal er ikke meget laver end de kommerciel racer, især hvis man give dem nok lys, i hvert fald 16 timer om dagen. Og hvis de spiste de samme antal af foder som de andre brun æglægger vil deres æg stadigvaek bliver større mener jeg. Man få mere for sin måltid. Det i sig selv er ikke en kommerciel fordel som vilkår er i dag men marked kan forandre sig eller bliver forandre. Det skulle ikke were så vanskeligt, for eksempel, at lave større bakke til XL æg. Redekasserne er så store at op til fern hone kan masse sig i en. Når der er mange i en kasse star en eller to star på ryggen af de andre. Den underst begynder at miste fjer pa ryggen fra de skarpe negler som skraber deres ryg. Omkring uge 5-5 1 noterede jeg at ca. 2-25% havde miste få til mange fjer pa ryggen. Det fort ikke til kannibalisme men nogle fik solstik og sår på ryggen. De klør også og piller med sig selv. Jeg pravede forskellige hjælpemidler men der var ikke noget der virkede. Til gengæld skete der ikke noget alvorligt med dem. Nogle af de mest frygteligt udseende er de bedste æglægger. Jeg aflivede dem derfor ikke. DØDSFALD I næsten et år mistede vi 22 høns, fra 179 til 157 (7.7%). Kun tre dade af ukendte årsager. De andre aflivede jeg. I de fleste tilfælge var årsagen at de haltede for meget, at der voksende vorter pa deres fodder eller at de var magere og sløve. ÆG PRODUKTION Gennemsnit æg producent tal var 61.5 over 46 ugers produktion. (Jeg har ikke taget deres første uge- 22-med i gns tal og heller ikke uge 69 og 7). Gennemsnit æg vagt var 72.9 Gennemsnit æg masse var 44.7 grams. Gennemsnit start-else af ca. 2 æg per hone var: XL=49% L=43% M=%. Der var næsten ingen små æg kun 7 ud af 33. æg. Deres foder/kilo æg/kilo AKK var 4.3
Svanholm Gods 24.11.OO Ron Ridenour LaBELLE HØNS PROJEKT RAPPORT Starten I sommer 2 købte vi 2 daggamle Scan LaBelle fra Hillstrøms rugeri. De var indlogerede i en opvarmede gammel stald brugt til log om vinter. Temperaturen fald gradvis fra 32 ti124 grad. De fik frisk halm til daglig, en sand bad, og lidt savsmuld i deres huse, som var kartoffel kasser. De sprang op pa små siddepinde i de første dage. Dødelighed var ca. fire procent og næsten alle i den første uge. Størst årsag til dødelighed, udover naturen, var dårlig behandling med vand. Mit næst største problem var at regulere fugtighed. Den varierede fra 55 til grad og til sidst helt op imod 1 grad. De drak vand konstant i de få august dage for de kom ud til marken. Mens de var i log stad konstruerede vi otte jern/træhønsehuse a 12 m2 og 9 træreder. Husene er uden bund med tra siddepinde, ophængt vandtrug og metalfoder siloer. Husene skaber god udluftning uden træk og er alligevel så lette og små at de med en traktorkrog kan flyttes jævnligt, så gadningskoncentration undgås. Kyllinger var livlige fra begyndelsen. De kunne åbenbart godt lide at høre klassisk og blad jazz musik. Fra uge tre havde de adgang til en lille have for vi overført dem i uge 4-5 til en stor mark af æble træer - Frugtplantagen. Hvis LaBelle får anstændige levevilkår er de rolige dyr og næsten ikke fjerpillere. I tilfælde af fjerpilning har jeg været i stand til at holde de pillede i et mørkt hospital og pilleriet har ikke gentaget sig hos det samme hold. I uge 6 var der lidt fjer pilning pa rumpen og jeg fangede og adskilte dem i hospitalet. Efter en uge var de tilbage til marken og alt gik godt. Andre har været syge eller svage eller har vredet et ben. Når jeg behandler dem og adskiller dem i hospitalet har der været gode resultater. Tretten ud af 21 blev reddet. Jeg tror LaBelle er nemmere at opdrætte med mindre kannibalisme end andre racer. De elsker at være udendørs og de har adgang 24 timer om dagen med kun storm vejr som undtagelse. De have sand bad under æble traerne og spiser orm og insekter, græs og ukrudt. De springer og flyver op på træerne. De er ikke bange for avlerne og andre mennesker. De ser ud til at være lykkelig. De er også store og smukke - en blanding af brune, hvide og røde fjer. De vejer mellem to og 2.5 kilo levende når de skal slagtes i uge 11-12 og smag pragtfuld. Deres kød er fast som er deres æg. Jeg lavede en pagt med rævene. Hønsene er indespærrede i marken med en fiskenet som hegn og med el tråd. Alligevel er ræve interesserede i at finde en vej inde. Han/hun kommer hver nat. Med tidligere hold havde rævene nok at spise, fordi de fik de kyllinger som døde eller blev aflivet. Med dette hold var der meget få som døde eller blev aflivet. Fra uge 9 til 17 havde jeg indhegnet ca. 2 hønniker inklusiv 2 unge haner og begyndte at slagte de andre til vores kollektive k&ken. Efter at have slagtet ca. 7 solgt vi resten, 1, til supermarked. Den dag de skulle sendes af sted fandt ræven vej ind og slagtede ca. 45 stykker. Man skal aldrig underernære sin nabo.
q, [yc rs Svanholm Gods 15.12. v/bo Læssøe Evaluering af 12 m2 flytbare kyllinge-/hønsehuse Konstruktionen af de flytbare huse fandt sted i forår/sommer 1999. Først blev der lavet et prototype hus, som efter en nøje vurdering for funktionsfejl og mulighed for produktionsforenkling dannede baggrund for de 7 endelige huse. De består af et skelet af rør- og vinkeljern som løse træelementer monteres pa. Husene forsynes med et skrånende panplade tag med 4 cm udhæng, og pa de høje langside monteres matterede plastic vinduer samt udluftnings lameller. Den ene endevæg består af 2 halvporte, som bruges ved fodring og rensning hos fjerkræet. Inde i husene er monteret siddepinde, 2 fodertrug og et automat vandingskar, og efter kyllingernes slagtning bliver der opsat 1 redekasser i hvert hus. Hvert hus er forsynet med beslag til pamontering af 2 hjul i den ene ende, samt et trækbeslag i den anden ende. En lille traktor kan nu flytte husene uden stort besvær. Positive erfaringer: Husene blev placeret i en del af Svanholms frugtplantage og et dobbelt så stort area1 som reglerne angiver blev indhegnet med 1,75 m højt fiskenet. På ydersiden af hegnet løb en el-tråd 2 cm over jorden, hvilket i begge afprøvningsår holdt rævene ude. Placeringen mellem frugttræerne fungerede fint. Kyllinger og høns spredte sig over hele arealet, ad græs og insekter og sandbadede under traerne, hvor jorden var 1s. Inde i husene blev der strøet med halm hvor der ikke var sandbad. Der skulle fyldes foder i trugene hver dag, og der var ca. en times arbejde med pasning og fodring dagligt. Hvis vandautomateme var justeret rigtigt, så der ikke kom vand pa det strøede gulv, var luften god i husene. Alt i alt trivedes bade kyllinger det ene år og høns det andet år vældig godt, samtidig at plantagen blev renholdt uden at det gik ud over avlen af frugt, snarere tvært imod. Negative erfaringer: Husene blev transporteret hjem i nærheden af avlsbygningerne ved vinterens komme, for at gøre pasning lettere og skaffe lys i husene til hønnikerne, som netop skulle i gang med at lægge æg. Men den store forskelstemperatur mellem ude og inde forårsagede et kraftigt vanddryp fra undersiden af taget lige ned over hønsene. Problemet blev løst ved at lægge et tykt lag hørhalm oven på tagene. Isoleringen fik problemet til at forsvinde, og halmen har været utrolig holdbar. er ikke blæst af og ligger der endnu efter halvandet år. Et andet og større problem var portenes skrøbelighed overfor vindstød. Mange hængsler har måttet rettes ud, når vinden tog fat i en port under fodringsarbejdet. En bedre sikring af portene er påkrævet, når de star åbne. Men vindstød kan også blive så kraftige at ingen sikring hjælper. Efter at husene var tømt for kyllinger, og 3 huse var flyttet hjem til hønsene kom orkanen d. 3. dec. 1999. De 5 tomme huse var trillet rundt, og alle mere eller mindre skadet. 2 matte kasseres helt. Der var ikke meget vi kunne have gjort for at forhindre denne ulykke, men forhåbentlig bliver Danmark ikke ramt af lignende uvejr hvert år. Konklusion: Ud fra de økologisk målsætninger virker det rigtigt dyreetisk og dyrevelfærdsmæssigt at have fjerkræ i små enheder, og holde dem pa træbevoksede arealer. Den ekstra arbejdstid det medfører gør det desværre umuligt at konkurrere prismæssigt med andre økologer der også overholder reglerne, men som har større flokstørrelser, og mindre attraktivt udeareal. Vi vil dog fortsætte med hønsene på et mere hobbypræget plan til stor fornøjelse for mange.
J _ -. _. _- --
E P L P1 L Z S Z S l t P E E E S E S E C E P E 6 Z P E Z E S Z 6 2 Z Z O Z 6 Z 6 Z Z L Z C E S E P E 6 S L S L P 9 S P L 6 9 9 S C S V P L S L % 6= bl Id lap4 6; 161 G 6 9st sst PSI ESI ESC ESC ES!- ESC zst CSL CSL 1st OEC OS1 OS1 Pt Ot Pt Pt Pt EPL Et E6t S61 St ZLL SLI SLZ S9Z szz s9z OEE S6Z SZ otz 2 OEC SPC szt oa 6ep/lllw6 6L.6 9E9LC O s 6oz SLt SLt osc szc osc otz ozz EEZ 6EZ ZZ zcz LLZ OPE ZEE ZZ LEE ECP SSE 9% OOE osz E9C 1 9b =?5i -pod zz 6t 1 LC 9c 9L 9c 9c SC SL PC PL PC EL EL EL OC 1 OC 1 OC P E E Z Z IWe W4sPW p '1 O'C S L O Z 2 S Z S Z S Z Ok S E O P O S S S O S O S ;_s p T@iiY 4eJau I L 6 Z O c L OC Z LL O ZC S ZL S EL O PL L O SC S S1 9C S 9L S 9L O LC S LC S'LL S L1 S LC O'LL O LC s. S 9C S S1 O SL I O PL S EC O EC O EC % c O E 1 O EC O ZL O ZL O ZI O ZL O ZL cat irpzpi Jaugsk E 9 L P 9 zz L EE 2 SE 9 OE S V EZ L L 6 2 E 9 6E L'L LP 9 SP Z L OS 9 9 EP Z 6 6s L LS P 9s 2 S9 1 OL 6 11 L O ZC S6 6 9 SS 6% LP L9 99 6 6 L P 6 LL E tl L 9L 2 9 LS Z 9 6s 9 ts 6% PE S Z cz % 2 E E Z S VP E E 6Z 9 ZE P Z cz LE Z Z LC 9% SE Z E O Z t L S EP P LZ 6 S 6t S LD 2 % PIW E O 1' 1 ' Z'O Z ' C'O 1 ' CO E P'O P '1 6 O'C L'S LZ Z I 1 P 1 S 1 L Z 1 1 6 1 E 1 P 1 P c 6 Z cc 9 EP S WE 9 PP 9 LP S OP S ZV 9 P 9 P L 6s 9 zs Z LC Z 9c c Z t c 6 1 El 1 El 9 6P E 9z S EP P LE E9 OC L PC EEL 61 6 EE 1 SP P9E P9 OPE P9 Z6t 9 9s - % w EP 6P L PP 6 ZL sz SE SL 9OL.1 O t zz cs L 9LC O LL 9 EZ 6 LL ZOE S 6L ZZ 9 L E 6Z 9 L EZ OCC SL LSE O PE S LL PZ 11 9L 99E O SE O LL zz SC1 LL L6E E S 9L EZ EEL 9L PEP O ZP O LL 9z WC PL LIP O ZP E LL CC 61 9 PZP O SP O LL 9z 99c EL P9P 9P Z LL 6Z 9LL OL SZP O VP 9 LL LZ ZLC OL 6OP O PP O LL 661 OL 69P 6P P LL 6Z 21 OL VW O SP O LL 6Z 6Z 69 96P O LS 9 9L 9z 9c ZL EP O SP 9 SL CP LLZ ES Z9E P SL EC OPZ 19 OSP O LS E SL ZP OEE zs SOP O ES P SL St ZLE OS ELP O PS 9 SL E 2 LS LSP O PS P SL OP 6tE PS 6ZP O ES 1 SL LP ZSE LP 9SE O LS Z PL SP ESE 6t s O ZS O PL P ZZP SP 96E O PS 6 EL OS P9P PP OLP 19 P PL IS SSP 9P 96 2 O LS 6 EL LS OSP P SZP s O PL zs CVP LP 96E c SS S EL ss ILP EP Z9E L ZS zs 9-a LP LE Z OS S ZL ss zos PP COP 6 PS S IL E9 PS 9-z PLE E CS S OL 9 6LP PE 9Z 1 9P 9 99 LPS CC 9sz Z LP S L9 OL 99 sz LCZ S LP O L9 OL 6s 9z PZZ 6 9P O L9 ZL LS oz E9C Z EP S 99 L zo9 Zt E6 Z CP S S9 LL EZL 6 2 O OS 9 EL PS9 69 O LP O P9 z9 9s P E tp O P9 OS LOP P 6Z 6 ZP S E9 zz 9cc 6 OS Z P E9 EZ 9 9 1 O PC 3s be or I; p S ffi % 1 % 1x lue16 luej6 % 6 I41 5aslaJJelS ssew6~ JlkeA6y POG EE S L9 EL P E 1 LPI Z ZZ 6PZ 9 LE PZP LE 6ZP 9 EP 6P P PP LOS P P zss E PS oz9 % PC9 P S 999 S O9 69 Z LS ES9 P 9S EP9 9x9 6ZL t S L99 P L9 6LL s 6L9 Z S9 OEL Z 9 E6L 9 S tl te OL -2 L 69 SZ 6 L9 CO 69 9 ZL 6S L t CL6 E LL SZ6 P 6L OS6 C SL 66 P CL SL Z 69 ES 9 9L PP6 SO6 6 L9 tp P 69 OL tl 6 Z OL L 99 9 2 6 Z9 L L LL6 6 EL 9Z6 Z OL 6L 6 L9 ts L PP 9s S SZ OZE 6 sti % wv fiuy16ae16ae a6r L L P 6 6 6 2 6 1 16 9 16 Z Z6 L Z6 P P6 S S6 L6 E 6 6 6 D OO 1 % c t Z9L E9C E E E9C E9L E9C E9L E9L P9L P9C s s9t s9c 9 99c 9 69C 69C 69C 6 69C LLL CL1 tlt CLC 9LI 9LC LL1 LLC 6Ll -xr wv UJ S? swauua6 9 OO Ot Z L9 OO Ot 61 99 1 11 s9 L S P9 6 Z 9.6. LZ z9 6O Pl c9 6 LO 9 1E 6s O PZ s OU.L 1 LS 1 9s EO ss OO LO LZ PS OO LO OZ ES OO LO E 1 zs OO L 9 CS 9 6Z OS 9O ZZ 6t 9 EL P 9 LP 9 to 9P oo so sz SP OO SO. 1 VP 9 11 EP oo so Po ZP WW LZ LP oo w oz OP 7 E1 6 2 P 9 E OO EO OE LE OO EO EZ 9s x 9 1 SE OO E 6 PE EO ZO EE OO ZO PZ ZE OO ZO L t LE 21 OE 1 E 6Z CO LZ Z CO OZ LZ M)lO El 9z 1 9 sz 1 1.s PZ 66 Z C EZ EZ 66.ZC. z 66 21 6 si owa war SUH UJ~OljUt?AS