Denne udgave er produceret af Studiebogservice for SU-styrelsen, Frederiksberg i henhold til Lov Om Specialpædagogisk Støtte. Bogen må KUN benyttes til studieformål af den, der har fået tilladelse hertil af SU-styrelsen, og den må ikke herudover kopieres eller mangfoldiggøres i nogen form. Bogen er produceret som en såkaldt OCR-udgave som overvejende er maskinelt bearbejdet, og som kun i begrænset omfang er søgt korrigeret ved egentlig korrektur. --------------- Tilrettelæggerforord: ingen bemærkninger --------------- Titelblad Lone Häckert og Birgit Lohse Alles in allem Tysk øvelsesgrammatik Gyldendal Kolofon Alles in allem Tysk øvelsesgrammatik Forfattere: Lone Häckert og Birgit Lohse Grafisk tilrettelæggelse og sats: Lars Thorsen Omslag: Marlene Sherar Tryk: AKA-PRINT A7S, Århus Side 121: Hamburger Kunsthalle (foto: Elke Walford) 2008 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, Copenhagen Klareboderne 3 DK 1001 København K Telefon (+45) 33 75 55 60 Telefax (+45) 33 75 57 22 Oprindelig udkommet på Munksgaard 1998 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. 1. udgave, 9. oplag Printed in Denmark 2008
ISBN: 978-87-00-41458-7 Figurtekst : www.gyldendal-uddannelse.dk Forord Alles in allem er en minimalgrammatik, der koncentrerer sig om det elementære stof for gymnasieskolens C- og B-niveau, dvs. for 1. og 2.hf samt 1. og 2.g., samt tilsvarende niveauer på HHX og HTX. Målgruppen er således elever, der har haft 2-3 års tyskundervisning, og bogen forudsætter derfor et grundlæggende grammatisk kendskab til f.eks. ordklasser. Af samme grund introduceres den elementære sætningsanalyse kun kortfattet. De enkelte afsnit er anlagt kontrastivt, hvor vi har fundet det nødvendigt. Sigtet med Alles in allem er at sætte eleven i stand til hurtigst muligt at producere sprogligt korrekte ytringer på tysk. Grammatikken er derfor tilrettelagt på en måde, så struktureringen af stoffet afspejler den sproglige progression, som vi erfaringsmæssigt mener er den mest hensigtsmæssige i 1.hf/1.g. Dette har naturligvis den konsekvens, at vi har måttet bryde med den traditionelle opbygning af skolegrammatikker efter grammatiske systematiseringskriterier, hvor f.eks. samtlige aspekter ved ordklassen verber gennemgås samlet. For os at se er det traditionelle systematiseringsprincip velegnet, når grammatikken skal bruges som opslagsbog, men hæmmende i en indlæringssammenhæng. Vores intention er, at eleven via arbejdet med Alles in allem hurtigere får fornemmelsen af at beherske det stof, der er gennemgået. Hvert teoretisk afsnit efterfølges af en samling opgaver til indøvelse og automatisering. Disse opgaver er udformet således, at de som hovedregel kun inddrager grammatisk viden, der allerede er gennemgået tidligere i Alles in allem. Dermed kommer eleven lettere til en succesoplevelse, og forhåbentlig undgår man i den daglige undervisning at støde på for mange af de fænomener, som læreren lige må forklare "nebenbei". Opgavedelen er inden for hvert grammatisk område tilrettelagt efter samme progressionsprincip. Først indøves de elementære færdigheder med indsættelsesøvelser og lettere oversættelsesopgaver, og herefter følger mere sprogligt krævende opgaver. Vores idé er, at læreren udvælger øvelser efter behov eventuelt således, at man starter med en klassegennemgang, hvor de elementære færdigheder sikres hos alle elever, og dernæst differentierer opgaveløsningen efter elevernes individuelle forståelse af stoffet. De fleste opgaveafsnit indeholder desuden en mere fri øvelsestype, der kan variere arbejdsmønsteret i klassen. De opsamlende oversættelsesopgaver kan bruges som hjemmeopgaver og afslutter gennemgangen af de enkelte stofområder. Med hensyn til oversættelsesøvelserne generelt skal det bemærkes, at vi skelner mellem to typer af parentetiske angivelser: ( ) bruges om det, der ikke skal oversættes til tysk, og [ ] anvendes om det, der skal medtages i den tyske oversættelse, men ikke er gængs sprogbrug på dansk. Gloselisten bag i bogen (samt småordslisten i kapitel 15) er medtaget i erkendelse af, at eleverne i 1. klasserne starter med et relativt lille ordforråd og ofte er længe om at anskaffe sig en ordbog. Listen omfatter de ord samt grammatiske oplysninger, der er nødvendige for at kunne løse de
oversættelsesopgaver, som Alles in allem indeholder. Vi anbefaler, at læreren instruerer i brug af gloselisten, inden eleverne præsenteres for den første oversættelsesopgave. Generelt har det været vores mål at understøtte etableringen af et tysk ordforråd hos eleverne, der nogenlunde korresponderer med de situationer, som udgør eller kunne udgøre elevernes hverdag. Samtidig har vi lagt vægt på, at sproget er nutidigt. Enkelte øvelser indeholder desuden information om tyske samfundsforhold, tysk geografi eller kultur og kræver dermed også et lidt bredere ordforråd. Med hensyn til den grammatiske terminologi har vi valgt primært at bruge latinske betegnelser, dog således at den tilsvarende danske betegnelse anføres i parentes, en af de første gange begrebet benyttes. Denne beslutning skyldes en anbefaling fra Undervisningsministeriet i hæftet "Sproglig viden og bevidsthed" fra 1992, der netop understreger nødvendigheden af, at alle skoleuddannelsers sprogfag anvender samme latinske/internationale terminologi. Derudover henviser vi til Dansk Sprognævns nyeste udgave af Retskrivningsordbogen fra 1996, som ligeledes benytter denne terminologi. For elever, der ikke har den store fortrolighed med grammatisk terminologi fra starten, burde det ikke gøre den store forskel, om man lærer betegnelsen "navneform" eller "infinitiv", og for de elever, der allerede opererer med dansk terminologi, vil der være hjælp at hente i listen over grammatiske betegnelser. Hvad angår tysk retskrivning, følger grammatikken den netop vedtagne retskrivningsreform. Det siger sig selv, at man med en minimalgrammatik må foretage visse fravalg. Og de fleste giver sådan set sig selv; således er f.eks. konjunktiv i indirekte tale og sætningsknuder ikke medtaget. Til gengæld har vi skønnet, at eleverne måtte være tjent med et mindre afsnit om konjunktiv II, da det for os at se trods alt er et udtryk for sproglig armod ikke at kunne forholde sig hypotetisk til verden. Med det stofvalg, der ligger til grund for Alles in allem, mener vi dermed også at have forsynet eleven med de nødvendige og tilstrækkelige redskaber til at kunne honorere de sproglige krav, der stilles til tyskundervisningens C- og B-niveau. Lone Häckert og Birgit Lohse Birkerød, august 1998
Side 11 1. Sætningsanalyse En sætning kan betragtes som en række af ord, der er hægtet sammen på en bestemt måde. Man kan sammenligne den med et tog, der består af et lokomotiv og en række vogne. Vognene kan ikke køre alene, og hvis ikke de er hægtet ordentligt sammen, kommer de ikke alle sammen med. Vognene trækkes af lokomotivet, og antallet af vogne efter lokomotivet kan variere efter behov. Sådan er det også i en sætning. Nogle sætninger er lange, og andre er korte. Ord, der optræder i en sætning, udgør alene eller sammen med andre ord et sætningsled - og alle sætningsled har en funktion i en sætning. Nogle gør noget. Andre gøres der noget ved. Manden henter sin bil. - manden gør noget - der gøres noget ved bilen At fastlægge hvilke sætningsled en given sætning består af, kaldes at analysere en sætning. På tysk er ordenes form afhængig af, hvilken funktion de har i sætningen. Ordene bøjes altså forskelligt, alt efter hvilket sætningsled de skal markere. For at kunne danne en korrekt tysk sætning er man derfor nødt til at kunne analysere sætningen. I de danske sætninger er ordene derimod næsten ens, uanset sætningsledsfunktion. Hunden bider kattene. Der Hund beißt die Katzen. Kattene bider hunden. Die Katzen beißen den Hund. Figurtekst : Til hvert sætningsled hører et tegn: verballed subjekt direkte objekt indirekte objekt subjektsprædikativ adverbialled
Side 12 Fremgangsmåde ved sætningsanalyse En sætning analyseres altid i en bestemt rækkefølge. Man starter med verballeddet. 1. Verballed (udsagnsled) findes og markeres med O. Verballed er de verber (udsagnsord), der kan sættes 'jeg' foran. Ofte er et verballed sammensat af flere verber, som i fællesskab udgør verballeddet. Ved sammensatte verballed markeres alle dele af leddet med O. Læreren sender brevet. spørg: -> 'jeg' sender Læreren har sendt brevet. Man kan finde alle verber i en sætning, fordi de kan laves om til en form, man kan sætte 'at' foran (infinitiv): Figurtekst : Læreren har villet sende brevet -> 'jeg' har 'at' ville -> villet 'at' sende -> sende Når man markerer alle verbalformer straks med O, undgår man at analysere forkert på næste trin. 2. Subjekt (grundled) markeres med X. Man finder et subjekt ved at spørge med 'hvem' (eller 'hvad') + O. Figurtekst : Børnelokkeren køber en is. spørg: -> 'hvem' køber? Solen skinner. spørg: -> 'hvad' skinner?
Side 13 3. Direkte objekt (genstandsled) markeres med Man finder et direkte objekt ved at spørge med 'hvad' + O + X. Figurtekst : Børnelokkeren køber en is. spørg: -> 'hvad' køber børnelokkeren? 4. Indirekte objekt (hensynsled) markeres med Man finder et indirekte objekt ved at spørge 'til hvem' + O + X + A. Figurtekst : Børnelokkeren giver barnet en is. spørg: -> 'til hvem' giver børnelokkeren en is? 5. Subjektsprædikativ (omsagnsled til grundled) markeres med Et subjektsprædikativ forekommer i forbindelse med bestemte verber på dansk og tysk: Rammetekst: være sein (være) blive werden (blive noget nyt) bleiben (forblive) Rammetekst slut: Når ét af disse verber alene udgør verballeddet i sætningen, spørger man med 'hvad' og finder subjektsprædikativet. Figurtekst : Manden er fitnnesskonge. spørg: -> 'hvad' er manden? Rammetekst: Huskeregel: En sætning kan aldrig indeholde både direkte objekt og subjektsprædikativ! Rammetekst slut:
Side 14 6. Adverbialled (biled) markeres med ~. Adverbialled er alle de øvrige led, som ikke allerede er analyseret i det foregående. Det drejer sig om tids-, steds-, årsags- eller mådesangivelser, som tit kan fjernes fra sætningen, uden at den bliver grammatisk ukorrekt. Figurtekst : Af forfængelighedshensyn træner fitnesskongen hårdt hver dag i centret. årsag måde tid sted Figurtekst : Fitnesskongen træner hver dag. Fitnesskongen træner hårdt i centret. Fitnesskongen træner af forfængelighedshensyn. 7. Præpositionsforbindelser (forholdsordsforbindelser) markeres også med ~. Præpositionsforbindelser er en særlig gruppe af adverbialled, der består af en præposition + en styrelse, som regel et substantiv (navneord) eller et pronomen (stedord). Præpositioner er ord som f. eks. 'på, i, under, ved'. Altså ord, der sætter én størrelse i forhold til en anden størrelse. Osten ligger i køleskabet. på - under - Sådanne præpositionsforbindelser udgør et særligt sprogligt problem på tysk, fordi de forskellige præpositioner tvinger det efterfølgende ord til at antage en bestemt form (de styrer forskellige kasus). På dansk erstattes det indirekte objekt ofte af en præpositionsforbindelse med 'til'. Tysk bevarer som regel det indirekte objekt. Læreren sender brevet til tanten.
Læreren sender tanten brevet. Der Lehrer schickt der Tante den Brief.
Side 15 Opgaver til sætningsanalyse 1. Find subjekt og verballed: 1. Solen skinner. 2. Foråret er kommet. 3. Vi vil cykle. 4. Hvor er du? 5. Her sidder han. 6. Vinduerne er aldrig blevet pudset. 2. Find subjekt, verballed og direkte objekt: 1. Manden spiser en is. 2. Håndværkeren bruger hammeren. 3. Drengen slår hunden. 4. Hunden bider ham. 5. Katte æder mus. 6. Familien spiller ludo. 7. Hun slår en sekser. 8. Børnene laver konfekt. 9. Kontoret udbetaler løn. 10. Butikkerne uddeler tilbudsaviser. 11. De vil gerne sælge deres varer. 12. Man har tømt hele rummet. 13. De har flyttet de tunge borde. 14. De havde malet gulve og vægge. 3. Find subjekt, verballed og subjektsprædikativ: 1. Hun er en hurtig skøjteløber. 2. De bliver snart HF-studenter. 3. Grøn er håbets farve. 4. Han bliver dygtig. 5. Helmut har været vikar længe. 6. Han er blevet computernørd. 4. Find subjektsprædikativer og direkte objekter: 1. München er en sydtysk by.
2. Byen har mange gamle huse. 3. Den har også en stor kirke.
Side 16 4. Kirkens tårne er meget berømte. 5. München var olympiadeby i 1972. 6. Bayerns hovedstad har altid været München. 7. Hvert år afholder man 'Oktoberfest'. 8. Så drikker folk mange og store øl. 9. Det er blevet en tradition. 10. De fleste kvinder bruger deres 'Dirndl'-kjole. 5. Find indirekte objekter: 1. Hvad giver du mormor i fødselsdagsgave? 2. Jeg køber hende en flaske portvin. 3. Hun stikker ham altid en plade. 4. Har du givet dem pengene? 5. Firmaet sender aktionærerne regnskabet. 6. Manden erklærer den kinesiske pige sin kærlighed. 7. Forbryderen fortæller ikke dommeren sandheden. 8. Englen bringer Maria et budskab. 9. Hun skal skænke verden en søn. 10. Det vil være os en glæde at se dig. 6. Find alle adverbialled: 1. Til sommer bliver det varmt. 2. De arbejder ihærdigt på sagen. 3. I stuen står en vase. 4. En snegl på vejen er tegn på regn i Spanien. 5. Han dribler hurtigt og klogt. 6. Af sundhedsmæssige årsager kan jeg desværre ikke deltage i festen. 7. Find subjekter og verballed: Tyskland er et stort land. Det er blevet endnu større efter genforeningen. Landet har ca. 80 mill. indbyggere. Tidligere bestod det tysktalende område af utallige små fyrstedømmer og blev først samlet af Bismarck til ét rige i 1871. Fra 1871 til 1918 blev landet regeret af kejsere. Siden da har Tyskland været en republik. Efter 2. verdenskrig delte de allierede Tyskland mellem sig og regerede landet i fællesskab. Da det ikke fungerede, grundlagdes først Bundesrepublik Deutschland (BRD) i maj 1949, og i oktober 1949 fulgte Deutsche Demokratische Republik (DDR) efter. I 1989 kunne DDR ikke fungere længere, flere millioner mennesker var flygtet til Vesten, og befolkningen havde i massevis demonstreret mod regeringen. De ville have mere frihed. Den 9. november blev grænserne åbnet mellem BRD og DDR, og den
Side 17 officielle genforening fejrede man året efter. Siden da er Tyskland igen samlet til ét rige, men de første år efter genforeningen har ikke været lette, og det er spændende, hvad Tyskland vil blive til fremover. 8. Find direkte og indirekte objekter: Mange tyskere har fået en overraskelse. Genforeningen har givet dem flere problemer, end de havde troet. De tidligere vesttyskere har skullet betale mange penge til genopbygningen af den østtyske industri. Store vesttyske firmaer har flyttet dele af produktionen til det østlige område, men alligevel har mange østtyske virksomheder måttet afskedige deres ansatte og lukke. Dette har givet mange familier økonomiske problemer. Genforeningen har ganske vist bragt dem frihed, men også medført mange vanskeligheder for dem. 9. Find subjektsprædikativerne: Livet var mere entydigt for østtyskerne før murens fald, men samtidig blev muren symbolet på livets begrænsninger. Det har været svært at forstå, hvad der foregik på den anden side af grænsen, indtil østtyskerne selv blev en del af det vestlige samfund. De har hurtigt optaget den vestlige levevis, hvis de ikke er blevet arbejdsløse. Børn af arbejdsløse forældre er til gengæld tabere i et system, der kræver, at man har penge. For dem bliver mange ting uopnåelige. 10. Find alle sætningsled: 1. Potsdam er en by i det tidligere DDR. 2. Indtil genforeningen var byen en del af det socialistiske Tyskland. 3. Indbyggerne i Potsdam har oplevet store forandringer gennem de sidste år. 4. Bybilledet ændres gradvist. 5. Det ene hus efter det andet bliver renoveret, og mange nye butikker af vestlig standard åbner. 6. De nye butikker giver de unge mange valgmuligheder. 7. Man kan købe mobiltelefoner, cowboybukser og walkmen uden problemer. 8. Denne udvikling sletter langsomt alle ydre spor af det tidligere DDR. 9. Men kan man ændre folks bevidsthed så hurtigt? 10. På tysk har man fået begrebet "die Mauer im Kopf.
Side 18 2. Artikler (kendeord) Substantiver (navneord) bøjes både på tysk og dansk i tal, dvs. ental og flertal (singularis/pluralis) og bestemthed (ubestemt/bestemt). På dansk sætter vi endelser bag på ordet for at markere tal og bestemthed, mens man på tysk markerer bestemthed ved en foranstillet artikel (der, die, das). en kvinde kvinden (flere) kvinder (alle) kvinderne eine Frau die Frau Frauen die Frauen På dansk har substantivet to køn: Fælleskøn (en mand, en kvinde) Intetkøn (et barn, et hus) På tysk har substantivet derimod tre køn: Maskulinum (hankøn) - der Mann Femininum (hunkøn) - die Frau Neutrum (intetkøn) - das Kind Den bestemte artikel Singularis Pluralis Maskulinum Femininum Neutrum Nominativ der die das die Akkusativ den die das die Genitiv des + -s der des + -s der Dativ dem der dem den + -n
Side 19 Figurtekst : De forskellige kasus bruges til markering af hvert sit sætningsled Nominativ markerer Akkusativ markerer Dativ markerer Figurtekst : Læreren sender brevet. Der Lehrer schickt den Brief. Figurtekst : Læreren sender tanten brevet. Der Lehrer schickt die Tante den Brief. Figurtekst : Han er den hurtigste fodboldspiller. Er ist der schnellste Fußballer. Rammetekst: På samme måde som den bestemte artikel bøjes: dieser - denne/dette jeder - enhver aller - al solcher - sådan en welcher - hvilken Rammetekst slut: Den ubestemte artikel Singularis Pluralis Maskulinum Femininum Neutrum Nominativ ein eine ein keine Akkusativ einen eine ein keine Genitiv eines + -s einer eines + -s keiner Dativ einem einer einem keinen + -n Ein findes selvfølgelig ikke i flertal (én er kun én!). Derfor indsættes kein (= ingen/ intet) i skemaets pluralisrække med den bestemte artikels endelser. Kein bøjes i singularisformen som ein.
Figurtekst : En computer koster en formue. Ein Computer kostet ein Vermögen. Figurtekst : En studerende har ingen penge. Ein Student hat kein Geld.
Side 20 Figurtekst : Hun giver en pige en ballon. Sie gibt einem Mädchen einen Ballon. Figurtekst : Han er en stor skiløber. Er ist ein großer Skiläufer. Rammetekst: Huskeregel: Bestemt og ubestemt artikel har samme endelser undtagen i formerne med de sorte kasser! Rammetekst slut: Godt råd: Det er mest praktisk at lære kasussystemet lodret, altså alle 4 former i maskulinum eller femininum osv. Uanset hvilken sammenhæng et ord skal indgå i, er man nemlig altid nødt til at finde den relevante kasus for at kunne give ordet den rette form. om genitiv læs senere. Opgaver til artikler 1. Analysér sætningen og indsæt den bestemte artikel: 1. Konzert (n) findet morgen statt. 2. Gruppe (f) spielt das Lied "Dadada". 3. Die meisten Menschen kennen Melodie (f), 4. aber Text (m) kennen sie nicht. 5. Die Großeltern haben Enkel (m) eine Karte gekauft. 6. Die Karte war beste Geschenk (n) zum Geburtstag. 7. Das Konzert wird Erlebnis (n) des Jahres. 8. Junge (m) freut sich riesig: 9. Samstag wird beste Tag (m) der Woche. 10. Er umarmt Großeltern (pl). 11. Nach dem Konzert will er Großeltern (pl) alles erzählen. 2. Analysér sætningen og indsæt den ubestemte artikel: 1. An der Theke sitzt schwarz gekleideter Typ (m). 2. Er trinkt Bier (n). 3. Marion nimmt Zigarette (f) aus der Packung. 4. Auf dem Tisch brennt nur Kerze (f).
5. Dann entdeckt sie Aschenbecher (m) auf der Theke. 6. Marion steht auf: "Hast du Streichholz (n)?"
Side 21 7. Er sieht sie an. Marion trägt rosaroten Rock (m). 8. Ich bin überzeugter Nichtraucher (m), antwortet er kurz. 9. Durch die Tür kommt schicke Frau (f) mit Wildlederhose und dunkelroten Lippen. 10. Hallo Evi! Ich habe hier Platz (m) für dich, ruft er laut. 11. Der Kellner schenkt Gast (m) Wein ein. 12. Marion geht langsam zurück und bezahlt Kellnerin (f) das Bier. 3. Analysér sætningen og indsæt den manglende artikel (brug det ord, hvis grundform er angivet i parentes): 1. Die Wende hat Deutschen (pl) viele Probleme gegeben, (der) 2. Deutschland ist Republik (f). (ein) 3. Berlin wird Hauptstadt (f) von Deutschland, (der) 4. Bonn war früher Hauptstadt (f) von der BRD. (der) 5. Bundeskanzler (m) hat immer in Bonn seinen Sitz gehabt, (der) 6. Alle kennen Bundeskanzler (m). (der) 7. Der Bundeskanzler regiert große Land (n). (der) 8. In Berlin baut man neuen Bundestag (m). (ein) 9. Der Bundestag ist Sitz (m) der Regierung, (der) 10. Man hat auch Kanzler (m) neues Büro (n) gebaut, (der, ein) 11. Regierung (f) siedelt 1999 nach Berlin um. (der) 12. Bürger (pl) der Bundesrepublik bezahlen alles, (der) 13. Kennst du Bundesland (n)? (ein) 14. In Berlin findet man bald Parkplatz (m) mehr, (kein) 15. Auto (n) steht dem Kanzler zur Verfügung, (ein) 16. Man kann Baustellen (pl) in Berlin schwer überschauen, (der) 17. Die Baufirmen müssen auch Autobahn (f) erweitern, (der) 18. Die Regierung gibt Schulsystem (n) nur wenig Geld, (der) 19. Die Welt schenkt Hauptstadt (f) Berlin große Aufmerksamkeit, (der) 20. Bundesrepublik (f) hat 80 Millionen Einwohner, (der) 4. Analysér og oversæt: Gæsterne kommer snart. Familien har ingen mad. De laver en pizza. Melet og skinken køber de hos Aldi. Olien og krydderierne har de allerede. De behøver ingen mælk og ingen løg. Moderen rækker sønnen gryden: Du kan lave sovsen, så laver jeg dejen. Hvor er osten, siger sønnen. Han er kokken. Jeg henter osten nu, siger søsteren. Faderen dækker bordet og giver moderen et glas vin.
Side 22 5. Omskriv præpositionsforbindelserne i de følgende sætninger til indirekte objekter og oversæt sætningerne til tysk. Husk rækkefølgen af sætningsled på tysk: X O D A. 1. Læreren køber en kage til klassen. 2. Moderen synger en sang for barnet. 3. Postbudet bringer en pakke til fødselsdagsbarnet. 4. Hun sender et postkort til vennen. 5. Han sender en hilsen til forældrene. 6. Manden forklarer vejen til turisterne. 7. Pianisten spiller en sang for publikum. 8. Værten rækker saltet til gæsten. 9. Værtinden skænker vinen for gæsterne. 10. Patienten beskriver sygdommen for lægen. 11. Ekspedienten viser tæppet til kunderne. 12. Prinsen siger sandheden til avisen. 6. Indsæt den rigtige form af aller, dieser, jeder, solcher, welcher: 1. Stadt (f) heißt Bonn, (dieser) 2. Mensch (m) kennt die Stadt. (jeder) 3. Verhandlungen (pl) des Staates werden dort in dem Bundestag geführt.(aller) 4. Tag (akk, m) baut man in Berlin an den neuen Regierungsgebäuden. (jeder) 5. Die Architekten geben Gebäuden (pl) verschiedene Fassaden, (aller) 6. Man hat Architekten (m) freie Hand gegeben. (jeder) 7. Bauarbeiten (pl) kosten unheimlich viel Geld, (solcher) 8. Vorteil (m) hat es überhaupt, dass Berlin Hauptstadt wird? (welcher) Genitiv Genitiv bruges til markering af ejendomsforhold eller tilhørsforhold. På dansk vises ejendomsforholdet ved at sætte -s på det substantiv, der betegner ejendoms- eller tilhørsforholdet. Ekspedientens briller ekspedienten ejer brillerne Grydens låg låget hører til gryden På tysk sætter man dette substantiv i genitiv og placerer det sidst i konstruktionen.
Side 23 Figurtekst : Ekspedientens briller die Brille des Verkäufers grydens låg der Deckel des Topfes Når man oversætter, krydser man altså ordenes rækkefølge. Alle substantiver i maskulinum og neutrum får -s på i genitiv. Substantiver i femininum og pluralis har ingen speciel genitivendelse. Rammetekst: Huskeregel: -s vil have -s i genitiv (des Radfahrers / eines Kindes) Rammetekst slut: Kerneordet i konstruktionen, dvs. det substantiv, der ikke står i genitiv, bøjes i kasus, afhængigt af hvilket sætningsled det er. Normalt bruges bestemt artikel foran kerneordet. Figurtekst : Han drikker husets vin. Er trinkt den Wein des Hauses. Husets vin er god. Der Wein des Hauses ist gut. Genitiv ved navne På tysk anvendes som på dansk s-genitiv i forbindelse med navne. I disse tilfælde behøver man ikke krydskonstruktionen, men den er dog mulig. Christophs Freundin die Freundin Christophs Deutschlands Bundeskanzler der Bundeskanzler Deutschlands Uwe Jürgensens Lied das Lied Uwe Jürgensens I talesprog kan man også benytte en konstruktion med von: die Freundin von Christoph das Lied von Uwe Jiirgensen Hvis navnet ender på -s eller en s-agtig lyd, tilføjes intet -s i genitiv, men kun en apostrof.
Side 24 Man kan ikke efterstille genitiven, men stadig omskrive med von. Heinz' Freundin die Freundin von Heinz Iris' Aufgabe die Aufgabe von Iris Opgaver til genitiv 1. Oversæt til tysk (kontrollér evt. ordenes køn i gloselisten bag i bogen): 1. Mandens bil. 2. Forældrenes problem. 3. Pigens bror. 4. Moderens taske. 5. Klassens lærere. 2. Analysér og oversæt til tysk: 1. Mandens bil er gammel. 2. Børnene er forældrenes problem. 3. De giver pigens bror en bog. 4. Drengen henter moderens taske. 5. Alle kender klassens lærere. 3. Oversæt til dansk: 1. Die Farbe des Meeres ist blau. 2. Die Arbeitsverhältnisse der Firma sind chaotisch. 3. Das Geld des Landes hat keinen Wert. 4. Er bewundert die Stärke der Muskeln. 5. Er stellt die Heizung des Hauses ab. 6. Sie schickt der Tante des Mannes einen Feriengruß. 7. Der Stern des Weihnachtsbaums strahlt. 8. Die Sommerreise der Familie wird bestellt. 9. Die Härte des Nagellacks ist entscheidend. 10. Sie trägt den Mantel der Mutter. 11. Der Student löst das Problem der Aufgabe. 4. Forbind ordene til genitiv: Eksempel:
Figurtekst : der Tod ein Schulmädchen -> der Tod eines Schulmädchens der Tod das Schulmädchen -> der Tod des Schulmädchens
Side 25 1. das Fahrrad die Tochter 2. das Fluchtauto ein Verbrecher 3. die Beute der Tiger 4. die Eröffnung das Geschäft 5. der Ausverkauf die Warenhäuser 6. der Anfang ein Schuljahr 7. die Fenster das Gebäude 8. das Mittagessen die Familie 9. die Farbe eine Wand 10. die Eltern die Kinder 11. die Lautsprecher 5. Fri opgave: Kig dig omkring i klassen. die Musikanlage a. Find selv på tyske sætninger, hvori der indgår en genitivkonstruktion - f.eks.: Die Nase des Lehrers ist rot Der Rock des Mädchens ist kurz b. Kontrollér med din nabo, at sætningerne er korrekte. c. Lav en situationsrapport i klassen: læs på skift en sætning højt, indtil alle sætninger er opbrugt. Der må ikke rettes eller afbrydes undervejs!
Side 26 3. Verber (udsagnsord) Verber kan opdeles i 4 grupper: sein, haben, werden (hjælpeverber) svage verber modalverber (se kapitel 7) stærke verber (se kapitel 8) Når et verbum fungerer som verballed i en tysk sætning, bøjes det i person: 1. (jeg/vi) 2. (du/i) 3. (han, hun, den, det/de) tal: singularis pluralis tid: præsens (nutid) præteritum (datid) perfektum (førnutid) plusquamperfektum (førdatid) futurum (fremtid) Person og tal afgøres af sætningens subjekt. Mens et dansk verballed har samme endelse, uanset hvem eller hvad der er subjekt, skifter det tyske verballed endelser: Jeg lever. Skoven lever. De lever. Ich lebe,. Der Wald lebt. Sie leben.
Side 27 Tid afgøres af den omgivende (tekst)situation. Man opdeler de grammatiske tider i usammensat tid (kun 1 verbum) præsens præteritum og sammensat tid (2 eller flere verber) perfektum plusquamperfektum futurum Sein, haben, werden De 3 verber sein, haben og werden har 2 funktioner på tysk: fuldverbum (= eneste verbum) i en sætning: Peter ist ein guter Tennisspieler. Das Auto hat eine Panne. Morgen wird ein schöner Tag. hjælpeverbum i en sammensat tid (perfektum, plusquamperfektum, futurum): Wir sind oft nach Berlin gereist. Ich hatte einen Hund gekauft. Er wird schon kommen. Disse 3 verber har deres helt egne bøjninger jf. skemaet på næste side.
Side 28 sein (at være) haben (at have) werden (at blive) Præsens Præteritum Perfektum Plusquamperfe ktum Imperativ Rammetekst: Huskeregel: ich bin du bist er ist wir sind ihr seid sie sind ich war du warst er war wir waren ihr wart sie waren ich bin gewesen du bist gewesen er ist gewesen wir sind gewesen ihr seid gewesen sie sind gewesen ich war gewesen du warst gewesen er war gewesen wir waren gewesen ihr wart gewesen sie waren gewesen sei seid seien Sie ich habe du hast er hat wir haben ihr habt sie haben ich hatte du hattest er hatte wir hatten ihr hattet sie hatten ich habe gehabt du hast gehabt er hat gehabt wir haben gehabt ihr habt gehabt sie haben gehabt ich hatte gehabt du hattest gehabt er hatte gehabt wir hatten gehabt ihr hattet gehabt sie hatten gehabt hab habt haben Sie sein bøjes med sein som hjælpeverbum: Han har været her. Er ist hier gewesen. De havde været hjemme. Sie waren zu Hause gewesen. ich werde du wirst er wird wir werden ihr werdet sie werden ich wurde du wurdest er wurde wir wurden ihr wurdet sie wurden ich bin geworden/worden du bist geworden/worden er ist geworden/worden wir sind geworden/worden ihr seid geworden/worden sie sind geworden/worden ich war geworden/worden du warst geworden/worden er war geworden/worden wir waren geworden/worden ihr wart geworden/worden sie waren geworden/worden werde werdet werden Sie
Rammetekst slut:
Side 29 AT BLIVE - kan oversættes på 2 måder til tysk: werden = at blive noget nyt bleiben = at forblive; blive ved med noget Sie wird bald 18 Jahre alt. Ich bleibe heute den ganzen Tag im Bett. Passiv Formen worden bruges kun som hjælpeverbum og anvendes i forbindelse med passiv (lideform), som i øvrigt konstrueres som på dansk: Han bliver madet. præsens Er wird gefüttert. Han blev madet. præteritum Er wurde gefüttert. Han er blevet madet. perfektum Er ist gefüttert worden. Han var blevet madet. plusquamperfektum Er war gefüttert worden. Opgaver til sein, haben, werden 1. Indsæt præsensformerne af sein, haben eller werden i nedenstående sætninger: 1. (sein) Das Wetter schön. 2. (haben) du 3 DM? 3. (sein) Nein, ich pleite. 4. (werden) Es bald Frühling. 5. (haben) Michael nie Zeit für mich. 6. (werden) Wir alle älter. 7. (sein) Dieter, Hubert und Lise heute nicht anwesend. 8. (werden) Die Fete gut. 9. (sein) Du mir eine teure Bekanntschaft! 10. (haben) Mittelalterliche Städte viele alte Häuser.
Side 30 2. Indsæt præteritumformerne af sein, haben eller werden i nedenstående sætninger: 1. (sein) Der Ringordner auf seinem Platz. 2. (werden) du in Griechenland krank? 3. (haben) Der Lehrer eine Meise. 4. (werden) Susanne ein schönes Mädchen. 5. (sein) Der Fernseher in Unordnung. 6. (haben) Ihr nichts im Kühlschrank. 7. (haben) Ich Bauchschmerzen. 8. (werden) Er der Sportler des Jahres. 9. (haben) Die Häuser rote Dächer. 10. (sein) Die Bauarbeiten schnell fertig. 3. Analysér og oversæt følgende sætninger til tysk: Wolfgang var ikke hjemme. Hvor var han? Andrea blev ked af det. De havde jo en aftale! Hun havde endda en CD med. Wolfgang og Dieter var sikkert sammen. Måske var de hjemme hos (bei) Dieter. Dieter havde en lejlighed i Kantstraße. Andrea var hurtigt derhenne (da). "Er Wolfgang her?" Dieter blev forlegen. Wolfgang var der ganske vist, men de var ikke alene. De havde besøg. Petra og Irmgard var der også. Andrea blev rød (i hovedet). Måske var alting en misforståelse. De havde ingen aftale. Andrea blev jaloux og misundelig. Havde hun ingen chance hos Wolfgang? Livet var ikke let. 4. Indsæt perfektumformer af sein, haben og werden i nedenstående sætninger: 1. (sein) Das Fahrrad kaputt. 2. (haben) Ute einmal einen Freund. 3. (werden) Die Lehrerin leider krank. 4. (haben) Die Sportler einen Unfall. 5. (werden) Der Lottospieler Millionär. 6. (sein) Seine Eltern immer arm. 7. (haben) Und jetzt er endlich Glück. 8. (sein) du in Osterreich? 9. (werden) Es schon wieder Wochenende! 10. (sein) Es eine schöne Woche.
Side 31 5. Omsæt følgende sætninger til perfektum: Eksempel: Er hat einen CD-Spieler. => Er hat einen CD-Spieler gehabt. Sie sind kreativ. => Sie sind kreativ gewesen. Ihr werdet immer fauler. => Ihr seid immer fauler geworden. 1. Die Politiker sind unendlich klug. 2. Die Socken haben viele Löcher. 3. Das Wasser ist heiß. 4. Die Badewanne wird voll. 5. Die Schwimmhalle hat eine gute Cafeteria. 6. Die Kleider werden nass. 7. Die Sache ist unangenehm. 8. Das Personal wird unsicher. 9. Der Direktor hat viel Arbeit. 10. Habt ihr einen schlechten Tag? 6. Oversæt følgende sætninger til tysk: 1. Elisabet er blevet skuespiller. 2. Hun har været i Amerika. 3. Hestene var blevet trætte. 4. Bananerne havde været friske. 5. Nu var de blevet rådne. 6. Postbudet er blevet far. 7. Festen har været sjov. 8. Har I været hjemme? 9. Brødet var blevet tørt. 10. Kaffen er blevet kold.
Side 32 Svage verber I ordbogen finder man altid verbernes grundform = infinitiv (navneform). Denne ender altid på -en. Ved at fjerne infinitivendelsen får man verbets stamme. Til denne stamme føjes de forskellige endelser. Figurtekst : infinitiv: leben => stamme: leb- => præsens: er leb-t præteritum: er leb-te perfektum: er hat ge-leb-t Præsens singularis 1. ich leb-e 2. du leb-st 3. er,sie,es leb-t pluralis 1. wir leb-en 2. ihr leb-t 3. sie/sie leb-en Når verbets stamme ender på -d eller -t, tilføjes et binde-e, hvor der ikke allerede i forvejen står et -e i endelsen, da man ellers ikke kan høre endelsen. du red-e-st du arbeit-e-st er red-e-t er arbeit-e-t ihr red-e-t ihr arbeit-e-t Hvis verbets stamme ender på -s eller en s-agtig lyd, nøjes man med at tilføje et -t i 2. person singularis. reisen küssen furzen du reis-t du kiiss-t du furz-t Præteritum singularis 1. 1. ich leb-te 2. du leb-test 3. er,sie,es leb-te
pluralis 1. wir leb-ten 2. ihr leb-tet 3. sie/sie leb-ten
Side 33 Der gælder samme regler for -d og -t stammer som i præsens, dvs. at alle former får tilføjet et binde-e. ich red-e-te ich arbeit-e-te er red-e-te er arbeit-e-te sie red-e-ten sie arbeit-e-ten Perfektum og plusquamperfektum Perfektum og plusquamperfektum er sammensatte tider. De består af et bøjet hjælpeverbum (sein eller haben) og et hovedverbum, der altid har samme form. Hovedverbet står i perfektum participium (kort tillægsform). Formen perfektum participium danner man ved at sætte ge- foran stammen og -t efter stammen: ge + stamme + t leben: ge-leb-t küssen: ge-küss-t arbeiten: gearbeit-e-t På dansk ender denne form på -t eller -et: købt, rejst, kysset, levet. Hjælpeverbet bøjes i person, tal og tid. En tidslinie kan illustrere tidernes indbyrdes forhold: Figurtekst : FØR da-tid DA-tid FØR nu-tid NU-tid SENERE tid plusquamperfekt præteritum perfektum præsens futurum er hatte (præteritum) gelebt er hat (præsens) gelebt er war (præteritum) geflüchtet er ist (præsens) geflüchtet Rammetekst: Som hjælpeverbum bruger man sein ved hovedverber, der betegner en bevægelse eller tilstandsændring. Ellers bruger man haben. Rammetekst slut:
Side 34 Perfektum: Præsensformen af hjælpeverbet + perfektum participium af hovedverbet. singula ris 1. ich habe gelebt singulari 1. ich bin s 2. du hast 2. du bist 3. er, sie, es hat 3. er, sie, es pluralis 1. wir haben pluralis 1. wir sind 2. ihr habt 2. ihr seid 3. sie/sie haben ist 3. sie/sie sind geflücht et Plusquamperfektum: Præteritumformen af hjælpeverbet + perfektum participium af hovedverbet. singula ris 1. ich hatte gelebt singulari 1. ich war 2. du hattest s 2. du warst 3. er, sie, es hatte 3. er, sie, es war pluralis 1. wir hatten pluralis 1. wir waren 2. ihr hattet 2. ihr wart 3. sie/sie hatten Speciel perfektum participium 3. sie/sie waren geflücht et Nogle verber danner perfektum participium uden ge-. Det drejer sig om verber, hvis første stavelse er tryksvag: verber med forstavelserne: be - bedeuten ge - gehören ent - entfernen er - erobern ver - verkaufen zer - zerbomben en række fremmedord: funktionieren interessieren studieren telefonieren
Side 35 Ordstilling Når verballeddet er sammensat, placeres perfektum participium-formen bagerst i sætningen. Den personbøjede del af verballeddet står ligesom på dansk fremme i sætningen: Figurtekst : Der Mann hat gestern einen Hund gekauft Gestern hat der Mann einen Hund gekauft 2. plads sidst om ordstilling i ledsætninger se kapitel 4. Imperativ (bydemåde) På dansk har man kun én imperativ-form, uanset hvem man vil kommandere med eller opfordre til noget: Sig ikke mere, Per! Sig ikke mere, venner! Sig ikke mere, fru Hansen! På tysk bruges 3 forskellige former, alt efter hvem man taler med. I alle tilfælde tager man udgangspunkt i verbets stamme: Per (= du / 2. singularis): Sag_ nicht mehr, Per! venner (= ihr / 2. pluralis): Sagt nicht mehr, Freunde! fru Hansen (= Sie / 3. pluralis): Sagen Sie nicht mehr, Frau Hansen! Opgaver til svage verber 1. Indsæt den rigtige præsensform af verbet i sætningen: 1. (hoffen) Friedrich auf Schnee. 2. (glauben) Er aber dem Wetterbericht nicht. 3. (kaufen) Wir nie eingelegte Gurken. 4. (holen) du mich vom Bahnhof ab? 5. (hören) ihr überhaupt zu? 6. (lieben) Martin Anna nicht mehr. 7. (spielen) In den Turnstunden die Jungs Fußball.
Side 36 8. (fühlen) Ich mich nicht wohl. 9. (sagen) Petra zu viel Quatsch. 10. (machen) Das nichts! 2. Kombinér det rigtige subjekt med den rigtige sætning: 1. Richtige Männer A. macht um 18 Uhr zu. 2. Das Geschäft B. bringt den Gästen das Essen. 3. Der Computer C. kochen schon eine halbe Stunde. 4. Die Kartoffeln D. kommst zu spät. 5. Der Ober E. treffen uns heute Abend in der Stadt. 6. Ludwig, Helene und ich F hat ihre Ballettschuhe vergessen. 7. Du G. weinen nicht. 8. Ich H. brauchen Bewegung. 9. Luise Hoffmann I. hasse untreue Freunde. 10. Alle Menschen J. speichert alles auf Diskette. 3. Indsæt den rigtige præsensform af verberne (-d og -t stammer): 1. (arbeiten) Du zu viel. 2. (reden) Alle durcheinander. 3. (behaupten) Der Dieb, dass er es nicht getan hat. 4. (warten) ihr auf mich? 5. (kosten) Wie viel eine Cola? 6. (enden) Der Film traurig. 7. (antworten) Warum du nicht? 4. Omsæt sætningerne i øvelse 1 til præteritum. 5. Oversæt det danske verbum til tysk. Omsæt det til den præteritumform, der passer til subjektet i tal og person: 1. Er das Bild an die Wand, (hænge) 2. Ich nicht Wienerwalzer, (danse) 3. Der Haferschleim ihm nicht, (smage) 4. Sie ihre Brille, (pudse) 5. ihr das Haus letztes Jahr? (bygge) 6. Wir im August zusammen, (bade) 7. Der Hausmeister rund um die Uhr. (arbejde) 8. Die Kinder den Schatz beim Spielen, (skjule)
9. du wirklich jeden Tag das Brot beim Bäcker? (hente) 10. Mädchen und Jungen früher nicht dieselbe Schule, (besøge)
Side 37 6. Oversæt følgende sætninger til tysk: I Trier oplever man fortiden. Romerne besatte byen og byggede mange monumenter. Mange ruiner eksisterer endnu. De fortæller byens historie. Overalt studerer museumsfolk denne historie. Butikkerne sælger postkort, og restauranterne serverer vin. I middelalderen spillede byen også en rolle. Man levede godt og sikkert. Kirken beskyttede byen. Floden Mosel betød meget, handelen blomstrede, og indbyggerne mødte mange udlændinge. 7. Indsæt de manglende perfektum participium-former: 1. Ich habe nie Zigaretten. (rauchen) 2. Sie hat ihrer Freundin einen Pullover. (stricken) 3. Was hast du heute? (machen) 4. Ich habe schon alle Endungen auswendig. (lernen) 5. Heute Morgen hat der Wecker nicht. (klingeln) 6. In der Ex-DDR hat die Stasi die Bevölkerung. (bespitzeln) 7. Geld hat uns immer. (interessieren) 8. Jetzt hat er schon wieder Milka-Schokolade. (kaufen) 9. Ich habe gestern mit dem Krankenhaus. (telefonieren) 10. Was ist denn hier? (passieren) 11. Die Wikinger haben England. (erobern) 12. Sie ist leider. (verreisen) 8. Indsæt det manglende hjælpeverbum, således at hele verballeddet står i plusquamperfektum: 1. Er nach Bayern gereist. 2. Die Oma die Decke um die Beine gewickelt. 3. Die Gruppen den ganzen Weg gewandert. 4. Hugo Tänzer nie seine Stiefel geputzt. 5. Der Hund seinem Herrn überall gefolgt. 6. Nach vielen Jahren die Brüder aus dem Ausland nach Hause gekehrt. 7. du damals schon das Auto gekauft? 8. Nein, aber ich mich lange für Autos interessiert. 9. Er über den spitzen Stein gestolpert. 10. Der Ingenieur mit dem Flugzeug ins Meer gestürzt. 9. Oversæt til tysk: 1. Hvorfor har I skiftet tema [et]? 2. Han havde købt for mange tomater.
3. Millionæren havde foræret skolen et billede.
Side 38 4. Teknikeren har ændret computerens kode. 5. Mekanikeren havde repareret maskinen. 6. Ulykken var sket i nat. 7. Klassen var rejst til Spanien. 8. Man havde betalt regningerne for sent. 9. De har ikke lært fransk endnu. 10. Nu har vi arbejdet nok! 10. Lav imperativ-sætninger som eksemplet nedenfor: Eksempel: (du) die Zeitung holen => Hol die Zeitung, (bitte)! (ihr) " => Holt die Zeitung, (bitte)! (Sie) " => Holen Sie die Zeitung, (bitte)! 1. (du) dich verstecken. 2. (du) mir alles erzählen. 3. (ihr) die Theaterkarten bestellen 4. (Herr Meyer) noch ein Lied spielen. 5. (ihr) die Musik leiser stellen. 6. (du) dich auf den Stuhl setzen. 7. (Frau Schultz) einen Kaffee kochen. 8. (du) am Fahrkartenschalter fragen. 9. (ihr) sofort mit den Zankereien Schluss machen. 10. (Herr Sauer und Frau Süß) sich einigen.
Side 39 4. Sætninger Hoved- og ledsætninger Der findes to typer af sætninger: hovedsætninger ledsætninger En hovedsætning kan stå alene mellem to punktummer. Han kommer ikke. Er kommt nicht. Det har sneet meget. Es hat viel geschneit. En ledsætning kan ikke stå alene. Den giver ingen mening i sig selv...., at han kommer...., dass er kommt...., fordi det har sneet...., weil es geschneit hat. En ledsætning er altid LED i en anden (overordnet) sætning. Figurtekst : Han siger, at han kommer. Figurtekst : De fejer, fordi det har sneet. IKKE-reglen: Man kan altid afgøre, om en sætning er en hovedsætning eller en ledsætning ved at bruge 'ikke-reglen'. Man indsætter ordet 'ikke' i den pågældende sætning. Hvis det står efter subjektet og den personbøjede del af verballeddet, er det er hovedsætning. Figurtekst : Han kommer IKKE. Det har IKKE sneet.
Side 40 Hvis 'ikke' står mellem subjektet og verballeddet, er det en ledsætning. Figurtekst :..., at han IKKE kommer...., fordi det IKKE har sneet. Ledsætningsindledere 1. De fleste ledsætninger indledes med en konjunktion (bindeord). De mest almindelige er: als bevor bis da damit dass indem nachdem ob obwohl während weil wenn Rammetekst: Huskeregel: da (om tid) før indtil da (om grund/årsag) for at at idet efter at om selv om mens fordi hvis; når Når én af disse indledere står i starten af en sætning, kan man automatisk gå ud fra, at det er en LEDsætning. Rammetekst slut: 2. Sætninger, der indledes med et relativt pronomen, er også ledsætninger. Sådanne sætninger beskriver det ord, pronominet fører hen til. Figurtekst : Han har en hund, som er småplettet.
Figurtekst : Frida er vild med mænd, der kører på motorcykel. se kapitel 10 om relative pronominer.
Side 41 Ordstilling i ledsætninger Det er vigtigt at kunne kende en ledsætning, fordi ledsætninger på tysk har en speciel ordstilling. I ledsætninger sættes verballeddet sidst i sætningen. Er verballeddet sammensat, sættes den personbøjede del af verballeddet bagerst. Figurtekst : Sie sagt, dass der Kuchen gut schmeckt. Er beschwert sich, weil sie den Kucken gegessen hat. Ordstilling i hovedsætninger I en almindelig hovedsætning placeres verballeddet eller den personbøjede del af dette lige som på dansk altid på 2.pladsen i sætningen, (med mindre det er en spørgesætning). Figurtekst : Hver dag spiser han røget laks. Jeden Tag isst er Räucherlachs. 2. plads På engelsk er strukturen til gengæld en anden: Figurtekst : Every day he eats smoked salmon Opgaver til sætninger 1. Fru Müller er smådøv. Du skal fortælle hende, hvad der bliver sagt i vejrudsigten. Begynd således: Der Ansager/Er sagt, dass... 1. Es wird morgen in Strömen regnen. 2. Es ist im Süden stark bewölkt. 3. Es bleibt im Norden noch heiter. 4. Der Regen erreicht später auch den Norden.
Side 42 5. Es besteht Gewittergefahr im Nordosten. 6. Es mag sogar Hagel geben. 7. Die bayrische Blaskapelle spielt wegen des Wetters morgen leider nicht. 2. Gennemgå 2 og 2 alle sætninger nedenfor. Find derefter den sætningskombination, der passer bedst på dig selv. Vælg selv den ledsætningsindleder, du vil kombinere sætningerne med. Eksempel: Mein Auto springt nicht an. Es ist zu kalt. Der Tank ist leer. Es ist ganz neu. Nogle mulige kombinationer: Mein Auto springt nicht an, weil es zu kalt ist. " " ", wenn der Tank leer ist. " " ", obwohl es ganz neu ist. 1. Ich esse (nicht) Salat. Ich möchte fit bleiben. Salat ist gesund. Ich möchte abnehmen. Salat macht nicht satt. Salat ist Kaninchenfutter. Salat ist billig. Forslag til ledsætningsindledere: weil, obwohl, wenn... 2. Ich kaufe oft (nie) Schokolade. Ich bin zu dick. Schokolade schmeckt mir. Der Verkäufer sieht gut aus. Es gibt ein Angebot. Ich gehe nach Hause. Forslag til ledsætningsindledere: wenn, weil, bevor, obwohl, während...
Side 43 3. Ich sitze jeden Abend (selten) vor dem Fernseher. Ich hasse Sport. Ich habe keine Freunde. Die Nachrichten interessieren mich. Ich entspanne mich richtig. Meine Freunde machen Schulaufgaben. Ich habe gegessen. Find selv på ledsætningsindledere... 4. Ich muss (nicht) Geld verdienen. Ich brauche viel Geld. Ich habe meine eigene Wohnung. Meine Eltern zahlen kein Taschengeld. Ich kann nicht vom Bafög leben. Ich habe Geld auf dem Sparbuch. Die anderen fahren in Urlaub. 3. Oversæt følgende sætninger til dansk: 1. Mach bitte das Licht aus, bevor du ins Bett gehst. 2. Während sie essen, zanken sie sich immer. 3. Sie hat Schluss gemacht, obwohl er sie noch liebt. 4. Damit er nicht friert, hat er zwei Jacken an. 5. Wenn die Nudeln anbrennen, bleibt man hungrig. 6. Elke und Thomas sehen sich nicht mehr, nachdem er umgezogen ist. 7. Er sitzt vor dem Computer, bis er ins Bett geht. 8. Da er heute krank ist, kommt er leider nicht in die Schule. 9. "Hallo", sagte sie, indem sie vorbeiging. 10. Wenn es heiß ist, essen wir Eis.
Side 44 5. Præpositioner (forholdsord) Præpositioner er en klasse af ord, der kan sætte én sproglig størrelse i forhold til en anden: fuglen i kassen fuglen under kassen fuglen ved kassen fuglen på kassen fuglen over kassen Præpositioner optræder sammen med et substantiv eller et pronomen - og til sammen udgør de en præpositionsforbindelse. Substantivet eller pronominet kaldes styrelsen. Figurtekst : på bordet ved vinduet til ham med tasken præposition styrelse præpositionsforbindelse På tysk tvinger præpositionerne det/de efterfølgende ord til at stå i en bestemt kasus. Akkusativ-præpositioner Følgende præpositioner styrer altid akkusativ: durch für gegen ohne um = gennem; ved (om midlet) = for; til = imod = uden = omkring
Side 45 Er geht durch den Wald. Die Karte ist für die Vorstellung. Das Auto fährt gegen den Baum. Ohne den Bürgermeister können wir nicht anfangen. Der Bus biegt um die Ecke. Dativ-præpositioner Følgende præpositioner styrer altid dativ: aus bei mit nach seit von zu = ud af; fra; af = hos; ved = med = efter; til = siden = af; om; fra = til Helmut kommt aus der Bundesrepublik. Helmut kommt aus der Schule. Helmut ist aus Fleisch und Blut. Clara wohnt bei dem Vater. Bei den Verhandlungen wurde nur Sprudel getrunken. Mit einem Stadtplan findet man schnell die Straße. Er schläft nach dem Mittagessen. Wir reisen alle nach Berlin. Seit einem Jahr wohnt er in Dänemark. Das Fahrrad hat sie von einer Tante bekommen. Das Buch handelt von einem Mord. Sie hat einen Brief von der Bank bekommen. Er geht zu dem Bäcker.
Side 46 Akkusativ/dativ-præpositioner Følgende præpositioner styrer enten akkusativ eller dativ: an auf hinter in neben über unter vor zwischen = ved; på (lodret flade) = på (vandret flade) = bag; bagved = i = ved siden af = over = under; blandt = foran = mellem Kasus er afhængig af, hvilken sammenhæng præpositionen indgår i: 1. Konkret, rumlig betydning Akkusativ Hvis sætningen indeholder en bevægelse, hvor en person eller genstand flyttes eller flytter sig fra et sted til et andet, bruges akkusativ. Danske sætninger af denne type indeholder ofte et enstavelsesadverbium (-biord), der angiver retningen på bevægelsen (som f.eks. 'hen, ind, op, ned, ud'). Hvis ikke, kan man oftest indsætte et sådant adverbium. Dativ Hvis sætningen betegner en stilstand eller en forbliven på stedet, styrer præpositionen dativ. Hvis personen eller genstanden bevæger sig inden for et afgrænset område, bruges ligeledes dativ (Das Flugzeug fliegt in der Luft). Danske sætninger af denne type indeholder ofte et tostavelsesadverbium (som f.eks. 'henne, inde, oppe, nede, ude'). Hvis ikke, kan man oftest indsætte et sådant adverbium. Akkusativ Er schreibt es an die Tafel. Dativ Es steht an der Tafel. Han skriver det op på tavlen. Det står oppe på tavlen. Er geht hinter das Haus. Han går om bag huset. Er sitzt hinter dem Haus. Han sidder omme bag huset.
Side 47 Er fährt in die Schule. Er ist in der Schule. Han kører hen på skolen. Han er henne på skolen. Er springt in die Badewanne. Er badet in der Badewanne. Han springer ned i badekarret. Han bader nede i badekarret. Er kehrt den Schmutz unter den Tisch. Er kehrt unter dem Tisch. Han fejer skidtet ind under bordet. Han fejer inde under bordet. Hängen, legen, setzen og stellen I forbindelse med verberne hängen, legen, setzen og stellen styrer AKK./DAT.-præpositionerne altid akkusativ, fordi bevægelsen er det afgørende. Ved disse verber kan man altså ikke fastlægge den tyske kasus ved at teste med danske en- eller tostavelsesadverbier, idet begge typer kan optræde: Han lægger bogen hen på bordet. Er legt das Buch auf den Tisch. Han lægger bogen henne på bordet. 2. Overført betydning Når der ikke foreligger noget bevægelsesaspekt, dvs. man hverken kan sige, at noget bevæger sig eller står stille, gælder den regel, at Rammetekst: auf, über styrer akkusativ de øvrige præpositioner styrer dativ. Rammetekst slut: Er wartet auf die Post. Wir sprechen über den Text. Auf diese Weise werden wir nie fertig. In dieser Weise werden wir nie fertig. Sie nimmt an dem Kurs teil. Das Kind fürchtet sich vor dem bösen Onkel.
Side 48 Lær følgende faste forbindelser udenad: denken an + AKK. sich erinnern an + AKK. schreiben an + AKK. sich verlieben in + AKK. Hyppigt sammenskrives præpositionen med den efterfølgende artikel i følgende tilfælde: an + das = ans an + dem = am in + das = ins in + dem = im zu + der/dem = zur/zum Undertiden sammenskrives også følgende præpositioner og artikler: für + das =fiirs um + das = ums von + dem = vom Genitiv-præpositioner Følgende præpositioner styrer altid genitiv: während = under wegen = på grund af Während des Krieges starben viele Menschen. Wegen des Wetters gehen wir heute nicht aus.