Klaus blieb ihr bester Freund. Klaus blev ved med at være (forblev) hendes bedste ven.

Transkript

1 KASUSBRUG Nominativ 507 Grundleddet (se 2) i en sætning står i nominativ: * Vor mir stand ein alter Mann. Foran mig stod en gammel mand. Hvis der i en sætning findes både et foreløbigt og et egentligt grundled, står begge disse led i nominativ: Es geschah heute wieder ein schwe- Der skete igen i dag en alvorlig ulykke. rer Unfall. 508 Omsagnsled til grundled (se 6) står i nominativ. * Det findes 1. i sætninger i aktiv ved udsagnsordene sein (være), werden (blive), bleiben (blive;forblive), heiben (hedde) og scheinen (synes, forekomme at være): Ich bin der neue Mitarbeiler. Der Film wurde ein grober Erfolg. Jeg er den nye medarbejder. Filmen blev en stor succes. Klaus blieb ihr bester Freund. Klaus blev ved med at være (forblev) hendes bedste ven. Der Chef heibt auch der Alle. Chefen hedder også den gamle. 2. i sætninger i passiv med genannt werden (kaldes) og geschimpft werden (blive skældt ud for at være): Der Chef wird auch der Alte genannt. Ich wurde ein grober Lugner geschimpft. Chefen bliver også kaldt den gamle. Jeg blev skældt ud for at være en stor løgner. 509 Tiltale står i nominativ: * Lieber Peter! Hor mal, alter Junge! Auf Wiedersehen, Herr Schulz! Kære Peter! Hør lige her, gamle ven! Farvel, hr. Schulz!

2 Akkusativ 510 Når et udsagnsord forbindes med et objekt, er dette normalt et akkusativobjekt * (se dog 522). Akkusativobjektet (genstandsleddet) kan både betegne personer og tinge<. Udsagnsord, der forbindes med akkusativobjekt, kaldes transitive udsagnsord (i Tysk-dansk ordbog er de markeret med forkortelsen tr). Antallet af transitive udsagnsord Nogle få eksempler: Er schrieb er meget stort. einen langen Briel. Fragen wir lieber einen Polizisten. Diesen Roman habe ich schon 9!!::. lesen. Ich bewundere dich und deinen Bruder. (to sideordnede akk.obj.) Han skrevet langt brev. Lad os hellere spørge en betjent. Denne roman har jeg allerede læst. Jeg beundrer dig og din bror. 511 Det upersonlige udtryk es gibt, es gab, es hat gegeben (der er/der findes, der * var, der har været) følges af et akkusativobjekt: Friiher gab es hier einen Backer. Tidligere var der en bager her. (se også 206.1) 512 I en del tilfælde bruges der på tysk et udsagnsord med akkusativobjekt, hvor der på dansk bruges et udsagnsord med en forholdsordsforbindelse, fx Ich sehe dich an. Jeg ser på dig. Denne forskel findes ved nogle løst sammensatte udsagnsord, fx anneren anlåcheln (høre på) (smile til) anrufen (ringe til) ansehenjanblickenjanschauen samt ved rulen (kalde på) sprechen (tale med): (se på) -, J Ich borte mir seine Plane geduldig an. Wenn du mich enlecbelst, errote ich. Warum haben Sie die Polizei angerufen? Sie sah ihn fragend an. Die Kinder riefen ihre Mutter. Kann ich den Arzt sprechen? Jeg hørte tålmodigt på hans planer. Når du smiler til mig, rødmer jeg. Hvorfor har De ringet til politiet? Hun så spørgende på ham. Børnene kaldte på deres mor. Kan jeg komme til at tale med lægen?

3 513 Ved udsagnsordene bitten og fragen står den person, man beder eller spørger * om noget, altid i akkusativ: Er bat mich um eine Erklerunq. Han bad mig om en forklaring. Ich bitte dich, lauter zu sprechen. Må jeg spørge Dem om Deres egen mening? Dart icn Sie nach Ihrer eigenen Meinung tragen? Jeg beder dig tale højere. 514 Udsagnsordene nennen (kalde) og schimpfen (skælde ud for at være) forbindes i sætninger i aktiv både med et akkusativobjekt og et omsagnsled til dette (se 7), der også står i akkusativ: Ich nenne diesen Sommer einen gru- Jeg kalder denne sommer for en grøn nen Winter. vinter. Er schimpfte mich einen groben Lugner. -- Han skældte mig ud for at være en stor løgner. I sætninger i passiv forbindes disse udsagnsord med omsagnsled til grundled, se Et navneord, der betegner vejen, ad hvilken en bevægelse foregår, står akkusativ: Welchen Weg ist er gegangen? Bemærk især udtryk med et efterstillet biord: Wir fuhren den FluB hinab. Der Junge fiel die Treppe hinunter. Hvilken vej er han gået? Vi sejlede ned ad floden. Drengen faldt ned ad trappen. Sie kletterten die steile Felswand De klatrede op ad den stejle klippevæg. hinauf. 516 Et navneord, der betegner mål, vægt, alder eller værdi, står i akkusativ, når det bruges som omfangsbetegnelse: Die Mauer ist einen Meter dick. Der Sack war einen Zentner schwer. Das Kind ist jetzt einen Monat (alt). - Das Bild ist keinen Pfennig wert. ) Muren er en meter tyk. Sækken vejede en centner (50 kg). Barnet er nu en måned. Billedet er ikke fem flade øre værd. Akkusativ bruges desuden efter visse forholdsord (se 402 og 405) og som tidsbetegnelse (se 528 og 531).

4 Genitiv (ejefald) 517 Ligesom på dansk bruges genitiv på tysk først og fremmest til at forbinde et * navneord med et andet navneord. Det navneord, der står i genitiv, sættes sidst på tysk, mens det står først på dansk. Foran det»styrende- navneord står der bestemt kendeord: das Fahrrad der Arbeitsplatz des Madchens meiner Frau die Fragen eines Kindes Ang. personnavne, se 124. pigens cykel min kones arbejdsplads et barns spørgsmål 518 En genitiv på tysk svarer ofte til en forholdsordsforbindelse på dansk: * der Name des Schiffes navnet på skibet (skibets navn) viele steate der DDR mange byer i DDR einer meiner Freunde en af mine venner Også på tysk kan der undertiden bruges en forholdsordsforbindelse i stedet for en genitiv. Det sker især i dagligt sprog: einer meiner Freunde = einer von meinen Freunden vie le Steate der DDR = viele Stadte in der DDR 519 På dansk kan et navneord i genitiv»stå alerre«, dvs. at det»styrende- navneord er underforstået. På tysk er det nødvendigt at indsætte et påpegende stedord, der repræsenterer det underforståede navneord: Mit hus er større end min brors Mein Haus ist grober als das meines Bru- (= end min brors hus). ders. - Det underforståede navneord (Haus) er intetkøn, derfor indsættes das. Min blyant er væk. Derfor skriver jeg med min søsters (= med min søsters blyant). Det underforståede navneord (Bleistift) er hankøn, mit styrer dativ, derfor indsættes dem. Mein Bleistift ist weg. Deshalb schreibe ich mit dem meiner Schwester. Genitiv bruges desuden efter visse forholdsord (se 404) og som tidsbetegnelse i visse faste udtryk (se 533.3).

5 Dativ 520 Mange udsagnsord, der forbindes med et objekt i akkusativ (et genstandsled), * kan desuden have et objekt i dativ (et hensynsled). I de fleste tilfælde betegner akkusativobjektet (genstandsleddet) en»tinq«og dativobjektet (hensynsleddet) en person: Darf ich dir eine Zigarette Wir wiinscnen neues Jahr. anbieten? Ihnen ein g/uckliches Må jeg byde dig en cigaret? Vi ønsker Dem et lykkeligt nytår. (ang. objekternes rækkefølge og placering i sætningen, se 607 og 608) 1. På dansk svarer dativobjektet ofte til en forholdsordsforbindelse indledt af 'til' eller 'for': Ich habe meinem Vater die Zeitung gegeben. Er erkli:irte Jeg har givet min far avisen./jeg givet avisen til min far. har Han forklarede mig sammenhængen./ Han forklarede sammenhængen for mig. 2. Også på tysk kan dativobjektet ved visse udsagnsord erstattes af en forholdsordsforbindelse, schickenlseruien kaufen schreiben (købe) mir den Zusammenhang. (skrive) (sende) fx verkaufen vermieten (sælge) ((ud)leje) Er schickte seinen Eltern ein Telegramm. Er kaufte seiner Freundin 10 rote Rosen. Er schickte ein Telegramm an seine Eltern. Er kaufte 10 rote Rosen fur seine Freundin. '\., 521 Ved nogle af de udsagnsord, der forbindes med akkusativ- og dativobjekt, kan en navneform eller en bisætning fungere som akkusativobjekt: Sie hat den Kindern verboten, im Hun har forbudt børnene at lege i haven. Garten zu spielen. - Sein Chef befahl Ich verspreche Uhr komme. ihm zu schweigen. dir, dab ich um zwei Hans chef befalede ham at tie. Jeg lover dig, at jeg kommer kl. to. Erzi:ihl mir, was passiert ist. Fortæl mig, hvad der er sket.

6 Dativudsagnsord 522 Når et udsagnsord forbindes med et objekt, er dette normalt et akkusativobjekt * (se 510). Ved visse udsagnsord, der forbindes med kun et objekt, står dette imidlertid i dativ. Disse udsagnsord»styrer«dativ. De vigtigste er: danken (takke): Wir danken air tiir deine Hitte. Vi takker dig for din hjælp. folgen (følge): Ein Unglilck fo/gte dem andern. Den ene ulykke fulgte den anden. gehoren (tilhøre): Der Wagen geh6rt meinem Vater. Vognen tilhører min far. helfen (hjælpe): Wer hat ihr geholfen? Hvem har hjulpet hende? Desuden: antworten (svare), begegnen (møde), gelingen (lykkes), glauben + personobjekt i dativ (tro, tro på), gleichen (ligne), gratulieren (lykønske), imponieren (imponere), netzen (nytte, gavne), passen (passe), schaden (skade) o.a. 523 Ved følgende dativudsagnsord har tysk og dansk forskellig konstruktion: * 1. fehlen (mangle (noget)): Mir fehlen die notwendigen Mitte/. Jeg mangler de nødvendige midler. 2. gefallen (synes om, kunne lide): Du gefallst mir. Die B/umen gene/en ihr. Jeg synes om dig./jeg kan lide dig. Hun kunne lide blomsterne. 524 I sætninger med sein (være), werden (blive), bleiben (blive, forblive) og schei- * nen (synes at være) + omsagnsled til grundled kan der forekomme en såkaldt fri datlv«, der angiver, for hvem udsagnet gælder: Es ist mir eine grobe Freude. Det er mig en stor glæde. Den Kindern wurde die Aufgabe zu Opgaven blev for vanskelig for børnene. scnwieriq. Diese L6sung senten ihm die ricn- Uge. Es tut mir /eid. Denne løsning syntes ham at være den rigtige. 1. Også ved andre udsagnsord kan den "fri dativ«betegne en slags hensynsled: Wie geht es deinem Bruder? Hvordan går det med din bror?/ Hvordan har din bror det? Det gør mig ondt. Dativ bruges desuden etter visse forholdsord (se 403 og 405).