Ergoterapi får hverdagen til at fungere etf.dk /hverdag
Ergoterapi handler om at: Kunne være aktiv frem for passiv Udnytte alle ressourcer hos og omkring borgeren Ergoterapeuten har fået mig til at tænke anderledes over, hvordan jeg bruger og beskytter min krop, og hvordan jeg bruger hjælpemidler korrekt. Det er vigtigt, for i dagligdagen kommer der ikke andre og fortæller mig, hvordan jeg gør det bedste for min krop, og hvordan jeg med fordel kan ændre de rutiner og vaner, jeg har. Anette, der er opereret anden gang for diskusprolaps. Modelfoto
Ergoterapeuter er specialister i aktivitet og deltagelse Ergoterapeuter har gennem professionens 75-årige historie i Danmark haft til opgave at sikre, at bestemte grupper af borgere kan forblive aktive i deres hverdagsliv, arbejdsliv og som deltagere i samfundet. Vilkår for aktivitet og deltagelse er en kombination af borgerens egne ressourcer, helbredsforhold, livsstil og omgivelsernes krav og indretning. Ergoterapiens mål er at sikre en ønsket og nuanceret hverdag, som tager hensyn til både fysiske, psykiske og sociale forhold. Det sker dels gennem træning i de daglige aktiviteter, som borgeren selv prioriterer højest, og dels gennem indretning af understøttende omgivelser i borgerens hjem, på arbejdspladsen og i det øvrige nærmiljø. Hvad gør ergoterapeuter? Ergoterapeuter vil oftest bidrage med flg. ydelser: Undersøgelse/aktivitetsanalyse/udredning Behandling/genoptræning Forebyggelse Kompensation (hjælpemidler, velfærdsteknologi, personlig støtte, boligændringer) Rådgivning/vejledning Ergoterapeutforeningens ydelseskatalog Ergoterapeutforeningen udarbejder løbende et katalog over ergoterapeutiske ydelser. Ydelseskataloget sætter konkrete ord og korte beskrivelser på ergoterapeutiske ydelser og deres værdi for borgeren. Kataloget kvalificeres og udvikles løbende af foreningens medlemmer. Læs mere på etf.dk/ydelser Ergoterapi Der er forskel på at være i live og leve aktivt Hver dag
Det arbejder ergoterapeuter med: 15 udvalgte arbejdsområder Grundlaget for ergoterapi er den betydning, som menneskets aktiviteter og deltagelse i hverdagslivet har for sundhed og livskvalitet. Det er i sin aktive hverdag, at den enkelte person lever. De ergoterapeutiske ydelser favner bredt, ligesom der er stor variation i ansættelsessteder. Ergoterapeuter arbejder f.eks. på sygehuse, i kommunale forvaltninger, hos private virksomheder, på institutioner, på uddannelsessteder, i jobcentre, eller i egen privat virksomhed. 1. Hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering iværksættes, når en borger får problemer med at klare sine daglige gøremål, og målet er aktivt at støtte borgerne til at være længst og bedst muligt i eget liv. Ergoterapeuter bidrager i hverdagsrehabilitering igennem bl.a.: Undersøgelse, analyse og beskrivelse af hverdagen ud fra borgerens egne prioriteringer, livshistorie og ressourcer Omsætning af konkrete mål til praktiske hverdagshandlinger og dermed udvikling af borgerens fortsatte motivation for aktivitet Vejledning af andre faggrupper i at understøtte borgerens aktive håb og mål 2. Ældre Ergoterapi i gerontologien læren om den normale aldring rummer de problemstillinger, som vedrører raske og syge ældre mennesker. Den ergoterapeutiske indsats har især fokus på ældres mulighed for meningsfuld og tilfredsstillende aktivitet i forhold til at varetage egen dagligdag og at deltage i samfundslivet. Midlerne til dette er rehabilitering, træning og vedligeholdelse på det fysiske, psykiske og sociale niveau. 3. Hjælpemiddelformidling Ergoterapeuter arbejder i hjælpemiddelformidlingen med produkter eller foranstaltninger, som er særligt udvalgt eller tilpasset den enkelte borger med aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger for at afhjælpe de praktiske problemer, som borgeren har. Den ergoterapeutiske indsats har bl.a. følgende. Formål: Kompensation for manglende evne eller funktion, sådan at personen bliver i stand til at føre et hverdagsliv, socialt liv og arbejdsliv sammen med andre borgere Forebygge arbejdsskader, ofte i forbindelse med plejeopgaver Forebygge forværring af en kritisk tilstand eller livssituation
Modelfoto Jeg har en gang fået at vide, at fysioterapeuter kan hjælpe folk at gå, mens ergoterapeuter lærer dem at danse. Og vores barn skal danse. Forældre til Matilde, der har fået fjernet en kræfttumor i lillehjernen.
Jeg vil gerne takke ergoterapeuten for, at jeg har det, som jeg har det i dag. Det har været strengt ind i mellem, men det har været det hele værd. De små hverdagsting betyder så meget, og for mig er det en frihed at kunne lave frikadeller, komme ind i bilen og deltage aktivt i mine børnebørns liv. Else, der har været gennem et rehabiliteringsforløb efter gentagne fald. Modelfoto
4. Neurorehabilitering Ergoterapi i forhold til neurorehabilitering er rettet mod undersøgelse og behandling af personer, der har pådraget sig en hjerneskade f.eks. som følge af en blodprop, en hjerneblødning eller en ulykke. Den ergoterapeutiske indsats er f.eks.: I akutstadiet på sygehusenes akutmodtageafsnit Rehabilitering på sygehusenes apopleksiafsnit Den fortsatte rehabilitering efter udskrivelse fra sygehus gennem længerevarende indsats, der har fokus på støtte til genetablering af aktiviteter og deltagelse i relation til hjemmeliv, fritidsliv og arbejdsliv. 5. Psykiatri Ergoterapeuter er ansat i hospitalspsykiatrien, distriktspsykiatrien og socialpsykiatrien. Den ergoterapeutiske indsats sker i samarbejde med patienten og består af særligt tilrettelagte forløb, hvor formålet eksempelvis kan være at stabilisere patienten i en struktureret og varieret hverdag. Ergoterapeuter tager udgangspunkt i de forandringer og aktivitetsproblemer i dagligdagen, som den psykiske lidelse har medført, eller som ønskes forebygget for den enkelte. 6. Arbejdsrettet rehabilitering Ergoterapeuter er samarbejdspartnere på jobcentrene i relation til arbejdsfastholdelse. Den ergoterapeutiske indsats består bl.a. af: Udgående funktioner, som særlig rettes mod arbejdspladsen Vejledning af/sparring i forhold til kommunens virksomhedskonsulenter og sagsbehandlere Vurdering af arbejdsmiljøkrav Vejledning i forhold til arbejdsgiver vedrørende omkostninger i forbindelse med eventuelle arbejdspladsændringer Vejledning og afprøvning af hjælpemidler Beskrivelse af borgers/arbejdstagers funktionsevner Vejledning i forbindelse med pensionsansøgninger 7. Børn og unge Den ergoterapeutiske indsats, der retter sig imod børn og deres nære voksne, kan f.eks. bestå af: Forebyggende tiltag i hjem, institution, skole og nærmiljø Tidlig opsporing af børn med særlige behov Kortlægning af børns ressourcer gennem observation, undersøgelse og vurdering af børnene og deres hverdagsliv Rådgivning og vejledning af forældre og professionelle omkring børn Planlægning af aktiviteter, så børn via egen leg får mulighed for at udvikle sig 8. Velfærdsteknologi Ergoterapeuter samarbejder med borgerne om velfærdsteknologiske løsninger igennem bl.a.: Rådgivning om teknologi og boligindretning, der f.eks. kompenserer for praktisk hjælp, funktionsnedsættelser og ensomhed Tilbud om online netværk og online aktivitet for personer med nedsat mobilitet Digitale møder, hvor borgerne træner
Jeg var slet ikke klar over, at den hjælp som jeg fik af ergoterapeuten, fandtes i kommunen. Det var fantastisk at opleve. Marianne, der har sclerose Modelfoto
online på aftalte tidspunkter f.eks. ved brug af Wii Udvikling af velfærdsteknologi, der stimulerer, underholder, aktiverer og strukturerer hverdagen Teknologisk rådgivning til arbejdspladser om tilgængelighed og indretning for personer med funktionsnedsættelser 9. Visitation Stadigt flere ergoterapeuter arbejder med visitationsopgaver i kommunerne. Denne vigtige myndighedsfunktion kan blandt andet omfatte visitation til træning, bolig, hjælpemidler samt praktisk og personlig hjælp. I de fleste kommuner sker visitationen til træning samtidig med visitation til kompenserende foranstaltninger. På den måde sikres en sammenhængende indsats for borgere, der skal rehabiliteres efter sygdom eller ulykke. 10. Arbejdsmilø/ergonomi Ergoterapeuter indenfor arbejdsmiljø arbejder med sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, arbejdsfastholdelse og det rummelige arbejdsmarked, og har særlig viden indenfor ergonomi, belastninger på bevægeapparatet og bevægeapparatets sygdomme. Opgaverne er rådgivende, vejledende og undervisende og kan f.eks. være: Undersøgelse af ergonomiske påvirkninger i arbejdsmiljøet med henblik på risikovurdering og anbefaling af forbedringer af arbejdsmiljøet eller myndighedsindgriben Ergonomisk rådgivning ved produktudvikling, indkøb og nyindretning Individuel rådgivning af medarbejdere, der er i risiko for at blive udstødt fra arbejdsmarkedet 11. Akutmodtageafdelinger På akutte modtagelser (FAM og AMA) findes store og vigtige opgaver for ergoterapeuter. Den ergoterapeutiske indsats kan bl.a. rette sig imod: At sikre, at patienter allerede ved modtagelsen får vurderet, hvilken trænende og kompenserende indsats der skal til under indlæggelsen og efter, at patienten er udskrevet At vurdere patientens funktionsevne for at kunne bestemme, hvilken træning og hvilke hjælpemidler der er brug for. Der kan eksempelvis være behov for, at patienten træner almindelige daglige gøremål, mens han er indlagt, og at han får udleveret stokke og hjælpemidler til for eksempel selv at kunne gå i bad At screne patientens situation med henblik på at kunne vurdere om ved kommende skal indlægges eller henvises til kommunale tilbud. 12. Håndterapi Ergoterapeuter arbejder med rehabilitering af patienter med akutte håndskader, samt patienter der har fået foretaget operationer for lidelser i hånd og underarm. Ergoterapeuten undersøger og analyserer patientens fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau og indgår i: Funktionstræning Skinnebehandling Arvævsbehandling Støtte til krisebearbejdning Formidling af hjælpemidler
13. Forskning og udvikling Den almindelige samfundsudvikling herunder demografi, økonomi og teknologi medfører generelt øgede krav om beskrivelse og dokumentation af ydelser samt effekten af disse. Ergoterapeuter arbejder med forskning, kvalitetsudvikling og evidensbasering for herigennem at sikre et højere kvalitetsniveau og større effekt af den ergoterapeutiske indsats. Forskning i ergoterapi er en nødvendig drivkraft i udviklingen. Stadig flere ergoterapeuter arbejder med forskning og udvikling såvel i universitetsmiljøerne som på sygehuse og i kommuner, hvor udviklingsergoterapeuter f.eks. sikrer den faglige supervision og udvikling af medarbejdergruppen, og er garant for faglig udvikling og kvalitetssikring indenfor ergoterapiydelsen. På den måde skabes mulighed for fokus på ergoterapifagets udviklingspotentialer til gavn for såvel brugere som medarbejdere. 14. Kræft Ergoterapi som en del af det tværfaglige rehabiliteringstilbud til kræftpatienter er i Danmark en forholdsvis ny tilgang til patientens mulighed for at vende tilbage til livet efter en kræftsygdom eller til at leve med en kræftsygdom. Den ergoterapeutiske indsats sigter primært på, at patienten kan klare sig i eget hverdagsliv, og tilrettelægges derfor så det ikke kun er træning af f.eks. specifikke muskelfunktioner, men snarere af aktivitetsudførsel, så de funktioner som patienten opnår, kan udføres der, hvor patienten/borgeren lever sit daglige liv. 15. Undervisning Ergoterapeuter underviser på ergoterapeutuddannelserne i Danmark, som ligger syv steder i landet. Herudover underviser ergoterapeuter på uddannelserne til såvel social- og sundhedshjælper som social- og sundhedsassistent. Endelig er mange ergoterapeuter fra praksis ansat som kliniske undervisere, dvs. de underviser ergoterapeutstuderende, som er ude i kortere eller mere længerevarende praktikker.
Ergoterapeuters overenskomstområder Kommuner Staten Privatansatte 2% 5% 70% 23% Regioner Kilde: Ergoterapeutforeningen 2013
Ergoterapeutforeningen organiserer ca. 8.000 ergoterapeuter og studerende. Foreningen udvikler og sikrer ergoterapeuters roller og vilkår på arbejdsmarkedet, samt styrker den faglige profil og værdi for borgerne og samfundet. Ergoterapeuter analyserer og identificerer det enkelte menneskes ressourcer, og bidrager på den måde til et samfund, hvor alle kan være inkluderede, aktive borgere i deres hverdag, uanset hvor og hvordan den foregår. Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 1358 København K Denmark etf@etf.dk etf.dk. +45 88 82 62 70 Læs mere på etf.dk 2. udgave, 2013 Design og grafisk produktion: Datagraf. Foto: Heidi Lundsgaard og Colourbox