3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020



Relaterede dokumenter
Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Odder Kommunes sundhedspolitik

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september


Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Udfordringer for sundhedsarbejdet

10. DE ÆLDRES SUNDHED

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper:

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

FOA-medlemmernes sundhed

Sundhedsprofil for Aarhus

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug?

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Det handler om din sundhed

Sundhedsprofil for Aarhus

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

Transkript:

3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020

Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet - knogleskørhed Forhøjet blodtryk Allergi Randers 5,1 1,5 3,2 2,2 Herning 3,8 0,7 3,1 2,5 Holstebro 3,8 1,6 4,2 2,0 13 Horsens 4,3 0,9 4,5 2,5 16 Silkeborg 4,1 0,7 4,0 1,4 12 16 Skive 5,1 1,2 3,8 1,9 16 13 Viborg 4,2 0,8 3,6 2,4 14 14 Kilde. Hvordan har du det 2006 Sundhed - 2

Sundhedsvaner i 7 - byerne Procent af de adspurgte (voksne) Usundt kostmønster Dagligrygere Mindst én af 3 risikable former for alkoholforbrug (mænd) Mindst én af 3 risikable former for alkoholforbrug (kvinder) Dyrker regelmæssigt motion Randers 17 28 28 10 42 Herning 18 29 30 8 47 Holstebro 19 25 25 10 47 Horsens 18 29 30 12 49 Silkeborg 22 26 25 10 47 Skive 17 26 28 10 41 Viborg 18 25 24 9 47 Kilde. Hvordan har du det 2006 Sundhed - 3

Sundhed og forebyggelse Sundhed og forebyggelse er nødvendigt i den kommunale tilbudsvifte, da: Mange borgere udvikler livsstilssygdomme og Gennemsnitslevetiden stiger (dog lavere end i andre lande) Overforbrug og afhængighed af rusmidler kan have store og meget negative økonomiske, sundhedsmæssige og sociale konsekvenser for den, der direkte eller indirekte er berørt. Sundhed - 4

Udfordringer - Randers har den næsthøjeste forekomst af kronikere i Region Midtjylland - Vaner og livsstil har stor betydning for befolkningens sundhed - Forholdet mellem forebyggelse og behandling - Prioritering af indsatsområder Sundhed - 5

Randers har den næsthøjeste forekomst af kronikere i Region Midtjylland - WHO: Hjertesygdomme, blodpropper, sukkersyge, kræft og kroniske luftvejssygdomme er årsag til over halvdelen af alle dødsfald på verdensplan. I Danmark er de årsag til mere end 70% af alle dødsfald. - Voksne borgere i Randers har i gennemsnit 1,04 kronisk sygdom. - Kroniske sygdomme kan forebygges gennem gode sundhedsvaner. Sundhed - 6

Vaner og livsstil har stor betydning for befolkningens sundhed Der er solid videnskabelig dokumentation for, at rygning, alkohol, fysisk aktivitet og kost har stor betydning for vores sundhed. - Rygning forårsager 14.000 dødsfald om året, svarende til hver 4. dødsfald. Storrygerne dør i gennemsnit 8-10 år for tidligt. - Alkohol forårsager mindst 3.000 dødsfald om året, svarende til 5% af alle dødsfald. Personer, der drikker over genstandsgrænsen, dør i gennemsnit 4-5 år for tidligt. - Overvægt forårsager hvert år 1.300-1.400 dødsfald. Svært overvægtige dør i gennemsnit 2-3 år for tidligt. - Fysisk inaktivitet forårsager 4.500 dødsfald om året. Det svarer til 7-8 % af alle dødsfald. Fysisk inaktive dør i gennemsnit 5-6 år tidligere end fysisk aktive. Sundhed - 7

Vaner og livsstil har stor betydning for befolkningens sundhed Sundhedsvaner voksne borgere i Randers - 28% er dagligrygere = 16.000 voksne borgere. 6.400 ønsker at få hjælp til at holde op med at ryge - 28% af mændene = 7.900 og 10% af kvinderne = 2.700 har en af tre risikable former for alkoholforbrug - Hhv. 36% og % er moderat/svært overvægtige = 28.300 borgere. Hhv. 21% og 48% ønsker i høj grad at tabe sig. - 17% har et usundt kostmønster - 24.000 er fysisk aktive i fritiden. I gns. er borgerne fysisk aktive 3,9 dag pr. uge (mindst 30 min. om dagen). 65 % ønsker at være mere fysisk aktive. Sundhed - 8

Forholdet mellem forebyggelse og behandling - WHO: 70% af alle sygdomme, der i 2020 vil medføre døden, skyldes livsstil (Kilde: Sundhedsstyrelsen: Viden og evidens i indsatsen (2004)) - I Danmark bruger vi 70 mia. på behandling og sygesikring! - Hver gang, vi bruger 1 kr. på forebyggelse, bruger vi 350 kr. på behandling (Kilde: KL: ½ mia. til bedre livskvalitet for kronisk syge (2007)) Sundhed - 9

Prioritering af indsatsområder - Børn, voksne, ældre, udsatte m.v. - KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion - Borger- og patientrettet forebyggelse - Individuel tilgang/strukturelle rammer - Forebyggende helbredsundersøgelser og samtaler Sundhed - 10

Hvad mener borgerne? - 40 % af danskerne bekymrer sig om deres sundhed - 3 ud af 4 danskerne mener, at det offentlige har ansvar for at fremme sund livsstil og de ønsker indgriben (Kilde: Mandag Morgen og TrygFonden: Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne (2008)) Sundhed - 11

Rusmidler Udfordringerne når det gælder indsatsen overfor borgere med overforbrug og afhængighed af rusmidler er, at sætte behandlingen af den enkelte i fokus, men samtidig arbejde med familien som helhed. være offensivt involverende, når personer har misbrugsproblemer det være sig privat eller på arbejdspladser. sikre bo-, behandlings- og aktivitetstilbud, der er målrettet de allersvageste grupper. sikre at unge kun har et lavt alkoholforbrug. Sundhed - 12

Forekomst af borgere med alkoholproblemer 7-byerne Personer med mindst én af tre risikable former for alkoholforbrug - Kommuner i Region Midtjylland 35 30 25 20 10 5 0 Procent mænd Procent kvinder Herning Horsens Skive Randers Silkeborg Holstebro Viborg Kilde: 7 by nøgletal Risikable former for alkoholforbrug: Rusdrikkeri: Mere end 5 genstande ved én lejlighed Storforbrug: Mere end 21 genstande genstande pr. uge for mænd, 14 genstande/uge for kvinder. Afhængighed: Forekomsten af et vist antal nærmere bestemte afhængighedssymptomer Sundhed - 13

Personer i stofmisbrugsbehandling 1.10.2009 1.10.2008 Tallene viser, hvor mange der er i behandling. Antallet af misbrugere kendes ikke. Ambulant behandling, unge u/18 år Ambulant behandling m/substitution* Ambulant behandling u/substitution* Andre (fx dagbehandling). 23 72 81 13 20 81 93 Døgnophold 10 12 Total for Randers kommune 199 221 Antallet af unge stof/alkoholmisbrugere er halveret i forhold til 2007 * Substitution er et erstatningsstof for det stof som misbruges. Det kan fx være metadon. Sundhed - 14