Indblik i skovdriften 2014 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter

FSC/PEFC SKOVCERTIFICERING Herning Kommunes Skove Indblik i skovdriften 2014 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter Januar 2015 Herning Kommunes Skove 1

Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Introduktion... 4 2.1 Salg af certificerede produkter, herunder CoC dokumentation... 6 2.2 Skovens vækstrate, foryngelse og tilstand... 8 2.2.1 Ajourføring af bevoksningsdata og driftsplan... 8 2.2.2 Registreringer af plantede/ selvforyngede træarter... 10 2.3 Sammensætning og observerede ændringer af flora og fauna og øvrig SHBV (FSC 8.2c, 9.4)... 11 2.3.1 Miljøpåvirkning af maskinopgaver løbende kvalitetssikring... 13 2.3.2 Skovforvaltningens sociale betydning... 14 2.4 Jagt... 15

1 BAGGRUND Herning Kommune ejer 1.766 hektar skove og naturområder, som i 2010 blev certificeret efter FSC og PEFC standarderne. Baggrunden for certificeringen er at sikre en bæredygtig skovdrift og udvikling af Herning Kommunes skove. Det betyder, at Herning kommune skal leve op til de krav og retningslinjer, som er beskrevet i hhv. FSC og PEFC skovstandarden. Skovdriften i Herning Kommune skal ud over skovcertificeringen også leve op til den skovpolitiske målsætning for Herning Kommunes skove og Hernings Kommunes driftsplan 2009-2019. Hernings Kommunes skove er en vigtig ressource i Herning Kommune. Dels leverer skovene en indtægt til Herning Kommune fra salg af skovprodukter samt udlejning af jagt. Herudover har skovene stor rekreativ værdi for Herning Kommune, og skaber rammer for friluftsliv, oplevelser, turisme og naturformidling. Hertil er Herning Kommunes skove og naturarealer med til at sikre og øge biodiversiteten i Herning Kommune. Herning Kommune ønsker at praktisere en bæredygtig skovdrift, hvor naturmæssige, rekreative og i størst mulig omfang også økonomiske hensyn tilgodeses. Det vurderes, at en gradvis overgang til mere naturnær skovdrift er den mest effektive måde, hvorpå kommunen kan sikre en bæredygtig skovdrift, herunder imødekomme den vedtagne skovpolitiske målsætning. Målet med en gradvis overgang til en mere naturnær driftsform er, at fremme det flersidige, bæredygtige og stabile skovbrug, hvor hensyn til bevarelse og forbedringer for flora, fauna, kulturhistorie, fortidsminder, friluftsfaciliteter og publikumsoplevelser prioriteres i forhold til økonomi. 3

2 INTRODUKTION Som et led i FSC certificeringen af Hernings Kommunes Skove, jf. FSC princip 8.2 og 8.5, kræves det, at der gennemføres en regelmæssig overvågning af en række parametre beskrevet i nedenstående afsnit 1.1 1.5. Overvågningen af Herning Kommunes Skove foregår som en naturlig del af hverdagen for de ansvarlige skovfogeder og går grundlæggende ud på til stadighed at sikre, at driften foregår planmæssigt og at natur- og kulturværdier på ejendommen befinder sig i den ønskede tilstand. Ud over at opfylde en række specifikke krav i FSC skovstandarden, skal resultaterne af overvågningen formidles til skovens brugere og øvrige interesserede parter. Derfor udarbejdes dette offentlige tilgængeligt resumé, der giver et indblik i Herning Kommunes skovdrift i 2014. Én gang om året udarbejder skovfogederne ved Herning Kommunes Skove dette offentlige resumé af den overvågning, der har fundet sted i løbet af året. Følgende emner er omfattet af overvågningen og behandles nedenfor af afsnittene 1.1-1.4: I. Salg af certificerede produkter, herunder CoC dokumentation (FSC K 8.2a). II. Skovens vækstrate, foryngelse og tilstand (8.2b): II-1: Ajourføring af bevoksningsdata og driftsplan. Samlet tilvækst for træerne i skoven sammenlignet med hugsten fordelt på sortimenter. Udvikler skoven sig i den ønskede retning? II-2: Registreringer af plantede/ selvforyngede træarter (FSC 6.9). III. Sammensætning af observerede ændringer af flora og fauna og øvrig SHBV (FSC 8.2c, 9.4). Dvs. overvågning og evt. ændringer og plejetiltag på ejendommens værdifulde natur og kultur, jf. specifikke områder nedenfor. IV. Miljømæssig påvirkning og social indvirkning fra skovdriften (FSC 8.2d) IV-1: Miljøpåvirkning af maskinopgaver (er der sket skader i naturen som følge af skovning, udkørsel dokumenteres via opgavebeskrivelsen med fokus på beskyttelse af urørt skov, biodiversitetsarealer, nøglebiotoper). IV-2: Skovforvaltningens sociale betydning opgørelse af skolebesøg, foreningers benyttelse, sankere, job som følge af skovdriften (FSC 4.4.4). V. Omkostninger og produktivitet (FSC 8.2e) 4

Resultatet af overvågningen inkl. resumé og udarbejdede bilag indgår som en central del af den eksterne evaluering, der foretages af Norske Veritas og Woodmark og FSC/PEFC gruppelederen (HedeDanmark, Afd. Skovcertificering). Der blev ikke fundet nogle afvigelser ved audit i 2014. 5

2.1 SALG AF CERTIFICEREDE PRODUKTER, HERUNDER COC DOKUMENTATION Formål: Formålet med overvågningen er, at føre regnskab over og skabe indblik i, hvilke produkter, der produceres i den certificerede skov. Når Herning Kommune videresælger sine produkter påføres alle fakturaer FSC logoet samt certificeringskoden SA-FM/COC-002761. Det betyder, at f.eks. det savværk, der opkøber råtræet kan forarbejde det og videresælge det som en certificeret vare til f.eks. en gulvindustri. Gulvindustrien kan da udarbejde gulvplanker og sælge disse som FSC certificerede til slutforbrugeren. Denne kæde kaldes Chain of Custody og sikrer at træ, der fældes i den certificerede skov, ender som certificeret produkt ved forbrugeren og at det certificerede træprodukt kan spores tilbage til træets oprindelige voksested. Hvordan: Skovfogederne ved Herning Kommunes Skove opgør årligt indtægter og antal solgte enheder for en række af de primære produkter, der høstes på ejendommens arealer. Produkterne, der årligt bliver handlet omfatter primært; Træ til Troltekt, energitræ og flis, brænde, korttømmer, langtømmer, emballagetræ. Der foretages desuden indberetning til Danmarks Statistik ligeledes vedrørende indtægter og antal høstede enheder pr. produkt. Resultat 2014: Der er i regnskabsåret 2014 solgt skovprodukter fra Herning Kommunes Skove svarende til 2067,9 KFM (m3 fastmasse). Salget fordeler sig som vist på nedenstående diagram. Hertil skal lægges ca. 1892 KFM tømmer og ca. 5200 KFM flis, som endnu ikke er faktureret, og dermed ikke fremgår af figuren. Årsagen hertil er, at Herning Kommune arbejder ud fra en helhedsmodel med flere entreprenører, hvor skovning og plantning er en samlet opgave, og den endelige opgørelse forelægger derfor efter plantningen. Fig 1: Fordeling af solgte produkter fra Herning Kommunes Skove 2014. 6

Stormen Bodil væltede i slutningen af 2013 store mængder træ i Herning Kommunes skove. Det er overvejende grantræ, som er væltet. Oprydning af stormvæltet træ har været omdrejningspunkt for skovningerne i 2014. Der har i flere af skovene været tale om fladefald i større eller mindre omfang, hvilket betyder, at oprydningen efterlader åbne huller i bevoksningerne. Disse huller vil blive tilplantet i 2015. Der plantes løvtræ for at skabe mere stabile bevoksninger. Hvor det er muligt, plantes mindre holme at grantræ ind, for at skabe diversitet, samt sikre en produktion af grantræ i skovene fremadrettet. Sankebrænde er ungt og mellemaldrende træ. Herudover er der høstet mos i udvalgte plantager. Der er foretaget en konsekvensvurdering af moshøsten, som konkluderer, at moshøsten foregår på en bæredygtig måde, og ikke udgør et problem for skoven. 7

2.2 SKOVENS VÆKSTRATE, FORYNGELSE OG TILSTAND 2.2.1 Ajourføring af bevoksningsdata og driftsplan Formål: Herning Kommune opdaterer sin driftsplan hvert 5.-10. År. Formålet er, at taksere og ajourføre data (lister og kort) for ejendommens skovressourcer og i den forbindelse være i stand til at overvåge udviklingen af centrale faktorer, hvoraf de mest centrale er: Udvikling i træartssammensætning. Udviklingen i den stående vedmasse. så det er muligt at sammenligne tilvæksten med hugsten. Udviklingen i antallet af 3 områder og deres tilstand. Hvordan: Skovfogederne ved Herning Kommunes Skove opgør årligt udviklingen af følgende centrale faktorer: Udviklingen i den stående vedmasse og sammenligning med årets hugst. Vurdering af, om skovene bevæger sig i den ønskede retning i forhold til opstillede SUT (skovudviklingstyper) og øvrige målsætninger og retningslinjer Resultat 2014 udvikling i den stående vedmasse: Udviklingen i træartssammensætningen er stort set uændret i driftsåret 2014. De stormfaldsvæltede flader indgår ikke i opgørelsen, da arealerne først opdateres når de tilplantes. Derfor vil stormen Bodils påvirkning først kunne ses på træartsfordelingen 2015. Træartsfordelingen er som vist på nedenstående diagram. Fig. 2: Træartsfordeling i Herning Kommunes Skove 2014 8

Den årlige gennemsnitlige tilvækst er ifølge Herning Kommunes Skoves driftsplan 2009-2019 på 6304 m3/år. Udtaget er i regnskabsåret 2014 på 2067,9 m3 jf. opgørelsen side 6. Her skal der tages forbehold for den mængde træ, som er skovet, men endnu ikke opgjort, og derfor ikke indgår i opgørelsen for 2014. Medregnes denne, vil udtaget fra skovene i 2014 overstige tilvæksten. Forklaringen herpå er stormen Bodil. Det må indregnes, at der i fremtiden vil komme lignende storme, som påvirker skovdriften, hvilket understreger, at valget om udvikle skovene ud fra naturnære driftsformer er den rigtige vej at gå. Resultat 2014 målsætning og retningslinjer: Den generelle skovudvikling bevæger sig i den ønskede retning, og der arbejdes intensivt med målsætningerne for Herning Kommunes Skove. I 2014 har enkelte af bevoksningerne i Hodsager Plantage i skovudviklingstyperne (SUT) Urørt skov, som henligges urørt fra udgangen af 2014, gennemgået tyndinger med henblik på at sprede højde- og diameterfordelingen samt træartssammensætningen. Indgrebet er foretaget for at fremme den biologiske mangfoldighed i bevoksningerne og for at fremme stabiliteten. I de øvrige bevoksninger, der henlægges urørt, er der ikke rørt ved i 2014. Herning Kommune har en målsætning om at udlægge 20% til biodiversitetsskov. Der er fra 1. januar 2015 udlagt 55 ha, svarende til 5% af det samlede skovbevoksede areal til urørt skov. Arealerne ligger i Hodsager Plantage og i Knudmosen. Ligeledes er der udpeget 300 ha, svarende til 16,9 % af det samlede certificerede areal til naturplejearealer. Der er udpeget arealer i Skarrild Krat, Præstebakken, Fastrup, Sunds Kommuneplantage, Løvbakke Dyrehave, Sandet Plantage, Præstbjerg Naturcenter, Elkær Plantage, Kyndelhøj og Ørre- Simmelkær Plantag. På arealerne sættes der fokus på at udvikle naturen og biodiversiteten. 9

2.2.2 Registreringer af plantede/ selvforyngede træarter Formål: I den certificerede skov ønsker man at følge med i, hvilke træarter der plantes og selvforynges hvert år. Formålet er bl.a.: Registreringerne giver mulighed for på kort og lang sigt at følge, hvad der er plantet på ejendommen og hvordan. Forholdet mellem hjemmehørende (primært løv) og ikke hjemmehørende træarter (primært nål). Skovdyrkeren kan endvidere følge med i om andelen af produktionstræarter der plantes er tilstrækkeligt. Skovdyrkeren kan følge udviklingen af hvilke ikke hjemmehørende træarter der plantes (primært nåletræer) og i den forbindelse sikre, at disse plantninger ikke laves på lokaliteter, hvor de påvirker naturværdier negativt. Hvordan: Skovfogederne ved Herning Kommunes Skove opgør årligt udviklingen af: Plantede og selvforyngede træarter (træart, areal) dokumenteres årligt på grafer fra LandInfo eller lignende. Kulturmetode dokumenteres årligt på grafer fra LandInfo eller lignende. Forholdet mellem andelen af hjemmehørende/ikke hjemmehørende træarter opgøres på graf fra LandInfo eller lignende. Resultat 2014: Der er i 2014 kun foretaget få, mindre plantninger, grundet det store arbejde med oprydningen af stormfald. Hvor der er plantet i skoven, plantes der fortrinsvis hjemmehørende arter og hvor dette ikke er tilfældet følges nedenstående som det fremgår af træartspolitikken for nåletræ i Målsætninger og retningslinjer : Nåletræet skal fremme et mere varieret skovbillede. Flere nåletræarter er velegnede til selvforyngelse såfremt de plejes rettidig, så bevoksningerne er stabile nok til at gennemføre selvforyngelse ved skærmstilling eller gruppevis foryngelse. Der er udlagt et mindre område i Skjerk Plantage til forsøg med selvforyngelse. Arealet er udlagt for at fremme den naturnære skovdrift, og for at få nogle erfaringer med selvforyngelse. Arealet har hovedtræart af rødgran med indblanding af blandet løv. Der er på arealet et mindre antal bøge, som er plantet for 2 år siden. Disse har til formål, at give en artsdiversitet på arealet og teste hvordan en lav grad af indplantning påvirker selvforyngelsens vækst. De ikke hjemmehørende træarter, der plantes i Herning Kommunes Skove er nåletræarterne rødgran, ædelgran, douglasgran og lærk. Enkelte steder kan der pga. lokaliteten og for variationens skyld forekomme indblanding af rødeg og andre ikke 10

hjemmehørende løvtræer. Fordelingen mellem hjemmehørende og ikkehjemmehørende arter fordeler sig på hhv. 51% og 49%. Træarterne vil under alle omstændigheder kun blive anvendt, hvor de er bedst muligt lokalitetstilpasset, og hvor de ikke truer skovens registrerede naturværdier (FSC/PEFC 6.9). 2.3 SAMMENSÆTNING OG OBSERVEREDE ÆNDRINGER AF FLORA OG FAUNA OG ØVRIG SHBV (FSC 8.2C, 9.4) Formål: I den certificerede skov ønsker man at følge med i og sikre, at alle natur- og kulturværdier på ejendommen ikke mister deres værdi og evt. fremmes ved plejetiltag. Hvordan: Følgende tilgang anvendes hvert år af en biolog og/eller skovfoged ved Herning Kommune: 1. Overordnet evaluering Overordnet evaluering af nøglebiotoper - antal, udbredelse og tilstand finder sted i forbindelse med opdatering af driftsplanen. Driftsplanen opdateres planmæssigt hvert 5-10. år. 2. Løbende overvågning For at overholde kravene vedr. overvågning på en operationel måde, har man i Herning Kommunes Skove valgt en tilgang, hvor overvågningen af natur- og kulturværdierne sker løbende i henhold til en fastlagt turnusplan over en 5-årig periode. Ved den planlagte gennemgang anvendes fra og med år 2012 den gængse standard for Det Nationale Overvågningsprogram (NOVANA). Følgende overvåges desuden naturligt i den daglige drift, med henblik på at stoppe eventuelle ødelæggelser: a. 3 områder (FSC K 8.2f) b. 28 områder c. Fortidsminder d. Urørt skov og plejede arealer e. Rødlistede arter f. Øvrig SHBV: natura 2000, Egekrat, OSD drikkevandsområder. Observerer skovfogeden en udvikling på f.eks. et område, der ikke er ønsket typisk tilgroning eller invasive arter vil dette blive noteret i bilag 4 Overvågning af værdifuld natur og fortidsminder sammen med forslag til evt. (pleje)tiltag, der er behov for, for at vende udviklingen. Praktikanter eller frivillige interessenter vil ligeledes være et vigtigt aktiv i Herning Kommunes Skoves overvågning af den værdifulde natur og evt. invasive arter. 11

3. Gennemførte plejetiltag Såfremt der er gennemført plejetiltag i det forgangne år evaluerer skovfogeden effektiviteten af de tiltag, der er gennemført for at opretholde eller forbedre tilstanden for den specifikke nøglebiotop (FSC/PEFC 9.4). 4. Ny værdifuld natur Nyopdaget værdifuld natur (observeret af skovfogeden, driftsmedarbejderen, entreprenøren, eller samarbejdspartner fra en interesseorganisation), som kræver beskyttelse, bliver lagt ind på det elektroniske skovkort. Det kan dreje sig om redetræer, monumentale træer der ønskes sikret, vådområder eller fortidsminder m.v. som ikke i forvejen er kendt. Resultat 2014: 2) Overvågning i henhold til 5-års plan: Herning Kommunes Skoves biolog har gennemført NOVANA-overvågning i 2014 for følgende arealer: Skov Olesens Plantage, Sørvad Plantage, Ørre-Simmelkær Plantage, Knudmosen, Kyndelhøj og Resdal Baune. Gennemgangen af naturhensynene viste ingen afvigelser. Det er foreslået at nogle arealerne med fordel kunne ryddes for opvækst. Der blev i 2013 ikke gennemført overvågning, men denne blev udskudt til i år. Derfor har der ikke været foretaget ekstraordinær pleje på nøglebiotopsarealer i 2014. De arealer, hvorpå der er pleje, er også plejet i 2014. Der er syd for Præstbjerg Naturcenter fældet et mindre område med rødgran for at fremme en naturlig udvidelse af et tilstødende egekrat. 12

Miljømæssig påvirkning og social indvirkning fra skovdriften 2.3.1 Miljøpåvirkning af maskinopgaver løbende kvalitetssikring Formål: I den certificerede skov er det afgørende, at maskinopgaverne gennemføres, så der ikke sker skade på den øvrige skov og navnlig natur- og kulturværdierne. Den såkaldte Opgavebeskrivelse er en grundsten i ejendommens miljøvurdering og løbende kvalitetssikring af de maskinoperationer, der udføres på arealerne. Kvalitetssikringen af de udførte opgaver består bl.a. af en tjekliste bestående af 16 spørgsmål, som besvares af entreprenøren, når opgaven afsluttes. Hvordan: For hver maskinopgave der udføres i Herning Kommunes Skove, omfatter kvalitetssikringen følgende: 1. Skovfogederne ved Herning Kommunes Skove udarbejder og udleverer en opgavebeskrivelse til entreprenøren og giver desuden mundtlig instruks om opgaven. Opgavebeskrivelsen indeholder kort, hvor driftsopgaven er geografisk afgrænset sammen med markering af værdifuld natur og fortidsminder. Desuden indeholder den en række spørgsmål, som entreprenører skal svare på, efter hver opgave er udført. 2. Entreprenørens tilbagelevering af udfyldt opgavebeskrivelse til skovfogeden: Efter hver opgave er gennemført evaluerer entreprenøren sin egen opgave ved at svare på en række centrale spørgsmål om udførslen. Den gennemførte uddannelse inden for skovcertificering i Herning Kommunes Skove sikrer, at entreprenørerne er i stand til at vurdere spørgsmålene på opgavebeskrivelsen kvalificeret. 3. Skovfogedens evaluering af tilbageleverede opgavebeskrivelser omfatter følgende: Rutinemæssig evaluering af tilbageleverede opgavebeskrivelser efter entreprenørens indlevering. I dette offentlige resumé sammenfattes evt. identificerede afvigelser (f.eks. påkørsler, køreskader, fældeskader, spild mv.), begrundelsen for, at de er opstået, samt hvad der er gjort for at afhjælpe skaden. Bilag vedr. Registrering af afvigelser kan anvendes til formålet. Opfølgning i felten på henvendelser fra maskinføreren, der vurderes at kræve besigtigelse. 13

Resultat 2014: Der har i året været foretaget maskinelt skovning af primært af nåletræ. Skovningerne/flisningen er primært foretaget i vinterhalvåret. Det meget våde vejr i efteråret og vinteren 2014 har bevirket,at flere skovveje er opkørte. Det er helt naturligt, og skader ikke skoven. Skovvejene bliver udbedret når jorden er tørret ud. Der er ikke skovet i yngleperioden, for at undgå unødig forstyrrelse af dyrene. Der har i forbindelse med skovning og udkørsel observeret en mindre afvigelse i form af for lidt efterladt træ på et areal i Skjerk Plantage. Maskinføreren blev orienteret herom, og der er skubbet kvas sammen i tre bunker, som kompensation. Afvigelsen er derfor er bearbejdet. De resterende skovnings- og udkørselsopgaver er foregået uden afvigelse i 2014. Der er, i forbindelse med knusning af et areal i Sørvad Plantage, overkørt en gravhøj. Der er ikke sket større skade på gravhøjen. Entreprenøren er orienteret og Holstebro Museum er underrettet. Nærmere afklaring om videre forløb afventer. Afvigelsen er bearbejdet efter reglerne i certificeringen, og derfor førte det ikke til nogen afvigelse i årets audit. Alle entreprenører, som arbejder i Hernings Kommunes skove er uddannet til at overholde FSC og PEFC standarderne. 2.3.2 Skovforvaltningens sociale betydning Formål: I den certificerede skov ønsker man at kvantificere hvordan og i hvilken grad den certificerede ejendom bliver brugt af offentligheden. Hvordan: Skovfogederne ved Herning Kommunes Skove opgør årligt udviklingen af følgende parametre: Skole/institutionsbesøg Besøg fra diverse foreninger mv. Sankere, der bruger skovens restprodukter Jagtkonsortier er omtalt i afsnit 2.2 Arbejdspladser på ejendommen. O-løb Øvrige offentlige anvendelser af ejendommen Endvidere beskrives de forespørgsler der har været på arrangementer og lignende, hvor der er givet afslag, herunder hvad forespørgslen bestod i og hvorfor der blev givet afslag. Resultat 2014: Der har i året været forespurgt på forskellige aktiviteter i skoven og der alle er givet tilsagn til. Aktiviteterne retter sig overvejende mod løb og orienteringsløb. Dertil har der været afholdt et mountainbikeløb samt et bueskydningsarrangement. 14

Brændesankning og selvskovning er populært i Herning Kommunes Skove, og giver mange mennesker god fritidsoplevelse i skoven. Herning Kommunes Skove er flittig brugt af almindelige skovgæster, motionsløbere, cyklister, vandrelav, ryttere mm. Løvbakke Dyrehave har i 2014 været besøgt af rigtig mange mennesker, og det bevidner om at bynære rekreative områder er meget vigtige og her er skovene en central ressource. Overnatning i shelters er populært. I 2014 er kommunens shelters blevet booket 817 gange. Det er 233 gange mere end sidste år, hvor der blev booket shelters 584 gange. Det svarer til en stigning på 40%. Tallene viser, at denne form for friluftsliv bliver mere og mere populært, men det viser også, at kommunens shelterbookningsystem er blevet bedre kendt blandt brugerne. At sommeren var varm og solrig i 2014 har nok også spillet en stor rolle for antallet af bookede shelters. Antallet af bookninger i 2014 på kommunens shelters sammenholdt med antallet af bookninger i 2013. Kommunens shelters kan også benyttes uden forudgående bookning. Det er ikke muligt, at sige noget om hvor mange personer, der har overnattet i kommunens shelters uden at have booket forinden, men de er naturligvis meget velkomne. Der har i perioden ikke været observeret interessekonflikter på ejendommen. 2.4 JAGT Herning Kommune har 11 kontrakter med jagtforeninger om jagt i Herning Kommunes Skove. Herning Kommune har samarbejde med Jagtforeningernes Kommunale Fællesråd om jagtudlejningen samt regulering af vildtarter på ikke udlejede arealer, herunder rågeregulering. Alle jagtforeninger lejer jagten i de skove hvor jagt er tilladt, og alle jagtforeninger har underskrevet en jagtkontrakt med Herning Kommune. 15

Herning Kommune passer vildtagrene i skovene for at sikre, at kravene til certificeringen overholdes. Der har ikke været afvigelser i 2014. 16