Udbygning af det danske system for gastransport Vurdering af virkninger på miljøet VVM-redegørelse 1
Titel Udbygning af det danske system for gastransport. Vurdering af virkninger på miljøet. VVM-redegørelse Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet Landsplanafdelingen Bidragydere DONG A/S COWI Design COWI Omslag Skønvirke ApS Fotos Fotos anvendt til kapitelforsider er taget af følgende fotografer: Niels Åge Skovbo/Fokus Sisse Jarner Søren Svendsen Jens Bach Martin Vestergaard Øvrige fotos i rapporten er taget af COWI og DONG. Visualiseringer Visualiseringer af kompressorstationer er udarbejdet af Hasløv & Kjærsgaard. Øvrige visualiseringer er udarbejdet af Møller & Grønborg. Tegninger Alle figurer med kort er udarbejdet af COWI. På figurerne er foreslåede linieføringer vist med rødt. Eksisterende linieføringer er vist med lilla. Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kortmaterialer er gengivet i henhold til tilladelse G18/1997. Papir 115 g. CyclusPrint 100% genbrugspapir Omslag: Profistar 350 g. Tryk KailowTryk A/S København Oplag 2.000 eksemplarer, 1. oplag Henvendelse angående publikationen Miljø- og Energiministeriet Departementet Landsplanafdelingen Højbro Plads 4 1200 København K. Telefon 33 92 76 00 Telefax 33 32 22 27 E-post mem@mem.dk www.landsplanafdelingen.dk Kan bestilles i Miljøbutikken Information & Bøger Læderstræde 1-3 1201 København K. Telefon 33 95 40 00 Telefax 33 92 76 90 E-post butik@mem.dk www.mem.dk/butik Kan også bestilles hos Statens Information Publikationsafdelingen Postboks 1300 2300 København S. Telefon 33 37 92 28 Telefax 33 37 92 80 E-post sp@si.dk www.si.dk ISBN 87-601-9414-6 Publikationen skal citeres med kildeangivelse Oktober 2001 Forord Dansk Undergrunds Consortium (DUC) har tilbudt Dansk Olie og Naturgas (DONG) at aftage yderligere gas fra den danske undergrund. Det danske marked kan imidlertid ikke aftage de øgede gasmængder. DONG har derfor indgået en aftale med det polske olie- og gasselskab (POGC) om levering af dansk gas til Polen via det danske gastransportsystem og en ny gasledning gennem Østersøen til Polen. Det danske gastransportsystem er ikke stort nok til at kunne transportere de øgede gasmængder fra Nordsøen til Sjællands østkyst. DONG har derfor bedt miljø- og energiministeren om at udarbejde det nødvendige plangrundlag for en udbygning af gastransportsystemet. På længere sigt, når de danske gasreserver er ved at være udtømt, vil det udbyggede gastransportsystem kunne anvendes til at forsyne det danske marked med bl.a. russisk gas. Miljø- og energiministeren har derfor under hensyn til den fremtidige forsyningssikkerhed med naturgas besluttet at imødekomme DONGs anmodning. Landsplanafdelingen udsendte i foråret 2001 et debatoplæg om udbygning af det danske gastransportsystem fra Sydjylland til Østersøkysten. Oplægget var fremlagt i 4 uger til den 28. maj 2001. På baggrund af de indkomne kommentarer er en række alternativer blevet vurderet ligeværdigt. Det drejer sig om henholdsvis en dublering af den eksisterende gasledning vest for Storebælt, om etablering af en kompressorstation ved Egtved i Østjylland i stedet for en ledningsdublering og om placering af en kompressorstation ved enten Højby eller Langeskov på Østfyn. Endvidere drejer det sig om 3 alternative placeringer af en kompressorstation ved Østersøen, henholdsvis ved Lyderslev eller Smerup på Stevns eller på Avedøre Holme, syd for København. Alternativerne og de miljømæssige konsekvenser fremgår af denne VVM-redegørelse. Den fremlægges hermed med henblik på en offentlig debat sammen med forslag til landsplandirektiv for udbygning af det danske gastransportsystem. VVM-redegørelsen er fremlagt til den 21. december 2001. Indsigelser og bemærkninger til det fremlagte materiale skal derfor være Miljø- og Energiministeriet i hænde senest den 21. december Indsigelser og bemærkninger sendes til: Miljø- og Energiministeriet Landsplanafdelingen Højbro Plads 4 1200 København K Tlf. 33927600 Niels Østergård Landsplanchef Kort- og Matrikelstyrelsen 2 3
Indhold 1 Indledning 7 Baggrund VVM-processen VVM-redegørelsen og baggrundsmateriale 2 Beskrivelse af anlægselementer 15 Projektet og anlægselementer Anlægselementer generelt De enkelte anlægselementer Anlægsmetoder 3 Lovgrundlag 33 Lov om naturgasforsyning Lov om planlægning Generelle planforhold 4 Metodebeskrivelse 41 Overordnet konsekvensvurdering Sammenfattende konfliktanalyse Specifikke undersøgelsesmetoder 5 Generelle miljøpåvirkninger 47 Anlægstekniske påvirkninger Landskab og jordbund Naturtyper og flora Fauna Arter omfattet af internationale beskyttelsesdirektiver Kulturhistoriske forhold Råstoffer, grundvand og forurenet jord 7 Andre konsekvensvurderinger 127 Socioøkonomi Sikkerhed 8 Alternativer 137 Nul-alternativet Nul+alternativet Fravalgte alternativer 9 Afværgeforanstaltninger 153 Krav til entreprenører 10 Mangler og begrænsninger i VVM redegørelsen 157 Generelle forbehold Konsekvens for miljøvurderinger 11 Sammenfatning 161 Kompressorstation versus ledningsføring Jylland Fyn Sjælland Referencer 166 6 Vurdering af miljøkonsekvenser 61 Nybro Vejle Amt Fyns Amt Vestsjællands Amt Østsjællands Amter Støj Emissioner Affald Påvirkninger af friluftslivet 4 5
1 Indledning Dansk Undergrunds Consortium (DUC) har opskrevet forventninger til naturgasproduktionen fra felter i Nordsøen. DONG har planer om at sælge denne naturgas til det polske marked via et udbygget gastransportsystem med bl.a. en søledning mellem Danmark og Polen. Dette projekt er omfattet af VVMreglerne. VVM betyder Vurdering af Virkninger på Miljøet. Denne VVMredegørelse belyser projektet og dets miljømæssige konsekvenser. 6 7
Baggrund Danmarks største gasleverandør, Dansk Undergrunds Consortium (DUC), har opskrevet forventningerne til hvor meget gas der kan udvindes fra undergrunden, og har på den baggrund tilbudt DONG Naturgas A/S (DONG) ekstra gasmængder. Der er på kort sigt ikke mulighed for væsentligt mersalg af gas på det danske marked, og derfor ønsker DONG at købe gassen fra DUC med henblik på salg af ca. 2 mia. m3/år til det polske gasmarked senest fra oktober 2004. Figur 1.1 Det europæiske ledningsnetværk for transport af naturgas. Såfremt DUC sælger gassen til andre interessenter på det danske eller udenlandske gasmarked, og i det omfang gassen skal transporteres gennem det danske gastransmissionssystem, skal DONG give adgang til transport i transmissionssystemet og om muligt udbygge dette. Danmarks eksisterende gastransportsystem kan ikke umiddelbart transportere de øgede gasmængder. Derfor er det nødvendigt at udbygge systemet så der i løbet af de kommende år kan transporteres mere gas på tværs over Danmark til kysten ved Østersøen. For videretransport af gassen gennem Østersøen til Polen skal der etableres en søledningsforbindelse mellem Danmark og Polen, den såkaldte BalticPipe. Disse udvidelser betragtes som ét samlet projekt og indgår i en samlet Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM). Denne VVM-redegørelse beskriver landdelen af projektet. For søledningsdelen foreligger en separat VVM-redegørelse: BalticPipe, Offshore Pipeline. Environmental Impact Assessment (DONG, 2001). I det omfang det har været nødvendigt for at se sammenhængen i projektet, er i nærværende beskrivelse medtaget relevante beskrivelser af søledningsdelen. Som det fremgår af Figur 1.1, er Danmark i dag placeret i et randområde i Europa mht. naturgasforsyning. Udbygningen af transmissionssystemet vil medvirke til at give Danmark en mere central placering på det europæiske gasmarked og sikre de fremtidige forsyninger af naturgas efter at de danske gasreserver efter 2010 forventes at rinde ud. BalticPipe vil samtidig kunne anvendes af andre gasleverandører til det danske marked. Ledningen vil derfor kunne medvirke til at øge konkurrencen på det danske gasmarked med de mulige forbedringer dette vil indebære for de danske naturgaskunder. DONG og det polske gasselskab Polish Oil and Gas (POGC) har i juli 2001 indgået en aftale om leverance af dansk gas til Polen og etablering af BalticPipe. Efterfølgende har de norske gasleverandører i september 2001 indgået en aftale med POGC om leverancer af norsk gas til Polen. I planlægningen af BalticPipe indgår derfor også muligheden for at forbinde det norske og det danske naturgasnet således at der både kan transporteres dansk og norsk gas til Polen i en første fase, og senere, når de danske gasreserver rinder 8 9
Figur 1.2 Forskellige muligheder for etablering af ledningsforbindelse mellem de norske naturgasfelter og Polen/Danmark. ud, vil forbindelsen endvidere kunne anvendes til at forsyne det danske marked med norsk gas eller russisk gas. DONG, Statoil og POGC underskrev i oktober 2000 en aftale om i samarbejde at undersøge muligheden for at BalticPipe kan indgå som et led i en fremtidig naturgasledning fra den norske kontinentalsokkel til Polen, og Statoil har mulighed for at indgå i det konsortie der er etableret mellem POGC og DONG med henblik på etablering og drift af BalticPipe. Også andre parter er inviteret til at blive medejere i konsortiet. Hvorledes der senere etableres en forbindelse fra de norske felter til Polen/Danmark, vides ikke i dag, men på Figur 1.2 er illustreret forskellige muligheder. Hvis transport af norsk gas gennem Danmark forudsætter nye ledningsanlæg vil der skulle gennemføres en ny VVM-proces. VVM-processen Formålet med VVM processen er at vurdere et projekts virkninger på miljøet inden beslutningen om at gennemføre projektet træffes, Dette indebærer: at vurdere virkninger på befolkning, fauna, flora, landskab, jord, vand, luft, klima, arkitektonisk og arkæologisk kulturarv, samt beskrive de som en mulig følge af miljøpåvirkningerne afledte socio-økonomiske forhold at beskrive disse virkninger så der er mulighed for at undgå, mindske eller kompensere virkninger på miljøet, og at offentligheden inddrages i beslutningsprocessen. Som led i VVM-processen har projektet været ude i en foroffentlighedsfase med henblik på at indhente ideer og forslag til projektets gennemførelse inden udarbejdelse af den egentlige VVM-redegørelse. Foroffentlighedsfasen fandt sted i perioden fra den 30. april til den 28. maj 2001 hvor der blandt andet fremkom følgende forslag og kommentarer fra borgere, amter, kommuner og Hovedstadens Udviklings Råd (HUR). Kystnær kompressorstation ved Nyborg er ikke acceptabel Kompressorstation kan muligvis placeres ved Langeskov Kystnær kompressorstation på Stevns er ikke acceptabel Ilandføring nord for Køge bør undersøges Etablering af kompressorstation ved Egtved overvejes i stedet for ledningsdublering Størst mulig grad af parallelføring med den eksisterende ledning ved en ledningsdublering bør undersøges Muligheder for parallelføring med eksisterende ledning på strækningen fra Kongsmark via Slagelse eller Sorø til Stenlille bør undersøges. Disse forslag er efterfølgende blevet undersøgt, vurderet og fremlagt i nærværende VVM-redegørelse. På baggrund af foroffentlighedsfasen og efterfølgende supplerende undersøgelser har Miljø- og Energiministeriet i brev af 30. august 2001 besluttet at en række udbygningsalternativer skal belyses ligeværdigt i VVM-redegørelsen, således at der på baggrund af bemærkninger i høringsperioden kan findes den optimale løsning: Alternativ 0+: Kompressorstation på Østfyn (Højby eller Langeskov) og kompressorstation på Avedøre Holme. Alternativ 1: Kompressorstation ved Egtved, kompressorstation på Østfyn (Højby eller Langeskov) og kompressorstation på Østsjælland (Stevns eller Avedøre). Alternativ 2: Ledningsdublering vest for Storebælt, ledning fra Kongsmark til Stenlille gaslager og kompressorstationer som i alternativ 1 samt ledningsforbindelser Regnemark Stevns og Køge Avedøre Holme. Etablering af ledningerne Regnemark Stevns eller Køge Avedøre Holme vil afhænge af, om placeringen af kompressorstationen til BalticPipe er hhv. Stevns eller Avedøre Holme. Ad Alternativ 0+ : Alternativ 0+ kan kun transportere ca. 2 mia. m 3 gas pr. år. Ad Alternativ 1 : En placering af kompressorstationen på Stevns vil hænge sammen med en etablering af ledning Regnemark Stevns og en eventuel ledningsudbygning Kongsmark Stenlille, mens en kompressorstation på Avedøre Holme vil hænge sammen med en ledningsudbygning Køge Avedøre Holme. 10 11
Ad Alternativ 2 : Alternativ 2 er ikke et egentligt udbygningsforslag, men indeholder alle VVM-redegørelsens delelementer som vist på figur 2.1. Delementerne kan sammensættes til de illustrerede udbygningsforslag 1-4 som også er vist på figur 2.2 og tabel 2.1. Alle udbygningsforslag 1, 2, 3 og 4 muliggør transport af 3,5-5 mia. m 3 /år. VVM-redegørelsen og baggrundsmateriale VVM-redegørelsen bygger på detaljerede undersøgelser af miljøforhold på land, i havet samt på landskabsæstetiske vurderinger af anlægget. Disse undersøgelser er detaljeret beskrevet i forskellige baggrundsrapporter: DONG Naturgas A/S, 2001. Gasledning på tværs af Danmark, kompressorstationer og forbindelse til BalticPipe. Baggrundsrapport til VVM-redegørelse, Landdel. Udarbejdet af COWI for DONG. Denne rapport indeholder beskrivelser af eksisterende natur-, landskabs-, og miljøforhold, samt de plan- og lovmæssige forhold og konsekvenserne for disse forhold ved at anlægge en gasledning. DONG Naturgas A/S, 2001. BalticPipe, Offshore Pipeline. Environmental Impact Assessment (EIA). Udarbejdet af Rambøll for DONG. Denne rapport indeholder beskrivelser af de miljømæssige konsekvenser af etablering af en søledning til Polen. DONG Naturgas A/S, 2001. Gasledning på tværs af Danmark Landskabsæstetisk visualisering af udvalgte skæringspunkter og mindre anlæg. Udarbejdet af Møller & Grønborg A/S Arkitekter og planlæggere for DONG. Rapporten beskriver den landskabsæstetiske påvirkning ved anlæg af gasledningen. DONG Naturgas A/S, 2001. Gasledning på tværs af Danmark Kompressorstation på Fyn og Sydstevns. Udarbejdet af Møller & Grønborg A/S Arkitekter og planlæggere for DONG. Rapporten beskriver den landskabsæstetiske påvirkning ved anlæg af kompressorstationerne. Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen, 2001. De visuelle virkninger af kompressorstationerne. Udarbejdet af Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma IS, Byplankonsulenter, Arkitekter M.A.A. for Landsplanafdelingen. Rapporten indeholder visualiseringer af kompressorstationerne. 12 13