8 Alternativer. I en VVM-proces er der undervejs i fastlæggelsen. af projektet mange alternativer i. spil f.eks. i form af forskellige linieføringer,

Transkript

1 8 Alternativer I en VVM-proces er der undervejs i fastlæggelsen af projektet mange alternativer i spil f.eks. i form af forskellige linieføringer, teknisk udformning af anlægskomponenter m.v. Her er en beskrivelse af de udbygningsforslag samt alternativer til linieføringer og placering af kompressorstationer, som har været i spil i VVM-processen

2 I dette kapitel præsenteres alternativerne til de udbygningsforslag der er beskrevet og konsekvensvurderet i kapitel 6. Endvidere præsenteres de alternativer til linieføringer og placeringer af kompressorstationer som er blevet fravalgt. Nul-alternativet Nul-alternativet beskriver den situation at der ikke leveres yderligere gas på den jyske vestkyst. De overordnede konsekvenser af nul-alternativet til BalticPipe og udvidelser på tværs af Danmark vil være : økonomiske årsager. Nedenfor præsenteres de fravalgte alternativer og de specifikke årsager til at de er fravalgt. Vejle Amt I Vejle Amt har en række alternative linieføringer været undersøgt. Særligt ved Elbodalen er flere forløb undersøgt, men også syd for Egtved, ved Vester Nebel og Viuf og ved Erritsø er en del alternativer valgt fra i undersøgelsesforløbet. at Syd Arne terminalen i Nybro ikke skal udvides at der ikke skal foretages anlægsudvidelser fra Egtved til den sjællandske østkyst at der ikke skal etableres en søledningsforbindelse fra Danmark til Polen at Danmark afskærer sig fra muligheden for at opnå en strategisk placering på det nordeuropæiske gasmarked at Danmark mister muligheden for på længere sigt at importere russisk gas direkte gennem en polsk-dansk forbindelse når de danske gasleverancer efter 2010 forventes at falde. Nul-alternativet vil betyde at samtlige konsekvenser af anlægsarbejderne for natur og miljø undgås. Nul+ alternativet Der findes et alternativ (0+) som opfylder DONGs umiddelbare behov for udvidelse af transmissionssystemet (transport af yderligere 2 mia. m 3 /år), men som ikke direkte indeholder muligheden for yderligere øgning af transporten i takt med et eventuelt øget behov. Nul+ alternativet indeholder følgende anlæg: Udvidelse af behandlingsanlægget i Nybro Etablering af en kompressorstation i Højby/Langeskov Etablering af max. 2 km ledning fra den eksisterende gastransmissionsledning nord for Avedøre Holme til kompressorstation Etablering af en kompressorstation ved Avedøre Holme Etablering af en søledningsforbindelse fra Danmark til Polen. Disse anlæg er en delmængde af de anlæg som i øvrigt er beskrevet i nærværende VVM-redegørelse. Ligesom for løsningsforslagene 1, 2, 3 og 4 (jvf. kapitel 1) vil de overordnede konsekvenser af alternativ 0+ være: at DONG får muligheden for at levere ca. 2 mia. m 3 /år til Polen fra 2004 at Danmark bevarer muligheden for en strategisk placering på det nordeuropæiske gasmarked mht. gasleverancer at Danmark får mulighed for på længere sigt at importere russisk gas direkte gennem en polsk-dansk forbindelse når de danske gasleverancer efter 2010 forventes at falde. Fravalgte alternativer Der har været undersøgt adskillige forslag i den proces der har haft som hovedformål at optimere linieføringen og placeringen af kompressorstationer ud fra miljømæssige forhold. Desuden har forskellige forslag fra foroffentlighedsfasen været undersøgt. En række af disse er efterfølgende blevet fravalgt af miljømæssige, geotekniske og/eller Figur 8.1 Fravalgte alternativer i Vejle Amt vest for Elbodalen (de grønne) samt de mulige linieføringer (de røde). Husted Mose (A) Nord for Husted Mose og Skærsø er to alternativer (Figur 8.1) via et engareal der på 4 cm kort er angivet som hede, fravalgt da de forløber gennem både et skovrejsningsområde og en hedemose. Området er samtidig geoteknisk problematiske. Dons (B) Et alternativ (Figur 8.1) ved Lildalgård nordøst for Vester Nebel krydser ådalen ved Dons Mølle. Dette alternativ kan have en uheldig landskabelig påvirkning af den markante skovklædte ådal ved Dons Mølle og er derfor fravalgt. Viuf (C) Tre nordligere alternativer (Figur 8.1) til linieføringsforslaget syd for Viuf er fravalgt da terrænet øst for amtsvej 507 anlægsteknisk er problematisk

3 Figur 8.3 Ved Nørre Aaby, ved Grønnemose og ved Blommenslyst har der været flere forskellige alternativer (de grønne) til de mulige linieføringer, der nu er foreslået (de røde). Ved Svenstrup har det været på tale med et alternativ for at undgå et areal til et nyt biogasanlæg. Figur 8.2 Detailkort der viser Elbodalen, de foreslåede linieføringer gennem dalen (de røde) og de alternative krydsninger der har været undersøgt (de grønne). Mellem Elbodalen og Erritsø har der også været mange alternative linieføringer (de grønne). Elbodalen (D, E, F) Elbodalen er et stort sammenhængende naturområde som er vanskelig at krydse uden konsekvenser for miljøet. Flere mulige krydsninger af Elbodalen har derfor været undersøgt (se Figur 8.2). De nordlige krydsninger ved Havreballegård (D på Figur 8.2) berører en del skov og den nordligste af disse vil medføre fældning af flere gamle bøgetræer, hvilket vil påvirke områdets landskabelige, biologiske og rekreative værdier. Ådalen ville tillige blive krydset på et meget sumpet sted med skov, og gravearbejder i den markante erosionsdal vil kunne skade stedets landskabelige og botaniske værdier. Fra midt i Elbodalen er to sydligere alternativer (E på Figur 8.2) undersøgt. Alternativerne krydser en del skov som den foreslåede nordlige linieføring undgår, og kommer desuden i konflikt med et område syd for Højgård hvor Fredericia kommune har planer om en fremtidig byudvikling. Ved den sydligste krydsning (F på Figur 8.2) undgås meget brede skovstykker ned til ådalen. I stedet krydses engområder i et ældre leje for Spang Å der afgræsses vest for Spang Å. Da arealerne i bunden af ådalen er ret gødningspåvirkede, vurderes de at være ganske robuste. Til gengæld er der geotekniske problemer i engområdet hvor der er mange meter tykke tørvelag. Øst for Elbodalen er linieføringen desuden i konflikt med Fredericia Kommunes fremtidige byudviklingsplaner. Erritsø (G, H, I) Tre alternativer ved Tårup (G på Figur 8.2) er fravalgt da de går gennem et område som Fredericia Kommune har planer om at udlægge til byzone. Vest for Erritsø er et tracé midt mellem de to foreslåede linieføringer (H på Figur 8.2) fravalgt grundet nærheden til et tankanlæg på et oliedepot, samt at afstanden til en industrivirksomhed er ned til ca. 10 m. Syd for Erritsø er alternativerne nord for motorvejen (I på Figur 8.2) fravalgt ud fra det overordnede mål om parallelføring med den eksisterende ledning hvis dette er muligt. Fyns Amt I Fyns Amt har der været undersøgt en række alternative linieføringer ved Nr. Aaby Indslev Tårup, Grønnemose, Blommenslyst, mellem Højby og Skellerup samt ved Ullerslev og Skalkendrup (se figur 8.3). Endvidere har en alternativ placering af en kompressorstation været undersøgt ved Nyborg. Nørre Åby Indslev Tårup (A) Mellem Linieventilstation Nørre Åby og Indslev Tårup er flere ledningsstrækninger valgt fra (Se figur 8.3). Årsagen til dette er dels at disses samlede ledningslængde vil være stor, og man samtidig vil komme tæt på bygninger. For to af alternativerne udgør et blødbundsområde ved Udriddersted Vandværk desuden et mindre geoteknisk problem. Dette blødbundsområde tangeres dog stadig af den foreslåede linieføring, men alternativerne krydser det direkte. Disse to alternativer indebærer desuden en omkostningstung krydsning af amtsvej 317 tæt ved motorvejsramperne. En linieføring parallelt med den eksisterende langs med motorvejen (ca. 2 km strækning nordøst for Nørre Aaby) er fravalgt fordi den ville medføre et uacceptabelt risikoniveau i området på grund af den kraftige byudvikling der er sket siden ledningen blev anlagt i starten af 1980 erne. Grønnemose (B) Nordøst for Grønnemose er et alternativ nord om Etterup fravalgt (Se Figur 8.3) da den samlede ledningslængde bliver for stor, og terrænnet er ret kuperet. Desuden har alternativet ingen væsentlige fordele frem for de foreslåede linieføringer

4 Blommenslyst (C) Syd for Blommenslyst over Jægershøj er en mindre variant forkastet (Se Figur 8.3) da der ikke synes at være miljømæssig eller geotekniske grunde til at undgå at afkorte linieføringen vest om Ravnebjerg. Den korteste linieføring er derfor valgt. Desuden undgås at berøre selve Jægerhøj. Svenstrup (D) Sydøst for Bellinge er et alternativ fravalgt (se figur 8.3). Alternativet var foreslået af hensyn til det nye biogasanlæg. Linieføringen passerer ret tæt forbi biogasanlægget der dog befinder sig nord for den eksisterende ledning. Figur 8.4 Mellem Højby og Skellerup har der været undersøgt mange linieføringer, som nu er fravalgt (de grønne). Tilbage er i dag de mulige (de røde). Højby Skellerup (E, F) På strækningen fra Højby til Skellerup har der udover den foreslåede linieføring været undersøgt et nordligt alternativ langs motorvejen og den eksisterende ledning, samt et sydligere alternativ via Sønder Nærå. Disse er beskrevet nedenfor. Der er desuden en række andre mindre alternativer på denne strækning der er beskrevet i de efterfølgende to afsnit (se Figur 8.4). En parallelføring langs med motorvejen (E på Figur 8.4) har måtte opgives af flere årsager. Ved såvel Fraugde som Langeskov vil en ny ledning hæve risikoniveauet uacceptabelt i området på grund af den kraftige byudvikling, der er sket, siden ledningen blev anlagt i starten af 1980 erne. Ved amtsvej 519 vil ledningen blive placeret inde i en have og med en afstand til bygningen som er på grænsen af det acceptable. I yderligere et parcelhusområde i Fraugde vil ledningen blive placeret tæt ved 20 m fra beboelser. I industriområdet ved Langeskov vil det desuden være nødvendigt at foretage bygningsmæssige indgreb for at sikre den nødvendige afstand til to bygninger. En ny ledning igennem det 3 beskyttede område ved Gammellung medfører et betydeligt indgreb idet der vil skulle etableres en ny dæmning igennem mosen ved en fuldstændig udskiftning af blød bund til fast bund i en vis afstand fra den eksisterende ledning for at sikre dennes stabilitet. Ved Ollelundgård vil det igen være nødvendigt at placere ledningen i en have, dog uden konsekvens for bebyggelsen.ved passagen af skovparten ved Vommesø er der begrænset plads. Rydning af enkelte træer vil kunne blive nødvendigt. Linieføringen over Sønder Nærå og mindre afvigelser (F på Figur 8.4) er kun relevant hvis man ikke placerer en kompressorstation ved enten Højby eller Langskov. Den forløber gennem store råstofgraveområder ved Sønder Nærå hvilket vil indebære store kompensationsomkostninger. Endvidere krydses flere åer og ledningen er også længere. Nord og nordøst for Sønder Nærå ville mindre afvigelser fra det fravalgte alternativ have større konsekvenser for henholdsvis råstofgraveområdet og et engområde ved Vindinge Å. Desuden vil en afvigelse fra alternativet sydvest for Skellerup give geotekniske problemer. Højby Allerup Torup (G, H, I, J) Øst for Højby er et alternativ med to ben (G på Figur 8.4) fravalgt da den ikke medfører så direkte et forløb fra nord for Højby Kirke og til ventilstationen. Nord for Allerup Torup er to alternativer fravalgt (H på Figur 8.4) af miljømæssige årsager. De var tænkt løbende fra Neder Holuf mod Torup, men krydser skove, eng og mose. I dette område ses en del sumpskov og kildevæld, og det formodes at alternativerne også vil give anlægstekniske problemer. Omkring Allerup Mark er to mindre omveje ved krydsningen af grøften (I på Figur 8.4) fravalgt da den mere direkte rute ikke forventes at give geotekniske/anlægstekniske problemer. Ingen 3-områder berøres af den foreslåede linieføring i krydsningen. Ved Torup Kohave er et knap 6 km langt sydligt alternativ (J på Figur 8.4) blevet fravalgt. Alternativet går syd om Sønderskovgård og tilbage til den foreslåede linieføring mod Allerup Torup. Dette alternativ er længere end den foreslåede linieføring og krydser endvidere et skovrejsningsområde to gange. Allerup Torup Davinde/Langeskov (K, L) Et alternativ der forbinder de foreslåede linieføringer nord for Allerup Torup med alternativet langs med motorvejen og den eksisterende ledning (K på Figur 8.4), er fravalgt af miljømæssige årsager. Alternativet vil krydse gamle alléer ved Sanderumgård flere gange. En ca. 3 km variant nord for Elsesminde (L på Figur 8.4) er fravalgt da den er længere. Desuden berører det fravalgte alternativ et skovrejsningsområde over et længere stykke end den foreslåede linieføring. Hakkehave (M) Ved Langeskov er en alternativ placering af kompressorstationen fravalgt sammen med flere mulige linieføringsforløb til kompressorstationen. Den fravalgte kompressorstation var placeret helt opad skoven mens den nu foreslåede lægger større afstand til skoven. De alternative linieføringer er fravalgt fordi de er i konflikt med henholdsvis et engområde (registreret som mose) og krydser en gammel allé omkring Sanderum Gård flere gange

5 Skellerup Måle-/Regulatorstation Nyborg (N) Mellem Hindemae nord for Skellerup og Måle-/Regulatorstation Nyborg ved gården Lille Strandskov er tre alternativer forkastet af anlægstekniske grunde (N på Figur 8.5). Dels er de længere og dels skal de alle krydse den eksisterende ledning. Det ene (ved Skalkendrup) krydser endog den eksisterende ledning flere gange. Figur 8.6 Mellem Kongsmark og Stenlille har der været to lange alternativer over Sorø eller Slagelse. Nyborg (O) En placering af en kompressorstation ved den eksisterende Måle-/Regulatorstation (Se Figur 8.5) vil være i konflikt med kystnærhedszonen da der ikke findes en tilstrækkelig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for denne placering. Figur 8.5 Placering af en nu kompressorstation ved Nyborg er blevet forkastet pga. kystnærhedszonen Havrebjerg (D) Et alternativ syd om Havrebjerg (D på Figur 8.7) er 0,2 km kortere end den foreslåede linieføring nord om, men derved undgås problemer med de tre krydsninger af lavbundsarealer ved Tudeå og Gudum Å. Alternativet nord om Havrebjerg begrænser desuden konflikten med et skovrejsningsområde. Vestsjællands Amt I Vestsjællands Amt har der været undersøgt to forholdsvis lange alternative linieføringer mellem Kongsmark og Stenlille samt en række alternativer over kortere strækninger. Kongsmark Stenlille over Sorø og Slagelse (A, B) Der har været undersøgt to lange alternative linieføringer fra Kongsmark til Stenlille. Disse er Slagelse-alternativet (A på Figur 8.6) fra Kirke Stillinge nord om Slagelse med to mulige forløb fra Slagelse til den foreslåede linieføring nordøst herfor, og Sorø-alternativet (B på Figur 8.6) langs med motorvej E20 og nord om Sorø mod Stenlille. Slagelse-alternativet er fravalgt da det er en betydeligt længere linieføring uden at være bedre i forhold til plan- og miljøforhold. Sorø-alternativet er fravalgt da denne linieføring krydser igennem vigtige naturområder, blandt andet Sorøskovene, et større overdrev og fremtidige vækstområder for såvel bolig som erhverv både øst, vest og nord for Sorø og ovenikøbet er meget længere. Figur 8.7 I forhold til den foreslåede linieføring nord om Havrebjerg (den røde) har der også været en sydlig (den grønne) som er fravalgt pga. krydsning med lavbundsareal og skovrejsning. Kongsmark (C) Et alternativ ved Svinevad Dysse er blevet fravalgt (C på Figur 8.7) da dette ville indebære at beskyttelseslinien omkring dyssen ikke ville blive overholdt. Krogen (E) Omkring Krogen (E på Figur 8.8) har flere mindre alternativer til den foreslåede linieføring været i spil. Disse er fravalgt grundet geotekniske problemer idet de berører større områder med ferskvandsler end den foreslåede linieføring og det ene kommer tæt på en mose. Rude Eskilstrup (F) Ved Veddegård nord for Rude Eskilstrup (F på Figur 8.8) er lidt sydligere alternativ ved søen forkastet da det både berører mere af en eng (der er omfattet af 3) og er geoteknisk problematisk over et længere forløb end den foreslåede linieføring

6 Vedde Stenlille (G) Flere alternativer der går nord om Vedde og Stenlille (G på Figur 8.8), er forkastet af økonomiske grunde. Nord for Stenlille passeres et lavbundsareal, og to af alternativerne passerer desuden et større beplantet område nordvest for Stenlille. Alle alternativer er længere end den valgte linieføring. Stenlille (H, I) Ved Egebjerggård sydvest for Ostrup er et lille alternativ på 1 km (H på Figur 8.8) forkastet da det er af samme længde som den foreslåede linieføring, men krydser et fredet jorddige og et lille område med tørveaflejringer. Syd for Stenlille Gaslager er et alternativ (I på Figur 8.8) fravalgt efter nærmere vurdering af de udformningsmæssige muligheder for placering af ledningen inde på stationsarealet. Ilandføring Køge Nordstrand (B) En linieføring med ilandføring nord for Køge Marina ved lossepladsen ved Køge Nordstrand (B på Figur 8.9) er fravalgt. Ledningen vil passere tæt på bebyggelse og fabrikken Sun Chemicals der er et risikoanlæg. Desuden vil en losseplads passeres hvor der i den undersøgte linieføring ligger et asbestdepot. Øst for E20 vil et område planlagt til staionsareal for ny jernbane mellem København og Ringsted passeres. Den foreslåede placering af kompressorstationen vil tillige her være i konflikt med planer om erhverv og en godsterminal. Karlslunde Ishøj Landsby (C, D) Nord for Karlslunde omkring Gjeddesdal og op til Ishøj Landsby er flere større alternativer fravalgt (C på Figur 8.10) (herunder en parallelføring med den eksisterende ledning) da de over flere kilometer gennemskærer landskabsfredningen omkring Gjeddesdal. Den foreslåede linieføring tangerer dog stadig udkanten af landskabsfredningen. Figur 8.8 Før Dianalund og omkring Stenlille har der været flere alternative linieføringer (de grønne) i forhold til de foreslåede (de røde). Nord for Greve er endvidere et par mindre alternativer omkring den foreslåede linieføring igennem landskabsfredningen omkring Gjeddesdal (D på Figur 8.10) fravalgt af geotekniske grunde. De gennemskærer områder med ferskvandsler. Figur 8.10 Mellem Karlslunde og Ishøj Landsby er mange forskellige alternativer (de grønne) til den foreslåede (de røde). Måle-/regulatorstation Køge Køge Nord og Avedøre Holme Fra Måle-/regulatorstation Køge er der undersøgt alternative ilandføringsmuligheder ved Køge Nord og ved Avedøre Holme. Ved Køge Nord blev ilandføring undersøgt ved Staunings Ø, ved Ølsemagle Revle og ved Køge Nordstrand (Se Figur 8.9). Figur 8.9 Det har været undersøgt, om ilandføringen kunne foregå ved Køge. Ishøj Landsby til Vallensbæk Mose (E) Omkring Tranegilde Landsby (E på Figur 8.11) er tre alternativer af såvel geotekniske som plan-, miljø- og længdemæssige årsager fravalgt. Øst for Vallensbæk Landsby er det nødvendigt at afvige fra den eksisterende ledning grundet de foreliggende planer for en ny jernbane. (Figur 8.11). Ilandføring Ølsemagle Revle og Staunings Ø (A) Ilandføringspunkter omkring Ølsemagle Revle og Staunings Ø (A på Figur 8.9) er fravalgt af miljømæssige og planmæssige årsager. Revlen er vildtreservat og EFhabitatområde nr. 130 med forekomst af kystlaguner som udpegningsgrundlag. Staunings Ø er fredet og er også vildtreservat og omfattet af samme EF-habitatområde som Ølsemagle Revle. Desuden vil en linieføring her betyde ekspropriering af mindst ét hus. Vallensbæk Mose (F) Ved Vallensbæk Mose er flere mindre alternativer blevet fravalgt (F på Figur 8.11). To alternativer omkring motorvejen (ring 4) er fravalgt. Det nordlige fordi det er længere, det sydlige af pladshensyn til den planlagte udbygning af Ringstedbanen, hvor der vest for motorvejen skal være plads til en tunnel. I mosen er to varianter fravalgt og linieføringen er trukket mod syd. Den nordligste og sydligste variant blev fravalgt fordi de var længere uden at de medførte en miljømæssig eller anlægstekniske gevinst. Linien er trukket en smule mod syd af hensyn til kommunens ønske om at friholde passagen mellem skole og idrætsanlæg i området øst for mosen, hvor bebyggelse vurderes som en mulighed i fremtiden

7 Figur 8.11 Ved krydsningen af Vallensbæk Mose samt ved placering af ilandføring og kompressorstation ved Avedøre Holme har der været flere alternativer (de grønne). Linieventilstation Regnemark Rødvig På strækningen fra Regnemark til ilandføring ved Rødvig er flere ilandføringer blevet undersøgt, nemlig Køge Sydstrand og ved Sigerslev og Boesdal på Stevns. Alternative linieføringer frem til nogle af ilandføringsstederne har ligeledes været undersøgt. Tågerød Skov og Vallø Storskov (A) To længere alternative linieføringsforslag gennem Tågerød Skov og Vallø Storskov (A på Figur 8.12) er fravalgt idet krydsningen af skovene er miljømæssig uheldig. Ringsbjerg Sædder (B) Ved Ringsbjerg og nord for Sædder (B på Figur 8.12) er flere alternativer fravalgt, da de løber gennem områder med tørveaflejringer. Brøndby Strand (G) Ved Transformerstationen syd for Midlergård ved Brøndby Strand (G på Figur 8.11) er et mindre alternativ fravalgt da det er længere end linieføringen. Der er ikke geotekniske problemer eller 3-naturområder ved den foreslåede linieføring der derfor foretrækkes. Avedøre Holme (H) En vestlig linieføring til Avedøre Holme Syd (H på Figur 8.11) er fravalgt da forslaget vil kræve indskæring på den eksisterende gasledning. Ilandføring Køge Sydstrand (C) Et alternativ syd om Herfølge med ilandføring ved Køge Sydstrand (C på Figur 8.12) er fravalgt, da linieføringen krydser en landskabsfredning ved Vallø Slot. Desuden krydses blødbundsarealer. Ude i Køge Bugt krydser søledningen desuden et sandindvindingsområde. De foreslåede søruter til Køge Sydstrand vil beslaglægge op til 200 mill. m 3 udpegede og potentielle råstofressourcer. For kompressorstationen ved Køge Sydstrand er der undersøgt fire forskellige placeringer af stationen. Figur 8.12 På Sydsjælland har der været undersøgt flere forskellige linieføringer samt placering af ilandføring og kompressorstation (de grønne). Skrosbjerg (D) Ved Skrosbjerg (D på Figur 8.12) er to mindre alternativer fravalgt og sydøst for Skrosbjerg er et mindre alternativ fravalgt, da de alle skærer gennem områder med ferskvandsgytje. Den foreslåede linieføring berører stadig et og løber i udkanten af et andet gytjeområde. Stevns Å Rødvig (E) Mellem Stevns Å og Rødvig (E på Figur 8.13) er et mere end 10 km langt alternativ fravalgt, da det er længere end den foreslåede linieføring og krydser en skov. Det skærer desuden også et område med gytje, som den foreslåede linieføring ikke berører

8 nødvendige, uden at betydelige råstofressourcer ville gå tabt. Hertil kom at det kystnære område ud for lokaliteten var udpeget som EF-habitatområde. Ved Boesdal (H på Figur 8.13) blev to alternativer vurderet ligeledes med henblik på at skjule det visuelle indtryk af en kompressorstation. I det nedlagte kalkbruds sydlige ende, ville det med en begrænset udvidelse af den eksisterende udgravning være muligt at placere installationerne, så de hverken ville være synlige fra baglandet eller fra søsiden. En placering på dette sted er dog ikke forenelig med den for nylig vedtagne lokalplan som udlægger området til rekreative formål. En placeringsmulighed i det af forsvaret lukkede Stevnsfort blev også undersøgt, men fravalgt af såvel tekniske som sikkerhedsmæssige årsager, idet det ville kræve betydelige ændringer i det underjordiske bygningsanlæg at muliggøre en placering her. Tilsvarende området ved Sigerslev ville ilandføringen være vanskelig og skulle krydse EF-habitatområdet. Efterfølgende er det offentliggjort at Stevns Kommune har overtaget hele området fra Forsvarets Bygningstjeneste til rekreative formål. Figur 8.13 Ved ilandføring ved Rødvig har der været forskellige alternativer samt placering af kompressorstation. Ilandføring ved Lund (F) Mellem Store Torøje og kysten omkring Lund (F på Figur 8.13) er to alternativer fravalgt, da de begge munder ud ved kysten unødvendigt langt mod vest, i forhold til at søledningen skal føres til Polen. Den samlede ledningslængde bliver dermed større. Ligeledes giver ilandføringen ved Lund anlægstekniske og miljømæssige problemer. Kysten har her en skrænt og vandet er lavvandet og rummer meget store sten. Dette medfører betydelig uddybning i kystzonen sammenholdt med landføring ved Rødvig. Alternative placeringer af kompressorstationer ved Lund, Højstrup og Lyderslev er fravalgt, da de ligger indenfor kystnærhedszonen. Ilandføringer ved Sigerslev og Boesdal på Stevns (G, H) På Stevns er to yderligere ilandføringslokaliteter undersøgt med henblik på at finde alternative kompressorstations placeringer. Begge er fravalgt i forbindelse med de tekniske og planmæssige undersøgelser og ikke vist på kortmaterialet. Ved Sigerslev (G på Figur 8.13) var planen at kunne placere en kystnær kompressorstation på et plateau i kridtbrudet hvor indvindingen var afsluttet. Dette ville muliggøre at stationen kunne placeres i et niveau under såvel den ud mod kysten retablerede skrænt på ca. 20 meters højde, som det omkringliggende terræn, så installationerne ikke ville ses fra landsiden. Lokaliteten blev fravalgt af flere årsager hvoraf den væsentligste var at der indenfor en betydelig årrække kun kunne frigives et areal på under halvdelen af det