Virksomhedsomdannelse

Afhandling HD(R) 2013 Vejleder: Torben Rasmussen Forfattere: Studienr. MJ89416 Studienr. MC89421 28 11 2013 Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 2013

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1 Problemformulering... 5 1.2 Afgrænsning... 6 1.3 Metode... 7 1.4 Disposition... 8 1.5 Kildekritik... 10 1.6 Kundskabsniveau... 12 1.7 Begreber... 12 1.8 Præsentation af case... 13 1.8.1 Virksomhedens interne og eksterne forhold... 14 2. Virksomheder og selskaber... 15 2.1.1 Enkeltmandsvirksomhed i virksomhedsskatteordning... 15 2.1.2 Interessentskab, I/S... 18 2.1.3 Anpartsselskab, ApS... 18 2.1.4 Aktieselskab, A/S... 20 2.2 Fordele og ulemper... 20 2.3 Virksomheders livscyklus... 21 2.4 Motiver for omdannelse af virksomhed... 22 2.5 Delkonklusion... 25 3. Virksomhedsomdannelse... 26 3.1 Tidspunkter... 26 3.2 Dokumenter til udarbejdelse... 27 4. Skattefri virksomhedsomdannelse... 29 4.1 Omdannelsen... 29 4.2 Krav til omdannelse... 30 4.2.1 Indskudskonto... 31 4.2.2 Hensættelse til senere hævning... 32 4.2.3 Underskud og tab i virksomhed... 33 4.2.4 Virksomhed med flere ejere... 34 4.2.5 Krav til selskabet... 35 4.3 Opgørelse af aktiernes anskaffelsessum... 35 4.4 Succession... 36 4.5 Åbningsbalance... 37 4.6 Stiftelse med tilbagevirkende kraft... 39 Side 1 af 123

4.7 Håndtering af balanceposter ved skattefri omdannelse... 39 4.8 Stiftertilgodehavende... 45 4.9 Delkonklusion... 46 5. Skattepligtig omdannelse... 47 5.1 Omdannelsen... 47 5.1.1 Afståelsesprincippet... 47 5.1.2 Kan alle virksomheder omdannes og skal hele virksomheden omdannes... 48 5.1.3 Krav til selskabet... 49 5.1.4 Stiftelse med tilbagevirkende kraft... 49 5.1.5 Vilkår for skattepligtig omdannelse... 52 5.1.5.1 Aktivernes værdiansættelse... 52 5.1.5.2 Værdiansættelse af gæld... 57 5.1.5.2.1 Betaling for overdragelse af virksomhed... 57 5.1.5.2.2 Kursnedslag... 57 5.1.5.2.3 Kursreguleringer ved stiftelse... 58 5.1.5.2.4 Løbende ydelse som betaling... 59 5.1.5.3 Købesum og SKAT s værdiansættelse... 60 5.1.5.3.1 Stiftertilgodehavende... 60 5.1.5.3.2 Værdiansættelsen... 61 5.1.5.3.3 Virksomhedsordningen... 61 5.1.5.3.4 Dokumenter... 62 5.2 Delkonklusion... 63 6. Konsekvenser af omdannelse... 64 6.1 Konsekvenser ved skattefri omdannelse... 64 6.1.1 Skattemæssige konsekvenser... 64 6.1.2 Selskabsretlige konsekvenser... 64 6.1.3 Regnskabsmæssige konsekvenser... 65 6.2 Konsekvenser ved skattepligtig virksomhedsomdannelse... 66 6.2.1 Skattemæssige konsekvenser... 66 6.2.2 Selskabsretlige konsekvenser... 67 6.2.3 Regnskabsmæssige konsekvenser... 67 6.3 Delkonklusion... 68 7. Fordele og ulemper ved skattefri og skattepligtig omdannelse... 70 7.1 Fordele og ulemper ved skattefri omdannelse... 70 7.2 Fordele og ulemper ved skattepligtig omdannelse... 72 8. Case... 75 Side 2 af 123

8.1 Goodwill beregning... 76 8.2 Skattepligtig virksomhedsomdannelse... 78 8.2.1 Værdiansættelse af virksomheden... 78 8.2.2 Betaling for Virksomheden... 84 8.2.3 Beskatning... 88 8.2.4 Delkonklusion på skattepligtig omdannelse... 89 8.3 Skattefri virksomhedsomdannelse... 89 8.3.1 Værdiansættelse af virksomheden... 90 8.3.2 Balanceposter... 90 8.3.3 Udskudt skat... 95 8.3.4 Hensættelse til senere hævning og indskudskonto... 96 8.3.5 Opsparet overskud... 96 8.3.6 Aktiernes skattemæssige anskaffelsessum... 97 8.3.7 Delkonklusion på skattefri omdannelse... 99 8.4 Sammenholdelse af skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse... 100 9. Efter omdannelsen... 103 9.1 Omstruktureringer af selskabet... 103 10. Konklusion... 107 10.1 Perspektivering... 112 11. Executive Summary... 113 12. Litteraturliste... 118 12.1 Faglitteratur... 118 12.2 Hjemmesider... 118 12.3 Lovgivninger... 118 12.4 Cirkulærer... 119 13. Illustrations- og tabeloversigt... 120 14. Bilag... 122 14.1 Bilag 1 Balance 31.12.12, før omdannelse... 122 14.2 Bilag 2 Opsparet overskud i VSO, før omdannelse... 123 Side 3 af 123

1. Indledning Når man starter en virksomhed op, starter de fleste med en personlig virksomhed. Her er de administrative krav mindst og samtidigt er der ikke behov for at indskyde kapital til oprettelsen af virksomheden som det eksempelvis er tilfældet ved stiftelse af et selskab. Derudover giver nyligt opstartede virksomheder ofte underskud i starten, hvilket den selvstændige erhvervsdrivende har mulighed for at fradrage i sin personlige indkomst, såfremt virksomheden er startet i personligt regi. Efterhånden som virksomheden vokser sig større, er det relevant at overveje, hvilke alternativer man har til den personlige virksomhed og om man ønsker at benytte sig af disse. Da mange selvstændige ikke har den fornødne know-how på området, vil de som regel tage kontakt til fagfolk, som eksempelvis advokater eller revisorer. Det kan for erhvervsdrivende være svært at gennemskue de danske regelsæt for, hvordan en eventuel omdannelse skal behandles skattemæssigt og regnskabsmæssigt. Faldgrupperne skal undgås for ikke at komme i en økonomisk klemme med det danske system, da det i værste fald kan koste en virksomhed livet rent økonomisk. Endvidere kan det være svært at gennemskue de konsekvenser, en omdannelse medfører for en virksomhed. Det skyldes, at konsekvenserne er forskellige alt efter hvilken situation, virksomheden står i. I vores daglige arbejde som revisorer støder vi ofte på kunder, hvor en virksomhedsomdannelse kunne være relevant. Derfor finder vi det nødvendigt, at vi som rådgivere har den fornødne viden på området således, at vi til enhver tid kan vejlede kunden i den rigtige retning. Vejledningen bør altid bygge på den teoretiske del men ligeledes på, hvilken praktisk betydning det vil få for kunden. Dette skyldes, at kunden ofte ikke vil kunne forstå en masse teoretisk stof, men bedre kan forstå en opstilling af eksempelvis de økonomiske konsekvenser. Vi mener igennem afhandlingen at kunne forbedre vores egen og læsers forståelse for, hvornår en virksomhedsomdannelse er relevant samt opnå en større viden om, hvornår og hvordan en virksomhedsomdannelse bør foretages. Side 4 af 123

1.1 Problemformulering Vi ønsker i denne opgave at belyse aspekterne ved en virksomhedsomdannelse; herunder de muligheder der er og de konsekvenser, positive som negative, de enkelte muligheder giver. Endvidere vil vi inddrage de relevante modeller, som kan bruges i forbindelse med omdannelsen. Derudover vil der blive foretaget en analyse og diskussion af, hvad man som rådgiver eller ledelse bør overveje i forbindelse med en virksomhedsomdannelse. Formålet med afhandlingen er at belyse hvilke skatteretlige, selskabsretlige og regnskabsmæssige konsekvenser, en virksomhedsomdannelse har for en given virksomhed. For at lette læserens forståelse for emnet, samt give et indblik i den praktiske del af en virksomhedsomdannelse ønskes opgavens hovedproblemstilling belyst ved hjælp af en Casevirksomhed. Opgaven vil tage udgangspunkt i følgende hovedproblemstilling: Hvilke forhold bør en selvstændig erhvervsdrivende tage op til overvejelse i forbindelse med en eventuel virksomhedsomdannelse? Hovedproblemstillingen ønskes belyst ved hjælp af følgende undersøgelsesspørgsmål: - Hvilke virksomheds-/selskabsformer er der? Hvilke forskelle er der? - Hvorfor ønskes virksomheder omdannet fra personligt ejede til selskaber? - Hvilke krav skal opfyldes for at kunne omdanne en virksomhed til selskab? - Hvilke forskelle er der mellem skattepligtig omdannelse og skattefri omdannelse? - Hvilke regnskabsmæssige konsekvenser er der ved en virksomhedsomdannelse? - Hvilke skattemæssige konsekvenser er der ved en virksomhedsomdannelse? - Hvilke selskabsretlige konsekvenser er der ved en virksomhedsomdannelse? - Hvilke fordele og ulemper er der ved henholdsvis en skattepligtig og skattefri omdannelse? - Hvad sker der efter en virksomhedsomdannelse? Side 5 af 123

Som nævnt vil der ved hjælp af en case blive gennemgået et praktisk eksempel på en virksomhedsomdannelse både skattepligtig og skattefri. Formålet hermed er at understøtte, hvilke ting man skal gøre sig klart for at vælge, om en skattefri- eller skattepligtig omdannelse er det bedste ud fra indehaverens ideer og krav til omdannelsen. Casen vil indeholde en forklaring på, hvad der efter vores opfattelse vil være den optimale omdannelsesmulighed i den givne situation. Det er derfor vigtigt at sige, at vi ud fra casen ikke kan konkludere, hvilken form for omdannelse der generelt er bedst, da det vil komme an på den enkelte situation. På samme måde vil det heller ikke ud fra casen være muligt at konkludere, om en given virksomhed skal foretage en virksomhedsomdannelse eller ej. 1.2 Afgrænsning Afhandlingen vil som udgangspunkt have fokus på omdannelse af en danskejet personlig virksomhed, som er i løbende drift til et anparts- eller aktieselskab. Der vil derfor ikke være fokus på omdannelse af interessentskaber, kapitalselskaber eller omdannelse af dødsboer. Dermed vil der i afhandlingen ikke være fokus på omdannelse af virksomheder med flere ejere. Emnerne kan dog blive berørt perifert, hvor det vil være med til at højne forståelsen eller i tilfælde, hvor der vurderes at være en vis relevans for læser. Ofte vil et generationsskifte være en anledning til at omdanne en personligt drevet virksomhed til et selskab. Da det ikke er meningen, at afhandlingen skal handle specifikt om generationsskifte, vil generationsskifte kun blive behandlet perifert og hvor det er nødvendigt i forhold til den opstillede problemstilling. I den forbindelse ønsker vi udelukkende at behandle en virksomhed, der i personligt regi drives i virksomhedsskatteordningen. Der vil derfor ikke blive skrevet om personlige virksomheder under personskatteloven eller kapitalafkastloven. Da opgaven er ment som en tidssvarende opgave, som omhandler, hvordan virksomhedsomdannelse fungerer nu, vil der grundet heraf ikke blive brugt tid på at undersøge, hvordan skattefri virksomhedsomdannelse har fungeret før i tiden. Side 6 af 123

Afhandlingen vil derfor tage udgangspunkt i, tidspunktet for opgaveskrivningen, seneste udgave af lov om skattefri virksomhedsomdannelse. Der vil ved selskaber ikke blive skelnet mellem, om der er tale om selskaber i regnskabsklasse B, C eller D. I opgaven nævnes der de typer virksomheder som anses for de mest almindeligt forkomne. Dette inkluderer enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber, anpartsselskaber og aktieselskaber. Partnerselskaber, selskaber med begrænset ansvar m.fl. vil ikke blive berørt og afhandlingen afgrænses herfra. 1.3 Metode Afhandlingens problemformulering vil ikke blive søgt besvaret ved hjælp af indsamling af data fra f.eks. spørgeskemaer eller lignende. Dette skyldes at afhandlingen vil blive grebet an gennem en teoretisk tilgang og et casestudie. Opgaven vil ikke basere sig på primærdata, udover de data, der er indsamlet til brug for casestudiet. Dataene vil i stedet være sekundærdata som eksempelvis love og regler, fagbøger og relevante tidsskrifter. Dermed vil opgaven tage udgangspunkt i kvalitative data. Det vurderes, at ovennævnte data vil være tiltrækkelig til at besvare afhandlingens problemformulering. Til at eksemplificere skattefri og skattepligtig virksomhedsomdannelse er der valgt et casestudie. Casen er en eksisterende virksomhed. Casestudiet er valgt, da det er set som den bedste mulighed for at binde teori og praksis sammen. Gennem casestudiet er der mulighed for at give helt konkrete eksempler på de udfordringer og konsekvenser, virksomhedens ejer står over for i forbindelse med en virksomhedsomdannelse. Dette vil være med til at højne forståelsen for området virksomhedsomdannelse for læseren af afhandlingen. Der vil ikke blive forsøgt at konkludere generelle forhold ud fra casen, da dette ikke er opgavens formål. Casestudiet opnår derimod dets berettigelse ved at eksemplificere nogle af de konsekvenser, der er ved en virksomhedsomdannelse og på denne måde bidrage til diskussion omkring emnet. Casen er udvalgt efter princippet simpel tilfældig udvælgelse. Dette, da de eneste krav til casen er, at virksomheden ikke er i selskabsform fra starten, ikke har flere ejere og er i virksomhedsskatteordningen. Side 7 af 123

Afhandlingen vil som udgangspunkt blive udarbejdet på en så letlæselig måde som muligt, hvorfor opgaven vil blive udarbejdet på et forklarende og forstående niveau. Som udgangspunkt vil henvisninger til love og regler blive indarbejdet i teksten, da det vurderes, at dette giver den mest læsevenlige tekst for læseren. Hvor bøger, tidsskrifter og figurer er anvendt, vil henvisningerne som udgangspunkt være indarbejdet i fodnoterne. Opgaven vil blive forsøgt skrevet ved hjælp af så få forkortelser som muligt, da det vurderes, at disse blot forvirrer læseren i forbindelse med læsningen. For at lette læsningen vil udregninger af åbningsbalancer m.v. som udgangspunkt blive indarbejdet i teksten løbende i stedet for som bilag, da det vurderes, at det letter læsningen ikke konstant at skulle bladre om bagest i opgaven for at finde et bestemt bilag. 1.4 Disposition Vores afhandling tager udgangspunkt i den ovenstående problemformulering, hvoraf undersøgelsesspørgsmålene skal medvirke til belysning af hovedspørgsmålet. I afhandlingen vil læser blive ledt igennem hovedafsnittene Virksomheder generelt behandlet i kapitel 2, Omdannelse behandlet i kapitel 3-7 samt case behandlet i kapitel 8. I kapitel 2 vil vi komme nærmere på de virksomhedsformer, som er aktuelle i forbindelse med en virksomhedsomdannelse samt fordele og ulemper ved de forskellige virksomhedsformer. Endvidere vil vi komme igennem virksomhedens livscyklus og belyse hvilke årsager, der kan være til, at en personlig virksomhed i VSO ønsker omdannelse. Sidst en diskussion af, hvorfor mange danske virksomheder starter som personlig virksomhed. I kapitel 3 vil der udelukkende fremgå en kort redegørelse af omdannelse set fra et helikopterperspektiv. Heraf vil kort fremgå hvilke omdannelsesmuligheder, der er. Side 8 af 123

I kapitel 4-5 tages der dybere fat i, hvad en skattefri omdannelse og skattepligtig omdannelse er, hvem der har mulighed for at foretage en omdannelse, samt hvilke krav der er til virksomheder, som ønsker omdannelse. Her vil balancens poster blive behandlet og de selskabsretlige, skattemæssige og regnskabsmæssige konsekvenser blive gennemgået. Hertil vil vi tage stilling til mulighed for stiftertilgodehavende samt skattefri aktieombytning. Dispositionen fra kapitel 4 afspejler sig endvidere i kapitel 5, hvor det dog er skattepligtig omdannelse, som er overskriften. I kapitel 6 vil der blive set på de forskelle, som der er mellem de forskellige omdannelsesmuligheder. Samtidigt vil der blive konkluderet på de skattemæssige, regnskabsmæssige og selskabsretlige konsekvenser, som en opsamling fra både opgavens teoretiske og praktiske afsnit. I kapitel 7 vil der blive foretaget en sammenfatning af overordnede fordele og ulemper, som igennem indeværende afhandling er blevet synliggjort igennem både den praktiske gennemgang og teoriafsnittet. I kapitel 8 vil ovenstående omdannelser blive foretaget på den gennemgåede Casevirksomhed. Her vil vi foretage beregninger, som skal danne grundlag for en analyse af, hvilke konsekvenser henholdsvis en skattepligtig og en skattefri virksomhedsomdannelse vil have for Casevirksomheden. Der vil specielt være fokus på de likviditetsmæssige konsekvenser, både for det omdannede selskab og for omdanneren. Det efterfølgende kapitel 9 vil herefter behandle, hvad der kan ske og bør overvejes efter en virksomhedsomdannelse. Her vil der perifert blive berørt generationsskifte, opbygning af holdingsstruktur og de konsekvenser der er for omdannerens hverdag i forbindelse med de udfordringer, som kan opstå ved en overgang fra personligt drevet virksomhed til selskab. For bedre illustration kan dispositionen opstilles på følgende vis: Side 9 af 123

1. Indledning 2. Virksomheder generelt 3. Omdannelser generelt 4. Skattefri omdannelse 5. Skattepligtig omdannelse 6-7 analyse af 4-5 8. Case 9. Eftervirkninger 10. Konklusion Figur 1.1 - Egen tilvirkning Da opgaven fokuserer på de muligheder, der er for virksomhedsomdannelse, vil det være svært at undgå, at der vil være enkelte gentagelser igennem eksempelvis behandlingen af skattefri og skattepligtig virksomhedsomdannelse og de hertil hørende konsekvenser. Så vidt muligt vil det blive forsøgt at fremdrage forskellige pointer og eksempler for at reducere mængden af gentagelser. Gentagelserne ses dog umiddelbart heller ikke som et problem, da gentagelserne også vil være med til at få læser til at huske de vigtigste pointer bedre, hvilket vurderes at være vigtigt i en opgave med et omfang på 90-100 sider. 1.5 Kildekritik Af litteraturlisten sidst i denne afhandling, fremgår de kilder vi har benyttet undervejs til udarbejdelse af vores afhandling. Vi har bestræbt os på at finde den nyeste litteratur og Side 10 af 123

lovgivning, som er tilgængelig samt at benytte kilder, som vi finder troværdige og er 1. eller 2. hånds kilder dette for at minimere subjektive holdninger fra forfattere. Den anvendte litteratur er fra perioden 2003 og frem til i dag, hvilket vi stadig anser for at være relevant stof. Dog vil vi undervejs sørge for at sikre, at eventuelle ændringer i lovgivningen, som ligger til grund for litteraturen, indgår i afhandlingen og derved undgår en afhandling baseret på ikke aktuelt litteratur og kilder. Afhandlingen er primært baseret på aktuelle lovgivninger samt litteraturen Virksomhedsomdannelse af Magnus Skattekartotek og Skattefri Virksomhedsomdannelse af Jan Nygaard og Lars Wøldike. Litteraturen er baseret på aktuelt lovstof og vi anser de anvendte kilder for at have en høj troværdighed. Vi vil forsøge at undgå litteratur, hvor forfatterens subjektive holdning til området indgår og udelukkende benytte litteratur og kilder, som har en objektiv tilgang til love og regler på området. På denne måde sikrer vi, at litteratur og kilder er baseret på fagfolks tilgang til området og dette skal være med til at sikre et højt fagligt niveau i afhandlingen. Såfremt der kommer til at indgå litteratur eller kilder, hvoraf forfatterens egne holdninger fremgår, vil vi undervejs foretage en klar vurdering af, hvor valid kilden er, og om det er muligt at sortere i objektive og subjektive holdninger. Lovstof må dog anses for særdeles gyldig og relevant data for denne afhandling, da denne er udarbejdet af offentlige instanser. De af revisionsfirmaer udarbejdede værker, såsom brochurer og KPMG s Indsigt i årsregnskabsloven, må ligeledes anses for valide data. Ofte kommer revisionsfirmaerne i deres værker dog med deres egen anbefaling, hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på, at denne kan være påvirket subjektivt. En af årsagerne til dette er, at revisionsfirmaerne ønsker at få nye kunder m.v. Umiddelbart vurderes det dog, at disse vurderinger stadig er valide, da man må gå ud fra, at et af verdens største revisions- og rådgivningsfirmaer ved, hvad de udtaler sig om. Side 11 af 123

1.6 Kundskabsniveau Det forudsættes ikke, at læseren af afhandlingen allerede har et kendskab til virksomhedsomdannelse m.v. Det er dog en forudsætning for den generelle forståelse af afhandlingen, at læseren har en helt basal forståelse for dansk selskabs- og skatteret samt dansk regnskab lovgivning generelt. Afhandlingen vil forsøge at forklare de, for forståelsen, helt essentielle begreber i begrebsforklaringen, men læseren er nødsaget til at have en helt generel forståelse inden læsning. Havde opgaven haft et større omfang, kunne man evt. have sænket barrieren lidt og udarbejdet den, så en ikke regnskabskyndig person kunne læse og forstå opgaven. Helt grundlæggende vurderes det, at en studerende på HD(R) niveau bør kunne forstå opgaven. 1.7 Begreber 1 For at hjælpe med læserens forståelse af opgaven er nedenstående begreber forklaret. Formålet hermed er at mindske risikoen for, at læseren misforstår afhandlingen og ligeledes at forberede læseren på, hvad vedkommende skal forstå inden læsning. Indtægt: Stigninger i økonomiske fordele i en regnskabsperiode, enten pga. aktivers stigende værdi eller forpligtelsers faldende værdi. En indtægt medfører en stigning på egenkapitalen. Aktiv: En ressource som er under virksomhedens kontrol, hvorfra økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden. Goodwill: Den positive værdi af et ikke håndgribeligt aktiv. Opstår f.eks. som forskellen mellem prisen for en virksomhed og virksomhedens dagsværdi målt på aktiver og forpligtelser på overtagelsestidspunktet. Passiv: Summen af forpligtelserne og egenkapitalen. 1 Begreberne er defineret ved hjælp af definitionerne i KPMG s Indsigt i årsregnskabsloven 7. udgave 2012/13 samt ved hjælp af viden tilegnet gennem fagene eksternt regnskab, skatteret m.v. Side 12 af 123

Egenkapital: Forskellen mellem aktiver og forpligtelser. Udskudt skat: Værdien af forskellen mellem de regnskabsmæssige værdier og de skattemæssige værdier, når den skattepligtige indkomst opgøres. Forpligtelse: Virksomhedens eksisterende pligter, som er opstået pga. tidligere begivenheder. Indfrielsen af forpligtelserne forventes at medføre, at virksomheden skal afstå økonomiske fordele Holdingselskab: En virksomhed, hvis hovedformål er besiddelse af aktier og anparter i tilknyttede og associerede selskaber samt besiddelse af andre værdipapirer og kapitalandele. Succession: En køber af en virksomhed træder ved handlen skattemæssigt i sælgerens sted. Virksomhedsomdannelse: En overgang fra personligt dreven virksomhed til selskabsform. Virksomheden: Er et synonym og vil blive brugt i flæng. Ejeren/omdanneren: Er et synonym og vil blive brugt i flæng. 1.8 Præsentation af case For at skabe en bedre forståelse af virksomhedens position internt og eksternt vil vi i nedenstående afsnit lave en dybere beskrivelse af den valgte Casevirksomhed. I bilag 1 vedlægger vi virksomhedens aktiver og passiver for regnskabsåret 2012. Der er udelukkende vedlagt regnskabsoplysninger, da virksomhedens komplette regnskab ikke findes relevant. Vi vil ikke undervejs foretage kommentar af de vedlagte oplysninger men udelukkende bruge dem til behandling af omdannelser, med mindre kommentar er Side 13 af 123

relevant for læsers forståelse af afhandlingen. Oplysningerne ligger til grund for de beregninger, der bliver foretaget i casen. 1.8.1 Virksomhedens interne og eksterne forhold Casevirksomheden er ejet af hr. Sørensen på 62 år. Virksomheden har eksisteret i 25 år med hjemsted i Østjylland. Virksomheden sælger og reparerer diverse elektroniske apparater og beskæftiger op mod 16 medarbejdere. Salg foregår til danske virksomheder, mens indkøb af nye apparater samt indkøb af reservedele foregår cirka 25 % i Danmark, 25 % i EU og 50 % udenfor EU. Virksomheden har været drevet af Sørensen fra start og har et fast tag i markedet, hvilket har været et kendetegn gennem de seneste mange år med en fast omsætning. Virksomheden er efterhånden af en sådan proportion, at hr. Sørensen ønsker at få belyst mulighederne for omlægning til selskab for at fremtidssikre virksomheden fremadrettet, da Sørensen på den lange bane ikke ønsker at fortsætte som selvstændig erhvervsdrivende. Virksomheden drives i dag i virksomhedsskatteordningen. Vi skal gøre opmærksom på at det er en eksisterende virksomhed som er anonymiseret. Side 14 af 123

2. Virksomheder og selskaber Virksomhed er at definere som en selvstændig enhed, der har til formål at skabe indtjening og dermed overskud til virksomhedsejeren. Virksomheder kan stiftes under virksomhedsformer som enkeltmandsvirksomhed, interessentskab, anpartsselskab, aktieselskab og mange flere. Fokus vil dog ligge på omdannelsen af enkeltmandsvirksomheden til A/S eller ApS. De enkelte virksomhedsformer vil blive behandlet i de følgende afsnit. 2.1.1 Enkeltmandsvirksomhed i virksomhedsskatteordning Virksomhedens karakteristika er at være ejet af en enkelt person. For denne type virksomhed, som hører under personlige virksomheder, er der ingen krav om kapitalindskud ved stiftelsen og derved er der heller ingen egenkapital i starten. Virksomheden bliver her ikke direkte anset som en selvstændig juridisk enhed eller skattesubjekt, men indgår i ejerens aktiviteter. På dette grundlag hæfter ejeren også for virksomheden med hele sin personlige formue, såfremt virksomheden kommer i likviditetsproblemer. At ejeren hæfter personligt for virksomheden gør, at man, i tilfælde af konkurs med virksomheden, kan forfølges juridisk af de kreditorer, som virksomheden nu engang havde på tidspunktet for konkursen. Ejeren kan i værste tilfælde kræves sat ud af huset og bilen solgt for at kreditorerne får de penge, som de har ret til. Kreditorerne kan dermed gøre udlæg i virksomhedsejerens private ejendele. Det til trods er virksomheden en selvstændig enhed i den forstand, at virksomhedens økonomi skal køre separat fra ejerens. Virksomheden skal have egne bankkonti og har ligeledes pligt til at føre eget bogholderi i overensstemmelse med bogføringsloven. Dette for at opnå mulighed for at køre virksomheden i virksomhedsskatteordningen. 2 Virksomhedsskatteordningen er personlige virksomheders mulighed for at opnå nogle af de skattemæssige fordele, som selskaber har i forvejen. Her opnår virksomheden fradrag 2 Virksomhedsskatteloven 2 stk. 1 Side 15 af 123

for de renter, som der er i forbindelse med driften og konjunkturudligning af indkomsten. Dette sker via opsparet overskud, hvor der kun betales en skat svarende til den gældende selskabsskatteprocent for det år, hvori overskuddet opspares. Opsparet overskud er en af hovedårsagerne til at starte i virksomhedsskatteordningen. Da overskud af virksomhed indgår i ejerens personlige indkomstopgørelse og beskattes herefter, kan det være relativt dyrt i beskatning, såfremt virksomheden giver et større overskud et enkelt år. Derfor er der i lovgivningen indarbejdet mulighed for opsparing af overskuddet til senere brug. Derved undgår ejeren at blive fuldt beskattet af overskuddet, men kan nøjes med at betale en skat tilsvarende selskabsskatteprocenten 3. Ved benyttelse af restoverskuddet på et senere tidspunkt vil dette komme til restbeskatning under hensyntagen til ejerens skattemæssige situation. Ejeren får derved mulighed for at udjævne de udsving, som der kan forekomme fra år til år som følge af markedets frie bevægelse. Opsparet overskud sidestilles med kapitalopbygning i selskaber, hvor egenkapitalen øges i stedet for at hæve udbytte. Årsagen til, at man ved anvendelse af virksomhedsskatteordningen, i første omgang kan nøjes med at blive beskattet med den samme skatteprocent, som selskaber bliver beskattet med, er blandt andet at man fra statens side ikke vil bestemme, hvilken form for virksomhed folk skal drive. Staten vil derved ikke afgøre, om folk skal drive deres virksomhed i privat regi eller selskabsform. Ved at sørge for, at der i første omgang er samme beskatning af de midler, der bliver i virksomheden eller selskabet, giver man i begge tilfælde mulighed for, at de penge, der er tjent i løbet af året, kan geninvesteres i virksomheden, uden at virksomheden i privat regi skal udsættes for en hårdere beskatning end ved selskabsformen. En anden mulighed frem for opsparing af overskud er at hensætte til senere hævning. Hvor der for opsparet overskud kun betales en skat i optjeningsåret, som modsvarer selskabsskatteprocenten, bliver der ikke kun betalt virksomhedsskattebeløbet, men hensættelsen bliver ligeledes beskattet i den personlige indkomst. Det giver derved mulighed for ejeren at hæve beløbet på et senere tidspunkt skattefrit, da skatten allerede 3 Selskabsskatteprocent i 2013, 25 % Side 16 af 123

er udløst i optjeningsåret. Metoden benyttes ofte til at opnå den ønskede personlige indkomst lige på kanten af topskattegrænsen. Endnu en grund til at starte virksomhed som enkeltmandsvirksomhed er, såfremt der forventes underskud i opstartsårene. For enkeltmandsvirksomheder vil et negativt resultat i virksomheden have direkte indvirkning i beskatningen, hvor ejeren opnår fradrag for det, det pågældende år. En af fordelene ved dette er, at en virksomheds ejer i opstartsårene eksempelvis kan have arbejde ved siden af sin personligt drevne virksomhed. I disse situationer vil ejeren af virksomheden have mulighed for at fradrage det tab, der er i den personlige virksomhed, i sin personlige indkomst det givne år. Dermed vil nogle af de penge, som bliver tabt i virksomheden, reelt være med til at gøre, at virksomhedens ejer betaler mindre i skat. På denne måde er SKAT reelt også med til at dække halvdelen af tabet i virksomheden. Dette er ikke tilfældet for selskaber, hvilket fremgår af nedenstående afsnit 2.1.3. For at sikre sit fortsatte virke i virksomhedsskatteordningen er der samtidig krav om, at der årligt opgøres indskudskonto, det opsparede overskud, kapitalafkastgrundlag og kapitalafkast. Indskudskontoen er en måde at sikre pengestrømme imellem ejer og virksomhed. Her kigges på, hvor stort et beløb ejeren tilfører virksomheden frem for at sætte beløbet i banken. Indskudskontoen kan både være positiv og negativ og opgøres som aktiver fratrukket forpligtelser. 4 Kapitalafkastet er et udtryk for en forrentning af investering i egen virksomhed frem for en passiv investering. Kapitalafkastet fungerer som incitament til at investere pengene aktivt i egne interesser frem for at indsætte pengene til opsparing i banken. Erhvervsdrivende får derved mulighed for at omkvalificere det beregnede kapitalafkast fra personlig indkomst til kapitalindkomst, som beskattes væsentligt blidere end personlig indkomst. 5 4 http://www.skat.dk/skat.aspx?oid=1648473, afsnit vedr. indskudskonto d. 14. oktober 2013 5 Virksomhedsordningen sådan planlægger du din skat, Søren Revsbæk pp. 23-24 Side 17 af 123

Som ejer af en enkeltmandsvirksomhed i virksomhedsskatteordning opnås altså adskillige fordele på lige fod med selskaber og endda en skattemæssig fordel såfremt der forventes underskud i starten. Dette er ofte incitamentet til at starte som enkeltmandsvirksomhed, dog skal det holdes for øje, at ejeren hæfter med sin egen personlige formue for virksomheden og dens ageren, hvilket er en af de største ulemper ved personligt dreven virksomhed. Ligeledes er det også en ulempe, at man fra en personlig virksomhed ikke kan udlodde udbytte til en fordelagtig beskatning. 2.1.2 Interessentskab, I/S For interessentskab er der gældende de samme principper som ved enkeltmandsvirksomheder, dog med den afvigelse, at der her er tale om to eller flere ejere. Der hæftes stadig med personlig formue for virksomheden, hvilket er gældende for alle ejere. Hæftelsen er solidarisk, hvorfor der i tilfælde af konkurs ikke tages hensyn til det skyldige beløb og mængden af ejere. Såfremt det ikke er muligt at opkræve beløbet ved alle ejere, vil hele forpligtelsen påhvile den ejer, som kan betale. Herefter er det op til ejerne indbyrdes at fordele betalingen imellem sig. Dermed er hæftelsen ved interessentskab en for alle, alle for en. 2.1.3 Anpartsselskab, ApS De to foregående virksomhedsformer har hidtil været reguleret af virksomhedsskattelovens regler. Anpartsselskaber reguleres af selskabslovens regler og anses for at være en selvstændig juridisk enhed. Anpartsselskab er et kapitalselskab, hvor der er krav om indskud på minimum 80.000 kr., ved stiftelse. 6 Indskud kan både være kontantindskud eller apportindskud, hvor det er andre værdier end kontanter, som benyttes. Selskabet ledes af en direktør eller en bestyrelse; der er dog ikke krav om bestyrelse for anpartsselskaber. Selskaber beskattes efter reglerne i selskabsskatteloven og underliggende lovgivninger, som er vedtaget siden 1922, herunder aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, afskrivningsloven med flere. Heraf fremgår det, at selskaber beskattes 25 % 7 af det 6 Krav nedsættes til 50 tkr. fra 1. januar 2014 7 Skatteprocent nedsættes gradvist til 22 % i 2016 Side 18 af 123

skattepligtige resultat. Al overskud herefter kan indgå som kapitalforhøjelse under egenkapitalen eller hæves som udbytte til ejeren. Udbytte bliver indtil 48.300 kr. beskattet med 27 %, og over 48.300 kr. beskattes med 42 %, såfremt udbyttebetaling sker til personer. Såfremt udbytte foretages til et moder- eller koncernselskab, kan udbytte foretages til 0 % i skat. 8 Såfremt selskabet har negativt resultat, vil der ikke opnås skattemæssigt fradrag for det i selskabets ejers personlige indkomst i det pågældende år. Underskuddet vil udelukkende give en skattemæssig fordel, såfremt selskabet begynder at opnå overskud, da underskuddet fremføres til senere brug. En væsentlig sikkerhed for ejere af selskaber er sammensætningen af hæftelse. Som hovedregel vil der ved konkurs ikke være personlig hæftelse. Det er altså udelukkende muligt for kreditorer at hente værdier, som indgår i selskabet og som dette ejer. Såfremt ledelsen skal ifalde ansvar for hæftelsen, kræver dette, at ledelsen har handlet groft uagtsomt. Af eksempel herpå kan nævnes, selskaber hvor der handles på kredit velvidende, at selskabet ikke har mulighed for at betale sin gæld eller ved direkte at foretage ulovligheder i forhold til dansk lovgivning, da dette anses for at være erstatningspådragende handlinger. Dog kan værdien af en begrænset hæftelse ved selskabsform i nogle tilfælde være minimal. Det skyldes at banken ofte kræver, at selskabets ejer personligt skal hæfte for bankgælden. Da bankgæld som oftest er en relativt stor post i regnskabet vil selskabets ejers privatøkonomi dermed ofte ikke gå uberørt hen ved en eventuel konkurs. Der er ved drift af selskab altså mindre risiko, da der som udgangspunkt ikke hæftes personligt og der er muligt for ejeren at udlodde udbytte til en fordelagtig skatteprocent. Dog giver et eventuelt underskud ikke en skattefordel i det pågældende år, men udelukkende såfremt selskabet skaber overskud de efterfølgende år, samt at der stilles større krav til registreringer end ved personligt ejede virksomheder. 8 http://www.skat.dk/skat.aspx?oid=10523 den. 14. oktober Side 19 af 123

2.1.4 Aktieselskab, A/S Er endnu et kapitalselskab med indskudskrav på minimum 500.000 kr. Her er endnu engang gældende de samme regler som ved anpartsselskaber, dog er der krav om en bestyrelse på minimum 3 personer. Der findes ikke yderligere store forskelle i forhold til et anpartsselskab, dog anser flere erhvervsdrivende det som prestigiøst at drive et aktieselskab frem for et anpartsselskab. Dette primært begrundet med kravet om det større indskudskrav hvilket gør, at der skal være større likvid støtte i ryggen på selskabet ved etablering, hvor ApS oftere anses for at være en billigere måde at teste om det koncept, ens selskab er bygget op om, har de indtjeningsmuligheder, som er krævet for at drive en sund virksomhed. 2.2 Fordele og ulemper Ved etablering af virksomhed vil der være større incitament til at starte som enkeltmandsvirksomhed eller interessentskab, såfremt man forventer underskud i starten, da der opnås skattefradrag for det regnskabsår, hvori underskuddet er oparbejdet. Endvidere er registreringskravene ikke så strikse, som det gør sig gældende i selskabslovgivningen. Såfremt man som erhvervsdrivende kan holde virksomhedsøkonomien og privatøkonomien adskilt og i øvrigt overholder de gængse regler i bogføringsloven, er enkeltmandsvirksomhed en billig måde at drive virksomhed på. Dog skal der hele tiden være fokus på, at hæftelsen er personlig og også solidarisk i forbindelse med interessentskab, hvilket absolut må anses som en væsentlig risiko ved drift af personlig virksomhed. Forventes der overskud fra start, kan opstart af selskab med fordel lade sig gøre, såfremt man har sikret en kapital på 80.000 kr. til at indskyde i selskabet. Her opnås en større sikkerhed ved, at selskabet hæfter som en selvstændig juridisk enhed og ledelsen derved ikke kan ifalde ansvar, såfremt denne ikke har begået direkte ulovligheder i forhold til dansk lovgivning. Side 20 af 123

En ulempe ved selskaber er, at et eventuelt underskud ikke giver skattefradrag her og nu, men bliver sat som underskud til fremførsel og som først udløser et fradrag, såfremt selskabet opnår overskud i de kommende regnskabsår. 2.3 Virksomheders livscyklus Som det i ovenstående afsnit er nævnt, kan valg af virksomhedsform afhænge af, hvordan virksomheden er stillet. Er det en virksomhed, som skal til at etableres, skal indtjening og ønske om risici indregnes eller er der tale om en virksomhed, som allerede er etableret, men som skal videre til en ny fase? Faser er noget, som behandles i en livscyklus for virksomheder. Cyklussen er inddelt i fire forskellige kategorier og kan illustreres som nedenstående: Fase 1 Iværksætteren Fase 2 Vækstvirksomheder Fase 4 Afvikling Fase 3 Konsolidering Figur 2.1 Skattefri virksomhedsomdannelse af jan Nygaard m.fl. 2. udgave, kap. 2 side 10. Iværksætteren er den fase, hvor virksomheden dannes. Som tidligere beskrevet opnås der kun skattefradrag for underskud her og nu i personlige virksomheder. Derfor opfordres der til, at fase 1 gennemføres som enkeltmandsvirksomhed for at opnå de enkelte fordele. Når virksomheden er ved at være etableret i et fast marked og hvor investeringer kan foretages med virksomhedens egne indtjente midler, vil vi snakke om, at virksomheden bevæger sig ind i vækstfasen. I denne fase vil der ofte være incitament til at omdanne virksomheden til et selskab, hvor risici for ejerens personlige økonomiske forhold minimeres. Side 21 af 123

Når væksten efterhånden når et niveau, hvor selskabet ikke længere kan bruge kapitalen, fordi investeringsbehovet er på et lavere niveau, indtræder virksomheden i konsolideringsfasen. Her vil det være relevant at overveje udskilning af selskabets kapital til et tilknyttet selskab. Hermed menes, at udlodde udbytte til et moderselskab vil være relevant for at sikre kapitalen, såfremt driftsselskabet skulle komme i uforudset modvind, eksempelvis nedadgående salg eller erstatningssager. Udskilningen vil ligeledes blive foretaget med henblik på, at selskabet en dag skal overdrages ved salg eller generationsskifte. Konsolideringen kræver, at der etableres et moderselskab evt. holding, hvor det vil være muligt at foretage en skattefri aktieombytning, 9 således moderselskabet overtager ejerandelen af driftsselskabet. Når selskabet er nået igennem denne fase, overgår det til fase fire, som er afvikling af ejerskabet, eksempelvis ved salg eller likvidation. Salg af anparter/aktier eller generationsskifte kan være nogle af mulighederne, såfremt ejeren ønsker at overdrage frem for at lukke selskabet. 2.4 Motiver for omdannelse af virksomhed Ejeren af en enkeltmandsvirksomhed har hvert år skulle opgøre indtjening fra virksomheden på egen selvangivelse, da virksomheden ikke anses for en selvstændig skattemæssig enhed. Såfremt virksomheden overdrages til selskabsform, vil ejeren udelukkende blive personlig beskattet af de ydelser, i form af løn eller udloddet udbytte, som tilgår ejeren. I stedet for, at virksomhedens overskud beskattes som personlig indkomst, er det nu kun lønnen, som beskattes herefter. Endvidere kan ejeren vælge at få udbetalt 48.300 kr. i udbytte til 27 % i beskatning, da dette beskattes efter reglerne for aktieindkomst. Både enkeltmandsvirksomhed i virksomhedsskatteordning og selskaber kan opspare overskuddet i virksomheden, hvoraf der midlertidigt betales en skat på 25 %. 10 Dette er med til at øge egenkapitalen i virksomheden, indtil ejeren vælger at hæve pengene. For 9 Aktieavancebeskatningsloven 13 10 25 % i 2013 Side 22 af 123

enkeltmandsvirksomheden vil der ske en betaling af restbeskatningen. Det vil sige, der beregnes den aktuelle beskatning og den forudbetalte beskatning modregnes, mens der for aktionærer/anpartshavere vil ske beskatning som følge af udbetaling af udbytte. Ved at opspare overskuddet i virksomheden eller selskabet medvirker dette til at konjunkturudligne de udsving, som kommer fra år til år, hvilket giver ejeren mulighed for at tilrettelægge sine hævninger i virksomheden og derved tilpasse disse til den skat vedkommende ønsker, og for selskaber tilrettelægges løn- og udbytteudbetalingerne ligeledes for at kunne styre skattetrykket. Underskuddet i en enkeltmandsvirksomhed kan fradrages i ejerens og dennes ægtefælles indkomst, hvorimod der for selskaber udelukkende kan fremføres til senere brug i selskabet. Fradraget er da først aktuel den dag, selskabet skaber overskud. Begrænsningen for selskaber har dog ført til sager, hvor ejere har forsøgt at omgå reglerne, hvor blandt andet anpartshaver har forsøgt at påtage sig tabet personligt for at kunne fradrage dette. 11 Udfaldet af de sager, som knytter sig til sådanne forsøg, har vist sig nyttesløse og tabet er ført tilbage til selskabet, hvori dette er foretaget. Som det fremgår af ovenstående kan en enkeltmandsvirksomhed i mange henseender matche de fordele, som der er ved selskabsformer. Lovgivningen er udarbejdet på denne måde, fordi det ikke er meningen, at lovgivningen skal styre, om folk vil drive virksomhed i personligt regi eller selskabsform. En af de helt store årsager til at omdanne enkeltmandsvirksomhed til selskabsform, er at undgå den personlige hæftelse. Som tidligere beskrevet er der begrænset hæftelse i et selskab, hvilket gør, at der kun hæftes for den kapital, der er skudt ind i selskabet. For selskaber er det muligt at tilknytte et moderselskab. Såfremt der er moderselskab eller koncernforhold, vil det være muligt at foretage udlodning af skattefrit udbytte til moderselskabet 12 og derved minimere opsparingen af overskuddet, som ellers vil tilgå driftsselskabets egenkapital. For enkeltmandsvirksomhed er denne transaktion ikke en mulighed. Såfremt pengene ikke hæves til ejeren og dermed beskattes, vil det opsparede 11 Magnus Skattekartotek, kapitel 52 enkeltafgørelse Tfs 1984, 69 Ø 12 Selskabsskatteloven 13 stk. 1, nr. 2 Side 23 af 123

overskud ligge i virksomheden og vente. Derved er det ikke muligt at sikre likviditet andet sted end, hvor der er risiko for erstatningssager o.l., som kan udtømme en virksomheds likvide midler. I den forbindelse er det også nødvendigt at overveje de risici, som der er i forbindelse med hæftelse for virksomheden eller selskabet. Som det tidligere er beskrevet, er der personlig hæftelse for enkeltmandsvirksomheder, mens der for selskaber er gældende, at selskabet er en selvstændig juridisk enhed og derved selv hæfter. Dette har den betydning, at der i forbindelse med en eventuel konkurs kan hentes likviditet eller aktiver ved ejeren af enkeltmandsvirksomheden til indfrielse af de forpligtelser, som virksomheden har, hvorimod der udelukkende kan hentes aktiver og likvider i selskabet til indfrielse af forpligtelser. Der er altså større sikkerhed for ejere af selskaber, såfremt ledelsen ikke har begået ulovligheder, som gør, at de ifalder ansvar eller har stillet kautionsforpligtelse overfor långivere i forbindelse med lånoptagelse i selskabet. Såfremt dette er sket, kan långiver på samme vis som med enkeltmandsvirksomheder kræve lånet indfriet af kautionsstiller. Dog vil selskabsform altid give en større sikkerhed for den personligt erhvervsdrivendes private økonomi. Endvidere vil der ved forventning om afvikling være fordele ved selskabsform. En udskiftning af ejere vil i selskab foregå ved salg af anparter/aktier, hvor de skattemæssige forhold vil foregå med afsæt i regelsættet i aktieavancebeskatningsloven. Ofte vil anparter/aktier som har været ejet i en holdingstruktur, hvor der foretages salg af kapitalandele, hvilket foretages skattefrit, såfremt der er en ejerandel på over 10 %. Dette bruges ofte både ved salg og eksempelvis generationsskifte. Endnu et motiv til at omdanne sin virksomhed til selskabsform er det prestigemæssige aspekt. Specielt ved virksomheder, som handler med andre virksomheder på business to business markedet, opfattes det mere seriøst at drive virksomhed i selskabsform. Årsagen er, at man ved stiftelsen indskyder kapital, hvilket allerede der giver udtryk til omgivelserne, at man tror på projektet og er villig til selv at stille med kapital eller Side 24 af 123

indskud af andre aktiver også kendt som apportindskud. Da der ikke er de store forskelle behandlingsmæssigt af anpartsselskaber, hvor der kræves 80.000 kr. i indskud, og aktieselskaber, hvor der kræves 500.000 kr. i indskud, er det prestigemæssige aspekt et større motiv til at vælge at danne aktieselskabet. Motiverne til omdannelse ligger derfor ikke decideret i den skattemæssige behandling alt efter, om der drives enkeltmandsvirksomhed eller selskabsform. Derimod ligger motiverne mere i den sikkerhed og risiko som er for ejeren, og i muligheden for skattefrit salg af kapitalandele, såfremt der er dannet en holdingstruktur samt sidst prestigen i at drive virksomhed i selskabsform. 2.5 Delkonklusion I ovenstående afsnit er gennemgået nogle af de virksomhedsformer, som findes. Fokus har specielt været på enkeltmandsvirksomheden og selskabsformerne A/S og ApS. Det blev konstateret, at der ikke kræves nogen start kapital for at opstarte en enkeltmandsvirksomhed, mens der ved selskabsformerne er krav om en startkapital. Samtidigt blev det også belyst, at en af fordelene ved selskabsform frem for personligt drevet virksomhed er, at der er en begrænset hæftelse. Der blev i kapitlet set på virksomhedens livscyklus og herunder blev der opridset nogle af de årsager, der er til, at folk ønsker at omdanne deres virksomhed til selskab. For at nævne nogle kan det være for at opnå begrænset hæftelse og dermed opnå en større form for sikkerhed i hverdagen eller fordi der er mere prestige i at eje et selskab og blive direktør. Der kan også være ønske om en virksomhedsomdannelse for at gøre et generationsskifte nemmere. Side 25 af 123

3. Virksomhedsomdannelse I de foregående afsnit er der blevet set lidt på virksomhedsformer samt motiver for, at en personligt erhvervsdrivende ville omdanne sin virksomhed til et selskab. Som udgangspunkt er der to muligheder for virksomhedsomdannelse: - Skattepligtig virksomhedsomdannelse - Skattefri virksomhedsomdannelse Som udgangspunkt lyder en skattefri virksomhedsomdannelse jo i de flestes ører mest tiltrækkende, da man jo automatisk antager, at skattefri betyder, at man ikke skal betale noget skat overhovedet. Dette er dog ikke nødvendigvis tilfældet og der kan måske være tilfælde, hvor en skattepligtig virksomhedsomdannelse vil være bedre for både det nystiftede selskab og for ejeren af den omdannede virksomhed. Det kan også ske, at man i det lange løb vil ende med at betale mindst i skat ved at vælge en skattepligtig virksomhedsomdannelse. Ligeledes kan der også være tilfælde, hvor det simpelthen ikke er tilladt for en personligt drevet virksomhed af foretage en skattefri virksomhedsomdannelse. I de følgende afsnit 4 og 5 vil henholdsvis skattefri og skattepligtigt virksomhedsomdannelse blive behandlet. I forbindelse med en virksomhedsomdannelse er der dog nogle ting, der er ens, uanset om det er en skattefri eller skattepligtig omdannelse, der foretages. Det kan blandt andet være de papirer, der skal udarbejdes i forbindelse med omdannelsen eller nogle begreber, som er ens. Derfor vil nogle af disse blive gennemgået her. 3.1 Tidspunkter Gennem opgaven vil enkelte tidspunkter være af afgørende karakter. Stiftelsestidspunktet defineres, som det tidspunkt stiftelsesdokumenterne underskrives, dvs. datoen der bliver afholdt stiftende generalforsamling. 13 Omdannelsesdagen, som også kaldes skæringsdagen, er defineret som den dag pr. hvilken, at overdragelsen af virksomheden til selskabet skal gælde fra. Dette må maksimal finde sted 6 måneder før stiftelsestidspunktet og skal være efter, at omdannerens normale indkomstår er udløbet. 13 Magnus skattekartotek, kapitel 52, side 19 Side 26 af 123

I samme ombæring skal det nævnes, at det første regnskabsår i selskabet skal gå fra omdannelsesdagen. Reglerne omkring regnskabsår er yderligere specificeret under afsnit 5.1.4. Når overdragelsestidspunktet omtales, er der tale om det tidspunkt, hvor selve overdragelsen af virksomheden til et selskab har fundet sted. 14 3.2 Dokumenter til udarbejdelse I forbindelse med en virksomhedsomdannelse skal der udarbejdes en del dokumenter, som skal indsendes til henholdsvis skattemyndighederne og erhvervsstyrelsen. Der er forskel på hvilke dokumenter, der skal udarbejdes, alt afhængigt af om omdannelsen sker til et allerede eksisterende selskab eller ved et nystiftet selskab. Hvis der er tale om omdannelse til et allerede eksisterende selskab, skal der udarbejdes en vurderingsberetning, som indeholder en åbningsbalance. 15 Der skal ligeledes ændres i selskabets vedtægter, da det eksempelvis tidligere har været et skuffeselskab og derfor har haft et sæt standard vedtægter, som nu skal tilrettes. Hvis der omdannes til et aktieselskab, skal der også udarbejdes et protokollat i forbindelse med stiftelsen. 16 Hvis der omdannes til et nystiftet selskab, skal der ligeledes udarbejdes en vurderingsberetning med en åbningsbalance. Derudover skal der udarbejdes stiftelsesdokument og vedtægter, da det er et krav jf. selskabslovens 25-29. En af årsagerne til, at der skal udarbejdes en vurderingsberetning, er, at det nystiftede selskab stiftes ved et såkaldt apportindskud, hvilket betyder, at selskabet stiftes ved, at der indskydes andet end kapital. Dette gør, at der skal foretages en vurdering af om det, der i stedet indskydes som selskabskapital, har den værdi, som omdanneren mener, det har. Det kan derfor ikke lade sig gøre at stifte eksempelvis et anpartsselskab i 2013, hvis det, der indskydes i selskabet, kun har en værdi på 40.000 kr. 14 Magnus skattekartotek, kapitel 52, side 74 15 Selskabslovens 36-37 16 Magnus skattekartotek, kapitel 52, side 80 Side 27 af 123

Årsagen til, at der skal udarbejdes en vurderingsberetning i forbindelse med virksomhedsomdannelse, er dermed, at der overdrages andet end kontanter. En vurderingsberetning skal jf. selskabslovens 36 indeholde en beskrivelse af hvert indskud, oplysninger om anvendte vurderingsmetoder, angivelse af betalingen for overdragelsen samt en erklæring om, at de værdier, der indgår i aftalen som absolut minimum, udgør en værdi svarende til betalingen for dem. Åbningsbalancen, som indgår i vurderingsberetningen, skal følge reglerne i årsregnskabsloven jf. selskabslovens 36 stk. 3. Den åbningsbalance, der udarbejdes, skal kunne forsynes med en revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger. I forbindelse med omdannelsen skal der individuelt også indsendes andre dokumenter til SKAT og erhvervsstyrelsen; det vurderes dog ikke relevant at medtage dette i afhandlingen. Ovenstående gennemgang af nogle helt generelle forhold i forbindelse med en virksomhedsomdannelse leder frem til, at afhandlingen nu tager fat på en teoretisk gennemgang af henholdsvis skattefri og skattepligtig virksomhedsomdannelse. Side 28 af 123