1 Chancelighed for gymnasiefremmede elever fysikundervisningen på htx

1 Chancelighed for gymnasiefremmede elever fysikundervisningen på htx Chancelighed for gymnasiefremmede elever fysikundervisningen på htx Arbejdsgruppen bag rapporten består af: Malene Rytter Nøttrup, Syddansk Erhvervsskole, Sarah Bredgaard Stampe Hjorth, Erhvervsuddannelsescenter Sjælland og Per Holck, Aarhus Tech. Denne rapport om problemerne for at elever med gymnasiefremmed baggrund kan få fuldt udbytte af fysikundervisningen på htx er opdelt i fem dele. Først har vi en indledning, hvor vi omtaler nogle af de generelle problemer, så et afsnit om problemerne ved sproget i fysik, et afsnit om modelleringskompetence, et afsnit om eksperimentelt arbejde og endelig et afsnit om mere diffuse problemer med læring for elever, som ikke kommer med en gymnasievant baggrund. Undervejs i hvert afsnit har vi forsøgt at give nogle forslag til hvad man som lærer kan gøre for at støtte disse elever. Indledning Hvem er eleverne med gymnasiefremmed baggrund? Når vi i denne rapport omtaler en gruppe elever med betegnelsen elever med gymnasiefremmed baggrund, mener vi den elevgruppe, som har et uddannelsesfremmed bagland, og som dermed ikke har forhåndskendskab til gymnasiekulturen. Emnet er vigtigt, da der på nogle skoler kommer mange af disse elever i klasserne i takt med at nye grupper begynder at komme i gymnasiet og i takt med at der bliver flere elever med udenlandsk baggrund. Sammenlignet med elever med et uddannelsesvant bagland oplever de gymnasiefremmede elever særlige problemer i mødet med en gymnasial uddannelse. Gruppen har identificeret følgende problemer: Forældre kender ikke til akademisk uddannelse, og kan ikke fungere som rollemodeller læreren er den eneste rollemodel Eleven kan ikke få hjælp hjemme til at forstå skolens krav Elevens førfaglige sprog er ikke udviklet til samme niveau som de jævnaldrendes Eleven er ikke vant til diskussion i hjemmet ikke vant til undersøgende tilgang, til at det er legalt at spørge Hvorfor er faget fysik generelt svært? Fysik anses af mange elever for et svært fag. Det er der mange grunde til, men vi vil her pege på den brede vifte af kompetencer, som skal beherskes før faget åbner sig for eleven. Noget af det der slår én, når man betragter fysikundervisning gennem længere tid og følge r elevers problemer med og kamp for at forstå begreberne, løse opgaverne, gennemføre øvelserne osv., er de meget forskellige krav, der egentlig stilles til eleverne, før man (dvs. jeg

2 Chancelighed for gymnasiefremmede elever fysikundervisningen på htx som fysikkyndig observatør og læreren som elevernes bedømmer) kan sige, at de har opnået bare en vis forståelse. 1 Eleven møder i fysik en mængde helt nye begreber, som alle har tilknyttet en hale af nye ord. Hertil kommer, at beregninger i fysik ofte kræver, at elevens matematikkompetence er på anvende i nye sammenhænge niveau, hvilket er betydeligt over gentag typeopgaven niveauet. Selv dygtige elever kan have svært ved at overføre kompetencer knyttet til f(x) og bruge dem på s(t). I fysik skal eleverne lave forsøg, ligesom i nabofaget kemi. Men i modsætning til kemi er udfordringen ikke at udføre forsøget korrekt efter lærerens anvisning. I fysik skal eleverne selv designe forsøget, derefter udføre det, se kritisk på resultatet og endelig gerne knytte en matematisk model til forsøget. Verner Schilling har lavet en detaljeret analyse 2 af fire elevers mentale arbejde for forstå en simpel fysisk situation. Det er overvældende, hvor meget eleverne egentlig skal arbejde med begreber og mentale billeder. Denne beskrivelse er værd at læse for alle praktiserende fysikundervisere. Alt i alt er der rigtig mange udfordringer for vores elever i fysik, og de fleste af disse udfordringer oplever alle elever. Men vi mener at have identificeret nogle aspekter som er ekstra vanskelige for elever med en gymnasiefremmed baggrund. Specielle udfordringer for elever med en gymnasiefremmed baggrund Elever med gymnasiefremmed baggrund vil ofte have det ekstra svært ved at tilegne sig faget fysik. Det skyldes ikke at de har specielle problemer, men fordi de problemer, alle har, ofte grænser til uoverstigelige for de gymnasiefremmede elever. Det er disse vanskeligheder vi her vil uddybe. Vi har valgt at fokusere på: Sprog i fysikundervisningen Modelleringskompetence Eksperimentelt arbejde Tilgang til læring og rollen som gymnasieelev Når man skal lære noget nyt, altså ikke bare et lille nyt aspekt af noget, man allerede behersker, men sætte sig ind noget helt nyt, så er man under alle omstændigheder ude på tynd is: [En] lærehandling er netop kun en lærehandling, fordi eleven skal bringes til at håndtere noget endnu ikke forstået. 3 Hvis der så oven i købet er ord eleven ikke forstår, forudsættes handlekompetencer som eleven ikke besidder eller bygges på en almen forforståelse som eleven ikke har, så vælter læsset meget nemt. 1 Jens Dolin i At lære fysik Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie 19 2001 side 103 2 At lære fysik, Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie19 2001 side 139-168 3 Ibid. Side 251

3 Chancelighed for gymnasiefremmede elever fysikundervisningen på htx Sprog i fysikundervisningen De gymnasiefremmede elever støder i højere grad end elever fra uddannelsesvante hjem på sproglige barrierer undervejs i en gymnasial uddannelse. Det er karakteristisk for faget fysik, at der arbejdes i et specielt fagsprog, og at der i fagets sprog indgår elementer, som mange elever ikke umiddelbart er i stand til at forstå og anvende korrekt. Eleverne møder fysikkens sprog i forskellige sammenhænge; de skal kunne tale og forstå sproget i undervisningssituationer, de skal kunne læse sproget i fagbøger og opgaver, og de skal selv kunne skrive sproget i rapporter og ved løsning af skriftlige opgaver. Det er generelt for alle de former, hvorunder eleverne arbejder med fysiksproget, at det er vigtigt at have et nuanceret førfagligt sprog, herunder at råde både over fremmedord og et bredt alment ordforråd. Og her viser erfaringen, at mange gymnasiefremmede elevers førfaglige sprog er mangelfuldt. Dette gør det vanskeligt for eleverne at erhverve sig det specielle fysikfagsprog med mange nye ord, begreber og enheder, idet fagsproget jo skal bygges oven på deres førfaglige sprog. Det hørte sprog Elever som mangler et fyldestgørende førfagligt sprog, vil have svært ved at forstå hvad fysiklæreren siger. Ofte forklares et nyt fagudtryk ved hjælp af ord, som den akademisk funderede lærer med selvfølgelighed forudsætter at eleverne allerede har i deres ordforråd, og her risikerer nogle elever at komme til kort. Det læste sprog Det er særligt vanskeligt for en gymnasiefremmed elev at læse f.eks. en side i sin fysikbog eller en længere opgavetekst, hvis teksten indeholder svære ord. Under læsningen skal eleven kunne vurdere vigtigheden af ordene det kan f.eks. synes umuligt at løse en skriftlig opgave om centripetalkraft, hvis der i opgaveteksten indgår ordet banelegeme, og eleven ikke kender dette ords betydning - medmindre eleven er i stand til at vurdere, at dette ord ikke er vigtigt for opgavens løsning. I en typisk fysikfaglig tekst indgår ofte både sammenhængende tekst og elementer af usammenhængende tekst grafer, illustrationer, tabeller og for at få det ønskede udbytte af læsningen skal eleven vide, hvordan disse tekstlige elementer læses og bruges, og eleven skal kæde dem sammen med den sammenhængende tekst. For eksempel skal en teoretisk udledning, et eksempel og et stykke prosa ikke læses på samme måde og hvis eleven skal vælge den rette læsestrategi, kræver det at eleven kan identificere hvilken teksttype det drejer sig om. Faget fysik benytter sig af et sprog som på samme tid er præcist og kompakt, bl.a. med udstrakt brug af formler. Og når de enkelte ord bærer meget information, skal læseren fuldt ud kende betydningen af hvert eneste ord. Ved læsning af fysik er der yderligere den udfordring, at eleven skal kunne skelne mellem enheder, benævnelser og fysiske størrelser, hvor flere ligner hinanden eller måske endda er ens, men med vidt forskellig betydning (m kan være masse eller meter ).

4 Chancelighed for gymnasiefremmede elever fysikundervisningen på htx Når eleven taler og skriver Eleven skal selv formulere sig i fysiksproget ved rapportskrivning, skriftlig opgaveløsning og i mundtlig dialog i faget. Her volder de mange nye begreber og fremmedord atter problemer og igen rammes de gymnasiefremmede elever hårdt. Det kræver overvindelse at deltage i en faglig samtale, som føres i et sprog, der til dels er nyt og fremmed, og med ord der kan synes svære at udtale. En elev fra et akademisk hjem vil oftest være bedre trænet i dialog, have et bredere ordforråd og have lettere ved at tage nye ord til sig end en elev med et gymnasiefremmed bagland. Skriftlig formidling af teori og fysiske ræsonnementer ser ud til at være en endnu vanskeligere disciplin end den mundtlige formidling. Det er en meget stor udfordring for eleverne at skrive fysik; det præcise faglige sprog er svært at tillægge sig, og det virker uoverskueligt at skulle strukturere en skriftlig formidling. Her er det igen iøjnefaldende, at eleverne vanskeligt eller slet ikke kan skelne mellem enheder, benævnelser og fysiske størrelser. En formulering som vi måler Newtonen er ikke usædvanlig. Ved løsning af den type skriftlige opgaver, som er karakteristisk for fysik på htx, skal eleverne aktivere både det førfaglige sprog og det specifikt faglige sprog, idet de skal omsætte en virkelighedsnær problemstilling til et fysikfagligt problem og dernæst matematisere og opstille en ligning med bogstaver som pladsholdere for fysiske størrelser. Her er de gymnasiefremmede elever særligt udfordrede af de mange sproglige bearbejdninger, der ligger fra læsning af opgaven frem til at udføre en konkret udregning. Forslag til tiltag Arbejdsgruppen har nogle idéer til tiltag i fysikundervisningen, som måske kan imødegå de gymnasiefremmede elevers sproglige vanskeligheder. Tag udgangspunkt i elevernes sprog. Læreren skal være opmærksom på at forklare nye ord og begreber ud fra ord, som rent faktisk ligger inden for elevernes eget ordforråd. Læs faglige tekster højt. Teksten kan læses højt af læreren eller af eleverne. Nye (svære) ord kan endda siges højt i kor. Eleverne øver sig på denne måde i at tale fysik. Måske er det en god idé at lade nogle af aktiviteterne foregå i mindre grupper. Undervis i hensigtsmæssige læsestrategier. Der kan arbejdes med at træne læsning af de forskellige faglige teksttyper, som eleverne møder i faget fysik. Forskellige redskaber til læseforståelse kan anvendes (f.eks. ordkendskabskort), og der kan arbejdes med gode læsestrategier for de forskellige teksttyper. Træn skriftlighed én kompetence ad gangen. Der kan arbejdes med at træne elevernes skriftlighed inden for fysik ved at lade dem skrive meget afgrænsede dele ad gangen. Herved kan noget af følelsen af uoverskuelighed afhjælpes. Man kan rette fokus på ét element ad gangen, eksempelvis korrekt anvendelse af enheder/benævnelser.

5 Chancelighed for gymnasiefremmede elever fysikundervisningen på htx Modelleringskompetence Jens Dolin har beskrevet modelkompetencen således: Opbygge og analysere modeller formulere et fysikfagligt problem gøre problemet tilgængeligt for en eksperimentel undersøgelse udvælge relevante variable behandle og tolke de opnåede resulta ter og på baggrund heraf opstille en matematisk model der beskriver problemet afprøve og validere modellen i udvalgte tilfælde kunne koble empiriske modeller til relevant teori 4 Før vores elever kan opnå denne meget omfattende kompetence, skal de kunne noget mere basalt: de skal kunne lave sig en mental model af det fysiske indhold i det foreliggende problem. Da ordet model allerede er i brug i ovenstående omfattende betydning, vil vi vælge at kalde denne mere basale model for et mentalt billede. Sådanne billeder bruges overalt i fysik, og de er essentielle for at kunne rumme den komplicerede virkelighed i bevidstheden. Alle som har lært fysik, går rundt med en mængde af sådanne billeder. Nogle er individuelle, men mange er fælles: den klassiske tegning af et atom, elektroner er partikler som strømmer gennem ledningen, Jordens bane tegner en cirkel omkring Solen, i et fast stof holder atomerne fast i de seks naboer, gasser består af små hårde bolde som farer rundt imellem hinanden, osv. Disse billeder er, ligeså lidt som andre fysikmodeller, korrekte repræsentationer af virkeligheden. Men det er heller ikke deres formål. De skal hjælpe os til at forstå hvad det er der foregår. Med sådanne billeder kan man faktisk tænke sig til store dele af fysikken, f.eks. idealgasligningen, så det er vigtige værktøjer. Ofte prøver fysiklærere at få eleverne til at danne disse mentale billeder. Vi tegner på tavlen og finder forskellige analogier fra vores dagligdag. Og lige netop her opstår problemet: analogierne skal henvise til noget som eleven kender, og som findes i elevens dagligdag. En henvisning til pedalarmen på en cykel hjælper ikke meget for den elev, som aldrig har fået lov at cykle (et autentisk eksempel hvor forældrenes gymnasiale uddannelse ikke hjalp). Henvisning til stempel og cylinder hjælper ikke, hvis man aldrig har set det indre af en motor, og snart bliver billedrøret et ubrugeligt eksempel. Brugen af mentale billeder starter ikke i gymnasiet. I fysiktimerne er der således en gruppe mentale billeder, læreren forudsætter at alle elever har på plads: Jorden er rund. Det er dag når solen skinner, ikke når uret siger klokken 18. Det er ikke dag på hele jorden på én gang. Vand og is er to faser af samme stof. Ting falder fordi Jorden trækker i dem. Mobiltelefonen virker ved hjælp af radiobølger osv. Svarende til et førfagligt sprog kunne man måske tale om førfaglige billeder og modeller af verden. Og ligesom det er et problem, hvis elevens førfaglige sprog er underudviklet, er det et stort problem i fysik, hvis de førfaglige billeder ikke er på plads. 4 Citeret fra Inspiration til fremtidens naturfaglige uddannelser, Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 8 2003,side 108

6 Chancelighed for gymnasiefremmede elever fysikundervisningen på htx På overfladen ser problemet med de førfaglige billeder ud til blot at være en manglende overensstemmelse mellem lærerens og elevens referenceramme. Men i praksis har eleverne med en gymnasiefremmed baggrund ikke andre mentale billeder end læreren, de har næsten ingen, idet deres almene viden indenfor emner, som er vigtige i fysik, kan være virkelig mangelfuld. Forslag til tiltag Læreren skal vælge sine mentale billeder med omhu. Men det er meget vigtigt, at læreren ikke bruger færre billeder. Tværtimod vil vi opfordre til, at man bruger mere tid på at udfolde billederne. Hvis der så sidder elever, som ikke lige får den rigtige association i første omgang, får de på denne enkle måde en ekstra chance. En mulighed er at inddrage eleverne i at finde en god analogi. På den måde bliver det i hvert fald analogier som ligger tættere på elevernes verden. Tilsvarende er det værd at bruge tid på at lade de mentale billeder optræde som et selvstændigt element i undervisningen. F.eks. kan man forklare hvorfor mentale billeder er vigtige, hvilke modeller forskerne gennem tiden har haft osv. Billederne bliver på denne måde eksplicit omtalt og får tillagt betydning. Endelig er det vigtigt at gøre sig klart, at en klassekammerats mere eller mindre ufærdige forklaring kan udfylde huller, som læreren i sin strømlinjede forklaring tror, er på plads inden gymnasiestart. Så derfor kan det være formålstjenligt at lade eleverne forklare for hinanden i små grupper, også selv om det tilsyneladende går langsommere. Eksperimentelt arbejde i fysik. Det at gennemføre forsøg eller eksperimenter er i sig selv ikke særligt for fysikfaget, og kan synes svært for alle elever uanset baggrund. Det eksperimentelle arbejde er en helt ny måde at arbejde på for eleverne, da kun få har reelle erfaringer med fra folkeskolen. Altså er eleverne generelt utrygge og uvidende om denne arbejdsform. Det eksperimentelle arbejdes faser Det eksperimentelle arbejde kan inddeles i fem faser, hvoraf nogle er fælles med de andre naturfag og matematik. Designe: Denne del er helt unik for fysikfaget. Her beder vi eleverne om at udtænke et forsøg, med alt hvad det indebærer. Hvad skal undersøges, hvordan skal det undersøges, hvordan konstrueres forsøget så? Vi åbner skabene og siger find selv på noget! Man har arbejdet med kræfter, Newtons tredje lov eller lignende, og nu skal eleverne selv designe et forsøg der efterviser den lærte teori. Forberede: Uanset om eleven selv har designet et forsøg eller om man har fået en kogebogsopskrift af underviseren, skal et forsøg forberedes. Eleverne kan lave en liste over udstyr, tegne diagrammer, forberede dataopsamling (lave tabeller med symboler og enheder),

7 Chancelighed for gymnasiefremmede elever fysikundervisningen på htx finde relevante relationer mm. Udføre: Denne del er lig de andre eksperimentelle fag. Her skal eleverne, uanset baggrund lære opmærksomhed og omhu alt for mange elever spræller med arme og ben og har lavet målinger uden at vide hvad de kikkede efter, og uden at nedskrive relevante faktorer. Dokumentation er i praksis helt ukendt og skal tillæres. Fortolke: Her er der sammenfald med de andre naturfag samt matematik. At gå fra hældningen af en ret linje til den indre modstand i et batteri er svært uanset baggrund og kræver træning at et højere abstraktionsniveau, uanset elevens baggrund. Dette skal ikke uddybes nærmere her. Rapportere: Til afrapporteringen af det udførte arbejde høre det at kunne formulere sig om det man har lavet. Her er sproget en hindring, især for gymnasiefremmede elever. Mulige problemer for eleverne ved eksperimentelt arbejde Som nævnt er det vanskeligt for alle elever at arbejde eksperimentelt uanset baggrund, og det kan være et særligt fokuspunkt for alle undervisere at skabe tryghed for eleverne. Mange af os har en tendens til at glemme, at hele(!) den eksperimentelle del af undervisningen er ny for eleverne. Heri ligger en generel opgave for underviserne. Men de gymnasiefremmede elever har nogle særlige vanskeligheder. Dette kommer til udtryk i designdelen og i rapporteringsdelen af eksperimentet. Når eleverne skal designe forsøg, får en mangel på førfagligt sprog og førfaglige billeder eller almen viden stor betydning 5. For elever, som ikke har et indre billede af hvordan en faldskærm virker, er det vanskeligt at tage udgangspunkt i et faldskærmsudspring og herudfra ræsonnere sig til, at det handler om frit fald i tyngdefeltet samt luftmodstand og så videre... Det er svært at vurdere, hvad der er væsentligt og hvad der ikke er. Hvad er f.eks. forskellen på en flyvemaskine og en rumraket? Vingerne? Også her bunder problemerne i mangel på førfaglig viden. Det vil sige viden om, eller ideer om hvordan verden hænger sammen. Denne viden opstår ofte gennem samtaler i hjemmet, belønnet nysgerrighed, samt gennem medierne. Ser man på rapporten Når gymnasiet er en fremmed verden 6 viser det sig, at gymnasiefremmede elever ofte karakteriserer undervisning som svær, meningsløs eller kedelig, når de ikke kan se relevansen med det der sker. I rapporten karakteriseres denne relevans ved at eleven kan se en sammenhæng mellem sin egen situation, og det han står over for. Denne proces er især vanskelig for elever, der ikke kender gymnasieverdenen på forhånd, og som ikke har den førfaglige almenviden De problemer, der opstår under afrapportering af det eksperimentelle arbejde som følge af den sproglige barriere, har vi været inde på i afsnittet Sprog i fysikundervisningen. 5 Se også de foregående afsnit Sprog i Fysikundervisningen og Modelleringskompetence 6 Når gymnasiet er en fremmed verden, L. Ulriksen et al, Samfundslitteratur 2009

8 Chancelighed for gymnasiefremmede elever fysikundervisningen på htx Forslag til tiltag Hvis man som underviser er opmærksom på elevers mangel på førfaglig viden, kan man afsætte tid forud for laboratorieøvelserne til at tale om, hvorledes eksperimentet hænger sammen med virkeligheden. Man kan træne eleverne i at gå fra en real-situation til et eksperiment og tilbage igen. Man kan evt. lade eleverne diskutere ud fra en række hjælpespørgsmål, søge information hjemmefra eller forberede mundtlige oplæg. Mulighederne er mange, men det handler om at eleverne skal få sat ord på sammenhængen mellem virkelighed og eksperiment. Da alle elever er nye i den eksperimentelle verden, kan det være tryghedsskabende for alle elever, men især gavnligt for de gymnasiefremmede elever, at lade dem forberede forsøgene grundigt. Både ved at skrive/diskutere formål med øvelsen i grupper eller på klassen, og ved at lade forberedelsesfasen få den nødvendige tid. F.eks. kan man lade dem klargøre deres laboratoriejournal inden forsøget med afmærkede felter til både data og fremgangsmåde. Herved får alle elever mulighed for at fange, hvorhen opmærksomheden skal rettes under udførelsen. En fyldig laboratoriejournal vil bagefter hjælpe i både fortolknings- og afrapporteringsfasen. Tilsvarende kan det være en stor hjælp for de gymnasiefremmede elever, hvis der skrives på rapporten/ journalen løbende under arbejdet. Det giver mulighed for at eleven kan afkode kravene til det skriftlige arbejde gennem samtale med andre elever og underviseren. Netop denne afkodning af krav er særlig svær for elever fra en gymnasiefremmed baggrund 7. Tilgang til læring og rollen som gymnasieelev De foregående problemområder drejer sig om nogle faglige kompetencer, som elever med gymnasiefremmed baggrund ikke behersker i tilstrækkeligt omfang. I dette afsnit vil vi se på en mere diffus barriere, som skyldes at disse elever i mangel på rollemodeller kan have forvirrede og fejlagtige ideer om, hvad det egentlig er, man skal gøre for at være en god gymnasieelev. Dette kan give sig udtryk på mange måder. Elever som ikke tør spørge De gymnasiefremmede elever kan have svært ved at spørge, når der er noget de ikke forstår. Desværre er det jo netop disse elever som har allermest brug for at kunne spørge. Nogle er ikke opdraget til at have en spørgende tilgang, og andre føler sig i forvejen anderledes end klassekammeraterne, og er bange for at udstille deres anderledeshed ved at spørge om noget, som de forestiller sig, at de øvrige elever ved. Forslag: Brug ekstra tid på at skabe et trygt miljø i klassen. Hvis de gymnasiefremmede elever skal opmuntres til at turde stille spørgsmål, er det en nødvendighed, at de er trygge i fysiktimerne. Fejlagtige ideer om hvad det vil sige at lære stoffet. Eleverne kan have problemer med noget så basalt som at vide, hvad fysiklæreren mener med at lære noget. Et eksempel er en elev som udenad og ordret, stolt citerede et langt afsnit fra fysikbogen med begrundelsen, at når nu læreren selv havde skrevet det, måtte det være det bedste. Der ligger en stor opgave i at få eleverne (alle eleverne) til at indse at de skal tilegne sig nogle 7 Ibid

9 Chancelighed for gymnasiefremmede elever fysikundervisningen på htx begreber for derefter at kunne anvende den osv. Med andre ord skal eleverne kunne forholde sig til fx Blooms taksonomiske niveauer. Lektielæsning i miljøer som ikke har erfaring/tradition for dette. Rigtig mange gymnasiefremmede elever forbereder sig ikke til timerne. Dette kan have mange årsager, men skyldes måske også at mange elever i denne elevgruppe ikke har indset/oplevet hvilket løft lektielæsning kan give dem. Som en lærer har omtalt en elev: Ja han er overraskende nok en af de dygtigste i klassen, men det skyldes hans hemmelige våben: han læser sine lektier! Forslag: Her kan læreren støtte ved at være omhyggelig med at beskrive i detaljer, hvad det egentlig er eleven skal foretage sig derhjemme. Her drejer det sig om at få eleverne fortalt hvad der forventes af dem når de læser lektier. Hvad er fx intensiv læsning, kursorisk læsning, hvordan læses eksempler? Manglende træning i undersøgende tilgang til verden Hjemmets tradition for kritisk undersøgende tilgang til verden kan give elever fra uddannelsesvante familier en fordel. For naturvidenskabeligt uddannede lærere er det vigtigt at huske at denne tilgang ikke er en selvfølge. Forslag: Klassediskussion af typen Hvordan virker? eller Kan det være rigtigt at..? kan give træning. De giver desuden en god træning i at argumentere naturvidenskabeligt for sit synspunkt og kan også foregå i mindre grupper. Man kan desuden vise udvalgte dele fra den amerikanske tv-serie Mythbusters. Den er fremragende til at vise hvordan man kan gå undersøgende til værks. Problemer med åbne arbejdsopgaver Det er vores erfaring, at de gymnasiefremmede elever særligt har problemer med det åbne, selvstændige projektarbejde. Forslag: Start med klart afgrænsede og bundne opgaver indtil eleverne i klassen er blevet trygge ved hinanden. Senere kan man så gøre arbejdsopgaverne mere og mere åbne. Men selv i projekter er det god didaktik at stille præcise krav til arbejdet. Vær opmærksom på, at de gymnasiefremmede elever i høj grad har brug for klare rammer og overskuelige krav, simpelthen fordi der er så meget i gymnasiet, der er uklart for dem. Elever som opfatter læreren som kontrollant Nogle elever har en skæv ide om lærerens rolle i det moderne danske gymnasium. De har ikke opfattet forskellen mellem den karaktergivende lærer og den undervisende lærer. De opfatter også til daglig læreren som en bedømmende og vurderende instans, og tør derfor ikke søge hjælp hos læreren. I grelle tilfælde vil man opleve elever som prøver at tækkes læreren på alle måder, eller som modsat prøver at udkæmpe en magtkamp med læreren. Også forældrene kan finde på at prøve en af disse taktikker. Forslag: Brug lidt tid på at forklare lærerens mange roller. Forklar om nødvendigt også hvad det betyder i dansk tradition, at læreren har et embede, som forvaltes professionelt, uanset personlige sym- og antipatier. Her drejer det sig igen om at skabe rum for at stille spørgsmål og indgå i en dialog om stoffet.

10 Chancelighed for gymnasiefremmede elever fysikundervisningen på htx Afslutning Grundlæggende er problemet med elever med gymnasiefremmed baggrund rimelig let at beskrive: Det er gammelkendt didaktisk lærdom at det kun er muligt at lære noget, som ligger i ens Nærmeste Udviklings-Zone, NUZ. Dette gælder for alle klassen elever. Men de gymnasiefremmede elever vil have en væsentlig mindre NUZ. Hvis man som lærer ikke tager højde for dette, lærer de ikke! Løsningen er ikke så let og simpel, men vi mener at selve det, at læreren vedblivende er opmærksom på problemerne, vil forbedre de gymnasiefremmede elevers chance for at få et godt og udbytterigt htx-forløb.