Oktober 2006 Et vindue i Provence Foto: Mogens Mehl
Centrum oktober 2006 Side 2 Nyt fra distriktet. Fellowshipdag i Spejdercenter Engedal i Hammel. Vi glæder os meget til at se jer alle til en hyggelig aften. onsdag den 26. oktober kl. 19,30 Efter gildehallen under ledelse af distriktsgildemesteren og en let anretning med vin/øl/vand, vil Peter Bruun, Danlith, fortælle om sit projekt samt arrangere en lille konkurrence. Prisen for en god aften bliver meget lav, nemlig 80 kr. for mad og drikke og 30 kr. til foredragsholderens projekt samt et lille beløb pr. bord for at deltage i konkurrencen. Hele overskuddet går til Peters projekt i Lithauen. Tilmelding senest mandag den 2. oktober til Birgitte Kiærskou, tlf. 86 53 13 16, e-mail: birgitte@kiaerskou.dk NB. Som det fremgår af ovenstående er tilmeldingsfristen overskredet. Jeg har talt med Birgitte Kiærskous mand, som vil gøre opmærksom på, at I først nu får denne besked, så det forsøges taget med i planlægningen. Dog vil det vel være rimeligt, at vi så snarest tilmelder os, hvis vi ønsker at være med. Red.
Centrum oktober 2006 Side 3 Østjyske Distrikt indbyder herved til efterårsgildehal mandag den 6. november 2006. Tid: kl. 19.30 Sted: Spejdercentret Wig Wam Silkeborgvej 37, 8700 Horsens Program: Gildehal Fremvisning af spejdercentret ved ét af gruppens medlemmer Menu: Pris: Rigtig ægte spejdermad, kaffe/the og kage kr. 65,00 incl. 1 øl el., vand Tilmelding: Senest 27. oktober til: Marian Elbek, tlf. 7565 8454 eller e-mail: marianelbek@stofanet.dk.
Centrum oktober 2006 Side 4 Nyt fra gildeledelsen. Oplevelser fra Gildemesterstævne i Vingsted. Opfyldt af oplevelser, møde med mange nye gildebrødre, vil jeg gerne fortælle lidt om min deltagelse ved gildemesterstævnet i Vingsted den 16. og 17. september. Der var mange oplevelser, med gode foredragsholdere, men jeg har her valgt at skrive om de tre, som gjorde størst indtryk på mig. Efter en kop kaffe og en hjertelig velkomst fra landsgildemesteren kom en første foredragsholder, journalist Iben Rosenkrantz de Neergaard fra Dansk Flygtningehjælp. Iben talte om kommunikation og PR, hvor svært det er at få det rigtige budskab ud til målgruppen. Iben tog udgangspunkt i det åbenthus-arrangement, som Sct. Georgs gilderne vil holde i 2007 den 29. og 30. september i forbindelse med spejdernes 100-års jubilæum. På denne dag er det meningen, at alle Gilder, som holder åbent hus, skal flyve med drager som hovedindholdet denne dag. Vi blev bedt om at gå i grupper, som ar forudbestemt (ca. 14 personer), og vi fik til opgave at forholde os til følgende vedrørende annoncering: Formålet, målgruppen, budskabet, effekten og mediet. Det var en svær opgave, og ingen grupper kom med et færdigt oplæg til løsning. Det, som alle var enige om, var formålet, nemlig at få tilgang af gildebrødre, men ikke hvordan. Ja, kommunikation er en vanskelig ting. Konklusionen blev, at landsgildeledelsen skulle komme med et fælles oplæg, således at annoncer i landets medier bliver ens og af alle genkendeligt. Om eftermiddagen fik vi afprøvet vores evner eller mangel på samme til at bygge en drage. Alle bygede sin egen drage, og de fleste fik dem da også til at flyve (min fløj da også lidt) en sjov oplevelse. Efter en velfortjent kaffepause kom spejdernes førstedame Helle Dydensborg fra Jægerspris. Helle er nu på andet år spejderchef for Det Danske Spejderkorps. Helle Dydenborg er meget optaget af at give børn og unge en god og sund opvækst både i spejderige og i sit daglige arbejde som inspektør på en skole. Vi udvikler hele mennesker, er hendes motto.
Centrum oktober 2006 Side 5 Spejderchefen talt om spejderarbejdet 2006. Der er nedgang i antal som alle mulige andre steder, men de har en god økonomi, og hos dem, som er med, er korpsånden stor. Helle Dydensborg var meget spændende at høre på og svarede på de stillede spørgsmål kontant og præcist, også om spejderne har brug for Sct. Georgs Gilderne, et klart ja. Næste foredragsholder var Jesper Nyebo Andersen. Jesper er formand for styregruppen for spejderjubilæet. Jesper startede sit foredrag som følgende: Har Sct. Georgs Gilderne mod på mere? Jesper opfordrede kraftigt gilderne til at stå til rådighed for spejderne i de lokale afdelinger, hvis de henvendte sig, og kunne det enkelte gilde magte mere, var er masser af opgaver, som styregruppen kunne ønske hjælp til. En meget ivrig mand med stort gå-på-mod. Ja, er vi nogle, som har mod på mere? Jeg tror virkelig, at her kunne være en opgave, som gilderne i Danmark kan ære med til at løse for spejderne, og måske derved blive lidt mere synlig. Søndag formiddag var der indlæg fra Sct. Georgs Fonden: Nyt vedrørende gildernes hjemmeside, til og fra landsgildeledelsen, og evaluering. Jeg tror, vi har en meget dynamisk og godt arbejdende landsgildeledelse. Gildemesterstævnet var i hvert fald grundigt gennemarbejdet og flot tilrettelagt. Jeg er glad for at have deltaget og fundet ud af, at det slet ikke er så dårligt at komme uden for ens eget gilde. Mange gildehilsner Jytte Mikkelsen
Centrum oktober 2006 Side 6 Nyt fra grupper og laug. Gå i kirke-gruppen. I rækken af kirker, som vi besøger for at gå til gudstjeneste, var vi nået til Tunø Kirke, så med Hov-Tunø færgen stævnede vil derfor søndag den 10. september mod Tunø. Vi sejlede fra Hov kl. 9,00, sejlturen varer en time, og det var ren nydelse i det meget smukke solskinsvejr. Ankommet til Tunø gik vi i land, og ved færgen holdt der en traktor med en kassevogn med sæder på, beregnet til at fragte de gangbesværede op til byen, og det var heldigt for Inger, som på den måde i ro og mag blev trillet op til byen. Vi andre spadserede, og det var ingen sag, for der er ikke ret langt. Gudstjenesten begyndte kl. 11,00, så vi havde en lille time til at gå rundt i den lille by og indsnuse den særlige atmosfære, der er på steder med gamle huse og gårde og med gadekær. Alt åndede hygge og idel, -- og vejret var smukt. Da jeg kom ind i kirken, fandt jeg ud af, at jeg skulle være kommet lidt før, for den var stuvende fuld, og ikke en salmebog tilbage; men jeg fik mig maset ned på en bænk helt oppe ved alteret. Der blev hentet ekstra stole ind og stillet i gangen. Det var helt forrygende. Og hvordan gik det nu til, at der var på mange i kirke på den lille ø med så få indbyggere? Jo, gudstjenesten blev forrettet af præsten i Gosmer-Halling sogne, Hanna Nissen. Og menighedsrådene fra de to sogne havde derfor inviteret de to sognes menigheder på kirketur til Tunø. Udover kirkegang, blev der inviteret på gratis frokost på kroen, derefter rundkørsel på øen i tre traktortrukne ladvogne med sæder, afsluttende med eftermiddagskaffe i præstegåden. Rigtig mange sognebørn havde, sammen med menighedsrådene, taget imod indbydelsen. Derfor de mange kirkegængere.
Centrum oktober 2006 Side 7 Gudstjenesten forløb, som den nu skal. Vi har før hørt Hanne Nissen i Halling kirke, så vi kender hende som en god og sympatisk præst. Umiddelbart efter gudstjenesten, men vi endnu sad i kirken, fortalte kirketjener Karl Johansen om kirken. Han havde meget at berette, og det gjorde han levende og morsomt. Herefter stod præsten igen frem og sagde, at hun nu havde den glæde at invitere alle i kirken til frokost på kroen. Nu havde jeg jo bestilt frokost på kroen til os ni fra Odder, så vi var meget spændte på, om invitationen nu også gjaldt os. Så strømmede vi alle sammen over på kroen, og vi ni fandt vores reserverede bord og begyndte at kigge i spisekortet; men --- så kom præsten hen til os og sagde, at indbydelsen til frokost selvfølgelig også gjaldt os. Jamen, hvor heldig og lykkelig kan man være? Frokosten var et meget lækkert tag-selv-bord med flere forskellige fiskeretter, med tarteletter og med skinke og kartoffelsalat, og måske endnu mere. Vi nød det, og vi hyggede os. Efter frokosten holdt de tre traktorer parat uden for kroen. De blev hurtigt fyldt op, og alle fik en herlig fremvisning med ledsagende fortællinger om øen. Der var dog fire gæve kvinder, der ikke lod sig transportere med vogn, men med apostlenes heste, nemlig Marianne, Alice, Ingrid og Ingrid. Vi travede i rask tempo for at nå det, hele øen rundt. Det var simpelthen en dejlig tur: Vejret, naturen, udsigterne, alt var smukt. Jeg er så glad for, at jeg har oplevet det. Herefter gjorde en kop kaffe i præstegåden underværker, og kort derefter var det tid til at gå ned til færgen, som sejlede tilbage kl. 16,40. Igen oplevede vi en dejlig sejltur i flot vejr, og en værdifuld ting ved at sejle en time er, at der er tid til samtale, også på tomandshånd. Der blev ført mange gode samtaler på turen Jeg håber, at jeg har fået givet udtryk for, at vi har været på en vidunderlig tur til Tunø. Selvom det næsten er en måned siden, er jeg så begejstret for turen, at jeg ikke har fået armene ned endnu. Mange begejstrede hilsner fra Ingrid Harboe
Centrum oktober 2006 Side 8 På byvandring med Ove Mikkelsen den 25. september. Vi var en god halv snes, som havde taget traveskoene på. Det var venner af gildet og gildebrødre, som mødte op. Ove Mikkelsen fik ordet, hvorefter han tog os med hen på Rørthvej. Her fortalte og viste han gade op og gade ned, hvem der boede hvor, og hvilke forretninger der var der dengang i halvtredserne og frem. Det skal lige tilføjes, at der var meget stor aktivitet i denne del af byen dengang. Derefter førte Ove os ned til banen, hvor vi vik historien om remisens flytning osv., videre ad Holsteinsgade og til Torvet. Der blev talt om mange af bygningernes historier, og det var rigtig spændende historier, der kom for dagen. Ove er en blændende fortæller og har stor indsigt i byens historie. En STOR tak for en pragtfuld tur. De vi nu var blevet godt sultne efter en god tur, sluttede vi af i hytten, hvor der ventede os højt belagt smørrebrod, MUM, hjemmelavet, og hvor smagte det godt. I hytten var der endnu nogle gildebrødre, som havde siddet og ventet på, at vi kom, så vi kunne hygge og sammen mtil maden og resten af aftenen. Alt i alt en af de gode oplevelser, som godt kunne følges op med endnu en tur. Aftenen sluttede vi af md ag synge Nu er jord og himmel stille uden foran hytten. Oplevet af Lars.
Centrum oktober 2006 Side 9 Om Judasevangeliet. Hentet fra Kirkebladet for Hundslund og Torrild Sogne, juni-september 2006, skrevet af sognepræst Annie Kyed Jensen og hendes ægtefælle Hans Jørgen Lundager Jensen. I ugen op til påske var medierne fulde af et nyt evangelium, der var blevet fundet, Judasevangeliet. Skriftet er fra oldtiden, skrevet på papyrus, fundet i Egypten. I dette skrift fremstilles Judas som den eneste, der forstår, hvad Jesus egentlig er ude på; de andre apostle er nogle narhoveder, der kun er ude på at få magt og indflydelse. Fundet var frem for alt en mediemæssig sag. Eksperter blev ringet op af aviserne og indkaldt til fjernsynet, de lærde sprang til og skrev grundige og lange kronikker; i Kristeligt Dagblads læserbrevssektion var der nogle, der mente, at dette nye evangelium skulle optages i Bibelen blandt kirkens hellige skrifter. Medierne lever af historier. Sagen med Muhammed-tegningerne var ved at dø ud, og påsken stod for døren. I den anledning skulle der, for skam skyld, skrives noget om kristendommen. Judasevangeliet blev gjort offentligt på det bedst tænkelige tidspunkt for maksimal medieinteresse. Det blev offentliggjort på National Geographic, en kommerciel TV-kanal. Denne og andre medier lever af historier; men hvad der er historier, er det kun medierne, der bestemmer, og derfor lever medier af hinanden. Det er ikke al slags religion, der er lige egnet til medierne. Ja, egentlig er religion som sådan dårligt egnet, for religion er normalt først og fremmest gentagelse, genkendelighed, bekræftelse, rutine: det er den samme meddelelse, der gentages om og om igen, lige som det er den samme slags gudstjeneste, der gennemløbes søndag efter søndag. Rigtig religion vedrører hovedsagelig de ting, der gentager sig, som årets gang, børns fødsel, bryllup, dødsfald; men det er der ikke historier i. Historierne er det usædvanlige og dramatiske. Et nyt evangelium er en historie; de fire gamle og velkendte evangelier, er er i Det nye Testamente, er ingen historie; de sorteres fra af medierne på samme måde som meddelelser om, at en hun har bidt en mand. Det undrede imidlertid medierne, at teologer og præster nærmest virkede ligeglade. Hvorfor var Judasevangeliet ikke en sensation for dem, en udfordring, en rystelse af alt, hvad de kristne hidtil har troet på? Det var Judasevangeliet ikke, fordi teologerne i de væsentlig træk allerede da vidste, hvad det drejede sig om. Det er jo sådan noget, man lærer, når man studerer teologi. Selv om dette skrift er en nyhed, sådan set, stod det klart fra starten, at skriftet er gnostisk, dvs. at det kommer fra en tradition i oldtiden, der lærer, at den materielle verden er ond og dårlig, og at det enkelte menneske kan og skal befri sig fra den materielle verden igennem særlig viden Hvordan denne særlige viden kommer til menneskene, var der forskellige ideer om, men nogle af dem hævdes at stamme fra personer og figurer kendt fra de kristne menigheder, fra deres fortællinger og deres skrifter. Judasevangeliet
Centrum oktober 2006 Side 10 tilhører denne strømning. Det var en alternativ og konkurrerende strømning til de kristne menigheder i oldtiden man kan sige, at de konkurrerede om, hvem der var de rette kristne, hvem der havde den rette udlægning. Men de gnostiske retninger blev udkonkurreret af de menigheder, der efterhånden dannede en organiseret kirke. Den slags konkurrence og udgrænsning er sket igennem hele historien. Mange af de retninger, der blev udkonkurreret i oldtiden og middelalderen, før bogtrykkerkunsten kom til, har imidlertid ikke efterladt sig spor. Manuskriptet til Judasevangeliet er fra ca. 300 e.kr., og tankegangen i det er yngre end de evangelier, der er i Det NyeTestamente. Derfor er der ingen ny historisk viden om Jesus eller Judas. Det er ikke noget historisk mysterium. skriftet er blevet sorteret fra af historien og parkeret på en egyptisk losseplads for gamle manuskripter fra religioner, der ikke kunne klare sig i religionernes gensidige kamp for overlevelse. Men Egyptens klima er ekstremt tørt. Historiens losseplads er dér blevet til en genbrugsplads. Der er mindst tre grunde til, at Judasevangeliet ikke vil blive optaget blandt kirkens hellige skrifter: en historisk grund, en teologisk og en mediemæssig. Den historiske grund: Hvad der er med i bibelen, og hvad der ikke er, er blevet afgjort af historien. I perioder har kanondannelsen været stærkt debatteret, og man har ment, at det var helt afgørende at beslutte sig for, hvilke skrifter er skulle høre med og hvilke ikke. Sidste gang det skete i Danmark var ved reformationen for knap 500 år siden. Men egentlig er det ikke så vigtigt, hvad der er med eller ej. Brorsons og Grundtvigs salmer er jo f.eks. heller ikke med, men de kan sagtens synges alligevel. Den teologiske grund: Den lære, der prædikes i Judasevangeliet, er en anden lære end den, der er i Det Nye Testamente og som der efterhånden blev konsensus om. Kirkens lære er, at verden i bund og grund er god, smuk og i orden, for den er skabt af Gud. Dens mange fejl, ondskab og mangler, dens nød og ulykke, skyldes de mennesker, der er i verden; det er derfor, kirken har en lære om syndefaldet. Dermed menes blandt andet, at mennesker ikke skal se hele verden som elendig og ulykkelig, selv om de selv erfarer elendighed og ulykke i deres eget liv. Den mediemæssige grund: Judasevangeliet er ikke noget evangelium i dén forstand. Mattæus og de andre evangelier i Det nye Testamente er det. Der er ingen rigtig fortælling i Judasevangeliet; det meste er lærde og gådefulde dialoger mellem Jesus, apostlene og Judas. Nogle vil sikkert finde, at det er dybt interessant; men de fleste vil formentlig synes, at det er et sted mellem temmelig og ret udpræget kedsommeligt. Debatten om Judasevangeliet har da også for længst lagt sig igen i medierne; men nu er det jo heller ikke påske længere. Vi ser frem til pinse og den chokerende afsløring af Judas fætters evangelium, fundet i en forseglet lerkrukke i Egyptens ørken.
Centrum oktober 2006 Side 11 Smil. From familielæge. Der var på Samsø en from familielæge, som ordnede alt, når han kom rundt. Han kunne både klare alvorlige sygdomme, bulne fingre og gamle Marens problemer med skattesævenet. Og alt, hvad der skulle bruges, havde han i bilen, såleså redskaber til småoperationer og en samling bækkener. Nu var han en dag kaldt ud til den anden ende af øen i en hastesag. Men han havde rent glemt at tanke op. Snarrådigsom han var, løb han ind på den nærmeste går og lånte lidt bencin. Men da han ingen dunke havde, tog han i stedet et bækken med. Netop som han stod og hældte benzin på bilen fra bækkenet, kom et par forbi, hvorpå den ene undrende hviskede til den anden: Det kalder jeg tro. Indlæg hentet fra kirkebladet Sognene Gylling og Alrø juni-august 2006 og indleveret af Ingrid Kristensen. Fra huspoeten. Se, stærene samles i skumringens skær. I tusindvis ser vi dem, ja, som en hær. I marskens rørskov de sover i lag, til solen står op til den nye dag.
Centrum oktober 2006 Side 12 KALENDEREN Onsdag den 25. oktober 2006 kl. 19:30 Fellowshipday i Spejdercenter Engedal i Hammel. Mandag den 6. november kl. 19:30 Efterårsgildehal i distriktet i Spejdercenter Wig Wam Mandag den 20. november 2006 Møde med Y s-men i Kirkecentret. Vi siger tillykke med fødselsdagen til: Mogens Mehl den 4. oktober Alice Andersen den 5. oktober Winnie Westphall den 9. november Afbud: Der meldes afbud til Linda telefonnummer 86 54 22 51 senest en uge før arrangementet. Materiale til Centrum: Du kan aflevere indlæg til Centrum på flere måder, allerhelst som et Word-dokument, eventuelt som vedhæftet fil til en e-mail til brynning@hundslund.dk eller på en diskette. Men du kan også blot skrive direkte på en mail eller almindelig brev til redaktøren Deadline: Deadline til næste nummer af Centrum er den fredag den 27. oktober 2006. Gildemester: Jytte Mikkelsen, Rønhøjvej 2, 8300 Odder Telefon 29 41 48 01 Skatmester: Linda Svendsen, Pilevænget 27, 8300 Odder Telefon 86 54 22 51 Kansler: Marianne Hansen, Skovlundsvej 35, Saksild, 8300 Odder Telefon 86 55 80 09 Webmaster: Aage Svendsen, Pilevænget 27, 8300 Odder Telefon 86 54 22 51 Mail: aaglind@newmail.dk Vores hjemmeside: www.oddergildet,dk Redaktør: Birte Brynning, Torupvej 2, 8350 Hundslund Telefon 86 55 04 55