Notat fra borgerworkshop d. 24. aug. 2015



Relaterede dokumenter
Analyse af idrætsfaciliteter i Aabenraa Kommune. Resultat af borgerworkshop

Fremtidens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune. - udviklingsproces! 24. August 2015 Brugerworkshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter

Jetsmark Idrætscenter Borgermøde 10. september 2015

Fra Idrætslegeplads til Tuse Idræts- og kultur center

Idræt i bevægelse. Idrætspolitik for Horsens Kommune KULTURAFDELINGEN

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.

ANALYSE AF IDRÆTS- OG BEVÆGELSESFACILITETER I GLADSAXE KOMMUNE

ANBEFALINGER IDRÆTSFACILITETS ANALYSEN 2016

Bilag 1. Anvisning af lokaler og udendørsanlæg på Idrætsområdet. Supplerende fordelingsprincipper

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009

Udvalget for Sundhed og Kultur udpegede en stor følgegruppe, der er været en aktiv part i arbejdet med idrætsstrategien.

AABENRAA KOMMUNE HAL 3 PROJEKT. Driftsmodeller for et idræts- og kulturcenter. Ejerskab og omfang Aktivitetsopgaver Driftsopgaver / fordeling Modeller

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner

Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub

Den idrætsaktive og den. ikke - idrætsaktive

Vedr. høring om placering af ny SUNDskole.

24. februar 2017 Vejle kommune udvikler fleksible idrætsfaciliteter med plads til alle

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Udviklingsplaner & Masterplaner

Forslag til ny tilskudsmodel på idrætsfacilitetsområdet

Renoveringsprojekt. for Auning Idræts- og Kulturcenter

Kommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015

Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013

Aabenraa Kommune Idrætsfacilitetsanalyse

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune

SPORT OG SUNDHED FORENINGER - KLUBBER - BORGERE - HOLBÆK BY - HOLBÆK KOMMUNE

Fritidspolitik Folkeoplysningsudvalget

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune

FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE

Ny tilskudsmodel på idrætsfacilitetsområdet

Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune

Helhedsplan. Vision. Ringsted Sportcenter

VOKSNE BORGERES IDRÆTSVANER OG FACILITETSBRUG

Folkeoplysningspolitik

FÆLLESSKABEREN - Byens Hus i Skibby

Fritidspolitik - udkast til høring

IRH-konference 20. november Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG

Bilag 1. Ny tilskudsmodel på idrætsfacilitetsområdet

Kvinder i Lyngby-Taarbæk er mere aktive end Mænd

Faxe Kommune Oplæg den 25. september 2014

Folkeoplysningspolitik

PIXIBOG INITIATIVER DER FORESLÅS IVÆRKSAT. DGI Faciliteter & Lokaludvikling

Eksempelprojekter Idræt i bevægelse

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet!

Eksempelprojekter. Bilag til Horsens Kommunes idrætspolitik Idræt i bevægelse

Bestyrelsesarbejde og strategiske udfordringer på frem7dens idrætsanlæg

Valby Lokaludvalgs idrætsstrategi forholder sig til følgende overordnede temaer Faciliteter Byudvikling Den uorganiserede idræt Valby Idræts Park

Booking ansøgninger i Conventus

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor

Dette er et referat / sammenligning af erfaringerne fra turen. Hadsten (kun center) Hammel (del af hallen) Randers Arena (del af hallen) Facks

Faciliteter og frivillighed

HOLBÆK SPORTSBY STORMØDE, FREDERIKSHAVN, KULTUR, FRITID & BORGERSERVICE

Handlinger formuleret på seks workshops

DIT NATURLIGE VALG FOR BEVÆGELSE SAMMEN ER VI STÆRKE

Fakta: Historie, idé og værdigrundlag

HOLBÆK SPORTSBY VEJEN IDRÆTSCENTER DEN APRIL 2018 KULTUR, FRITID & BORGERSERVICE

Den 14. november 2018 blev der afholdt en energifyldt workshop om Bevæg dig for livet i Lejre Kommune.

Opsamling fra seminar om fremtidens indendørs idrætsfaciliteter. 1. Giver analysen os den viden vi har brug for, som grundlag for den kommende plan?

Idrætsstrategi Halsnæs i bevægelse. Oplev det rå og autentiske Halsnæs

Referat fra bestyrelsesmøde nr. 68 Bylderup Bov Idrætscenter, Slogsherredsvej 41, 6372 Bylderup Bov Tirsdag den 6. maj 2014 kl. 17.

Facilitetsplan udgangspunkt for prioritering

Inspirationsdag. Ilskov Kultur- og Idrætsliv

Fremtidens idrætsfaciliteter i Aabenraa Kommune

Foreningsudvikling. Foreningstesten. Et værktøj til dialog og afklaring.

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

Kultur- og idrætspolitik

Rosendal IOC. Indoor - Outdoor - Connection

Hallederuddannelsen for Mariagerfjord Kommunes haller. Aktivitet - udvikling og drift

Idræt og motion til alle københavnere

Notat vedrørende idrætten i Rudersdal 2012 en kortlægning af idræt og motion i Rudersdal Kommune

Fremtidens idrætsfaciliteter Opsamling skoleworkshop i Give

Hovedgård borger- og ungeundersøgelsen Resumé

Møde 4 i udviklingsgruppen

25. maj l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf l

Hald Ege Hal. Helhedsplan, revideret forslag til Hald Ege Hallen,

[Skriv tekst] Ny idrætshal i Karise. - et idéoplæg fra Karise Idræts Klub

Esbjerg Kommunes. Idrætsstrategi

Opsamling på workshops

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter

Voel Multihus og Aktivitetsområde - plads til alle!

FRA IDRÆTSUDØVERE TIL GÆSTER

Roadshow skoler og foreninger Projektbeskrivelse

Gedser Idræts og Kulturhus. Workshop 1. Torsdag d. 09. februar

Den danske fitnessbranche i bevægelse

Fritids- og kulturcenter i Ryomgård

Børns idrætsdeltagelse på Bornholm

Keinicke & Overgaard Arkitekter DISPOSITIONSFORSLAG VISSENBJERGHALLERNE Oplevelser og mangfoldighed

Aktivt Lyngby-Taarbæk

IDRÆTSLIVET OM 10 ÅR - BOLDBANERNES ROLLE

Idrætsstrategi

Lokalsamfundsudvikling i Stubbekøbing: Forenings- aktivitets & facilitetsudvikling

Transkript:

Notat fra borgerworkshop d. 24. aug. 2015 Den 24. August afholdt Aabenraa Kommune en åben workshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter for alle interesserede borgere. 84 personer deltog og repræsenterende et bredt udsnit af borgere, foreninger, Aabenraa Kommune og forskellige interesseorganisationer. Formålet med workshoppen var at give brugerne lejlighed til at debattere og give udtryk for deres ønsker og behov i forhold til fremtidens idrætsfaciliteter både generelt og med udgangspunkt i de respektive lokalsamfund. Workshoppen indgår som et delelement i Aabenraa Kommunes analyse og udviklingsproces af kommunens idrætsfaciliteter. Kommunens formål med analyse og udviklingsprocessen er at realisere de formulerede mål i Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik. Herunder især: At skabe bedre adgang til kultur- og fritidstilbud for borgerne i hele Aabenraa Kommune. At ruste foreningerne til at tilbyde fleksible ordninger for deres medlemmer. I det følgende opsummeres resultaterne fra workshoppen. Resultaterne er organiseret omkring en række overordnede centrale temaer, og derudover er der formuleret en række ønsker til idrætsfaciliteter i lokalområderne. Det er vurderingen, at resultaterne fra workshoppen giver et godt vidensgrundlag for det videre arbejde. Forslag til nye idrætsaktiviteter Deltagerne drøftede hvilke nye idrætsaktiviteter de kunne ønske sig, og forslagene samlede sig i en række underkategorier: Udendørs idrætsfaciliteter og kobling mellem inde og ude Der er bred accept af behovet for at anskue idrætsfaciliteter i et bredere perspektiv, så det ikke kun drejer sig om idrætshaller, men om naturen, vand, løbestier og udendørsarealerne omkring idrætsfaciliteterne. Fremtidens idrætshal kan også være uden loft Badeanstalt = Helårs badning, Svømning m. våddragt. Vandaktiviteter (kitesurfing) Parkour (ved svømmehallen ved Tinglev) Større legeområde ved skole/hal Løbetur med forskellig længde med mulighed for at låne noget IT-hjælpemidler. Hallen som samlingssted for unge/ brugerne. Jern stænger til Cross Træning Flere idrætsfaciliteter udendørs 1

Sammenhæng mellem generationer familieorienteret idræt Der var stort fokus på at se idrætsudøvelse som noget, der kan dyrkes i kombination med et aktivt familieliv og på tværs af generationer. Forældreaktiviteter for ventende forældre til aktive børn. Fødselsdag med legeting (børn i bevægelse) Motionscykler til forældre mens børn går til idræt Tænk både holdsport og individuelle sportsgrene. Åben hal uden betaling = få lyst til motion (formål) i en bestemt periode Ældre-generation mixes med ung Juleaften aktiviteter for familien For alle aldre Aften aktiviteter for unge, nu hvor ungdomsklubber bliver nedlagt. Ældresagen inviterer alle i kommunen til en aktivitet. Pusterum for børn med særlige behov Kaffebord for ældre Barnevognshold Hele familien går til aktiviteter på samme tid. Konkrete ønsker til idrætsaktiviteter Deltagerne formulerede ligeledes en række konkrete ønsker til idrætsaktiviteter. Der er en sammenhæng mellem de formulerede ønsker til aktivitet og de mere generelle ønsker om fleksibilitet og integration af idrætsaktiviteter i hverdagslivet. Stort set alle de nævnte idrætter kan dyrkes individuelt eller i mindre grupper og på fleksible tidspunkter. Der er næsten ingen konkurrencebaserede holdidrætter på listen over nye ønskede aktiviteter. Handicapidrætter Kørestolsbasket Tennis, Badminton Mini klatrevæg Værksteder: cykler, modeltog (andre foreninger) Wellness Styrketræning /fitnesscenter Indendørs: løbetræning / atletik. Opvarmnings områder (evt. udendørs) Petanque Styrketræning Danse/bevægelsesrum Kampsport Åben hal Agility Klatring Klatrevæg, Parkour. 2

Organisering Fleksible idrætstilbud døgnet rundt året rundt Det mest gennemgående ønske fra borgerne er at kunne dyrke idræt fleksibelt og på tidspunkter, som passer den enkelte. Dette gælder uanset, om der er tale om individuel idræt eller foreningsidræt og på tværs af idrætsgrene og aktiviteter. Borgerne i dag opfatter i høj grad idrætsaktiviteter som noget, der dyrkes, når og hvor man har tid og mulighed. Faciliteterne skal være åbne 24/7 Spændende at tænke på hele døgnet Brik der åbner (+penge) = Leje af hal Sportshaller 24/7 Aktivitetsbestemt, men mere fleksibelt Døgnet rundt Via bookingsystemer Alle tider af døgnet Personale kun tilsyn med lokalerne Åben hal eks. 1 lørdag hver måned Kan sæsonerne deles lidt mere ( man binder sig ikke i et helt år) fri adgang til nogle redskaber Info til hvordan man anvender en facilitet Aktivitets kasse Institutioner kan bruge hallen i dagtimer 24/7 x foreninger går efter primetime Specialisering af idrætsfaciliteter Drøftelser ved bordene gik på muligheden for, at idrætsfaciliteterne kan specialisere sig inden for bestemte aktiviteter og idrætsgrene, således at borgerne kan få gode faciliteter til dækning af særlige ønsker og behov. Til gengæld skal de være villige til at bevæge sig lidt længere til den enkelte idrætsfacilitet. Specialisering af idrætscentre på grund af at brugerne er blevet mere mobile. Skabe kultur ex: Genner får de bedste faciliteter til gymnastik, Løjt får Specialhal til håndbold. Handicap idræt hvor et idrætsanlæg specialiserer sig i heri med indrettede faciliteter hertil Specialisering af idrætsområder. Ex: Handicap, Motorik, Tennis, Gymnastik Samarbejde på tværs af faciliteter og Kommune Deltagerne pegede på en række områder, hvor et tættere samarbejde mellem idrætsfaciliteterne og kommunen kunne styrke området generelt. Samarbejde mellem kommunale tilbud og foreningstilbud Portal for tilmelding for samling af frivillige aktiviteter Et sted med mange muligheder (kraftcenter) eks. Sundhedscenter =fremtid. 3

Samle organisationerne på tværs af skoler, idrætsforeninger, kommunale tiltag (en hjælp fra kommunen) Ansætte en fuldtidsansat tovholder med sportsbaggrund i kommunen til at koordinere og hjælpe med udvikling og samarbejde Ansatte marketingspersoner evt. igennem fritidsrådet Centralisering af aktiviteterne Stille sommer periode: pjece om fede ting der kan ske/ lejes tid til i hallen (feriecenter/campingplads) Ydelser/service=Rengøring, blå flag. Markedsføring mulighed for hjælp til en ikke for dyr gage. Fælles sportsportaler Bedre til PR Af ens aktiviteter Fælles baseret funktion. Hjælpeordning mulighed for at tilmelde sig som hjælper til div idrætter. Kulturcenter: Eventmager ikke uddannet (20 25 timer), En person som samler lokale arenamenter(løjt + Genner) disse indsættes som aktivitet på hjemmesiden. Skaffe penge sammen med befolkningen/ sammenhold om at skaffe penge. Fordele ved at arbejde sammen på tværs af hallerne: sponsorer, administrator= fælles opgaver, regnskab, Sekretær, markedsføring. Bemanding i hallerne og organisering af online booking samt åbne og lukke funktioner Deltagerne havde stort fokus på integration af IT løsninger for at lette booking, administration, betaling og fleksibel adgang til idrætsfaciliteterne. Tilmelding /opkrævning digital Booking på forhånd via internettet. Der skal være mulighed for booking af idrætsfaciliteter da det giver bedst udnyttelse. Adgang med sygesikringskort / chip Fælles sportsportal over kommunen. Udvikle en App hvor igennem man kan booke tid uden for etablerede fastsatte tider på alle tidspunkter Nemmere adgang til haller og andre sportsfaciliteter med ny teknik evt. mobil kort Bare mød op, online Større fleksibilitet i hallen (bookes via Conventus) Evt. lave en konto med 10-turs kort ubemandede faciliteter = Brik som nøgle med penge på, booking via nettet, turister kan booke tid i hallen især om sommeren når hallen står tom App som muliggør initiativet om at mødes til spontane aktiviteter (Aabenraa i bevægelse) Samarbejde mellem skole og idrætsfaciliteter Nogle af deltagerne drøftede muligheder og ønsker til et tættere samarbejde mellem skoler, idrætsfaciliteter og foreningsliv. Med skolereform og krav om mere bevægelse er et tættere samarbejde oplagt på flere områder. IT og bookingløsninger åbner nye muligheder for samarbejde mellem skole, idrætsfaciliteter og foreningsliv 4

Tænk bevægelse fra skole ind i vores udeområde. Legeplads med trampoliner, Kolbøtte stænger, udendørs Cross område Bookingløsninger betyder, at skolerne også kan booke de timer de har brug for og give plads til andre Repræsentanter for skolerne er nervøse for at miste den fleksibilitet, som den har behov for med breddeidrætsklasser og øget krav om bevægelse Læringsrum i hallen i samspil med skolen: Drama( ude Scene), Biologi/Naturvidenskab, Værksteder(matematik), Ude liv Fælles kantine med sociale samværs muligheder (skolen i hallen) Sommer camps Forslag om at det er ansatte på idrætsfaciliteten, der tilbyder kommunes skoler idrætstimer, eleven får dermed en bredere indsigt i, hvad der findes af idrætstyper/foreninger Skolens fællesaktiviteter i hallen som undervisningsrum Mødelokaler kan bruges til lektie cafe Fremtidens idrætsfaciliteter Deltagerne drøftede ønsker til indretning og funktionalitet på fremtidens idrætsfaciliteter. Ønsker om fleksible idrætsfaciliteter Der var en lang række formulerede ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter, der alle kan samles under overskriften fleksibilitet og multifunktionalitet. Det lille rum i det store rum.- oppustelig banedel til opdeling af hallen Åben hal Springcenter / sale Multifunktions gulv i hallen = flere muligheder Individuel fleksibel sport: Ledige lokaler (eks. Sundhedscenter) Hal skulle kunne opdeles i mindre områder Opdel haller, Gymnastiksale, Bedre udnyttelse af faciliteter på tværs af idrætsgrener Mødelokaler= Fleksible, skal kunne bruges til andre formål Fælles arealer= skal være fleksible, skal kunne bruges til alt - Attraktive arealer som brugere definere hvad de skal bruges til Åbne rum: Synlige møder (mødelokaler) Cafeteria, hvor der kan holdes fest, Social hygge + synlige idrætsudøvere der kan invitere andre indenfor Fællesskabs arealer Nogle foreninger efterlyser egen klublokale / værksted Tiltrække ikke idrætslige aktiviteter (bibliotek, Kulturhus) Fleksibel rum til yoga, pilates Fleksibel adgang/booking Kommunale aktiviteter Det lokale aktivitetssted til den der vil dyrke idræt lokalt (mindre sale og små lokaler). De mere specialiserede faciliteter skal placeres centralt i kommunen så de kan anvendes af alle Flexbusser til idrætsfaciliteter 5

Fitness center (fleksible rum) Opvarmningslokaler sparer tid i hallen Sports Café og opholdsarealer Deltagernes bud på fremtidens Sports Café indeholder ønsker om sund mad, internetopkobling og hyggelige opholdsområder i god kvalitet og indretning. Aktivitetshjørne til små børn og aktive forældre Hjørne med Wii lignede aktiviteter Udsyn til hallens aktiviteter Gratis WI-FI og TV? Cafeteria/sportscafe= God kaffe Evt. automat af god kvalitet, plads til man kan sidde der uden at købe Internet cafe Mobil-Pay / swipp i cafeteria Indbydende sportcafé mulighed for bespisning efter idræt - Sund mad Dages ret Mulighed for tilkøb af billig mad i forbindelse med træning Cafe/kantine: Skolen + idrætshallen har fælles faciliteter, sund mad, ældreforeninger laver madklub og sælger til familier om aften. (ung og gammel mødes, bestiller fra gang til gang, bevidsthed om ernæring og sundhed) Udendørsarealer Der var en bred debat og ønsker til udendørsfaciliteter, der både handlede om, at naturen, skov, vand og byrummet skal medtænkes som steder, hvor man kan dyrke idræt. I forhold til at medtænke udendørs faciliteter i forhold til idrætsaktiviteter kom følgende forslag på banen: Spejderfaciliteter (bålhytter)(shelters) Udendørs scene Vandsportscenter til havsvømning og vandsportsaktiviteter Skov (junglesti), motorik, sansesti) Udendørsarealer defineres som fitness i naturen, strandsand fra Dueodde. Strandkurve, rutsjebane, vandcykel Enstedmodel : Hvor man betaler 5 kr. for 30 min. lys på multibanen ved hallen Udendørsarealer skal være til alle Udendørs redskaber som alle kan bruge Musik på området Multibane mellem skole og hal Vandreruter 6

Personale i fremtidens idrætsfaciliteter Deltagerne drøftede profil, opgaver og kompetencer for medarbejdere på fremtidens idrætsanlæg. Opgaver Diskussionen omhandlede personalets generelle opgaver i fremtiden. Drøftelser gik på om personalet fortsat primært skal indtage en rolle som pedel/vicevært eller bevæge sig over i en rolle, der også har en mere udviklende og koordinerende funktion. Her var den tydelige tendens, at deltagerne ser personalets rolle som bevægende sig i en mere udviklende og koordinerende retning i fremtiden. Som en aktiv samarbejdspartner for foreningerne, men også med selvstændige opgaver i forhold til at udvikle og igangsætte nye initiativer. Dette var nogle af de centrale bemærkninger omkring arbejdsopgaver: Dele gode ideer mellem de forskellige haller Koordinator: kompetencer visioner fra området overblik koordinere administrative ting (en ansat lønnet fra kommunen) De skal kunne guide og samarbejde Skal både kunne styre driften og skabe nyt Privat booking på skæve tider fredag aften osv. Drift, Økonomi udvikling hjælpe foreninger med nye aktiviteter, markedsføring Frivillige kan gøre rent, Slå græs og hvad der ellers skal laves Mindre vicevært, mere service - Frivillige til aktiviteterne Direktør opgaver Udvikle nye aktiviteter Ansvarlig for rengøring og vedligeholdelse Facebook og nettet Regnskab, Conventus Udvikle cafe Sikre mest mulig idræt i faciliteten Vigtigt med lokalt samspil m frivillige Samle foreninger og sætte det sammen Forældre aktiviteter Koordinator imellem lokale haller Halinspektør som den der spotter nye aktiviteter og sætte den i gang Personale i huset er med til at skabe liv i hallen Der skal skabes aktiviteter ved siden af Ansætte til at styre ex. Økonomi Der skal være prof. Instruktører i hallen Hal personale synlig i åbningstiden Halpersonale mere fleksibel (skal være mere pedel type til at udføre praktiske ting) 7

Profil Derudover drøftede man profilen på fremtidens personale. Her var elementer som kommunikation, service, udvikling og koordinering fremherskende: Skal kunne kommunikere meget mere Service minded + sprog + evt. lave mad Halinspektører skal tænke på alle brugere også nytænkning Service personale for brugere så det er attraktivt = vedligeholdelse Måske skal profilen på fremtidens halbestyrer ændres mere idrætsviden? At være imødekommende serviceminded, se muligheder Samarbejde med foreningerne om aktiviteter Videre drøftede man samarbejdet mellem ansatte og frivillige/ foreninger, når det gælder igangsættelse og udvikling af nye aktiviteter. Her var holdningen, at foreningerne fortsat er centrale aktører i udvikling og organisering af idrætsaktiviteter, men at udviklingen går i retning af et samarbejde mellem ansatte og frivillige. Samspil i respekt Inddrages i aktiviteterne også dem der ikke er hal bestemt Beholde foreningsaktiviteter Service person For alle ikke kun etablerede foreninger Hjælpe med at sætte en aktivitet i gang Frivillige er nødvendige og en del af foreningskulturen. De yder en rigtig god hjælp Et brugerudvalg til de enkelte idrætsfaciliteter Vi plejer at gøre sådan skal afskaffes, og en ny hat skal på hovedet Brugerinddragelse JA Opsummering På baggrund af ovenstående kan der konstateres en række centrale overskrifter i forhold til borgernes ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter: Udendørs arealer skal medtænkes som idrætsfaciliteter i den kommunale planlægning Fleksibilitet og muligheden for at dyrke idræt på varierende tidspunkter året rundt er et nøglekrav Borgerne bevæger sig i retning af individuelle og mere sundhedsprægede aktiviteter Borgerne forventer, at IT integreres i videst muligt omfang til at lette booking, kommunikation og administration Idrætsfaciliteterne ønskes udviklet som en samlet fleksibel ramme om familiens idrætsudøvelse Frivillige og foreninger ses fortsat som centrale udbydere af idrætsaktiviteter. Men det lønnede personale eller andre aktører på idrætsområdet ses også som mulige udbydere evt. i samarbejde med foreningerne 8

Frivillige og foreninger ses fortsat som centrale udbydere af idrætsaktiviteter, men det kan være i samarbejde med ansat personale eller andre aktører på idrætsområdet. Lokale Ønsker Lokalgrupperne havde en række konkrete ønsker til udvikling af idrætsfaciliteterne. Disse er medtaget som de er formuleret direkte fra deltagerne. Lokale ønsker i Rødekro Hærvejsskolen: Rum til bevægelse i skoletiden behov for en hal mere eller to På sigt at samtænke det hele til ét idrætscenter. (svømme, fitness sundhed) Et sted lyset brænder 24/1/365 Et sundt samlingspunkt fra vugge til grav Sundhedscenter med en god synergi med de mange forskellige styrker i de forskellige foreninger / firmaer Haltider til gymnastik, håndbold osv. Centralisering omkring fladhøj Sammenhæng mellem foreninger, kultur, skole og borgerservice(biblioteket) Sundhedscenter Lokale ønsker i Bolderslev & Bylderup Vedligeholdelse og optimering af faciliteter, hvor brugerne har lyst til at komme Rum / økonomi til at kunne lave løbende optimeringer Handle på kortere bane ift. tilpasning af faciliteter behov, trends Få fat i nye målgrupper, nye aktiviteter Udviklingspotentiale Optimere drift (Nye opgaver for halinspektør + bestyrer) redskaber Uddannelse til at arbejde på nye måder Holbøl, Bov & Gok Varmtvands bassin 32 grader Idrætsfaciliteter tæt på borgerne og skoler Busser Feriehytter / Shelters/bål Synlighed Nærhed skaber ejerskab 9

Aabenraa Spring faciliteter spring grav osv. Ud/inde klatrevæg (multihal) Faciliteterne skal holdes ved lige og opdateret Brugbar for klientfeltet, udvikles i takt med behovet og nedlukning /redrivering af ting /udstyr der ikke bruges mere Aabenraa mangler en klatrevæg Lokale ønsker Gymnastik/AAIG = Multiarena m. springcenter Sale til store og små gym hold Samlede faciliteter Haltider Plads til Redskaber Vikingeklubben = Placering? Lokale/grupperum / toilet / omklædning på sigt sø badeanstalt Petanque/ AAIG= Klublokale Tæt på banerne, Styrk sammenholdet evt. adgang til indendørs faciliteter om vinteren Kirsebærhavens aktivitetscenter Større samspil mellem foreninger og kommunale klubber Tinglev Skole, idrætshal, svømmehal = 1 Tyske skole, Idrætshal, Svømmehal =1 Byskov, ride klub, skydebane tyske skydebane Krolfbane, Udendørs fitness Løbestier rundt ved stadion / svanesøen = fælle lidt træer + slå græs så er det klar Mountainbike stier brug evt. løbesti + by & skoven Rulleskøjte stier rundt i byen Parkour ved gl. rampe område Legeområde så bevægelse /motion udenfor hallens åbningstider er muligt (crossbane, Multibane osv. ) Ensted/Kliplev/Felsted Handicapidræt skal tilgodeses i langt højere grad Skabe et handicapidrætscenter som er attraktivt for et stort opland Kan sommerperioden udnyttes bedre til mere aktivitet i hallerne? Fleksibilitet og mulighed for individuelle sportsgrene er vigtigt Skifteplads til handicappede Samarbejd (foreninger på tværs) medinddragelse af vedligeholdelse Hallen skal være et attraktivt sted at være 10

Genner/ Løjt Gruppen 1,7 H i Genner ud mod hovedvejen mangler at blive udnyttet i Udendørs aktiviteter og udendørs redskaber (Crossfit) Sammensmeltning af hallen og skolen = Campus område, Lukke Skolegade Gang mellem bygninger. Fleksible rammer for at booke hallen Markedsføring Aktive rum udendørs = natursti, Sansesti, Shelters, Bålhytter, Vand, Scene, Skov, Cykelsti, Crossfit. 11