Boligmarked 00:00:00. Start vignet



Relaterede dokumenter
Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen.

April Bedre trivsel Bedre fællesskab Bedre bolig Hvordan får du det godt med dine naboer og din boligafdeling. BRØNDBYPARKEN Afdeling.

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb?

Boligbytte og fremleje. danmarks almene boliger

Tillykke med den ny bolig

Andelshaveren. Køb Indskud Tilvalg. Boligydelser Fællesudgifter. Muligheder for offentligt tilskud. Vedtægter Lovgivning

Ny lov ændrer dine rettigheder (april 2010)

Lejekontrakt Typeformular B 1998

Genhusning. Vejledning om genhusning i Skoleparken

Sådan finder du din studiebolig

Bedre boliger for alle

Lejer kan blive boende for evigt

klar, parat, lej! Vi har gjort det nemt at leje med pa boligmarkedet

Råderet. - sådan får du dine ønsker til hjemmet opfyldt

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden

KØB AF ANDELSBOLIG. Lad os finansiere din andelsbolig og give dig gode råd med på vejen. HVAD ER EN ANDELSBOLIG? 2 ANDELSBOLIGENS PRIS 3

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober Forældrekøb A5.indd /10/

Boligydelse og boligsikring 2010

Hvordan fremlejer du din bolig. Hvordan får du styr på alle reglerne og de praktiske ting, når du vil fremleje din bolig?

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje

Depositum - Undgå at spilde dine penge

Hvordan får man en lejlighed? på Sydsjælland Møn og Bogø?

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Beboerinformation - Riddersborgparken. Afdelingsmødet den 6. september 2012

Boligydelse og boligsikring 2008

Når du flytter fra din bolig

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Spørgsmål og svar om genhusning

Plejebolig og plejehjem

Typer af boliger og beliggenhed. Hvem kan få en ældrebolig i Esbjerg Kommune? Tildeling af ledige ældreboliger

Boligydelse og boligsikring 2006

BOLIGSTØTTEN danmarks almene boliger

Boligstøtten. danmarks almene boliger

Spørgsmål og svar om genhusning

Indhold. Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Havnevej 3, 4000 Roskilde. Fax Bolig - Købers Mand

Bytte - bytte bolig. Hvordan får du styr på alle reglerne og de praktiske ting, når du vil bytte din bolig?

Forord. Forældrekøb har fået en opblomstring igen de seneste år.

I egen bolig. Borgerservice BOLIG 3

Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra

BØGEparken - bo billigt til leje nær skov og fjord

Et godt sted at bo..! Andelsboligforeningen Samvirke attraktive lejeboliger i Odense

Når du har planer om en ny bolig

BOLIGSTØTTEN danmarks almene boliger

Hvornår kan du skrive dit barn på ventelisten? Nogle får en bolig hurtigere end andre - hvorfor det? Hjælper det at kende nogen der kender nogen?

FORÆLDREKØB. Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. EN GOD START 2 GUNSTIGE SKATTEFORHOLD OG BOLIGSIKRING 2

Kastrupvej 151, 1. tv København S

Hvem kan få en plejebolig i Esbjerg Kommune?

Hjælp til huslejen. Boligens areal er afgørende. Oplysningerne i denne. pjece er målrettet til beboere i. almene boliger og dækker ikke altid

Retningslinjer for genhusning

Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer

Bytte Bolig. Hvordan kan du bytte bolig? Og hvordan får du overblik over alle reglerne og de praktiske ting, når du vil bytte?

Boligstøtten. danmarks almene boliger

Lejemåls oversigt. Adelgade 107, 5400 Bogense Telefon: eller Hjemmeside:

At bo i en almen bolig

Når du flytter ind i din nye bolig.

Boligselskabet VIBORG byder dig velkommen i vores selskab. Vi håber, at du vil befinde dig godt hos os.

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Studielejligheder i Holbæk

Guide: Sådan søger du boligstøtte digitalt

Sags nr. 603C445 Polensgade 48, 1. th., Polensgade 48, 1. th København S

Beboermøde i AB Amagerbro Tirsdag den 20. maj 2014, kl

Velkommen som beboer i fsb s afdeling Røde Kro en af Danmarks mange almene boliger.

Flere muligheder i de almene boligområder

ANDELSLEJLIGHED MED ATTRAKTIV BELIGGENHED. Sags nr

To værelser med spisekøkken Sags nr

Bilag 2: Interviewguide

Spørgsmål og svar om genhusning

Isafjordsgade 14, 4. th København S

Rigtig god 3-værelses lejlighed i Svømmehalskvarteret

3-værelses med attraktiv beliggenhed og skøn vestvendt altan Sags nr

Spar Nord Huset Praktiske oplysninger. Afsnit 1: Om boligerne. Beliggenhed

Billig andel i Svømmehalskvarteret - BOLIGAFGIFT KUN KR pr/måned

ældrevenlig 3 vær. andelslejlighed med altan.

Dato: 11. marts 2015 Bruttoydelse: 9.100

Denne dagbog tilhører Max

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Billig 2-værelses med altan og god beliggenhed!

Super beliggenhed på Vesterbro -to skridt fra Enghave plads Sags nr

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION

Indflytningsklar 3-værelses med sydøst vendt altan Sags nr

Genhusning. Æblehaven og Rønnebærparken

Andelsbolig - fra A til Z

Beboerundersøgelse i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe

Når du vil leje en almen bolig

Salgsopstilling. Mynstersvej 3, 3. sal 1827 Frederiksberg C Tlf. : CVR nr info@fairsquare.dk

Billig andel med solrig altan

Transkript:

Boligmarked 00:00:00 Start vignet 00:01:11 Der er cirka 5 millioner mennesker i Danmark. Over halvdelen bor i en bolig, de ejer. Man kan også leje en bolig. Som regel er begge dele meget dyrt, så det kan tage lang tid at finde et sted at bo. Men der er alligevel mange ting man kan gøre: Se i aviserne, der er annoncer om ledige boliger både i dagbladene og Den Blå Avis. Man skal være hurtig, for der er mange, der ringer om de gode tilbud. Interviewer: "Ja goddag, det drejer sig om jeres annonce i avisen. Jeg skal lige høre, om jeg kunne få lov til at se lejligheden på et tidspunkt. Det er lejet ud, det var da ærgerligt. Tak skal du ha. Hej." 00:02:06 boligsøgning på computer Det er vigtigt at have et stort kontaktnet - også blandt danskere. Fortæl alle du kender, at du leder efter en bolig. Mange gange finder man noget, fordi en ven kender en anden, der skal flytte. I Danmark kan man bo meget forskelligt. Hvis du ønsker at eje din bolig, kan du købe et hus eller en lejlighed. De fleste handler foregår via et ejendomsmægler-firma Interviewer: "Skal man være dansk statsborger for at ku købe et hus i Danmark?" 00:02:35 hos ejendomsmægleren Ejendomsmægler: "Ikke nødvendigvis. Du skal have gjort Danmark til centrum for din livs-interesse. Det er sådan set det, der er kriteriet for at kunne købe ejendom i Danmark. Statsborger behøver du ikke at være" Interviewer: "Lad os sige, jeg har fundet min drømmelejlighed. Hvordan får jeg finansieret.." Ejendomsmægler: "Jamen, nu er det her et hus. Køber du et hus, som det her, så kan du enten købe det kontant - i dit tilfælde 1.393 million, der er så en nominel pris, en udbetaling, en brutto-ydelse og en netto-ydelse, hvor vi har skatte-besparelsen med. Vil man ikke betale kontant, jamen så kan man finansiere det i en kreditforening eller i en bank. Vi har dagens renter, og vi har et lån på 80% af købesummen. Der er et sælgerpantebrev, typisk 8% på dagens marked, på, i det her tilfælde, 226.000. Så er der en udbetaling, og det giver den samlede nominelle pris."

Interviewer: "Du sagde kreditforening, hvad er det?" Ejendomsmægler: "Ja, en kreditforening er en sammenslutning af lånere, som som det er faktisk at sidestille med en bank, kan man sige. Ejendomsmægler: "Her har vi så huset" 00:03:45 interviewer og ejendomsmægler på gaden Interviewer: "Hvordan finder jeg så ud af, om jeg har råd til det?" Ejendomsmægler: "Ja, enten så kan du betale kontant, det er den ene måde. Den anden måde, det er, at du vil have en finansiering, og der skal vi, for at få dig godkendt i finansierings-instituttet ha tre lønsedler og en årsopgørelse. De vil godt se, at du har fast arbejde, og at du også tjente penge sidste år. Og hovedkriteriet, hovedreglen som sådan, hedder at du skal tjene 4 gange det som boligen koster, brutto om måneden. Koster den 10.000 om måneden, så skal du tjene 40, koster den 5, så skal du tjene 20." Ejendomsmægleren repræsenterer sælgeren. Som køber er det vigtigt at have sin egen mand. Et godt råd er at have en advokat til at forhandle om vilkårene og prisen, at sikre at alt er lovligt, at man kan få de nødvendige forsikringer og så videre. Og at ha en bygge-sagkyndig til at sikre, at boligens tilstand er god. Der findes en mellemting mellem ejer- og lejerboliger, nemlig private andelsboliger. Andelsboliger er populære, især de billigste af dem. Priserne svinger meget efter størrelse og beliggenhed. De fleste steder skal man være skrevet op på en venteliste for at kunne købe en andel. 00:05:07 baggårds-miljø 00:06:01 fælles-vaskeri Andelsbolig-ejer: "En privat andelsbolig-forening, det er en forening af mennesker, der køber deres lejligheder, og så ejer de hele huset sammen. Enten at man køber et hus tilsammen, køber hver sin andel, køber hver sin lejlighed. Eller at man kommer senere, og så bare køber en andel i en forening. Og det betyder, at når man skal ha sin lejlighed, det samme som er andelen, så betaler man for en andel, kontant. Og hvis man ikke har råd, så går man ned i banken, og så kautionerer foreningen typisk, og hjælper på den måde. Så ejer man en del af det hus, man bor i. Så er man så også fælles om de ting, der hører med, når det skal vedligeholdes, så man skal så betale en bolig-afgift, som svarer til det, man kunne kalde husleje. Så er man fælles om at betale, når der skal repareres tag, eller når kloakken går i stykker, eller de ting som er uden

om lejligheden. Det der er inden i lejligheden, det klarer man selv." Interviewer: "Og hvordan fungerer det ellers?" Andelsboligejer: "Så har man et sæt vedtægter for den forening man bor i. Og de kan være lidt forskellige. Nogle ting er meget ens, men nogle ting er forskellige. At man beslutter, der må være dyr, eller at der må ikke være dyr. At man kan komme ind i andelsbolig-foreningen via sin familie, eller man skal stå på venteliste, forskellige typer vedtægter, det er meget forskelligt." Beboermøde:"..og det er ikke sådan, at man skal kunne se at der er enhver kan jo se at der " Foreningen har et sæt vedtægter der skal følges. I vedtægterne er der regler for blandt andet køb og salg af andel, valg af bestyrelse og optagelse af nye medlemmer. Disse regler kan skifte fra forening til forening. Ligegyldigt hvor man bor, er der brug for nogle færdselsregler, derfor har man en hus-orden. Der står for eksempel at man ikke må genere hinanden med at støje eller spille højt sent om aftenen. Der er også regler for, hvordan man skal behandle området omkring huset. Børnene skal have at vide hvor de må lege. Hvis der er fælles blomster og træer, skal man passe på dem. Nogle steder må man ikke have husdyr. Man kan leje en bolig i en privat udlejnings-ejendom eller i det almene boligbyggeri. Der er en særlig lovgivning omkring de almene boligorganisationer. De har afdelinger over hele landet og administrerer ca. 400.000 boliger; både huse, lejligheder, ældreboliger og ungdomsboliger. 00:08:06 altaner i almennyttigt boligbyggeri Interviwer: "Nasar Khader, du er konsulent i et af de almene boligselskaber, hvad betyder det egentlig?" Nasar Khader: "Det er nonprofit selskaber, det vil sige udgifterne skal svare til indtægterne. Og alle dem der bor der, beboerne, de er med til bestemme både driften og økonomien. De er med til at bestemme huslejen, de er med til at bestemme, hvad der skal til, hvad det er for nogle ting man skal gøre i bolig-området. Så man har stor indflydelse ved at bo i et almennyttigt selskab." Interviewer: "Hvordan får man en lejlighed?" Nasar Khader: "Det gør man ved at skrive sig op i et

boligselskab. Boligselskabets administration. Og man kan faktisk skrive sig op hos flere forskellige boligselskaber samtidig." På Københavns Hovedbanegård har flere selskaber lavet en boligbutik sammen, så man kun behøver at gå ét sted hen. Og der kommer flere boligbutikker rundt om i landet. Boligbutik-medarbejder: "Og det er så Frederiksberg, du skal bo på. Og København K og N og Nordvest." 00:09:28: medarbejder i Boligbutikken på Hovedbanegården Man betaler et gebyr for at blive skrevet op til en bolig, og man betaler et mindre gebyr hvert år for at beholde sin plads på ventelisten. Hvis man glemmer det, mister man sin plads i køen. Boligbutik-medarbejder: "..vil sige på Nørrebro, der er der en ventetid på ca. 2 til 4 år. (Ha ha) Ja okay, men det er sådan set, det er sådan set sådan det ser ud lige nu, ikk osse. Som jeg siger, det kan gå hurtigere, og det kan gå langsommere, jeg har set eksempler på, at det har gået hurtigere" Interviewer: "Er danskerne lidt reserverede, eller er det indvandrerne der er bange for, hvad hedder det, blande sig blandt danskere?" Nasar Khader: "Jeg lavede en lille undersøgelse i Hillerød, der viste at flertallet at danskere der bor i boligområdet, vil gerne i kontakt med indvandrerne og flygtningene i området, men de synes, at indvandrerne og flygtningene er lidt for afvisende. Det samme mente flertallet af indvandrerne og flygtningene: Danskerne er for reserverede og afvisende. Men jeg mener, det der er afgørende, det er, hvordan personen er selv, om man er udadvendt, om man selv prøver at tage det første skridt. Hvis man bliver ved med at vente på, at det er de andre, der skal tage det første skridt, det er uanset om man er dansker eller ikke-dansker, jamen, så kan man vente i al evighed. For man skal ikke regne med, at de andre kommer og banker på døren hos en og siger: Nu skal vi være gode venner. Vil man vil man være i kontakt med de andre, så er man nødt til selv at tage det første skridt." 00:11:22 Alment boligbyggeri, indvandrerkvinder kommer gående Det er vigtigt, at flygtninge og indvandrere er klar over, hvordan beboer-demokratiet fungerer, og deltager i beboermøder og den årlige generalforsamling, så er de med til at tage beslutningen. En privat udlejnings-ejendom ejes af en person eller et selskab. Lejlighederne udlejes enten direkte af ejeren eller

af en ejendoms-administration. Her gælder en anden lovgivning. Hvis man har fundet en lejlighed, uanset om det er i det private eller i det almene byggeri, skal man aldrig lave en lejeaftale eller skrive under på en lejekontrakt uden at have fået vejledning af andre. Man kan for eksempel spørge hos kommunens socialcentre eller hos LLO. Interviewer: "Lejernes Landsorganisation, hvad står det for?" LLO konsulent: "Det er en interesse-organisation for lejere og bestyret af lejere, der skal hjælpe lejerne med at opnå bedre boligvilkår i landet. Og så hjælpe de lejere, som kommer i klemme i systemet, hvor, jeg havde næsten sagt, hver enkelt by i næsten hele landet har en selvstændig lejer-organisation, som så er tilsluttet et landsdækkede samarbejde, der hedder Lejernes Landsorganisation i Danmark." Interviewer: "Hvorfor er det så vigtigt at få rådgivning omkring lejekontrakten?" LLO konsulent: "Det er jo fordi, at det er vigtigt, at de aftale vilkår, man er gået ind på, er i overensstemmelse med loven. Så det er simpelthen for at undgå at blive snydt. Hele det her område er så uhyggeligt indviklet, og man bruger jo en meget stor del af sin løn på at bo i en lejlighed. Det er sådan, at der er boligmangel i specielt storbyerne i Danmark, og derfor har det været nødvendigt at have en lovgivning, der beskytter lejerne." Interviewer: "Hvad hvis man føler sig presset til presset til at skrive under på en lejekontrakt, for at få en lejlighed så hurtigt så muligt?" 00:13:26 LLO konsulent LLO konsulent: "Igen er det sådan, at hvis det er en privat udlejer, så kan han jo vælge at sige: "Jamen, hvis du ikke vil skrive under på, at du vil have lejligheden nu, jamen så får du den ikke." Og så er det jo i hvert fald meget vigtigt, man læser lejekontrakten grundigt igennem. De fleste bruger jo altså en standardkontrakt, så det er væsentligt at se på det, som den enkelte udlejer har skrevet, og ikke det, der er fortrykt." Interviewer: "Lejekontrakt, hvad er det egentligt sådan mere konkret? Hvad indeholder det?" LLO konsulent: "Det indeholder jo vigtigst af alt, havde jeg nær sagt, det er jo: Hvad koster lejligheden, hvad skal man betale i depositum og forudbetalt leje? Hvad skal man betale i løbende husleje, hvad skal man betale for varme, hvad skal man betale for antenne? Er der indvendig vedligeholdelses-konto eller ej?

Alle sådan nogle ting fremgår jo af en lejekontrakt. Hertil kommer så, at der jo også er beskrevet, for eksempel omkring husorden, og hvornår man skal betale og etcetera, etcetera. Så det er en omfattende kontrakt. Så der er det meget vigtigt, at man inden for de første 14 dage man bor der, helt ned i den mindste detalje noterer ned, hvad der ikke er i orden i lejligheden og sender en kopi af den registrering til udlejeren, så man ikke kommer til at betale for de ting, man ikke har gjort, ved fraflytningen." Interviewer: "Hvad kan man risikere, hvis man ikke får det gjort?" LLO konsulent: "Jamen, så kan man risikere, at man står og skal bevise, at de ting var i vejen allerede ved indflytningen. Og det vil sige, man kan risikere at komme til at betale for nogle skader eller noget ved lejligheden, der ikke har været i orden ved indflytningen. Det er jo meget uheldigt i hvert fald. 00:15:04 intervieweren lytter Vi siger gerne, at enhver fraflytning starter allerede ved indflytningen, og det vil sige, man skal allerede dér tænke på den dag, man skal flytte fra lejligheden." Interviewer: "Kan man risikere at blive sagt op fra sin lejlighed, hvis man bliver uenig med sin udlejer?" LLO konsulent: "Det kan man godt, men gudskelov er det sådan, som jeg også sagde før, så har vi en lovgivning, der er til for at hjælpe lejerne." Hvis man holder sin lejlighed i god stand og betaler sin husleje til tiden og opfører sig ordentligt over for sine naboer, så kan man normalt ikke siges op. Når man lejer en bolig, skal man betale indskud eller depositum. Man får indskuddet tilbage, når man flytter, undtagen det man eventuelt skylder i leje, varmebidrag og det man måske skal betale for at få sat boligen i stand. Grundlæggende skal der altid være et rimeligt forhold mellem boligens størrelse og kvalitet, og det den koster at leje. Huslejen kan stige, hvis udlejeren laver forbedringer, så værdien af ens bolig bliver større. Som lejer i det private byggeri kan man klage til huslejenævnet, hvis der uenighed om huslejens størrelse eller om udgifter til vedligeholdelse. Nogen steder i Danmark er der ikke huslejenævn, der kan man i stedet klage til boligretten. Som lejer i det almene byggeri må man henvende sig i boligretten. Hvis man ikke har råd til at betale husleje, kan man søge

om støtte i den kommune, hvor boligen ligger. Det er vigtigt at være opmærksom på, at man selv skal søge om at få boligstøtte, den kommer ikke automatisk. Om man kan få boligstøtte, afhænger af husstandens indkomst, hvor stor familien er og boligen og huslejens størrelse. 00:17:09: gammel mand på gaden Pensionister kan søge om bolig-ydelse, men også her er der bestemte regler for, hvor stor bolig, indkomst og husleje må være. Når man er ung eller enlig kan det være ekstra svært, at få en lejlighed. Så må man se sig om efter et værelse eller et klubværelse. På Ungdoms-informa-tionen i København samles tilbud til unge under 30 år. Interviewer: "Hvis man som ung mangler et sted at bo, hvordan kan I så hjælpe her på Ungdomsinformationen?" Medarbejder på Ungdomsinformationen: "De tilbud vi har, de ligger i nogle mapper, som de unge kan komme og blade igennem. Det er primært private værelser, klubværelser, bofællesskaber, kollektiver. Det vi gør, det er, at vi annoncerer i de store dagblade og i lokalbladene for at få vores udlejere. Og så ringer de herind, og så udfylder vi nogle skemaer, som vi så derudfra taster ind i en computer, og de udskrifter kommer til de mapper, som de unge kommer og blader igennem. Man får 4 tilbud med sig af gangen, når man er herinde, og så tager man selv kontakt med udlejeren. Tager ud og kigger på tilbudet, og hvis det så ikke lige var det man havde drømt om, så kan man komme igen, indtil man finder det, man lige præcis søger." Speak Mange almene boligorganisationer administrerer særlige ungdomsboliger. I det nyere byggeri er det tit selvstændige lejligheder med eget køkken, bad og toilet. Medarbejder på Ungdomsinformationen: "Det fungerer på den måde, at du har dit eget lille sted, din egen lille lejlighed med køkken og bad. Og så kan du have nogle andre ekstra fælles-faciliteter med de andre unge, som bor der." Interviewer: "Værelser- hvordan forgår det, hvis man vil leje et værelse?" 00:19:05 medarbejder på Ungdomsinformationen Medarbejder på Ungdomsinformationen: "Jamen, private værelser kan være alle mulige typer værelser. Det kan være et lille værelse på 10 m2, det kan være to sammenhængende værelser på i alt 40 m2. Men dét der er i det, du bor hos en privat udlejer." Man flytter ind hos udlejeren, derfor er det vigtigt at lave helt klare aftaler om en husorden, inden man flytter ind, for at undgå konflikter.

Når man lejer et privat værelse, kan man blive sagt op med en måneds varsel. Interviewer: "Du sagde klubværelser, hvad er klubværelser sådan?" Medarbejder på Ungdomsinformationen: "Man bor på en gang sammen med andre unge mennesker. Man har sit eget værelse med adgang til køkken og bad. Måske en fælles stue, fælles vaskeri. Og det er som regel private, der har de ejendomme, hvor de udlejer klubværelser. Klubværelserne er som regel også beliggende øverst i ejendommene. Det der er ved klubværelser, det er - i forhold til almindelige værelser hvor der er 1 måneds opsigelse, så er der 3 måneders opsigelse på klubværelser." Man er beskyttet på samme måde, som hvis man boede i en lejlighed. Unge under uddannelse kan søge plads på et kollegium, der er kollegier i flere større byer. Interviewer: Der er bor rigtig mange unge mennesker her. Lad os prøve at kigge indenfor. 00:20:43 køkken på kollegium Interviewer: "Mette, kan hvem som helst bo på et kollegium?" Mette: "Nej, man skal være studerende, og man skal studere mindst 20 timer om ugen på en uddannelsesinstitution, før man kan få et kollegieværelse." Interviewer: "Hvordan er det at bo her?" Mette: "Åh, jeg synes det er sjovt. Det er dejligt at bo med så mange studerende. Det er rart at kunne gå ud i køkkenet og være social og kunne gå ind på sit værelse og lukke døren og læse. Og så når man har lyst til at være social igen, går man ud på køkkenet." Interviewer: "Hvor mange er I om at dele køkkenet?" Mette: "Vi er tolv om hvert køkken." Interviewer: "Om hvert køkken og så har I hver især jeres eget værelse?" Mette: "Ja, og vores eget badeværelse har vi også, og en lille gang." Interviewer: "Hvor mange år har du boet her?"

Mette: "Jeg har boet her i fem år næsten, ja." Interviewer: "Det er lang tid." Mette: "Ja, det er lang tid." 00:21:45 avis-side med boligannoncer Interviewer: "Ja goddag, det drejer sig om jeres annonce i avisen. Der står, I har et værelse til leje, er der mulighed for at se det i aften? Det er lejet ud, okay, så må De undskylde forstyrrelsen. Okay, hej." 00:22:25 Nej, det er ikke så let at finde et sted at bo. Man må indstille sig på, at det kan tage lang tid at finde det rigtige. Der er meget, man kan gøre selv. Sluttekster start Sfinx Film/TV Bemærkning til læreren: Ved udskrivning af dialogen har vi konsekvent bibeholdt "forkerte" ord og ordformer, fordi vi mener, at det kan bruges i sprogundervisningen