Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Finanssektorens Arbejdsgiverforening Kommunernes Landsforening Amtsrådsforeningen Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen og arbejdsmarkedets parter nedsatte i september 2004 Trepartsudvalget om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet. Trepartsudvalget har kortlagt, analyseret og vurderet den nuværende voksen- og efteruddannelsesindsats i forhold til de fremtidige udfordringer. Globaliseringen og den teknologiske udvikling betyder, at private og offentlige virksomheder får brug for flere med videregående uddannelser og færre ufaglærte. Selv hvis mange flere unge får en uddannelse, er der risiko for ubalancer på arbejdsmarkedet, hvor der vil være mangel på kvalificeret arbejdskraft og hvor især de kortest uddannede kan komme under pres. For at imødegå udfordringerne er der behov for at styrke kompetencerne for alle på arbejdsmarkedet. Løbende kompetenceudvikling er for den enkelte en vigtig forudsætning for at klare sig godt på arbejdsmarkedet, og for virksomhederne et vigtigt element i at sikre en god konkurrenceevne. Trepartsudvalgets kortlægning har vist, at der er en stor erkendelse blandt både lønmodtagere og virksomheder af behovet for kompetenceudvikling. I internationale sammenligninger er Danmark blandt de lande, hvor VEU-aktiviteten er størst. En stor del af lønmodtagerne deltager således aktivt i voksen- og efteruddannelse. En væsentlig del af den samlede læring og kompetenceudvikling finder sted i tilknytning til jobbet udenfor det formelle uddannelsessystem. De offentlige voksen- og efteruddannelsestilbud spiller imidlertid en vigtig rolle i forhold til den samlede indsats. Kun de offentlige voksen- og efteruddannelsestilbud giver mulighed for et løft i den enkeltes formelle kompetencer. Kortlægningen har også vist, at der er mange, der ikke deltager i nogen form for voksen- og efteruddannelse. Især ufaglærte og læse- og skrivesvage deltager mindre i voksen- og efteruddannelse end andre grupper på arbejdsmarkedet. Trepartsudvalget vurderer på baggrund af kortlægningen, at der er et stort behov for at styrke motivationen blandt især faglærte og ufaglærte og øge fokus på kompetenceudvikling i flere virksomheder for at styrke indsatsen i praksis.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter er på den baggrund enige om, at der er behov for at styrke voksen- og efteruddannelsesindsatsen. Målet er en effektiv og fleksibel voksen- og efteruddannelsesindsats for alle på arbejdsmarkedet, som understøtter gode jobmuligheder for den enkelte, en god konkurrenceevne i virksomhederne og høj beskæftigelse og velstand i samfundet. Målet er også et løft i arbejdsstyrkens kompetencer. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at der skal sættes ind på flere områder for at styrke indsatsen. For det første er det afgørende, at der skabes grundlag for, at flere har lyst til og mulighed for at deltage i voksen- og efteruddannelse. Og at lønmodtagernes kompetencer i højere grad anerkendes og synliggøres. For det andet er det centralt, at der sker en styrkelse af grundlæggende almene færdigheder, især for de kortest uddannede og andre udsatte grupper, herunder tosprogede med danskproblemer. For det tredje er det vigtigt, at de forskellige tilbud gøres mere attraktive, målrettede og fleksible i forhold til den enkeltes og virksomhedernes behov. Og at rammerne for at afholde voksen- og efteruddannelse i fritiden forbedres. For det fjerde er det vigtigt, de styrings- og finansieringsmæssige rammer understøtter en større aktivitet. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at en styrket voksen- og efteruddannelsesindsats er et fælles ansvar for arbejdsgivere, lønmodtagere og det offentlige. Der er i den forbindelse enighed om at fastholde den høje grad af partsindflydelse på voksen- og efteruddannelsesområdet. Den enkelte skal med udgangspunkt i muligheder for uddannelse efter eget valg sørge for løbende at udvikle sine kompetencer og omstillingsevne og dermed sikre værdien af egne kvalifikationer på et arbejdsmarked, der udsættes for store forandringer. Tilsvarende er det virksomhedernes opgave i et samspil mellem ledelse og medarbejdere at sikre udviklingen af medarbejdernes kompetencer i overensstemmelse med virksomhedernes behov og de markedsmæssige krav. Det offentliges opgave er at sikre grundlaget for, at alle på arbejdsmarkedet har gode grundlæggende færdigheder. Endvidere er det en offentlig opgave at sikre et udbud af formelt kompetencegivende uddannelser på alle niveauer af tilfredsstillende kvalitet og omfang. Det er også en offentlig opgave at understøtte indsatsen på områder, hvor det samfundsmæssige udbytte er højt og hvor markedet ikke kan forventes at sikre et hensigtsmæssigt 2
aktivitetsniveau. Det offentlige har en særlig forpligtelse i forhold til de mest udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedets parter har en vigtig opgave i forhold til at understøtte udviklingen af arbejdsstyrkens kompetencer. Det gælder især i forhold til den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats og i forhold til at øge motivationen og stimulere efterspørgslen. Der skal være særligt fokus på de grupper, som har et stort behov for voksen- og efteruddannelse, og som er mindst motiverede for at deltage. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at det er væsentligt, at virksomhederne har fokus på de ansattes kompetenceudvikling, og at både offentlige og private virksomheder stimuleres til i højere grad at blive lærende og udviklende arbejdspladser. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er ligeledes enige om, at der er behov for en forbedret vejledning og rådgivning om voksen- og efteruddannelsesmulighederne til beskæftigede og virksomheder. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at en øget anerkendelse af kompetencer erhvervet såvel inden for som uden for det formelle uddannelsessystem vil kunne øge motivationen for voksen- og efteruddannelse og effektivisere indsatsen. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at der skal iværksættes en målrettet indsats for at forbedre arbejdsstyrkens grundlæggende almene færdigheder. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at de eksisterende voksen- og efteruddannelsestilbud skal være mere relevante, praksisnære og fleksible i forhold til den enkeltes og virksomhedernes behov, og at udbuddet af voksen- og efteruddannelse skal muliggøre et kompetenceløft. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er derfor blandt andet enige om at Forberedende Voksenundervisning (FVU) bør målrettes personer, der behersker dansk som talesprog og muligheden for praksisnærhed udbygges, at det bør sikres, at tilbuddene til tosprogede med utilstrækkelige danskkundskaber styrkes, at der bør skabes mulighed for at sikre en mere fleksibel gennemførsel af Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) at udbuddet af videregående voksenuddannelse forbedres, og at der sikres fleksible adgangsveje samt at der udvikles flere kompetencegivende tilbud på videregående niveau med udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov. Regeringen har på den baggrund tilkendegivet at ville søge Folketingets tilslutning til: En forbedring af vejledning og rådgivning om voksen- og efteruddannelsesmulighederne til beskæftigede og virksomheder. En forbedring af mulighederne for synliggørelse og anerkendelse af kompetencer erhvervet på arbejdspladsen og udenfor det formelle uddannelsessystem i øvrigt. 3
Et forbedret offentligt udbud af voksen- og efteruddannelse, herunder o At rammerne for Forberedende Voksenundervisning (FVU) gøres mere fleksible og mulighederne for praksisnærhed forbedres. o At de eksisterende tilbud målrettet tosprogede videreudvikles og styrkes. Samtidigt skal det sikres, at tosprogede med utilstrækkelige danskkundskaber henvises til de rette tilbud, og at nyankomne udlændinge får de nødvendige danskkundskaber i løbet af den treårige introduktionsperiode. o At forbedre mulighederne for at kombinere erhvervsrettede og almene forløb. o At der skabes mulighed for at sikre en mere fleksibel gennemførsel af Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU). o At sikre at ufaglærtes muligheder for at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse tilbudsmæssigt er til stede. Regeringen har herudover tilkendegivet, at ville forbedre udbuddet af videregående voksenuddannelse og udvikle flere kompetencegivende tilbud på videregående niveau med udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov samt styrke opmærksomheden herom. Arbejdsmarkedets parter har tilkendegivet fortsat at ville arbejde for: At udvikle arbejdsstyrkens kompetencer At øge efterspørgslen blandt lønmodtagere og virksomheder efter voksen- og efteruddannelse, især fra de grupper, som har et stort behov for voksen- og efteruddannelse, og som er mindst motiverede for at deltage At styrke virksomhedernes fokus på de ansattes kompetenceudvikling Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at det har høj prioritet at styrke de grundlæggende færdigheder blandt de grupper, som er mest udsatte på arbejdsmarkedet. Regeringen har i den forbindelse tilkendegivet at ville drøfte mulighederne for et løft af voksen- og efteruddannelsesaktiviteten i forhold til læse-, skrive- og regnesvage med Folketingets partier. Regeringen har tidligere opstillet en målsætning om, at 28.000 årligt deltager i forløb for de læse-, skrive og regnesvage på forberedende voksenundervisning. I 2004 var der ca. 23.000 holddeltagere. Det er målsætningen fortsat at øge den samlede aktivitet for læse-, skrive- og regnesvage voksne i de kommende år. Opfyldelse af målsætningen må ses i sammenhæng med de øvrige initiativer for især tosprogede med danskproblemer. Det er samtidig målsætningen at øge gennemførselsprocenten til 80. Styringen af voksen- og efteruddannelse på det erhvervsrettede offentlige område til og med erhvervsuddannelsesniveauet er underlagt en fast ramme på finansloven med et udsvingsbånd. Rammestyringen skal ses i lyset af de høje offentlige driftstilskud og de 4
omfattende muligheder for løntabsgodtgørelse. Samtidigt har der historisk været meget store udsving i efterspørgslen på området. Med det nuværende niveau for tilskud, deltagerbetaling og godtgørelse vil stigninger i aktiviteten på det erhvervsrettede område medføre store offentlige merudgifter. Vilkårene på området indebærer, at aktiviteten ikke frit kan tilpasse sig stigninger i efterspørgslen. Vilkårene kan også indebære, at uddannelsesinstitutionerne ikke prioriterer voksen- og efteruddannelsesindsatsen tilstrækkeligt. Endelig kan større aktivitet blandt ledige på selvvalgt uddannelse fortrænge aktiviteten for beskæftigede. Trepartsudvalget har vurderet, at der vil være mulighed for en vis meraktivitet inden for de nuværende økonomiske rammer. De fremtidige udfordringer forventes at medføre en væsentlig stigning i efterspørgslen efter voksen- og efteruddannelse, som ikke kan imødekommes inden for de nuværende økonomiske rammer. Trepartsudvalget har derfor drøftet, hvilke styringsmodeller, der kan være hensigtsmæssige i tilfælde heraf. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at såfremt efterspørgslen ikke kan imødekommes inden for de eksisterende rammer, bør en ny styringsmodel på det offentlige område for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveauet bygges op om følgende principper: De offentlige udgifter til VEU-godtgørelse afkobles fra aktiviteten på det erhvervsrettede VEU-område. Det beløb, som i øjeblikket finansieres af arbejdsgiverne igennem AER-ordningen, vil forsat i sin helhed indgå i finansieringen af godtgørelsen. Udgangspunktet er det nuværende niveau og muligheder for godtgørelse på det erhvervsrettede område. Der er ikke taget stilling til finansiering af eventuelle yderligere udgifter til godtgørelse. Godtgørelsesudgifterne til lediges selvvalgte uddannelse adskilles fra godtgørelsesudgifterne til beskæftigede og finansieres fortsat af det offentlige. Fleksibel og differentieret deltagerbetaling og takstfastsættelse med udgangspunkt i det nuværende gennemsnitlige niveau. Formålet er at opnå bedre vilkår for at skabe et mere fleksibelt udbud, som smidigt tilpasser sig behovene på arbejdsmarkedet. Fastsættelsen af de fremtidige rammer for takster og deltagerbetaling vil ske i dialog med arbejdsmarkedets parter. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er også enige om, at rammevilkårene for uddannelsesinstitutionerne i højere grad skal sikre at institutionerne prioriterer at udbyde voksen- og efteruddannelse. Trepartsudvalget har gennemgået mulighederne for finansieringen af en styrkelse af voksen- og efteruddannelsesaktiviteten. Herunder har udvalget opstillet modeller for etablering 5
af opsparingsordninger, som kan skabe grundlag for en øget aktivitet og samtidig øge motivation og opmærksomhed blandt lønmodtagere og virksomheder. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at det er vigtigt, at udviklingen på voksen- og efteruddannelsesområdet følges nøje i de kommende år. Det gælder både den samlede indsats og indsatsen på delområder. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om at mødes i sensommeren 2006. Formålet er dels at drøfte status for voksen- og efteruddannelsesindsatsen, dels at drøfte muligheden for at opstille konkrete målsætninger. Der igangsættes derfor et fælles teknisk arbejde, som skal tilvejebringe grundlaget herfor. Arbejdet skal blandt andet afdække hvilke indikatorer, der vil kunne give et retvisende billede af udviklingen på voksen- og efteruddannelsesområdet. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er endvidere enige om at mødes i forsommeren 2007 med henblik på at drøfte status for voksen- og efteruddannelsesindsatsen, herunder eventuelle nye initiativer. I forbindelse hermed skal regeringen og arbejdsmarkedets parter drøfte aktivitetsniveauet på det erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde, herunder mulighederne for at indføre frit optag. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om nødvendigheden af en løbende dialog om udviklingen i voksen- og efteruddannelsesindsatsen i de kommende år. 6