Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Transkript

1 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med omkring personer i løbet af bare de næste 10 år, og en af udfordringerne er derfor at få flere til at gennemføre en erhvervsuddannelse. 1 Det er en udfordring for folkeskolen, som skal sikre, at de unge har de fornødne kompetencer til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Det er en udfordring for kommunerne, som gennem kvalificeret vejledning skal hjælpe de unge videre til en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Det er en udfordring for virksomhederne, som skal kunne stille det nødvendige antal praktikpladser til rådighed. Udfordringerne for folkeskolen 1. Elevernes faglige kompetencer For mange unge forlader folkeskolen med utilstrækkelige faglige og sociale kompetencer, så de ikke kan gennemføre en efterfølgende ungdomsuddannelse. Der bør sættes ind allerede fra starten i folkeskolen med at spotte problembørnene Forældreansvaret skal synliggøres fra starten ved en forventningsafstemning mellem skole og hjem 2. Lærerkompetencer Kendskab til erhvervslivet skal indarbejdes i læreruddannelsen. De nye lærere skal forberedes på UEA-undervisning i folkeskolen. 3. Det faglige indhold (fagrække) Erhvervslivet skal bruges til input i den daglige undervisning ved f.eks. praktik i virksomheder eller ved at løse opgaver i samarbejde med virksomheder. 4. Skoleledelse Skoleledelsen skal understøtte en erhvervsrettet tilgang til undervisningen. Overgangen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne 1. UU-vejledernes rolle Alle elever i folkeskolen skal præsenteres for de forskellige valgmuligheder inden for alle ungdomsuddannelser.

2 UU-vejledernes skal have bedre kendskab til de tekniske erhvervsuddannelser gennem formaliseret samarbejde med lokalområdets erhvervsskoler og virksomheder. 2. Forældreinvolvering Der skal være et informationstilbud til alle forældre om de unges valgmuligheder. 3. UU-centrenes målsætning og organisering UU-centrene skal i et tæt samarbejde være bindeled mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Erhvervsskolerne skal servicere UU-vejlederne i forbindelse med indslusningsvejledning. 4. Brobygning og erhvervspraktik Alle elever i folkeskolen skal deltage i erhvervsforberedende forløb (brobygning), der dækker bredden af ungdomsuddannelser. Det skal være obligatorisk for alle folkeskoleelever at deltage i erhvervspraktik, med det primære formål at opleve det rigtige arbejdsliv. 5. Forpraktikordninger (trainee-forløb) Øget fokus på og brug af forpraktikordninger som f.eks. vores trainee-ordning med henblik på afklaring og kvalificering af elevens uddannelsesvalg. 2 Ungdomsuddannelserne 1. Egnethedsvurdering Alle folkeskolelever skal inden optagelse på en ungdomsuddannelse egnethedsvurderes ud fra de fastlagte faglige og sociale kriterier, der gælder for den konkrete ungdomsuddannelse. Egnethedsvurderingen skal foretages af den optagende uddannelsesinstitution. Unge, som ikke opfylder egnethedskriterierne, skal sikres opkvalificering i andet regi som f.eks. produktionsskoler, EGU eller andet, inden de kan optages på en erhvervsuddannelse. 2. Sikring af kvalitet i uddannelserne Der skal være et attraktivt uddannelsesmiljø på erhvervsskolen med overskuelige uddannelser og faste rammer. De fysiske rammer skal være tidssvarende med ordentlige lokaler og udstyr og et godt arbejdsmiljø. Der skal være de nødvendige faglige lærerressourcer til rådighed, så eleverne udvikler sig fagligt og socialt i forhold til de rammer, der er fastsat af det faglige udvalg og det lokale uddannelsesudvalg. Eleverne på alle erhvervsskoler skal opfordres til at deltage i arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg/skolebestyrelser m.v. 3. Skolens ledelse Bestyrelsen og skolens daglige ledelse skal overordnet sikre, at de tilstedeværende ressourcer anvendes, så den nødvendige kvalitet i uddannelserne opnås. Skolens ledelse skal sikre, at der altid er de nødvendige lærerkvalifikationer til rådighed på skolen, og at uddannelsen altid er opdateret i forhold til erhvervslivets krav bl.a. gennem obligatoriske virksomhedspraktikker, pædagogisk udvikling, internationale aktiviteter m.v. Skolens ledelse har pligt til at fastholde en åben dialog og en løbende kontakt til skolens lokale uddannelsesudvalg.

3 4. Geografisk tilgængelighed udkantsområder Grundforløb udbydes på så mange erhvervsskoler som muligt. Hovedforløb udbydes på erhvervsskoler, hvor der kan samles den fornødne elevvolumen til (sammen med efteruddannelsesudbuddet) at sikre et højt fagligt niveau. Tilgængelighed til uddannelse er en afgørende faktor for valg af uddannelse. Derfor er gode transportforhold med offentlige transportmidler for elever til og fra erhvervsskolen især i udkantsområder en nødvendighed. I forbindelse med hovedforløb og Eux bør øget brug af fjernundervisning indgå, hvor det er hensigtsmæssigt. 5. Erhvervsskolernes struktur og taxametersystem Erhvervsakademierne er i dag udskilt fra erhvervsskolerne som selvstændige juridiske enheder. Erhvervsakademierne skal tilbage på de enkelte erhvervsskoler, med henblik på, at: Højne erhvervsskolernes image Styrke erhvervsskolernes faglighed og kompetence Sikre en samhørighed mellem erhvervsuddannelser og kortere videregående uddannelser gennem fælles ejerskab Etablering af campus gennem relevante skolefusioner bl.a. mellem tekniske skoler, handelsskoler, gymnasier, VUC-centre, AMU-centre etc. Taxametersystemet skal have et grundigt eftersyn. Taxametersystemet skal fremme både kvaliteten og gennemførselsprocenten og skal således være mere målstyret end tidsstyret. 6. Uddannelsernes struktur Vekseluddannelsessystemet skal fortsat være det bærende element i vores erhvervsuddannelser. Korte basisuddannelser er dog ikke forenelige med vekseluddannelsesprincippet. Arbejdsmarkedets parter skal sikre, at erhvervsuddannelsernes struktur og indhold svarer til arbejdsmarkedets aktuelle og fremtidige behov. Der skal sikres bedre mulighed for og større synliggørelse af videreuddannelsesmulighederne efter gennemført erhvervsuddannelse. 7. Politiske målsætninger Målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er ikke realistisk med de nuværende optagelseskriterier, hvis det nødvendige kvalitetsniveau skal holdes og gerne højnes i fremtiden. Restgruppen, der ikke kan optages eller ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse, skal derfor tilbydes alternative uddannelsesmuligheder/- forløb for efterfølgende at kunne bestå egnethedsvurderingen. 8. Frafald i erhvervsuddannelserne Frafald på grund af manglende grundlæggende faglige eller sociale kompetencer hos eleverne på grundforløbet vil mindskes efter indførelse af egnethedsvurderingen og øget vejledning i overgangen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Endvidere vil frafald på grund af manglende udfordringer for de stærke elever blive reduceret ved en mere homogen elevsammensætning i grundforløbet. 3

4 Frafald i praktiktiden skal minimeres gennem obligatorisk brug af praktikvejledninger mellem skoleopholdene, elevplan og tilbud om kurser med oplæringsværktøjer til virksomhedens uddannelsesansvarlige. 9. Praktikpladser Tilskuds- og bonusordninger er i dag medvirkende til, at der etableres flere ordinære lærepladser i praktikvirksomhederne. Derfor skal der indføres en permanent udligningsordning, som skal finansieres gennem Arbejdsgivernes Elevrefusion, og som beløbsmæssigt skal være af en sådan størrelse, at behovet for skolepraktik minimeres. Tilskud skal udbetales automatisk af Arbejdsgivernes Elevrefusion i rater fordelt over den samlede læretid. Eventuel behov for resterende skolepraktik afhjælpes af erhvervsskoler som i dag. 4 Videregående uddannelser 1. Sammenhæng med ungdomsuddannelserne Øget synliggørelse af Eux som en gymnasial uddannelse med en erhvervsmæssig påbygning, som sammen med Htx og de øvrige gymnasiale uddannelser giver lige adgang til de korte videregående uddannelser og længerevarende videregående uddannelser. 2. Vidensdeling Etablering af en mere systematisk vidensdeling mellem erhvervsskoler, virksomheder og de videregående uddannelsesinstitutioner gennem fælles forskningsprojekter inden for f.eks. energi og pædagogik. 3. Internationalisering De videregående uddannelsesinstitutioner skal i større udstrækning indlede samarbejde med tilsvarende udenlandske uddannelsesinstitutioner med henblik på udveksling, udvikling og samarbejde på tværs af landegrænser. Samarbejdet skal i videst muligt omfang ske i samarbejde med danske virksomheder. Efteruddannelse af ufaglærte og faglærte 1. Opkvalificering af ufaglærte Der bliver i fremtiden plads til færre ufaglærte på det danske arbejdsmarked, og derfor skal der være målrettede efteruddannelsestilbud til opkvalificering af de ufaglærte. Ufaglærte skal opkvalificeres med de spidskompetencer, som efterspørges i virksomhederne, så de kan fastholdes på arbejdsmarkedet. Andre skal opkvalificeres til faglært niveau gennem grundlæggende voksenuddannelse (GVU) eller ordinære uddannelsesaftaler (voksenlærling). 2. Opkvalificering af faglærte Den teknologiske udvikling og stigende internationalisering kræver livslang uddannelse.

5 Der bliver i fremtiden behov for at opkvalificere faglærte ud over erhvervsuddannelsesniveau. Faglærte skal opkvalificeres med de spidskompetencer som efterspørges i virksomhederne op til og med niveau for korte videregående uddannelser (KVU). AMU-systemet i fremtiden 1. Struktur Der skal på de erhvervsskoler, som er godkendt til at udbyde de enkelte uddannelser, være en forpligtelse til at afvikle de pågældende kurser eller samarbejde med andre erhvervsskoler om afvikling, da der er et for stort udbud på flere uddannelser. Antallet af godkendte uddannelser og skoler under AMU skal afspejle det aktuelle behov på arbejdsmarkedet. Der skal være en større fleksibilitet, der hvor dette er nødvendigt muliggør afvikling af leverandørkurser. 2. Indhold AMU-uddannelserne trinopdeles. Trin 1 består af uddannelser til og med erhvervsuddannelsesniveau for ufaglærte og for faglærte, der f.eks. skal omskoles. Trin 2 består af uddannelser fra erhvervsuddannelsesniveau til og med niveau på de korte videregående uddannelser. 3. Deltagerbetingelser Målgruppen for deltagelse i AMU-uddannelser skal udvides, så den fremover dækker personer med uddannelse til og med niveau for de korte videregående uddannelser, så de får mulighed for, at vedligeholde og udbygge deres faglige kompetencer på lige fod med ufaglærte og faglærte. Ledige skal have samme betingelser for deltagelse i AMU-uddannelser som alle andre. 4. Overvågning og varsling Der skal foretages et 360 graders eftersyn af arbejdsmarkedsuddannelserne med henblik på at fremtidssikre AMU-uddannelserne med hensyn til struktur, udbud og indhold. Herunder skal det manglende kendskab til AMU-systemets muligheder og vilkår for virksomheder og ansatte afdækkes og imødegås. 5 Kontakt DS Håndværk & Industri Uddannelseschef Finn Kyed Telefon / fky@ds-net.dk