AJSTRUP SOGN. 28. ÅRGANG FEBRUAR - MARTS 2015 Nr. 1



Relaterede dokumenter
Torsted Sogn. Østerhåb & Torsted kirker marts-april. 35. årgang. nr. 2

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

sognepræst Birgit Lundholm, Kl sognepræst Birgit Lundholm, sognepræst Kl. 10,30 Birgit Lundholm, Kl : sognepræst

AJSTRUP SOGN. 27. ÅRGANG SEPTEMBER/OKTOBER Nr. 5

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Kirkebladet Horne og Asdal Sogn

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

Vil du med til middelalderen? Konfirmanderne skal opleve middelalderen, når flere af kommunens sogne deltager i et stort rollespilsevent ved Terp

Konfirmand i Mølholm kirke

Torslunde Sogn & Kirke

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

24. ÅRGANG MARTS / APRIL NR. 2

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 15. årgang Foråret 2013 Nr. 2

AJSTRUP SOGN. 28. ÅRGANG APRIL - MAJ 2015 Nr. 2

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Referat fra menighedsrådsmødet den 20. november 2014 kl i Ølby Sognegård.

AJSTRUP SOGN 24. ÅRGANG MAJ / JUNI NR. 3

Ammershøj bladet Velkommen til maj 2019 Store Bededag

Nr.4. april Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af

Solrød Menighedsråd. Menighedsrådsmøde. Den 13. oktober 2011 Blad nr. 1 ENDELIG. Fraværende med afbud:

AJSTRUP SOGN. 28. ÅRGANG JUNI - JULI 2015 Nr. 3

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

AJSTRUP SOGN 25. ÅRGANG JANUAR / FEBRUAR NR. 1

juli august september

Referat fra Menighedsrådsmøde. Dato Tirsdag den 18 Juni 2013 kl. 19:00 til 22:00. Konfirmandstuen, Rødding Præstegård

Billedet fortæller historier

Nr 4. juli/august årg.

Mini-konfirmand i Lillerød Kirke. Kom og se og vær med...

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

AJSTRUP SOGN. 28. ÅRGANG AUGUST - SEPTEMBER 2015 Nr. 4

ØLSMAGNING, FOREDRAG, FILM, KONCERT, GUDSTJENESTE FEJRING AF REFORMATIONSJUBILÆET VED GJELLERUP KIRKE

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

December Januar Februar Nr årgang Langenæs Kirke & Sogn

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Hermed dagsorden for det ordinære menighedsrådsmøde torsdag den 20. november 2014 kl. 19:00 i Menighedshuset.

25. ÅRGANG SEPTEMBER / OKTOBER Nr. 5

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Henrik. September 2008 Side 3

Menighedsrådsmøde tirsdag d. 14. juni 2016, kl. 19,15 i Vedsted Sognegård

NAUR MENIGHEDSRÅD Frode Nygaard næstformand kontaktperson præstegårdsog kirkehusudvalg. Susanne Bak Brogård aktivitetsudvalg plantageudvalg

Mandag den 11. marts til lørdag den 16. marts 2013: Holstebro Kredsens Forårsmøder programmer kan fås i Kirken

Solrød Menighedsråd. Menighedsrådsmøde. Den 6. marts 2013 Blad nr. 1. Fraværende med afbud: Flemming Kristensen, Poul Andersen, Evy Jørgensen

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18, Tema: Guds nåde

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Malling Kirke og Sognegård

Arrangementer Vinteren

Nyt fra LightChannel.dk

Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015

Simon Peters Kirkes Menighedsråd.

Kl Anette Udmark, sognepræst. Kl Kl sognepræst. sognepræst. Birgit Lundholm, Kl sognepræst. Anette Udmark, sognepræst

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

Menighedsrådsmøde Sct. Hans Kirke Referat. Mødeart. Blad nr Indkaldelse/ referat Mødedato/ Sct. Hans Kirke. Mødested

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 16. årgang Foråret 2014 Nr. 2

Det begyndte med Oldemor i Vestervig

AJSTRUP SOGN. 27. ÅRGANG JULI/AUGUST Nr. 4

Kirkenyt for Tingsted sogn september oktober november 2014

Årsberetning Dalum Kirke

Menighedsrådsmøde referat Side 1 af 6

FOLKEKIRKENS STRUKTUR OG BUDOLFI / AALBORG DOMSOGN

KFUM-Spejderne i Kølstrup Q1 2011

Kære konfirmand fra fredagsholdet

Konfirmand i Mølholm kirke

Denne dagbog tilhører Max

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

Ordinært menighedsrådsmøde i Sognegården med nedenstående dagsorden torsdag den 27.oktober 2016 kl

16.s.e.t. 20. sep Høstgudstjeneste.

KIRKENYT PADESØ KIRKEDISTRIKT. Padesø Kirke. 11. årgang Sommeren 2009 Nr. 3

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Undervisning for formænd /næsteformænd/sekretærer

Asnæs Kirke 80 ÅRGANG NR.4 SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2014

Kirkenyt marts og april 2014

BAUNEPOSTEN. April & maj

MENIGHEDSRÅDSMØDE. Dagsorden med referat efter hvert punkt. Afbud fra. DIF kommer senere. Godkendelse og underskrift af referat fra 16.1.

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

Referat Menighedsrådsmøde den

2. Søn.e.h.3.k. d Johs.2,1-11.

ASKOV SOGN k i r k e b l a d M a rt s - M a j

Nr.5. Maj Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: Søndag den 10.

Kære konfirmander fra onsdagshold 2

Referat af menighedsrådsmøde

Konfirmand i Mølholm kirke

SYV ANDAGTER OP TIL PÅSKE

Kære konfirmand fra onsdagshold 1

Program for efteråret 2015

Sunds Kirkes Menighedsråd

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2018 Februar 2019

for Lyne Sogn Marts 2014

KIRKENYT PADESØ SOGN. Forår på Padesø Kirkegård. 13. årgang Foråret 2011 Nr. 2

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

Den 05. Feb Blad nr. 1. tilføjelse blev referatet godkendt. / /02 Godkendelse af dagsordenen /05

samvirke-nyt Samvirket, Viborg August FDFere fra hele landet deltog i den store landslejr på Sletten

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Transkript:

28. ÅRGANG FEBRUAR - MARTS 2015 Nr. 1 Præsten skriver: Studieorlov om Martin Luther Menighedsmødet formandens beretning NORDSTRAND koncert 10/2 kl. 19.00 Sogneindsamling: Giv en hånd med! Regnskab 2013 og budget 2015 Sang- og fortælleaften 11/3 Sognestatistik 2014 Kirkefrokost 22/3 Nu fryde sig hver kristen mand og springe højt af glæde! Ja, lad os alle trindt om land med liv og lyst nu kvæde! For Gud, så god som han er stærk, har gjort et herligt underværk, betalt i dyre domme. Martin Luther 1532. C. J. Brandt 1888 AJSTRUP SOGN

Præsten skriver v/ sognepræst Ole Rysgaard Madsen En godt brugt studieorlov De sidste 3 måneder af 2014 var jeg så heldig at få bevilget en studieorlov, hvilket vil sige, at jeg var frigjort fra alle mine arbejdsopgaver som sognepræst og provst for i stedet at bruge min tid på fordybelse / studier. Denne ordning betyder, at præster og provster (i princippet) alle har mulighed for mindst én gang i løbet af et arbejdsliv at få studieorlov i en periode (typisk 3 måneder). For mig har det betydet en enestående mulighed for at grave mig ned i et emne, som jeg gennem mange år har ønsket at bruge mere tid på, end dagligdagen som sognepræst og provst giver mulighed for: Martin Luthers teologi. Reformationsjubilæum 2017 Det siger næsten sig selv, at det altid vil være relevant for en præst i en luthersk kirke at besinde sig nærmere på, hvad Martin Luther egentlig har sagt og ment. Emnet er så netop nu særlig aktuelt, idet vi med hastige skridt nærmer os det store reformationsjubilæum i 2017. I Danmark har dette jubilæum ganske vist endnu ikke for alvor markeret sig i den store offentlighed (dog er vi ganske godt med i Aalborg Stift, hvor et ihærdigt udvalg gennem flere år har arbejdet med markeringen af jubilæet, herunder en formidling af reformationens tankegods ind i vores nutidige virkelighed). Anderledes ser det ud i f.eks. Tyskland. Her gennemfører man en Luther-dekade altså et 10-årigt forløb, hvor man i de lutherske kirker på forskellig vis fokuserer på reformationsjubilæet og forsøger at skabe øget interesse for reformationens tankegods med henblik også at sætte det i forbindelse med vores egen tid. Reformationen blev i Danmark gennemført i 1536. Men 31. oktober 2017 er det 500 år siden, Martin Luther opslog sine 95 teser om afladen på døren til Slotskirken i Wittenberg. Selv om man kan diskutere det nøjagtige tidspunkt for det afgørende nybrud i Luthers tænkning, er det denne dag, man altid har brugt som udgangspunkt for markering / fejring af reformationsjubilæer. Mange betragter Martin Luthers ændrede forståelse af, hvad der er det helt afgørende i kristendommen som en mere glidende overgang, hvor man i hans skrifter løbende ser den afgørende nye erkendelse af menneskets gudsforhold udvikle sig. Men reformationsfejringen ligger altså på én bestemt dag: 31. oktober. 2 Tekstlæsninger En grundlæggende overvejelse når man skal

Norddøren på slotskirken i Wittenberg, hvor de 95 teser nu findes i en bronzeudgave. læse Martin Luther er, om man især skal koncentrere sig om det, han selv har skrevet, eller man i højere grad skal læse, hvad andre har skrevet om ham og hans teologi, herunder hvordan de har videreudviklet, brugt og eventuelt misbrugt hans tanker op gennem tiden. Martin Luther var jo selv bibeludlægger. Så selv om han selvfølgelig hele tiden forholdt sig til de ca. 1500 år, der lå mellem ham og de begivenheder, Bibelen beskriver herunder den udvikling (og de fortolkninger og også sommetider fejlfortolkninger), de mange år havde givet anledning til, så var det helt afgørende for ham for at finde frem til, hvad der var og er det centrale i budskabet og hermed det vigtige i udlægningen af kristendommen. Det kunne opdagede han kun ske ved at vende tilbage til kilderne altså de bibelske skrifter og deres beskrivelse af, hvad der er det vigtige i menneskets forhold til Gud og til dets medmenneske. Det er i denne opdagelse, det epokegørende nybrud hos Martin Luther ligger det nybrud, som vi kan tage med os ind i vores egen tid. Med dette in mente mener jeg, at et seriøst forsøg på at finde frem til, hvad der er Luthers anliggende, hans sag (også med henblik på vores liv som kristne i dag) tilsvarende må tage udgangspunkt i en tæt læsning af Luthers egne tekster. Selvfølgelig er det også nødvendigt at 3 inddrage historiske fremstillinger og de udlægninger, senere tiders teologer har forsøgt sig med i forhold til Luther, da det giver sammenhængen med historien såvel som vores egen tid. Men det vigtigste er at finde ind til, hvad Luther selv mente /mener, og det gør man ved at gå i dybden med hans egne tekster sådan som han selv gik i dybden med de bibelske tekster! Det har jeg så brugt en væsentlig del af min studieorlov på. Læsningen af Martin Luthers egne tekster har haft første prioritet, men selvfølgelig suppleret med læsning af mere samlede beskrivelser af de historiske sammenhænge og hans teologi. Wittenberg I Min studieorlov bød på 2 ophold i Wittenberg. Først i begyndelsen af oktober, hvor jeg sammen med biskoppen, stiftets øvrige provster og stiftets juridiske medarbejdere var på en kortere studierejse til Wittenberg. Rejsens formål var bl.a. at besøge nogle af de kendte Luther-steder i området, og det blev en dejlig tur med gode rejsefæller og en næsten perfekt appetitvækker på og start på studieorloven. På studierejsen besøgte vi bl.a. Det lutherske Verdensforbunds kursuscenter i Wittenberg for at høre om de tyske planer for fejringen af reformationen. Centrets leder Hans Kasch fortalte om dette og om den Lutherhave lige syd for slotskirken, der er taget initiativ til i den forbindelse. Meningen er, at forskellige kirkesamfund fra hele verden inden 2017 skal plante i alt 500 træer i haven, og den idé var vores biskop straks Lutherhaven set i fugleperspektiv

Aalborg Stifts biskop planter symbolsk vores æbletræ med et par ekstra skovlfulde jord, overværet af stiftets provster og jurister. med på. Så det blev arrangeret, at vi søndag d. 5. oktober efter have deltaget i gudstjenesten i slotskirken plantede et æbletræ. Det er nu markeret med en metalplade med navn (Aalborg Stift biskop Henning Toft Bro), så alle fremtidige besøgende kan finde frem til vores træ. Wittenberg II Stiftets studierejse blev for mig samtidig en introduktion til Det lutherske Verdensforbunds kursuscenter og dets leder Hans Kasch. I 10-året op til jubilæet i 2017 udbyder kursuscentret hvert år 2 14-dages studieseminarer til medlemskirkerne, for at give lejlighed til fælles studier af Martin Luthers teologi. Jeg havde søgt og været så heldig at blive optaget på det seminar, der skulle afvikles 8. 22. november med temaet Den kristne og statsmagten Luthers syn på verdslig øvrighed, så det var jo rigtig fint lige at hilse på i forvejen! Kirke og stat-problematikken er jo altid aktuel, og ikke mindst har den også været det i de helt aktuelle diskussioner herhjemme om folkekirkens fremtidige indretning og styring. Så jeg var rigtig glad for, at jeg sammen med en præst fra Fyn blev den heldige her fra Danmark til at deltage. I alt deltog 20 personer fra 17 forskellige lande kursussproget var engelsk. Beretningen fortsættes i næste nummer af KirkeNyt! På studieseminaret deltog 20 personer fra 17 lande rundt omkring fra hele verden. Vi går på gaden for verdens fattigste v/ sognepræst Ole Rysgaard Madsen Søndag d. 8. marts 2015 sender Ajstrup sogn igen frivillige indsamlere på gaden for at bekæmpe sult ved Folkekirkens Nødhjælps årlige sogneindsamling. Nogle mennesker lever i fattigdom af naturskabte årsager. Det kan være tørke, oversvømmelser eller jordskælv, der har skabt nøden. Ofte er der dog forhold skabt af os mennesker, der enten er den direkte årsag eller medvirkende årsag til fattigdom. Det gælder f.eks. i Nepal, hvor landets 4 4,5 millioner dalitter også kaldet kasteløse fastholdes i fattigdom på grund af mange generationers diskrimination mod dem. Folkekirkens Nødhjælp arbejder for verdens fattigste; med akut nødhjælp efter katastrofer, langsigtet udviklingshjælp for at bekæmpe sult samt fortalerarbejde lokalt og internationalt for at forbedre forholdene for særligt udsatte grupper som f.eks. kasteløse. Blandt landbefolkningen i det vestlige Nepal

23-årige Sunita Kami bor med sin mand og to børn i et lille skur af blik ved vejkanten i Banlek i det vestlige Nepal. Skuret udgør både parrets hjem og en lille butik, hvor Sunita blandt andet sælger fisk og te. Salget går trægt, hvilket blandt andet skyldes, at befolkningen i området ikke har penge at købe varer for. Derfor vil Sunitas mand nu ligesom tusindevis af andre nepalesere til Qatar eller Indien som migrantarbejder, så han kan sende penge hjem til familien. Mange migranter bliver udnyttet, men det, tror Sunita, ikke sker for hendes mand. Det betyder dog ikke, at hun er glad for, at han rejser. Vi har bare ikke noget valg, hvis vi skal forsørge vores børn, siger hun. Sunita er med i en af Folkekirkens Nødhjælps kvindegrupper, hvor hun blandt andet lærer mere effektive dyrkningsmetoder. Organisationen har også planer om at hjælpe Sunita til at blive skolelærer, så familien ikke skal være afhængig af mandens indkomst. Sunita Kami har en lille butik, hvor hun blandt andet sælger te, som hun laver over den åbne ild. er det kvinderne, der klarer det meste. Alt fra tøjvask og børnepasning til det hårde arbejde i marken tager de sig af. Det skyldes, at langt de fleste mænd i området er taget til udlandet for at arbejde. Der er stort set ingen job at få i det vestlige Nepal, og de fleste beboere kan på trods at hårdt arbejde ikke få mad ud af deres små jordlodder til mere end et par måneders forbrug om året. Derfor rejser mændene som unge til blandt andet Indien, hvor de udgør billig arbejdskraft, og de kommer kun hjem i kort tid af gangen med måneders eller års mellemrum. På trods af at kvinderne styrer samfundet, er de traditionelt blevet undertrykte af mændene. Folkekirkens Nødhjælp hjælper kvinderne med at organisere sig i kvindegrupper, hvor de lærer om deres rettigheder og at bruge deres stemme. De får også gode råd og vejledning til mere effektiv dyrkning, så de kan øge deres udbytte og holde sulten for døren. Ajstrup Sogn vil den 8. marts sammen med 1.300 andre sogne og 20.000 frivillige over hele landet gå på gaden for at samle ind til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. 5 Vi deltager i Sogneindsamlingen, fordi det altid er en god og hyggelig dag, hvor vi sammen gør noget for nogle mennesker, der virkelig har brug for hjælp vi ved at bruge nogle få timer denne søndag kan gøre en kæmpe forskel for mennesker, der kæmper en daglig kamp for at klare sig dagen er en god oplevelse for de af vores konfirmander, der deltager. De oplever virkelig, at det nytter at gå sammen og gøre noget for andre. Vær med til at gøre Sogneindsamling 2015 til en vellykket indsamling og en god oplevelse. I år håber vi at få nok indsamlere, så vi kan dække alle ruter i sognet. Så invitér venner og familie med til en festlig indsamlingsdag. Meld dig allerede nu dig som indsamler til søndag d. 8. marts! Dette kan ske hos sognepræst Ole Rysgaard Madsen, tlf. 98 26 14 38 eller med e-post til orma@km.dk

Sogneaften Tyskerbørn Tirsdag d. 3. marts kl. 19.30 i Sognets Hus, Klitgårdsvej 34, Tylstrup Om tyskerbørns historie og vilkår. Foredrag ved Henny Granum. Hvor der er krige, fødes der altid børn med forældre fra de stridende parter. Konsekvenserne for disse børn, der jo ikke selv har valgt deres forældre, kan være meget traumatiske. Henny Granum kommer i foredraget bl.a. ind på emner som tyskerbørnenes ofte kaotiske opvækst, tillige med mødrenes hårdnakkede tavshed vedr. det fædrene ophav. Foredraget afsluttes med en personlig beretning om en barndom fuld af hemmeligheder, løgne og halve sandheder. Henny Granum - der selv er tyskerbarn - er født i 1942 i København og voksede op med sin mor på Nordsjælland. I dag er hun pensioneret lærer og bor i Aalborg. Hun er næstformand i Danske Krigsbørns Forening (DKBF), og var i 2008 med til i Berlin at danne et internationalt netværk af krigsbørns-foreninger, der bl.a. også arbejder for at forbedre vilkårene for de krigsbørn, der uundgåeligt vil blive født i fremtiden. Kaffe á 20,- kr. Menighedsrådet Sogneeftermiddag Arven fra 50 erne Tirsdag d. 24. februar kl. 14 i Sognets Hus, Klitgårdsvej 34, Tylstrup Arven fra 50 erne - en fortælling om at være barn på landet i Vendsyssel. Foredrag ved Jette Dissing. I dette foredrag tegner Jette Dissing et tidsbillede af livet på landet, som mange nikker genkendende til, og andre undrer sig over. Gennem fortællinger om livet hjemme med far, mor, fem børn og ung pige. Hos lærer Madsen i skolen, i det lille samfund omkring en landsby med købmand og 2-klasset skole. Var der virkelig sådan på landet for kun 50-60 år siden? Værdier fra dengang stilles over for vor egen tids. Var der noget, vi tabte? Noget vi smed ud? Er det godt det samme? Eller? Jette Dissing er født i 1946. Som præst og kunsthistoriker har hun gennem mange år fortalt erindringer, bibelhistorie og myter for alle aldre. Siden 2009 har hun været turleder på kunst- og kulturrejser til udlandet. Er i dag bosiddende i Gedved syd for Skanderborg. Gratis kaffebord Menighedsrådet Sognestatistik - statistik for Ajstrup Sogn 2014... 2014 2013 2012 Fødte i sognet... 14 25 35 Piger... 5 13 18 Drenge... 9 12 17 Døbt i Ajstrup Kirke... 6 12 9 Navngivelse uden dåb... 4 9 9 Konfirmerede i Ajstrup Kirke... 14 13 15 Børn tilmeldt undervisningen af juniorkonfirmander... 13 17 12 Vielser i Ajstrup Kirke... 1 5 2 Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab... 1 0 0 Døde med bopæl i sognet... 17 15 20 Begravelser fra Ajstrup Kirke... 16 18 15 Altergæster ved gudstjenester i kirken... 676 546 545 Altergæster ved plejehjemsgudstjenester, hjemmealtergang m.m... 219 326 245 6

Beretning ved menighedsmødet 29. oktober 2014 v/ formand for menighedsrådet, Arne Nyborg Thomsen Vi prøver i år at afholde menighedsmødet på en lidt anden måde end vi hidtil har gjort. Hvor det tidligere blev afviklet i forbindelse med et menighedsrådsmøde, så har vi i år valgt at afholde det, som vi nu oplever det, med andagt, spisning og efterfølgende afvikling af den obligatoriske dagsorden for menighedsmødet. Der har ikke tidligere været tilhørere til menighedsmødet, og ej heller til vore menighedsrådsmøder, selv om alle møderne er offentlige, for den del af møderne, der er åbne. Når vi i år har valgt denne form, er det fordi vi ønsker at skabe mere åbenhed omkring vort arbejde, og få fortalt lidt mere omkring temaet: Kirkens liv og vækst, som har været et fast punkt på alle vore menighedsrådsmøder. Dette punkt kommer vi tilbage til. Personale: Vi har i det forløbne år ikke haft udskiftning blandt vort personale. Organist Mette Kamstrup Christensen, har i sommer færdigjort sin PO organistuddannelse, og der arbejdes pt. med at få hende indplaceret i lønsystemet efter færdiggjort uddannelse. Renovering af kirken udvendig: Arbejdet med renovering af hele kirkebygningens ydremure er nu gennemført, og fremover skal den nu kalkes på nomal vis. Drænet omkring hele kirken har ligeledes gennemgået en renovering og er blevet forsynet med nye brønde og faskiner, og der er ved begge indgangsdøre blevet etableret aqvadræn, så vi undgår at få vand ind i våbenhus og tårnrum ved store regnskyl. Kirkegården: Når man kommer ind på kirkegården, kan det ikke undgås, at man lægger mærke til de efterhånden store områder, hvor der er ryddet for gravsten og beplantninger, og der er tilsået med græs. Det er en start på den omlægning, som vil ske efter en plan som menighedsrådet har haft landskabsarkitekt Hanne Egebjerg til at lave, og som vil blive gennemført, når der er den fornødne plads dertil. Eksisterende gravsteder, som ikke vil være udløbet på det tidspunkt, hvor der påbegyndes omlægning, vil ikke blive berørt, men blive intergreret i planen. Sognets Hus: Mødelokalerne i Sognets hus har her i sommer fået udskiftet gulvbelægningen og gulvet lettere at holde rent. Foldedøren er ligeledes udskiftet, efter mange års funktion. Hjertestarter: Der er anskaffet en hjertestarter, som er monteret i et lille skab ved indgangen til kontor og mandskabsbygningen, ved graverboligen, så den altid vil være tilgængelig for alle. Møder, arrangementer m.m. Til møder, ture, og koncerter i kirken, har deltagerinteressen været god, kun ved en enkelt koncert, var der et skuffende lavt fremmøde. Den månedlige morgensang i Sognets Hus, har et stabilt fremmøde, med 14-18 deltagere hver gang. Gudstjenesterne Til vore gudstjenester ser det desværre lidt anderledes ud. Flere søndage, især i sommermånederne, er fremmødet nede på enkelte personer, og enkelte gange slet ingen. Ved gudstjenester hvor der er barnedåb, er det tit kun den berørte familie og deres venner, samt enkelte andre fra sognet, som deltager. Ved gudstjenester med efterfølgende kirkefrokost er fremmødet godt. Der har været afprøvet forskellige tidspunkter, for afholdelse af enkelte gudstjenester, men det har ikke givet noget væsentligt ændring af antal fremmødte. Det til tider lidt dystre tal for vor gudstjenestedeltagelse, fik menighedsrådet til, efter sidste valg for nu snart 2 år siden, at sætte temaet: Kirkens liv og vækst på dagsordenen ved hvert menighedsrådsmøde. Ud over drøftelserne ved menighedsrådsmøderne, har der været afholdt et par temadage, hvor der var lejlighed til, at drøfte emnet mere detalieret, end der er tid til ved møderne. Mødet her i aften er bl.a. et resultat af de drøftelser, som menighedsrådet har haft om temaet. Under det næste punkt på dagsordenen vil der være 7

nogle indlæg, om nogle af de ting vi har drøftet, og som vi gerne vil arbejde med at få realiceret i den kommende tid. Kirketælling: Fra påsken 2014 indførte biskoppen kirketælling i hele stiftet. Alle arrangementer i sognet, både i kirken, Sognets Hus, og plejehjemsgudstjenester, indgår i denne kirketælling, og der skal indrappoteres hver måned om, hvordan deltagerantallet har været til de enkelte arrangementer. Orientering om planer for det kommende år! I det kommende år har menighedsrådet planer om at renovere graverboligens tag og efterisolere på loft m.m. I kirken vil der blive installeret projektor og motorlærred, til brug for fremvisning af billeder og tekst ved f.eks. Gud og Spaghetti og andre gudstjenester. Motorlærredet vil blive monteret under loftbjælken i nordøsthjørnet af kirkeskibet. Så vil vi kunne undgå at skulle bruge det fritstående lærred, som skal flyttes indimellem i gudstjenestens forløb, for at give plads og udsyn til alteret. Ellers er der forhåbentligt ikke de store projekter, der bliver nødvendigt at få klaret. somme på at få de ydre rammer vedligeholdt og har gennemført tingene, når der har været muligheder for at skaffe de økonomiske midler dertil. Menighedsrådet er jo ikke blot valgt til at forestå de praktiske ting, der vedrører god vedligeholdelse af de bygninger og deres omgivelser, som menighedsrådet er ansvarlig for. Menighedsrådet skal ikke kun tage sig af de ydre rammer, men har også i samarbejde med præsterne, ansvaret for det der foregår i kirken og Sognets Hus. Det er her emnet Kirkens liv og vækst kommer ind i billedet, og som I nu skal høre lidt om ved oplæg fra nogle af menighedsrådets medlemmer. Dåb i Ajstrup Kirke 16.11.14: Malthe Bjørn Nielsen, Bilgårdsvej 46, Tylstrup. Menighedsrådet har altid været meget opmærk- Regnskab og budget v/ Lone Mandrup Sørensen, menighedsrådets kasserer Vi har i 2013 ud over den daglige drift fået nye højtalere i kirken og ordnet luger i tårn. På kirkegårdskontoret er kommet nyt edb-system. Dette indebærer både programmer og edbudstyr. Kirkegården har anskaffet sig en ny traktor. På anlægssiden er projektet med renovering af kirkebygningen blevet færdigt. Her blev udgiften billigere end forventet og pengene der resterede af bevillingen til restaureringen fik vi af provstiudvalget godkendt til at bruge til omfangsdræn omkring kirken. Desuden så fik vi en anlægsbevilling til en ekstra stemme i orglet. Ud over almindelig drift er der medregnet at der i kirken skal ophænges projektor og lærred. Et nyt udhængsskab og varmemåtte til kirkegården og graverboligen skal der lægges nyt tag. Regnskab 2013 Budget 2015 Udgifter Udgifter Kirkebygning og sognegård 515.382 Kirkebygning og sognegård 494.800 Kirkelige aktiviteter 805.355 Kirkelige aktiviteter 865.200 Kirkegård 1.289.676 Kirkegård 1.167.600 Præste- og graverbolig 36.779 Præste- og graverbolig 201.750 Administration 319.841 Administration 325.400 Anlægsudgifter Kirkebygning og sognegård 858.129 Kirkegård 132.170 Indtægter Indtægter Indtægter kirkegård 682.414 Indtægter kirkegård 735.000 Ligningen drift 2.282.405 Ligningen drift 2.282.405 Ligningen anlæg 140.517 Ligningen anlæg 0 Kassebeholdning 961.638 8

Kalender - Riv ud og gem! De enkelte arrangementer annonceres i Kirke-Nyt og Vodskov Avis. - Ret til ændringer forbeholdes. februar 2015: Tirsdag d. 10. februar kl. 19.00 (NB!!): Koncert i Ajstrup Kirke: Nordstrand Onsdag d. 11. februar kl. 19.00: Menighedsrådsmøde i Sognets Hus. Torsdag d. 12. februar kl. 9.00: Morgensang i Sognets Hus. Tirsdag 24. februar kl. 14.00: Sogneeftermiddag i Sognets Hus. Jette Dissing: Arven fra 50 erne en fortælling om at være barn på landet i Vendsyssel. Gratis kaffebord. Marts 2015: Tirsdag d. 3. marts kl. 19.30: Sogneaften i Sognets Hus. Henny Garnum: Om tyskerbørns historie og vilkår. Søndag d. 8. marts kl. 10.00: Sogneindsamling til fordel for Folkekirkens Nødhjælp. Onsdag d. 11. marts kl. 19.30: Sang- og fortælleaften i Sognets Hus. Ole Brunsbjerg: Så syng da Danmark Onsdag d. 18. marts kl. 17.00: Gud og spaghetti i Ajstrup Kirke. Torsdag d. 19. marts kl. 9.00: Morgensang i Sognets Hus. Søndag d. 22. marts kl. 10.00: Gudstjeneste med efterfølgende forårsfrokost. Tilmelding nødvendig. Tirsdag 24. marts kl. 14.00: Sogneeftermiddag i Sognets Hus. Domprovst Niels Christian Kobbelgaard: Nattergalen og andre gale historier. H. C. Andersen i evangelisk lys. Gratis kaffebord. Onsdag d. 25. marts kl. 19.00: Menighedsrådsmøde i Sognets Hus. april 2015: Torsdag d. 2. april kl. 19.30: Skærtorsdag. Aftengudstjeneste i Ajstrup Kirke med musikalske indslag. Efterfølgende gratis kaffebord i Sognets Hus. Søndag d. 5. april kl. 10.00: Påskegudstjeneste i Ajstrup Kirke. Mandag d. 6. april kl. 19.30: Musikgudstjeneste med de 9 læsninger i Ajstrup Kirke. Torsdag d. 16. april kl. 9.00: Morgensang i Sognets Hus. Onsdag d. 22. april kl. 19.00: Menighedsrådsmøde i Sognets Hus. Gud og spaghetti For børnefamilier og alle andre interesserede. Vi gentager succes en! Onsdag den 18/3 kl. 17 Kort, børnevenlig gudstjeneste i Ajstrup Kirke kl. 17. Herefter fælles aftensmad (spaghetti og kødsovs) i Sognets Hus. Det hele varer en god times tid. Tilmelding er ikke nødvendig, hverken til gudstjeneste eller mad! Maden koster 10,- kr. for voksne og 5,- kr. for børn. Menighedsrådet. Søndag d. 29. marts kl. 10.00: Familiegudstjeneste i Ajstrup Kirke. Afslutning for juniorkonfirmanderne. 9

Gudstjeneste i Ajstrup Kirke søndag den 22. marts kl. 10.00 Med efterfølgende kirkefrokost i Sognets Hus. Efter gudstjenesten er der kirkefrokost i Sognets Hus. Traktementet koster 25,- kr. for voksne og 10,- kr. for børn. Tilmelding til spisningen senest torsdag d. 19. marts til Margit Nonbo, tlf. 40 68 97 19 Alle er velkommen! Menighedsrådet. Nordstrand Vinterkoncert med kvintetten Nordstrand i Ajstrup Kirke Tirsdag den 10. februar kl 19.00 (NB: bemærk tidspunktet) Kom indenfor til en koncert i Inger Lauritzens fodspor og bliv fyldt med en blanding af forundring og nostalgi. Menighedsrådet Sogneaften Onsdag d. 11. Marts kl. 19.30 I Sognets Hus, Klitgårdsvej 34, Tylstrup Så syng da Danmark! Sang- og fortælleaften ved Ole Brunsbjerg Denne aften byder på fællessang og fortællinger fra Højskolesangbogen, ved tidl. højskoleforstander i Hadsten, Ole Brunsbjerg. Sangene handler som bekendt om historien, fællesskabet, livet og naturen - og med Ole Brunsbjerg får vi en særdeles kyndig fortæller udi denne enestående danske tradition. Foruden at være kendt som en stærk højskoleforstander, var Ole Brunsbjerg formand for højskolesangbogs-udvalget, der stod bag den 18. udgave fra 2006 Danmarks mest solgte bog! Ole Brunsbjerg er født i 1940, har vestjysk blod i årerne, og bor i dag i Hadsten. Startede på landbrugsskole, men læste senere historie og statskundskab på Aarhus Universitet. Vel mødt til endnu en dejlig aften! Kaffe á kr. 20,-. Menighedsrådet. 10

Lidt af hvert... KFUM-spejderne Sulsted-Tylstrup Gruppe KFUM-spejderne har aktiviteter i følgende aldersgrupper. For nogle aldersgrupper findes aktiviteten både i Sulsted og Tylstrup, for andre er den slået sammen. Bævere (Bh. Kl. + 1. kl.) Ulve (2. kl. + 3. kl. + 4. kl.) Spejdere (5. kl. - 17 år) Rovere (17 år og opefter) For nærmere oplysninger om den enkelte enheds program og mødetid og -sted bedes man kontakte gruppeleder Tonnie Ehlers, tlf. 98 26 24 25. Går du rundt med en hemmelig drøm om at blive spejderleder - eller kunne du bare godt tænke dig at få nogle dejlige friluftsoplevelser sammen med en af ovennævnte aldersgrupper af børn og unge og med andre ledere? - Så prøv at kontakte gruppelederen for at høre nærmere om mulighederne. De nu værende ledere vil gerne dele deres mange gode oplevelser med dig, hvis du er interesseret. Gratis Kirke-Taxa Ring til 98 82 17 00 2-1 1 /2 time før gudstjenesten. Så bli r du hentet og bragt på din bopæl. Gudstjenester på Solgården Ca. 1 gang i måneden afholdes der gudstjeneste på Solgården. Gudstjenesterne afvikles på Gavlen og er åbne for såvel beboerne som for pårørende og andre interesserede. I februar - april er datoerne: Tirsdag den 3. februar kl. 15.00: Gudstjeneste med nadver. Tirsdag den 3. marts kl. 15.00: Gudstjeneste med nadver. Tirsdag den 7. april kl. 15.00: Gudstjeneste med nadver. Før gudstjenesten serveres der kaffe, fra kl. 14.30. Indsamling i Ajstrup Kirke I februar og marts er der følgende indsamlinger i Ajstrup Kirke: 1.-15. februar samles der ind til Y s Mens International Region Danmark Hvad der lægges i kirkens bøsser, går til ovennævnte formål. 11

Gudstjenester 1. februar kl. 10 Søndag septuagesima Matt. 20,1-16 Ole Rysgaard Madsen 8. februar kl. 10 Søndag seksagesima Mark. 4,1-20 Ole Rysgaard Madsen 15. februar kl. 10 Fastelavns søndag Matt. 3,13-17 Karin Braüner Mikkelsen KONFIRMANDER MEDVIRKER 22. februar kl. 10 1. s. i fasten Matt. 4,1-11 Ole Rysgaard Madsen - KAFFE 1. marts kl. 10 2. s. i fasten Matt. 15,21-28 Ole Rysgaard Madsen 8. marts kl. 9 3. s. i fasten Luk. 11,14-28 Ole Rysgaard Madsen - SOGNEINDSAMLING 15. marts kl. 10 Midfaste søndag Joh. 6,1-15 Karin Braüner Mikkelsen 22. marts kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1,26-38 Ole Rysgaard Madsen - KIRKEFROKOST 29. marts kl. 10 Palmesøndag Matt. 21,1-9 Ole Rysgaard Madsen FAMILIEGUDSTJENESTE AFSLUTNING FOR JUNIORKONFIRMANDERNE KAFFE Telefontavle Sognepræst Sognepræst kbf. Ole Rysgaard Madsen... 98 26 14 38 Fax... 98 26 14 60 E-mail... orma@km.dk Sognepræst (tr. bedst ti. to. fre. formiddag ikke mandag). Karin Braüner Mikkelsen... 21 64 71 81 E-mail... kbmi@km.dk Kirkegårdskontoret Graver Steen Nielsen Telefontræffetid 11-12... 98 26 10 70 Kirkesangere Arne Thomsen... 98 26 14 21 Lone M. Sørensen... 98 26 27 28 Organist Mette K. Christensen... 20 95 66 72 Kirkeværge Søren Sørensen... 98 26 03 67 Formand Arne Thomsen... 98 26 14 21 Udlån af Sognets Hus Lone M. Sørensen... 98 26 27 28 Sognets Hus Klitgårdsvej 34... 98 26 25 40 Kirkens hjemmeside: www.ajstrupkirke.dk Kirke-Nyt udgives af Ajstrup Sogns Menighedsråd. Bladet udkommer 6 gange årligt i ca. 1.300 eksemplarer. Redaktion: Ole Rysgaard Madsen (ansv.). Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri ApS, Brønderslev. Distribution: Nordjysk Distribution. Næste nummer udkommer pr. 1. april 2015. Indlevering af artikelstof senest den 2. marts.