N-Vådområdeprojekt Vidkær Å. Teknisk rapport

N-Vådområdeprojekt Vidkær Å Teknisk rapport

Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og materialer... 5 Nuværende planforhold... 8 Naturforhold... 13 Beskrivelse af Vidkær Å Vådområdeprojekt... 15 Forskellige løsningsmuligheder... 17 Løsningsmulighed 1: Genslyngning af Vidkær Å... 17 Løsningsmulighed 2: Afbrydelse af dræn og Vidkærgrøften... 24 Afvandingstilstand for hovedprojektet... 28 Konsekvensvurdering... 32 Internationale naturbeskyttelsesområder... 33 Naturforhold... 33 Fjernelse af næringsstoffer mm.... 35 Kvælstof... 35 Fosfor... 40 Okker... 41 Tekniske anlæg... 42 Anlægsudgifter... 43 Referencer... 45 Bilag 1 Vandspejlsberegning for vintermiddel-vandføringen ved de fremtidige forhold.... 47 Bilag 2 Vandspejlsberegning for medianmaksimum-vandføringen ved de fremtidige forhold.... 48 Bilag 3 Habitatkonsekvensvurdering af vådområdeprojekt Vidkær å 2

Indledning For at opnå god økologisk tilstand i Limfjorden skal der i henhold til regeringens Udkast til Vandplan Hovedopland 1.2 Limfjorden etableres vådområdeprojekter, som tilsammen kan reducere belastningen af fjorden med 415 t N pr. år. Heraf forventes 16 % fjernet ved private projekter og resten ved kommunale vådområdeprojekter. Limfjordssekretariatet har som repræsentant for kommunerne udarbejdet et projektkatalog over en række planlagte og påtænkte projekter, herunder et i Aalborg Kommune - Vidkær å. Denne rapport beskriver den tekniske forundersøgelse for projektet, og der fremlægges et projektforslag med konsekvensvurderinger. Vådområdeprojektet og det valgte scenarie hænger meget sammen med nedlæggelse af et stemmeværk nedstrøms projektområdet. Her er Vidkær å opstemmet ca. 2,9 meter hvilket i dag udnyttes af et dambrug. Stemmeværket skal nedlægges og erstattes af en faunapassage jævnfør vandplanen (dog ikke godkendt pt.). Realiseringen af vådområdeprojektet afhænger af at opstemningen fjernes hvilket er et selvstændigt projekt som i Aalborg kommune prioriteres højt at få gennemført. Der er medio december 2012 ansøgt om midler til forundersøgelse for faunapassage, som en del af vandplanindsatsen. Etablering af faunapassage i Vidkær Å ved opstemningen, omfatter nedlæggelse af stemmeværket, samt en forlægning af Vidkær Å (genslyngning) for at udjævne faldet på de 2,9 m som beskrevet i denne forundersøgelse. Vådområdeprojekt ved Vidkær Å skal sikre reduceret næringsstoftilførsel til Limfjorden. Samtidig skal det sikres, at naturforholdene i området samlet set forbedres, og at den biologiske værdi af værdifulde naturområder langs åen ikke forringes. Placeringen af det mulige vådområdeprojekt kan ses i Figur 1. 3

Figur 1. Placeringen af det mulige vådområde ved Vidkær Å. Projektet indeholder elementer, der også indgår i mange andre vådområdeprojekter: Sløjfning af dræn, så engene langs vandløbet overrisles med drænvand, og genslyngning af åen, så den får et forløb som inden den blev udrettet og kanaliseret. 4

Figur 2 Fra Kyøvej er der en god udsigt over projektområdet. I baggrunden med gråt tag ses Røde Mølle. Enkelte forhold er ikke kortlagt i detaljer i forbindelse med denne forundersøgelse. Der er blandt andet ikke en detaljeret beskrivelse af, hvordan der sikres faunapassage og indvindes vand ved Vidkær Dambrug. Disse forhold forventes belyst i detaljer i forbindelse med et restaureringsprojekt ved dambruget. Desuden er det ikke vurderet, hvilken betydning en eventuel sammenblanding af vandet i Vidkær Å og Vidkærgrøften vil have for vandets kvalitet som produktionsvand på Vidkær Dambrug. Dette forhold bør belyses nærmere i forbindelse med detailprojekteringen. Metode og materialer I dette afsnit beskrives de data med videre, der ligger til grund for denne forundersøgelse af et vådområde ved Vidkær Å. Højdemodel Højdedata for projektområdet og områdets opland er anvendt. Højdedata er fra den digitale højdemodel (DDH), som er en terrænopmåling foretaget med flyscanning. De data, der er anvendt er DTM-data (Digital Terrain Model). Dette er en højdemodel, der gengiver det faktiske terræn, og altså ikke f.eks. toppen af træer og bygninger. Modellen har en vertikal nøjagtighed på ca. 10 cm. 5

Der er i forbindelse med opgaven foretaget 50 opmålinger af terrænet i projektområdet for at kontrollere højdemodellens nøjagtighed. Opmålingen er foretaget med Leica GPS-udstyr, der på veldefinerede punkter har en vertikal nøjagtighed på +/- 3-4 cm. Kontrollen viste, at forskellene mellem højdemodellen og opmålingen er meget små (Figur 3). Det vurderes, at det er forsvarligt at anvende højdemodellen som grundlag for projektet. Figur 3 Kontrol af højdemodellens nøjagtighed ved Vidkær Å. Kortgrundlag Som baggrundskort er anvendt Danmarks Digitale Ortofoto fra 2010. Disse luftfotos er taget i foråret 2010 af COWI A/S og har en pixelstørrelse 12,5 cm. Desuden er anvendt baggrundskort fra Kort- og Matrikelstyrelsen. GIS I forbindelse med beskrivelserne af vådområdeprojektet er ArcGIS og MapInfo anvendt. En række temaer er brugt i rapporten. Temaerne er beskrevet i de afsnit, hvor de er brugt. For at kunne sammenligne de nuværende afvandingsmæssige forhold med forholdene efter projektets gennemførsel er der foretaget analyser i ArcGis. Programmet er i stand til at beregne den vertikale 6

differens mellem to højdemodeller. Her er brugt den digitale højdemodel samt de formodede vandspejlsniveauer i de forskellige scenarier. Vandføringsdata I forbindelse med projektet er der anvendt en 28 års måleserie (1980-2007) fra et nærliggende vandløb. Data stammer fra den nu nedlagte målestation Halkær Å, v. Ågård med DMU nr. 100006 og DDH nr. 10.14. Denne tidsserie er anvendt, da der ikke foreligger målinger fra Vidkær Å, og da Halkær Å ligger meget tæt på Vidkær Å er det derfor antaget, at afstrømningsmønsteret fra de to åer er sammenligneligt. Det er vurderet, at afstrømningsdataene fra Halkær Å giver et realistisk billede af afstrømningen i Vidkær Å. I nedenstående tabel er anført de karakteristiske vandføringer for den pågældende målestation. Tabel 1 Karakteristiske vandføringer ved målestationen Halkær Å, v. Ågård Sommermiddel Vintermiddel Medianmaksimum Afstrømning [l/s/km 2 ] 9,00 13,74 55,71 Regulativ og vandløbsopmåling Der er ikke foretaget en vandløbsopmåling i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport. I forbindelse med modelleringen er anvendt en eksisterende opmåling af Vidkær Å og Vidkærgrøften, samt regulativer og tillægsregulativer for begge vandløb. Opmåling af dræn Der er foretaget en opmåling af drændybden i en række samlebrønde i projektområdet. Opmålingen er brugt til at beskrive den nuværende afvandingstilstand i projektområdet. Der er anvendt GPS-udstyr som ved opmåling til kontrol af højdemodellen. Modelleringsværktøj Vandspejlsberegninger er foretaget ved hjælp af programmet MIKE11. Beregning af kvælstof- og fosforfjernelse Ved beregning af projekternes betydning for fjernelsen af næringsstoffer fra Limfjorden er Danmarks Miljøundersøgelser (nu DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet) og Naturstyrelsens anbefalede metoder i forbindelse med P-ådale, infiltrering af vand, oversvømmelse med åvand og ændret arealanvendelse anvendt. En række prøver er udtaget og analyseret for fosfor- og jernindhold. Prøverne er brugt til at beregne risikoen for fosforfrigivelse fra projektområdet. 7

Nuværende planforhold Beliggenhed Vådområdeprojektet Vidkær Å ligger i Aalborg Kommune. Projektområdet grænser op til Vesthimmerlands Kommune som syd. Vådområdeprojektet ligger i Vidkær å s ådal, som har udløb i Halkær Bredning. Området er delt op i to, nord og syd for Kyøvej. Vidkær Dambrug udgør den nordlige grænse, mens den sydlige grænse ikke har en tilsvarende veldefineret fysisk barriere, men smelter sammen med den øvrige ådal. Udpegning af lavbund Projektområdet er udpeget til lavbundsareal i Aalborg Kommuneplan 2009. Målet for disse lavbundsjorde er, at fremme mulighederne for, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. Jf. retningslinje 12.1.4 kan der gennemføres projekter, der genopretter lavbundsarealer som vådområder med henblik på at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet. Ved konkrete projektforslag skal det sikres, at projektet er foreneligt med naturbeskyttelsesinteresser, og at betydningen for eksisterende og planlagte tekniske anlæg vurderes. Området er karakteriseret til at have stor risiko for udledning af okker (klasse I). Figur 4 Udpeget lavbundsareal i Aalborg kommuneplan 8

Ådale Projektområdet er i Aalborg Kommuneplan 2009, udpeget som beskyttet ådal. Jævnfør retningslinje 11.3.11, må der som udgangspunkt ikke foretages indgreb, som forringer mulighederne for at opretholde/genskabe den naturlige hydrologi, som forringer naturværdierne i ådalene, som modvirker målopfyldelse i ådalenes Natura 2000-områder og vandløb samt i de kystvande, som vandløbene munder ud i. Eksisterende spærringer mv., som forringer mulighederne for at genoprette naturværdier og det naturlige samspil i ådalene, skal søges fjernet under hensyntagen til kultur- og landskabsværdier. Grøn-blå struktur Projektområdet er omfattet af Blå-grøn struktur i Aalborg Kommuneplan. Projektområdet ligger indenfor Halkær Åbåndet og støder op til Lundby Hedebådet mod NV. Disse bånd fungerer som økologiske forbindelser. Jævnfør retningslinje 11.3.8 skal planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden forbedre levesteder og spredningsmuligheder for de dyr og planter, som forbindelserne skal sikre. Barrierer for spredningen af dyr og planter så vidt muligt undgås. Hvor et nyt anlæg med barrierevirkning ikke kan undgås, skal virkningen reduceres mest muligt.(retningslinje 11.3.9) Af målsætning for Halkær Åbåndet kan næves: Naturgenopretning og naturpleje for fortsat at fremme naturkvaliteten i båndet og forbedre vandkvaliteten i Halkær Å og Halkær Bredning. Understøtte den rekreative brug af området i respekt for naturværdier og dyreliv. Formidling af natur og kulturværdier. Af målsætning for Lundby Hedebåndet kan næves: Styrke sammenhængende rekreative forbindelser fra Aalborg og Nibe, og til hedelandskabet med støttepunkter og formidling. Kystnærhedszone Projektområdet ligger indenfor Kystområde kategori A. Jævnfør retningslinje 11.4.1 i Aalborg Kommuneplan 2009, skal kystnærhedszonen som hovedregel friholdes for byudvikling, større tekniske anlæg, ferie- og fritidsanlæg, råstofindvinding mv. Å beskyttelseslinje Vidkær Å, som løber gennem projektområdet er registreret med en åbeskyttelseslinje. Indenfor en afstand af 150 m fra vandløbet må der, i henhold til 16 i naturbeskyttelsesloven, ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet. Forbuddet gælder bl.a. ikke for foranstaltninger, der efter vandløbsloven er meddelt påbud om eller tilladelse til. 9

Skovbyggelinje Projektområdet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 17 om skovbyggelinje, som betyder, at der ikke må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende. Landskaber Projektområdet er i Aalborg Kommuneplan 2009 registreret som øvrige landområder. Projektområdet er desuden registreret som særligt værdifuldt landskab. Jævnfør retningslinje 11.3.13 skal området friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Projektområdet er ligeledes registret som en del af de større uforstyrrede landskaber. Jævnfør retningslinje 11.3.15 skal området så vidt muligt friholdes for etablering eller udvidelse af anlæg og støjkilder med en stor påvirkning af omgivelserne. Fritid Projektområdet ligger i nærheden af De Himmerlandske Heder, Limfjorden og Halkær Ådal, som i Aalborg Kommuneplan 2009 nævnes som vigtige udflugtsmål. Kulturmiljø og Fredninger De himmerlandske heder, som grænser op til projektområdet er fredet. Formålet med fredningen var at sikre et større samlet naturområde med vide udsigter bestående hovedsageligt af hede. Fredningen skulle navnlig sikre dette områdes landskabelige, naturvidenskabelige, kulturhistoriske og rekreative værdier samt give mulighed for naturpleje med henblik på at genoprette og/eller vedligeholde områdets hedeområder som en skalmosaik. En skalmosaik er defineret som en mosaik af plantesamfund, der hører heden og dens kulturhistorie til, og hvor de enkelte plantesamfund forekommer i forskellige succesionsniveauer. Staten er ansvarlig myndighed. Hedegård Volsted, Kyøvej 5, som ligger tæt på projektområdet, er i Aalborg Kommuneplan udpeget som værdifuldt kulturmiljø og omfattet af retningslinje 5.2.1. Det skal sikres, at der ikke etableres anlæg og bebyggelse eller inddrages areal til formål, der kan forringe de kulturhistoriske bevaringsværdier. Kyø Voldsted er ligeledes omfattet af en fredning Fredning nr. 131097. Nordjyllands Historiske Museum er ansvarlig myndighed. Museet udtaler i forhold til det konkrete projekt: Det projekterede areal domineres af den fredede borgbanke Kyø. Fredningen af Kyø Voldsted omfatter borgbanken med de omgivende grave og resten af voldanlægget. Uden for fredningszonen, mod sydvest, ligger i dag Kyø Avlsgård. Dette område har sandsynligvis også i middelalder og renæssance rummet ladegårdspladsens økonomibygninger. I det fugtige engdrag, øst for borgbanken og neden for den østlige vold, er der ved dræning fundet spor efter en vandmølle, som antagelig har udnyttet overskudsvandet fra en kilde, der forsyner voldgravene med vand. I engdraget kan der eventuelt findes spor efter vejanlæg, der har ført til et vadested eller en træbro over den øst for liggende Vidkær Å. Der er ikke foretaget arkæologiske undersøgelser af voldstedet og dets omgivelser ud over en enkelt, resultatløs forundersøgelse vest for den nuværende avlsgård. Al anlægsarbejde nær Kyø skal derfor aftales nærmere med museet, da området rummer vigtige anlægsspor fra middelalder og renæssance. 10

Figur 5. Historisk kort med Kyø hovedgård markeret med blåt. Internationale Naturbeskyttelsesområder Projektområdet grænser op til (i en afstand af min. 80 m) og afvander via Vidkær Å til et meget sårbart Natura 2000 område, habitatområde nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal, som ligeledes er udpeget til fuglebeskyttelsesområde (nr. 1) og Ramsar område (nr. 7) Projektområdet ligger desuden i en afstand af min. 300m fra habitatområde nr. 21 Lundby Hede, Oudrup Østerhede og Vindblæs Hede. Aalborg Kommune har foretaget en foreløbig vurdering af, om projekter kan påvirke Natura 2000-områder væsentligt. Det er påvirkningen i området, der er udslagsgivende og dermed ikke om selve aktiviteten foregår inden for eller uden for området 1. Herunder har kommunen foretaget en vurdering af evt. 1 Se Anker, H.T. EU-regulering af natur- og arealressourcer. Side 144. 11

påvirkning af de arter, der er opført på habitatdirektivets bilag IV. Den foreløbige konsekvensvurdering er vedlagt som bilag 3. Limfjorden Vidkær Å udløber i Halkær Bredning 850 m nedstrøms projektområdet. Halkær Bredning er i udkast til vandplan 2010 2015 målsat til god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Status er ringe økologisk tilstand og ikke god kemisk tilstand. Halkær Bredning er udpeget til skaldyrvande. For at opnå målopfyldelse, skal der iværksættes en indsats, der forbedrer dybdegrænsen for ålegræs, som er tæt korreleret med den generelle vandkvalitet i fjorden. Udledningen af især kvælstof men også fosfor skal begrænses. Limfjorden forventes ikke at opnå målopfyldelse indenfor første planperiode uden at der iværksættes supplerende tiltag. Vandløb Vidkær Å løber gennem projektområdet. Vidkær Å har en længde på ca. 11 km og et opland på 40 km 2. Vidkær Å udspringer i Vesthimmerlands Kommune og gennemløber bl.a. naturområder som de Himmerlandske heder og Kyødale. Selv om åen løber gennem naturområder, er den i dag udrettet de fleste steder. I hovedvandløbet samt tilløbene, er der et stort fald. Den øvre del af åen er karakteriseret ved en god strøm og en bund bestående af sten og grus. Jo længere nedstrøms des mere sand, specielt nedstrøms dambruget er grusbunden ofte dækket af sand. Vidkær Å er opstemmet ca. 2,9 m umiddelbart nedstrøms projektområdet. Opstemningen er en tidligere mølleopstemning, som i dag udnyttes til vandindtag på Vidkær Dambrug. I udkast til Vandplan2010 2015 for Limfjorden, er Vidkær Å målsat til God økologisk tilstand med DVFI faunaklasse 5. Tilstanden blev i 2011 vurderet til DVFI faunaklasse 5 både opstrøms og nedstrøms Vidkær Dambrug og i 2012 vurderet til DVFI faunaklasse 4 opstrøms og 5 nedstrøms Vidkær Dambrug. Der er i udkast til vandplanen udpeget 2 spærringsindsatser i Vidkær Å. Opstemning ved Vidkær Dambrug og vejunderføring ved Kobbes Mølle ved Borup. Indsatserne skal sikre kontinuitet i Vidkær Å. Aalborg Kommune har medio december 2012 søgt NaturErhverstyrelsen om tilskud til en forundersøgelse af disse spærringsindsatser. Vidkær Å er beskyttet mod tilstandsændringer efter 3 i naturbeskyttelsesloven. Vidkærgrøften og anden grøft er begge målsat, god økologisk tilstand, DVFI 5. Status er ringe økologisk tilstand, DVFI 4, tidsfrist udskudt, grund uforholdsvis store omkostninger. Grøfterne er under observation for miljøfarlige forurenende stoffer. Der er i udkast til vandplanen udpeget indsats i form af ændret vedligeholdelse i Vidkærgrøften og anden grøft. Vejledende krav for max reduktion af vandføringen er 15 % for Vidkær Å og 10 % for grøfterne. Kravene er overskredet i Vidkær Å og grøfterne, bortset fra en strækning nedstrøms dambruget, jævnfør Q- påvirkningskort, Aalborg Kommune. 12

Naturforhold Beskyttet natur I forbindelse med forundersøgelserne til vådområdeprojektet, er der foretaget undersøgelser af naturtilstanden i ådalen opstrøms for Vidkær Dambrug. Undersøgelserne omfatter en registrering af plantearter, naturtyper, vegetationsstrukturen og de hydrologiske forhold i ådalen. Aalborg Kommune har kortlagt de naturtyper, som er beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven 2 indenfor projektområdet. I den nordlige del er der primært fersk eng mens den sydlige del primært er registreret som mose. Beskrivelse af projektområdet Vådområdeprojektet ligger i Vidkær å s ådal. Området er delt op i to, nord og syd for Kyøvej. Dambruget udgør den nordlige grænse, mens den sydlige grænse ikke har en tilsvarende veldefineret fysisk barriere, men smelter sammen med den øvrige ådal. Nord for vejen er arealerne intensivt landbrugsmæssig udnyttet. De flade lavest liggende arealer, der ligger vest for åen, består af relativt tørre, afgræssede kulturenge og områder udlagt i korn. De højest liggende dele er vældprægede og tilgroede i høje stauder. Figur 6 projektområdet nord for Kyøvej. 2 Bekendtgørelse nr. 933 af 24.09.2009 af lov om naturbeskyttelse 13

Syd for vejen er ådalen anderledes ekstensivt drevet. Her er det mulig at erkende den naturlige ådals zonering fra de tørre overdrevsskrænter over væld og rigkær til de tørrere engstrøg nærmest åen. Arealerne øst for åen er blevet afgræsset, mens plejen vest for åen er stoppet undtagen for den nordligste del. Figur 7 projektområdet syd for Kyøvej. Arealerne syd for vejen rummer en langt større variation af naturtyper i naturlig mosaik, end arealerne nord for vejen. Resultater Nord for vejen, vest for åen: De flade kulturenge og agre indeholder kun meget ringe naturværdier. Områderne er veldrænede og er regelmæssigt omlagt og/eller udlagt i korn. Kulturengene bliver afgræsset af kvæg, og vegetationen er derfor lav. Det forventes ikke, at disse områder indenfor en rimelig tidshorisont vil kunne udvikle sig til værdifuld natur uden at der foretages ændringer i hydrologien, dvs dræningsforholdende skal ændres. Nord for vejen, øst for åen: Her er der flere vældområder og hvoraf især det centrale har højt naturpotentiale. Hvis der skal udledes overflade vand øst for åen kan det kun foregå udenfor de vældprægede arealer. Det vil formodentligt ikke være muligt at trække næringsstoffer ud af overfladevand, ved at lede det ud over i forvejen vandmættede arealer. 14

Syd for vejen er der adskillige arealer med høj naturværdi, hvor især flere rigkær har unik botanisk værdi og potentiale. Engstrøget øst for åen bærer præg af mangeårig ekstensiv drift ved afgræsning. Flere partier er sprunget i pil grundet frahegning, men også her findes god natur. Hele området har en karakteristisk mosaik struktur, hvor tørrere overdrevspatier fletter sig ind i vådere eng og mosepartier. Der er tørrere engstrøg langs med åen, men det vurderes, at det vil påvirke de omkringliggende rigkær, hvis disse tørrere dele overrisles med overfladevand, da de nogle steder ligger højere i terrænet. Syd for vejen vest for åen er der nordligst en våd kultureng med et lille parti mose. Syd for, er arealerne uplejede og ved at springe i højstaudemose og krat. Der findes dog flere meget fine partier af hhv. overdrev, vældpartier og et større område med pile, elle og birkesump. Beskrivelse af Vidkær Å Vådområdeprojekt Nuværende tilstand og forhistorie Projektområdet gennemløbes af det mellemstore vandløb Vidkær Å. Projektområdet er et lavbundsareal på ca. 18 ha. Projektområdet ligger i den nederste del af vandløbssystemet ca. 1 km inden udløbet i Halkær Bredning, der er en del af Limfjorden. Området er topografisk set velafgrænset fra de omkringliggende arealer. Det betyder, at det er relativt let at sikre, at et vådområde på strækningen ikke vil få afvandingsmæssige konsekvenser uden for området. Vidkær Å s forløb i projektområdet er udrettet og har i dag kun en meget svag grad af sinuositet. Vandløbet er inddiget og løber ikke i den laveste del af ådalen som det ville gøre, hvis forløbet var naturligt. Vandløbet er opstemmet ca. 2,9 m ved Røde Mølle nederst i projektområdet. Det naturlige fald i området afvikles ved opstemningen. Vandløbet har derfor et meget begrænset fald og de fysiske forhold er ret ensformige. Røde Mølle fungerer ikke længere som vandmølle. I stedet bruges opstemningen af Vidkær Dambrug, der ligger lige op ad den gamle mølle. Illustration af afvandingsmæssige konsekvenser For at kunne illustrere konsekvenserne ved at etablere et vådområde ved Vidkær Å er der lavet kort, som illustrerer afvandingstilstanden i området. Der er lavet kort for den nuværende situation og kort, der viser konsekvenserne af forskellige tiltag som sløjfning af dræn og genslyngning af Vidkær Å. På kortene er der brugt forskellige farvekoder. Farverne adskiller arealer, som har forskellig afvandingstilstand. Farvernes betydning er forklaret i nedenstående tabel. Tabel 2 Forklaring af farvekoder på konsekvenskort Farvekode Drændybde Arealanvendelse < 0 m Frit vandspejl/sjapvand 0-0,25 m Sump 15

0,25-0,5 m Våd eng 0,5-0,75 m Fugtig eng 0,75-1 m Tør eng De forskellige mulige drændybder i Tabel 2 er oversat til mulig arealanvendelse i yderste højre kolonne. De våde enge (grøn) må forventes at være så våde, at de ikke kan græsses. De brune arealer kan betegnes som tør eng, hvor afgræsning vil kunne foretages, men hvor dyrkning og jordbearbejdning formentlig er vanskeligt. Egentlig jordbearbejdning kan lade sig gøre på arealer med drændybder på mere end 1 m, hvilket vil sige de ikke-farvede arealer. Nuværende afvandingstilstand Selvom projektområdet gennemløbes af Vidkær Å påvirkes den nuværende afvandingstilstand i ådalen ikke i større grad af åen. Åen er på nuværende tidspunkt forlagt til den østlige del af ådalen. Åen ligger højere end store dele af projektområdet og er derfor inddiget. Det betyder, at der ikke er hydrologisk kontakt mellem åen og de vandløbsnære arealer. Den nuværende afvandingstilstand i projektområdet er i stedet styret af et omfattende drænsystem. På Figur 8 er de ni opmålte samlebrønde, som indgår i drænsystemet og de hoveddræn, der forbinder brøndene vist. Den nuværende afvandingstilstand er vurderet ved at måle dybden på de dræn, der fører til og fra de enkelte brønde. I de brønde, hvor drænene ikke var synlige blev den aktuelle drændybde (vandstanden i brønden) målt. De opmålte drændybder blev brugt til at ekstrapolere drændybder for resten af projektområdet. På den måde er det muligt at give et bud den nuværende afvandingstilstand i projektområdet. Som det ses på Figur er store dele af projektområdet i dag relativt veldrænede. Der findes dog også lavtliggende områder i ådalen som er svære at dræne effektivt med det eksisterende drænsystem. Brønd 3 og 4 var misvedligeholdte på opmålingstidspunktet. Derfor er arealet omkring de to brønde relativt vådt. Da arealet omkring brønd 3 tilsyneladende anvendes til afgræsning må det formodes, at dette areal er tørrere om sommeren end det var på opmålingstidspunktet. Det vurderes, at arealet omkring brønd 4 er relativt vådt året rundt. 16

Figur 8 Nuværende afvandingstilstand i projektområdet. Forskellige løsningsmuligheder For at skabe et vådområde i projektområdet er der arbejdet med to værktøjer : Genslyngning af Vidkær Å Sløjfning af dræn og Vidkærgrøften. I de følgende beskrives de afvandingsmæssige konsekvenser ved brug af de to værktøjer, hver for sig. På grund af det komplicerede drænsystem i området er det dog svært i praksis at genslynge Vidkær Å uden også at sløjfe drænsystemet. Der i mod kan drænsystemet godt sløjfes uden at åen genslynges, selvom dette også er forbundet med visse tekniske vanskeligheder. Det skal dog understreges, at de to værktøjer i dette tilfælde anvendes bedst i sammenhæng som en samlet vådområdeløsning. I det efterfølgende kaldet hovedprojektet. Løsningsmulighed 1: Genslyngning af Vidkær Å Dette afsnit indeholder et skitseforslag til genslyngning af vandløbet i projektområdet. Forslaget og konsekvenserne beskrives nedenfor. 17

Figur 9. Stationering af den genslyngede Vidkær Å i projektområdet, samt det nuværende kanaliserede forløb (dige). Der er foretaget vandspejlsberegninger ved hjælp af programmet MIKE11. Til beskrivelse af de nuværende forhold er der taget udgangspunkt i data modtaget fra Aalborg Kommune. Det er valgt at tage udgangspunkt i regulativet for den øvre del af vandløbet opstrøms opstemningen, dog med terrænkoter udtrukket fra højdemodellen, mens der for den nedre del af vandløbet nedstrøms opstemningen er taget udgangspunkt i en opmåling fra 2009. Der er ikke lavet kort, der viser afvandingstilstanden i ådalen baseret på vandstanden i åen for de nuværende forhold. Det skyldes, at åen er inddiget og der derfor ikke er hydrologisk kontakt mellem åen og de vandløbsnære arealer. Til beskrivelsen af forholdene i projektområdet efter gennemførsel af projektet er der taget udgangspunkt i regulativet i forhold til at vælge bundbredde og anlæg for vandløbet i projektområdet. Inde i projektområdet er vandløbet genslynget og bundkoterne er ændret. Dette er sket for at hæve vandstanden i vandløbet. Dimensioneringen af det genslyngede forløb er foretaget på en måde så Vidkær Å får så naturlige faldforhold som muligt. Dette vil sikre, at den naturmæssige værdi af vandløbet på strækningen bliver optimal. 18

Topografien i projektområdet, gør at der er naturlige lavpunkter ved st. 8.200 og st. 8.700, og der vil her være mere vådt end i den resterende del af projektområdet. Det er dog tilstræbt, at der ved middelvandføring både sommer og vinter ikke er markante oversvømmelser fra vandløbet. Nedenunder er forudsætningerne for beregningerne opridset: Manningtal: Sommer = 15 m 1/3 /s; Vinter = 24 m 1/3 /s Antallet af dage med overskridelse af medianmaks-vandføringen kan bruges som et minimums-estimat for antallet af dage med større oversvømmelser /DMU 2011/. Den naturlige variation i vandføringerne er dog forskellig fra vandløb til vandløb, og antallet af dage, hvor medianmaks-vandføringen overskrides varierer derfor også. Vinter- og sommer-medianmaks-vandføringen for Halkær Å, hvor den anvendte målestationen er placeret, er bestemt til henholdsvis ca. 56 l/s/km 2 og 27 l/s/km 2. Medianmaks-vandføringerne opnås dog kun i korte perioder. Overskridelse af medianmaks-vandføringerne er kun opnået i 3 dage/år i gennemsnit for den 28 år lange måleserie ved Ågård. Det tyder på, at den anvendte dimensionering af vandløbet ved Vidkær Å-projektet vil betyde, at større oversvømmelser bliver sjældne og af kort varighed. I nedenstående tabel er vist de vandføringer i åen som oplandsarealerne giver anledning til ved de modellerede vandføringer. Tabel 3 Vandføringer i Vidkær Å i starten af det modellerede område og umiddelbart opstrøms projektområdet St. 6.500 St. 7.921 Sommermiddel 308 338 Vintermiddel 469 516 Medianmaksimum 1.904 2.091 Fremtidige klimaændringer, der medfører mere nedbør, kan ændre det ovenfor skitserede mønster for oversvømmelser. Mere nedbør kan enten føre til flere dage med oversvømmelser eller større oversvømmelser eller begge dele. På Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.9 kan det nye forløb for Vidkær Å i projektområdet ses. Udgangspunktet er en fuld genslyngning af Vidkær Å fra st. 7.900 til st. 8.905. Det nye forløb følger som udgangspunkt terrænet i ådalen og er desuden tilpasset, så der opnås et naturligt slyngende forløb. Den nuværende vandløbsstrækning i projektområdet er ca.1.000 m lang. Den genslyngede strækning bliver ca. 1.175 m lang. Det genslyngede vandløbs bundkoter, bundbredde, faldforhold samt skråningsanlæg fremgår af nedenstående tabel. 19

Tabel 4 Forslag til nyt vandløbsregulativ for Vidkær Å. *Tallet i parentes er nuværende stationering i forhold til gældende regulativ Station Bundkote Bundbredde Anlæg Fald Bemærkning [m] [m DVR90] [m] 7.921 (7.921)* 3,45 x X x Projekt start 8.024 3,39 0,6 8.094 3,36 x 8.105 3,34 x 0 Vejbro Kyøvej 8.127 3,26 3,6 8.256 2,79 x 8.333 2,56 2 1 8.436 2,25 3,0 8.539 1,94 8.642 1,63 x 8.745 1,34 8.848 1,09 2,5 8.952 0,84 9.080 (8.905)* 0,52 x X x Projekt slut Det genslyngede vandløb anlægges i henhold til det gældende regulativ med en bundbredde på 2 m og et anlæg på 1. Fra st. 7.921 (7.921)* - 8.094 anlægges vandløbet med et fald på 0,6 for at ramme bundkoten ved vejbroen over Kyøvej. 20

Vandløbet anlægges på strækningen fra st. 8.105 8256 med et fald på 3,6, som er lidt større end terrænfaldet for at sikre tilstrækkelig dybde på vandløbet ved lavningen omkring station 8.200. På projektstrækningen fra st. 8.256 8.642 er vandløbet anlagt med et fald på 3,0 og følger dermed terrænet, som har nogenlunde samme fald. Dette sikrer, at der er tilstrækkelig dybde på vandløbet ved lavningen omkring station 8.700. På den sidste del af projektstrækningen fra st. 8.642 9.080 (8.905)* er vandløbet anlagt med et fald på 2,5 for at ramme bundkoten i den eksisterende å nedstrøms opstemningen. På Figur 10 vises længdeprofil for Vidkær Å i projektområdet efter genslyngningen. På figuren er vist vandspejlet ved sommermiddel-vandføringen på 9,0 l/s/km2. På Bilag 1 og 2 ses tilsvarende længdeprofiler for vintermiddel- og medianmaks-vandføringen. Vandføringerne stiger nedstrøms i takt med, at oplandsarealet øges. Det er ved st. 6.500 og st. 7.921 vurderet til at være henholdsvis 34,17 km2 og 37,53 km2. Samlet set afvander Vidkær Å et område på 39,81 km2. Figur 10 Vandspejlsberegning for sommermiddel-vandføringen ved de fremtidige forhold. 21

Figur 11 Vidkær Ås påvirkning af ådalen efter etablering af vådområde ved en sommermiddel-vandføring. Figur 11 viser, at de fleste arealer i projektområdet kan afgræsses ved en sommermiddel-vandføring. Hvis der sammenlignes med de nuværende forhold (Figur 8) er det tydeligt at se, at det vil påvirke afvandingstilstanden i ådalen at genslynge Vidkær Å. Det ses, at det vil være relativt vådt i de naturlige lavpunkter omkring st. 8.200 og st. 8.700. Kortet viser endvidere, at der opstrøms Kyøvej er en påvirkning på vestsiden af åen. Østsiden af åen er så våd i dag, at der ikke vil være en påvirkning i samme grad. Man skal desuden ved tolkningen af kortene være opmærksom på, at åen opstrøms Kyøvej ikke er inddiget, og at der derfor i dette område allerede i dag er hydrologisk kontakt mellem åen og de vandløbsnære arealer. Kortene, der viser før- og eftersituationen kan derfor ikke nødvendigvis sammenlignes direkte i dette område. 22

Figur 12 Vidkær Ås påvirkning af ådalen efter etablering af vådområde ved en vintermiddel-vandføring. Figur 12 viser, afvandingssituationen ved en vintermiddel-vandføring ikke adskiller sig væsentligt fra situationen ved en sommermiddel-vandføring. Dette skyldes den beskrevne forskel i manningtal mellem sommer og vinter. For at vurdere, hvor store arealer, der er svære at dyrke (arealer som har en drændybde på mindre end 1 m) i en situation med en meget stor vandføring er de afvandingsmæssige forhold ved medianmaksvandføringen på ca. 56 l/s/km 2 illustreret på Figur. 23

Figur 13 Vidkær Ås påvirkning af ådalen efter etablering af vådområde ved en medianmaks-vandføring. Figur viser det område, der efter etablering af et vådområde ved Vidkær Å vil have en afvandingstilstand, som gør det svært at dyrke jorden ved en medianmaks-vandføring. Denne afvandingsmodellering er brugt til at fastlægge et projektområde, med en afgrænsning så det sikres, at arealer uden for området ikke påvirkes af projektet. Løsningsmulighed 2: Afbrydelse af dræn og Vidkærgrøften Afbrydelse af dræn og grøfter og sløjfning af rørføringer skal sikre, at vandet vil overrisle engene i dele af projektområdet og så vidt muligt sive ned i jorden inden det løber ud i Vidkær Å. Det vand, der skal bruges er det vand, som løber til fra projektområdets direkte opland. Vand som løber i Vidkær Å opstrøms projektområdet bliver altså ikke brugt. Da projektområdet gennemskæres af Vidkær Å arbejdes der med nedsivning i to delområder på hver sin side af åen (Nedsivningsområde Øst og Vest) (Figur 4). 24

Figur 4 Nedsivningsområder, hvor der arbejdes med sløjfning af dræn mv., samt oplande til nedsivningsområderne. Opmålingen af oplandet til Nedsivningsområde Øst og Vest er som udgangspunkt foretaget på den digitale højdemodel i ArcGIS. Afgrænsningen er foretaget så det areal, der hælder ned mod projektområdet (det topografiske opland) adskilles fra arealer, som hælder væk fra projektområdet. Da der er et højt grundvandspotentiale i området er det dog vurderet, at grundvandsoplandet til de to nedsivningsområder er en del større end det topografiske opland. De to nedsivningsoplande, der ses på Figur 4 er derfor tilpasset i forhold til de høje grundvandspotentialer. Vandet fra oplandene til Nedsivningsområde Øst og Vest infiltreres ved sløjfning af dræn, grøfter og rørføringer i projektområdet. Det forudsættes som udgangspunkt, at det på Figur viste drænsystem sløjfes. Forekomsten af åbne grøfter og drænbrønde er kortlagt ved en besigtigelse og opmåling i området. Oplysningerne om detaildræninger i nedsivningsområderne og oplandet er leveret af Limfjordsrådet og lodsejere i området. Det er desværre ikke alle lodsejere i området, der ligger inde med drænkort. Det er derfor ikke alle detaildræninger i området, som er med på Figur 5. Dræn, som ikke kendes fra kort, men som er kendte på baggrund af lodsejersamtaler eller som kan erkendes i samlebrøndene fremgår af Figur 5 med en lilla linje-signatur. Områder omkring samlebrønde, som må formodes at være drænede, fremgår af Figur med en lyserød flade-signatur. 25

Figur 15 Kendte dræn og brønde i projektområdet. Der skal foretages punktknusning/gennemgravning af dræn i områderne og de viste drænbrønde skal sløjfes. Tilkastning af den åbne del af Vidkærgrøften kan ske punktvist, hvis det er nødvendigt af hensyn til projektets jordbalance. Både dræn, der kun afvander arealer i selve nedsivningsområderne og større dræn/hoveddræn, der også afvander arealer uden for nedsivningsområderne skal afbrydes. Afbrydelsen af hoveddræn skal så vidt muligt ske i kanten af dalen i nedsivningsområderne. For at sikre en optimal fordeling af vandet på engene, og at så meget som muligt nedsives kan der gøres forskellige ting. Mange steder etableres fordelingsgrøfter langs ådalens kant. Andre steder sættes en brønd på hoveddrænledningen ved ådalens kant. På brønden etableres en kuppelrist, hvorved vandet fra drænoplandet presses op gennem brønden og videre ud i ådalen. Hvilken metode, der bruges bør først besluttes i forbindelse med detailprojekteringen. Uanset, hvilken metode, der bruges skal det sikres, at der er frit afløb fra hoveddræn ud i nedsivningsområderne. Hvis der ikke er frit afløb er der risiko for, at der stemmes vand op i hoveddrænene, og at afvandingsforholdende for arealerne uden for nedsivningsområderne dermed ændres. 26

Figur 5 Vurdering af afvandingstilstand i projektområdet som følge af sløjfning af dræn mv. På Figur 5 er der foretaget en vurdering af, hvilken effekt sløjfningen af drænsystemet vil have på den afvandingsmæssige tilstand i projektområdet. Vurderingen er foretaget ved at hæve drændybden i forhold til den nuværende drændybde i samlebrøndene (og punkter i Vidkærgrøften mv.). Den nye drændybde er der efter brugt som en fremtidig grundvandsdybde, og der er ud fra punkterne ekstrapoleret et grundvandsniveau for resten af projektområdet. På den måde er det muligt at give et bud på en fremtidig afvandingstilstand i projektområdet. I det nordvestlige horn på projektområdet er drænsystemet ret kompliceret, og der er tilsyneladende drænet i flere forskellige dybder. Sammenhængen mellem denne del af drænsystemet, Vidkærgrøften og dambruget er lidt usikker. Dette faktum og det høje grundvandspotentiale i området betyder, at den valgte metode til at vurdere konsekvenserne af at sløjfe drænene er mere usikker i hornet end i resten af projektområdet. Man skal være opmærksom på, at den afvandingstilstand, der er vist på Figur 5 er et øjebliksbillede. Afvandingstilstanden vil variere alt efter nedbørsforhold, fordampning mv. Afvandingstilstanden på Figur 56 illustrerer desuden kun den effekt som sløjfningen af det beskrevne drænsystem vil have. Hvis der også foretages en genslyngning af Vidkær Å vil dette også påvirke afvandingstilstanden i projektområdet (se afsnit om hovedprojektet). 27

Afvandingstilstand for hovedprojektet Hvis det vælges både at sløjfe drænsystemet og genslynge Vidkær Å vil den fremtidige afvandingstilstand i projektområdet påvirkes af begge tiltag. Det må forventes, at det meste af projektområdet vil blive vådere end det er i dag. Dog findes der i den sydlige del af projektområdet på østsiden af åen et naturområde, der allerede i dag er meget vådt som følge af, at drænsystemet i området er misvedligeholdt. I dette område vil følgerne af projektet være minimale. På Figur 67 ses afvandingstilstanden ved gennemførsel af hovedprojektet, der som tidligere beskrevet indeholder både sløjfning af dræn og genslyngning af Vidkær Å. Figuren viser det, der kan betragtes som den forventede afvandingstilstand i en almindelig sommersituation. Det forventes, at det vil være muligt at afgræsse en del af projektområdet, men der vil også være områder, især langs åen, der vil være for våde til afgræsning i længere perioder. Figur 67 kan sammenlignes med kortet, som viser den nuværende afvandingstilstand (Figur 8). Figur 6 kan desuden sammenlignes med Figur 5, der viser den forventede afvandingstilstand, hvis der kun foretages sløjfning af dræn. Der skal dog endnu en gang gøres opmærksom på, at det på grund af det komplicerede drænsystem, er vanskeligt at sløjfe dræn uden at genslynge vandløbet. Fastlæggelsen af projektområdet er sket på baggrund af en vurdering af, hvor det med sikkerhed kan fastslås, at sløjfning af drænsystemet og genslyngning af åen ikke vil have en effekt. Desuden er projektområdes grænse tilpasset efter, hvor terrænhældningen er størst (ådalen er mest velafgrænset). Dette er gjort for at gøre det så let som muligt at sikre frit afløb fra hoveddræn ud i nedsivningsområderne. I den sydlige ende af projektområdet er den fungerende del af drænsystemet (på vestsiden af åen) ikke kortlagt i detaljer. Det er her valgt at lægge projektområdets grænse så langt mod syd, at der er sikkerhed for, at sløjfningen af drænsystemet ikke har effekter uden for projektområdets grænser. 28

Figur 6 Vurdering af afvandingstilstand i projektområdet efter sløjfning af dræn og genslyngning af vandløb. Nedenfor er de vigtigste forhold omkring hovedprojektet og de overvejelser, der er gjort ved beskrivelsen af hovedprojektets konsekvenser vist på punktform: Man skal huske, at hovedprojektet viser de samlede konsekvenser af at genslynge vandløbet og sløjfe drænsystemet i området. Genslyngningen af Vidkær Å er modelleret i programmet MIKE11. Man kan derfor med ret stor sikkerhed sige, hvad genslyngningen betyder for, hvor vådt det bliver i ådalen. Vurderingen behøver derfor ikke være så forsigtig. Man kan sige, at der ved genslyngningen er beskrevet en realistic case af hvad projektet vil betyde. Man kan ikke på samme måde modellere konsekvenserne af at sløjfe dræn. Grundvandspotentialet i oplandet er stort, hvilket forenklet vil sig, at grundvandet søger mod ådalen og videre ud i vandløbet. Oplandet til projektområdet er samtidigt stort. Det taler for, at ådalen ved sløjfning af dræn bliver ret våd. Det betyder igen, at man skal være forsigtig når man vurderer konsekvenserne af at sløjfe dræn. 29

Der er nogle steder tørvejord i det drænede område. Dræningen kan have betydet, at jorden har sat sig. Der er ikke umiddelbart tegn på større sætninger i området, men risikoen betyder, at man skal være forsigtig når man vurderer konsekvenserne af at sløjfe dræn. Det er vurderet, at usikkerheden omkring, hvad sløjfning af dræn betyder gør det nødvendigt at bruge en worst case tilgang når konsekvenserne skal beskrives. Man kan sige, at de samlede konsekvenser af at sløjfe dræn og genslynge vandløbet som vist på Figur 6 er en kombination af en realistic case og en worst case en slags forsigtig realistisk vurdering af, hvordan projektområdet vil se ud i en almindelig sommersituation. Man skal være opmærksom på, at det komplicerede drænsystem mv. i projektområdets nordvestlige horn betyder, at der kan gælde nogle særlige forhold i hornet, Det er vigtigt at huske på, at Figur 6 viser et øjebliksbillede af afvandingstilstanden og, at der både vil være perioder, hvor ådalen er tørrere og vådere. Da afvandingskort kun kan vise et øjebliksbillede af situationen efter gennemførsel af projektet kan det være fornuftigt at prøve at sammenligne et projekt med situationen før vandløbet blev kanaliseret og området blev drænet. Da opstemningen ved Røde Mølle er meget gammel findes der ikke gamle kort, der viser den oprindelige naturtilstand i projektområdet. Der findes dog kort, der viser situationen før ådalen blev så intensivt drænet som den er i dag. Kortet på Figur 78 viser et område, der er præget af våde enge. Helt overordnet betragtet kan man sige, at gennemførsel af hovedprojektet vil få projektområdet til at minde om denne før situation. Området vil være præget af våde naturtyper og mindre vandhuller, men der vil for eksempel ikke være større permanente søer. 30

Figur 78 Projektområdets tilstand i perioden 1842-1899. 31

Konsekvensvurdering Udpegning af lavbund til vådområder og VVM pligt Projektområdet er i Aalborg Kommuneplan 2009 udpeget som potentielt lavbundsområde. Genopretning af vådområdet betyder, at jorden ikke længere må dyrkes eller gødskes. Arealerne må derimod gerne afgræsses eller anvendes til høslæt, men store dele af områderne kan stå under vand eller være så fugtige, at de ikke længere kan anvendes landbrugsmæssigt. Det forventes, at driften af dele af projektarealet ekstensiveres så meget, at der reelt vil være tale om en ændring af arealanvendelsen, herunder sødannelse. Ændringer i arealanvendelsen i landzonen kræver en landzonetilladelse efter Planlovens 35 3. Da vådområdeprojektet omfatter jordfordelinger og sammenlægninger med mindre end 75 ejendomme, og det påvirkede areal er mindre end 300 ha er projektet jf. bilag 2 pkt. 1a VVM-screeningspligtig 4. Regulering af vandløb er jf. bilag 2 pkt. 11f tilsvarende VVM-screeningspligtige for så vidt angår påvirkningen af miljøet. Vådområdeprojektet skal derfor VVM-screenes for så vidt angår påvirkningen af miljøet. Aalborg Kommune er planmyndighed. Landskabelige og kulturhistoriske værdier Vådområdeprojektet forventes at forbedre de naturmæssige kvaliteter i ådalen. Mange eng- og moseplanter med de tilknyttede arter af insekter m.m. vil kunne trives bedre i et vandmættet miljø, samtidig med, at der skabes en større sammenhæng mellem naturområderne langs Vidkær å. Herved styrkes ligeledes funktionen som økologisk forbindelse. I forbindelse med projektet skal barrierer for spredning af dyr og planter så vidt muligt undgås, hvilket sikres ved at forudsætte, at opstemningen ved Vidkær Dambrug fjernes, inden projektområdet etableres. Vidkær Å genslynges med så naturlige faldforhold som muligt. Herved sikres, at den naturmæssige værdi af vandløbet på strækningen bliver optimal. Etablering af vådområdet vil ikke påvirke den åbne kyststrækning, eller være i konflikt med skovbyggelinjen. Vådområdet vil heller ikke skæmme landskabet. Vådområdet vil ikke forringe de kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder af Hedegård Volsted. Landskabet omkring Volstedet har oprindeligt mere lignet den projekterede tilstand end den nuværende tilstand. 3 Bekendtgørelse af lov om planlægning LBK nr. 937 af 24.09.2009. 4 Jf. Naturstyrelsens hjemmeside: http://www.naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/projekttyper/vandprojekter/viden/lovgivning/vvmr egler.htm 32

Entreprenøren skal under gravearbejde m.v. være opmærksom på muligheden for at finde fortidsminder. Hvis der bliver påtruffet spor efter fortidsminder ved anlægsarbejdet, skal arbejdet standses og Nordjyllands Historiske Museum kontaktes. Friluftsmæssige værdier Projektområdet vil indgå som en forlængelse af naturområder, herunder De Himmerlandsk Heder og Halkær Ådal, der fungerer som vigtige udflugtsmål. Det skal overvejes, hvordan der i forbindelse med projektet, kan gives mulighed for at styrke naturoplevelsen og fremme formidling af natur og kulturværdier. Internationale naturbeskyttelsesområder Vandområderne Vidkær Å og Halkær Bredning, som ligger nedstrøms projektområdet er omfattet af Natura 2000 habitatområde nr. 15. For så vidt angår arter og naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget i Natura 2000 område 15, vurderes at vådområdeprojektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter ikke direkte eller indirekte vil kunne påvirke Natura 2000 området væsentligt. Ligeledes vurderes det, at projektet ikke vil påvirke udpegningsgrundlaget i Natura 2000 område 19 væsentligt. Det vurderes, at arterne på Habitatdirektivets bilag IV ikke påvirkes negativt. Vurderingen er baseret ud fra den tilgængelige viden der er. Når der foreligger analyser af topjorden med henblik på evt. frigivelse af fosfor fra projektet, skal dette vurderes. Der bør undersøges, om der er behov for afværgeforanstaltninger i forhold til sandvandring, som følge af, at opstemningen fjernes ved dambruget. Se Konsekvensvurderingen af vådområdeproejktet bilag 3. Naturforhold Vådområdeprojektet ligger i Vidkær å s ådal. Området er delt op i to, nord og syd for Kyøvej. Dambruget udgør den nordlige grænse, mens den sydlige grænse ikke har en tilsvarende veldefineret fysisk barriere, men smelter sammen med den øvrige ådal. Nord for vejen er arealerne intensivt landbrugsmæssig udnyttet. De flade lavest liggende arealer, der ligger vest for åen, består af relativt tørre, afgræssede kulturenge og områder udlagt i korn. De højest liggende dele er vældprægede og tilgroede i høje stauder (bilag 1). Syd for vejen er ådalen anderledes ekstensivt drevet. Her er det mulig at erkende den naturlige ådals zonering fra de tørre overdrevsskrænter over væld og rigkær til de tørrere engstrøg nærmest åen. Arealerne øst for åen er blevet afgræsset, mens plejen vest for åen er stoppet undtagen for den nordligste del. Nord for vejen Området nord for vejen har pt. et ringe naturindhold, dog med gode udviklingspotentialer øst for åen. Samlet set vurderes projektområdet nord for vejen velegnet til vådområdeprojekt. Syd for vejen Syd for vejen er der adskillige arealer med høj naturværdi, hvor især flere rigkær har unik botanisk værdi og potentiale. 33

Der bør ikke ske en hydrologisk påvirkning eller næringsstoftilførsel af arealerne syd for vejen. Dog kan det nærmeste område vest for åen, indtil ca. 30 meter syd for vejen, tænkes inddraget i projektet. Ligeledes kan en lille del øst for åen (hvor nogle specielle forhold omkring en eksisterende drænbrøn pt. ude af drift, gør sig gældende) i størrelsesordnen 10-20 meter syd for vejen tænkes inddraget i projektet. Generelt På de våde/fugtige arealer indenfor projektområdet, bør der arbejdes med udvikling af vådområder med sumpskov dvs. fri successionsudvikling frem for græssede enge med lav vegetation. Naturindholdet på enge har vanskeligt ved at opnå en god kvalitet indenfor når der tilføres næringsberiget vand hvorimod der på sigt vil kunne opnås væsentlige naturkvaliteter i en sumpskov (opvækst af rødel, pil, birk). Projektområdet er beskyttet mod tilstandsændringer efter 3 i naturbeskyttelsesloven 5. Hvis den nuværende tilstand for disse områder ændres, kræves dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Aalborg Kommune er myndighed. Vandløb Vidkær Å løber gennem projektområdet. Vidkær Å er omfattet af naturbeskyttelseslovens åbeskyttelseslinje og 3 beskyttelse. Ligesom evt. reguleringer af vandløbet er omfattet af 17 i vandløbsloven 6. Vidkær Å er efter udkast til Vandplan 2010-2015 for Limfjorden, på strækningen indenfor projektområdet, målsat til god økologisk tilstand, DVFI faunaklasse 5. Det er en forudsætning for at kunne opnå målopfyldelse, at vandkvaliteten i Vidkær Å ikke forringes som følge af projektet. En opstemning af Vidkær Å, ved Vidkær Dambrug er udpeget som en prioriteret vandplanindsats, der skal sikre kontinuitet i vandløbet. Gennemførelse af denne indsats er en forudsætning for etablering af vådområdet. Når opstemningen ved Vidkær Dambrug fjernes og Vidkær Å genslynges og får så naturlige faldforhold som muligt, forbedres forudsætningerne for at opnå målopfyldelse og den økologiske forbindelse styrkes. Vidkær Dambrug indtager vand fra Vidkær Å ved hjælp af opstemningen. Vidkær Dambrug har fortsat behov for vandindtag fra Vidkær Å, hvorfor vandkvaliteten, herunder temperatur og iltindhold ikke må forringes som følge af projektet. Ændringer i vandløbet skal indarbejdes i vandløbsregulativet. Ændret vandløbsvedligeholdelse kan evt. indtænkes i forbindelse med projektet. De vejledende krav for max reduktion af vandføringen i Vidkær Å, som følge af vandindvindinger er overskredet. Fjernelse af vand fra Vidkær Å til oversvømmelse af engene kan derfor ikke anbefales. Samlet set kan det ikke anbefales, at oversvømmelse af Vidkær Å i større omfang, indgår som en del af vådområdeprojektet. Aalborg Kommune er vandløbsmyndighed. 5 Bekendtgørelse nr. 933 af 24.09.2009 af lov om naturbeskyttelse. 6 Bekendtgørelse nr. 927 af 24.09.2009 af lov om vandløb 34