Trend 14 Comwell Holte d. 21. august 2014 FSD Foreningen af Socialchefer i Danmark Kreds Hovedstaden Rehabilitering på social- og beskæftigelsesområdet Definition af begreber og erfaringer fra Boston
Præsentation Tonie Rasmussen Psykiatrisk sygeplejerske Københavns Kommune, BBH Psykiatrisk sygeplejerske Københavns Amt, Slotsvænget, Nybrogaard, KAS Gentofte Afdelingssygeplejerske KAS Gentofte Sygeplejelærer KAS Glostrup Selvstændig projektleder, Pædagogisk/Psykiatrisk Rådgivning og Social Rengøring Udviklings- og forandringsleder Frederiksborg Amt, Klintegården Udviklingskonsulent Frederiksborg Amt, Klintegården og Psykiatriforvaltningen Viceforstander Københavns Amt, Skovvænget Forstander Herlev Kommune, Juvelhuset Fagspecialist og faglig konsulent på det psykosociale område, Rudersdal Kommune tora@rudersdal.dk Næstformand i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering
Program Kontekst for udfoldelse af rehabiliterende indsatser Definition af begrebet recovery Hvilke elementer fremmer? Definition af begrebet rehabilitering Erfaringer fra Boston Mere viden
Kontekst for udfoldelse af rehabilitering Tendenser i det politiske landskab Antallet af borgere med psykiske vanskeligheder Økonomiske perspektiver
Borgere med psykiske vanskeligheder Borgere med psykiske vanskeligheder er en meget bred gruppe af mennesker, hvis ressourcer og funktionsnedsættelser varierer meget fra person til person og over tid for den enkelte Borgere med psykiske vanskeligheder har statistisk øget risiko for fx: Svage eller svigtende sociale netværk Svagere tilknytning til arbejdsmarkedet Fysiske helbredsproblemer og kortere levetid Hjemløshed Kriminalitet (Socialstyrelsen 2013)
Recovery og Psykosocial rehabilitering Recovery er den proces eller rejse, som det enkelte menneske foretager med sig selv for at komme sig Psykosocial rehabilitering er den indsats, som professionelle kan tilrettelægge, der fremmer mulighederne for et menneskes egen udvikling af selvstændighed, håb, meningsfuldhed, oplevelse af muligheder og formål med tilværelsen
Recovery Recovery kan beskrives som en dybt personlig, unik proces, som forandrer personens holdninger, værdier, følelser, mål og/eller roller. Det er en måde at leve et tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv selv med de begrænsninger, som er forårsaget af sygdommen. Recovery indebærer udviklingen af ny mening og formål i ens liv, mens man vokser udover den psykiske sygdoms katastrofale følger. (William Anthony 1993, Boston University Centre for Psychiatric Rehabilitation)
Recovery At komme sig er en proces mere end en tilstand. Mennesker kommer sig ikke på samme måde, som man reparerer en bil. Det handler snarere om aktivt at danne en ny opfattelse af sit eget jeg - men hverken som det jeg der fandtes inden sygdommen, eller i form af en passiv accept af sygdommen og de begrænsninger som den indebærer. Individet kommer sig. (Patricia Deegan 1988)
Recovery At komme sig indebærer, at borgeren indtager en aktiv rolle i processen, i modsætning til de mange rehabiliteringsprogrammer hvor borgeren først og fremmest betragtes som modtager af forskellige indsatser. (McGorry 1992)
Recovery En proces, som gør mennesker i stand til at leve, arbejde, lære og deltage fuldt ud i deres samfund. For nogle er recovery evnen til at leve et tilfredsstillende og produktivt liv på trods af et handicap. For andre indebærer recovery en mindskelse eller et fuldstændigt fravær af symptomer. Forskningen har vist, at håb spiller en afgørende rolle i den enkeltes recovery. (New Freedom Commision on Mental Health 2003)
Recovery En lang række videnskabelige undersøgelser siden første halvdel af 1900 tallet dokumenterer, at mellem 46% og 68% af mennesker med diagnosen skizofreni kommer sig. Resultatet af 5 nyere undersøgelser på i alt 1454 mennesker med alvorlige psykiske lidelser viser at: 20% - 24% kommer sig helt. 24% - 43% kommer sig delvist. (Alain Topor: At komme sig 2002)
Recovery Forskningsresultater over de seneste 50 år viser, at mennesker med psykiske vanskeligheder også de mest alvorlige som skizofreni kommer sig. Recovery raterne er bedre for mennesker som ikke får langsigtet psykofarmakologisk behandling. (Robert Whitaker, Den psykiatriske epidemi, 2010/2013)
Recovery En international opfølgningsundersøgelse (Harrison et al., 2001) gennemført i 18 lande gennem 25 år, konkluderer i 2001: skizofreni og relaterede psykoser bør udviklingsmæssigt betragtes som episodiske forstyrrelser med et ret positivt udfald for en signifikant andel af patienterne da forventninger er en magtfuld faktor i forhold til at komme sig, er det afgørende vigtigt at patienter, pårørende og klinikere hører dette. resultaterne giver anledning til at befri patienter, støttemedarbejdere og klinikere fra det kronicitetsparadigme, som har domineret tænkningen gennem det meste af det 20. århundrede. (Pernille Jensen: En helt anden hjælp 2006)
Recovery Hvad fremmer recovery? Hvad siger forskningslitteraturen? Håb og tro på fremtidens muligheder (Komme ud af fastlåsthed i tænkning og handling) Tilknytning til personer og betydningsfulde fællesskaber (Uddannelse, arbejde, fysisk aktivitet og fritidsliv er eksempler på aktiviteter, som giver adgang til nye roller, mestringsoplevelser og muligheder for at bidrage) (Gen)opbygning af en positiv identitet (Adgang til værdsatte, selvvalgte roller) Meningsfuld tilværelse og selvstændighed/handlekraft (Kompetence til at håndtere tilværelsens udfordringer) Mulighed for at afprøve og fejle i støttende, udviklingsnærende og omsorgsfulde omgivelser (NAPHA rapport nr. 4, 2013)
Recovery centrale elementer Borgeren sættes i centrum som et helt menneske med sine styrker og svagheder, evner og erfaringer Borgerens egen aktive indsats Både et personligt og et socialt perspektiv Handler om livsprocesser fremfor resultater Recovery er meget forskellige processer og langt fra standarder i strømlinede retningslinjer for best practice (NAPHA 2013 si. 16-18)
Recovery-orientering To bærende principper bag den nødvendige fundamentale system forandring mod recovery-orientering: 1. For det første må tilbud og behandling være bruger- og familiecentreret og gearet til at give brugerne reelle og meningsfulde valg af behandlingsmuligheder og behandlingssteder. Og tilbuddene må ikke være orienteret mod at opfylde bureaukratiernes krav. 2. For det andet må indsatsen fokusere på at øge brugernes evne til succesfuldt at håndtere livets udfordringer, på at fremme recovery processer og på at opbygge modstandskraft og ikke bare håndtere symptomer. (New Freedom Commision on Mental Health 2003)
Rehabilitering
Psykosocial rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabilitering baseres på borgernes hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og videns baseret indsats. (Hvidbog om rehabilitering, Marselisborg Centret, 2004)
Psykosocial rehabilitering Rehabilitering har til formål at bedre den samlede funktionsevne og at understøtte borgerens ressourcer, personlige autonomi og adgang til værdifulde roller. Fx at være forælder, ægtefælle, have en hel eller delvis tilknytning til arbejdsmarkedet, være aktiv deltager i en fritidsaktivitet eller være aktiv i andre sociale sammenhænge. (Vejledning om kommunal rehabilitering, juni 2011. Socialministeriet, Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet)
Psykosocial rehabilitering Rehabilitering er en proces, der fremmer muligheder for individer med funktionsnedsættelse til at opnå størst mulig grad af selvstændig funktion i samfundet. Det indbefatter både bedring af individets kompetencer og forandring af omgivelserne. Målet er at optimere individuel funktionsmåde og minimere funktionsnedsættelsen og handicappet med vægt på individets egne valg i en fremgangsrig tilværelse i samfundet. (Oversættelse af WHO definition)
Recovery og Psykosocial rehabilitering Recovery: Hvis du lever livet som patient eller bruger, bliver du begrænset i din livsudfoldelse. Du må arbejde på at blive en del af den samfundskultur, der omgiver dig og dermed udvide dine muligheder. At skabe en mening og et formål udover din sygdom. Psykosocial rehabilitering: At hjælpe en person tilbage til at kunne udfylde sine roller (selvvalgte). Organisationer og systemer skal indgyde håb. (Boston University Centre for Psychiatric Rehabilitation)
Boston - erfaringer 1. Borgeren som aktør 2. Forskning og udvikling 3. Fællesskaber og deltagelse
Boston - Borgeren som aktør Borgeren som medskaber (ikke som modtager) af indsatser og støttetilbud Borgeren som erfaringsekspert i partnerskab med professionelle støtte medarbejdere Peer to peer støtte, fx som medarbejder, mentor, underviser, frivillig, brugerstyrede indsatser Medarbejdere med brugererfaring på alle niveauer i organisationen, fx som frivillige, medarbejdere, ledere, forskere.
Boston Borgeren som aktør Bevægelse fra en behandlingsorienteret/ terapeutisk tilgang mod en undervisningsorienteret tilgang (se næste) Mangfoldige uddannelsestilbud til medarbejdere med brugererfaring peers Housing first princip på alle områder
Undervisning Behandling/terapi Støtter borgere i at genkende og bruge deres evner og ressourcer Støtter borgere i at udforske deres muligheder og udvikle færdigheder Støtter borgere i at nå deres mål og ambitioner Professionelle får roller som coaches, der støtter borgere i at finde deres egne løsninger Borgere får roller som kursister, der vælger deres egne kurser og finder veje til at danne en mening med symptomer og det, som er hændt i deres liv. Borgere bliver erfaringseksperter i at mestre deres egen tilværelse. (Centre for Mental Health 2012) Fokus på problemer, mangler og fejlfunktioner Tilgangen rækker ud over de formelle behandlingseller terapi sessioner og bliver et overordnet paradigme Alle (hverdagslivs)aktiviteter bliver til behandling eller terapi, haveterapi, arbejdsterapi osv. De professionelle eksperter definerer problemerne og ordinerer en egnet type behandling eller terapi herudfra Bevarer ubalancerne i magtfordelingen Understøtter tænkningen om at al ekspertisen ligger hos de professionelle.
Boston Forskning og udvikling Systematiske programmer for indsatser med dokumentation og effektmåling Forskning i og udvikling af recovery fremmende metoder og tiltag Systematisk og kontinuerligt arbejde med recovery værdier på alle niveauer i indsatser og organisationer
Boston Fællesskaber og deltagelse Generelt skift i fokus fra individ orientering til orientering mod adgang til fællesskaber og lokalsamfund Lokalsamfundsbaserede recovery fremmende indsatser fremfor individorienterede indsatser Bridging/bonding tilgang Partnerskaber og samskabelse med borgeren, civilsamfund og lokalsamfund
Forslag til litteratur og yderligere information Pernille Jensen, (2006) En helt anden hjælp Alain Topor, (2002) At komme sig og Vendepunkter Alain Topor, (2005) Fra patient til person NAPHA, (2013) Recoveryorienterte praksisser en systematisk kunnskapssammenstilling Ron Coleman, (2007) Recovery et nyt perspektiv i psykiatrien Marion Aslan & Mike Smith, (2008) Menneskelig opblomstring Recovery Arnhild Lauveng, (2008) I morgen var jeg altid en løve Robert Whitaker, (2013) Den psykiatriske epidemi www.recoveryorientering.dk Projekt recoveryorientering www.esn-eu.org European Social Network www.cpr.bu.edu www.yale.edu/prch Socialministeriet, Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, (2011) Vejledning om kommunal rehabilitering Danske Regioner, KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, (2011), God praksis i den tværgående rehabiliteringsindsats. Regeringens Psykiatriudvalg, rapport og handlingsplan, (2013) (2014) Socialstyrelsen (2013), Mennesker med psykiske vanskeligheder, KL, november (2011), Den nære psykiatri