DjH Nyt Magasinet for Den jydske Haandværkerskole december 2009 Energimesse på DjH Solparabol, solcelleworkshop, lerhuse, varmepumper, smarthouseinstallationer... Nogle kommer hurtigt fra start I tømrerafdelingen er det digitale byggeri kommet nærmere, og eleverne har skiftet papir og blyant ud med Autocad. Praktik i Spanien To unge installatørstuderende har som de første været i praktik i udlandet.
4 Indhold 3 4 7 8 9 14 16 18 20 22 24 25 26 26 27 27 28 Siden sidst Alle var interesserede og imponerede Nogle kommer hurtigt fra start... DjH i spil som videnscenter inden for energi Energimesse på DjH Michael og Henrik DjH-mesterskabet for unge elektrikere DjH-elektriker vandt regionsmesterskabet Praktik i Spanien Nyt fra afdelingerne Skolehjemmet Markedsføring af nye teknologuddannelser Learning Center Den jydske Haandværkerskole og 'Fars dreng' Navne Nyt fra personaleafdelingen Sikkerhedskursus efter kl. 15.30 Alle var interesserede og imponerede Plastafdelingen tog til Bulgarien for at præsentere resultaterne af projektet. Besøget tog en overraskende drejning undervejs. DjH mesterskab for unge elektrikere Syv unge elektrikere kæmpede om at komme videre til regionsmesterskaberne. 16 23 Rengøringsafdelingen sørger igen i år for juledekorationer på skolen. Forsidebilledet: Soldrevet bil Temaet ved indgangen er solceller. Mens de voksne blev tilbudt fundamental know how om solceller, kunne børnene få hjælp til at bygge en bil drevet på solceller som bagefter kunne testes på lysbane og sættes i kapræs mod andre selvbyggere. Skolehjemmet Skolehjemmet har været fuldt belagt med sportsaktive unge de sidste par måneder. 24
af Henrik Øelund Siden sidst Såfremt finanslovsforslaget, som det så ud først på efteråret, havde fået lov at stå alene, ville år 2010 blive et år, hvor det ville blive svært bare at få økonomien i kerneydelserne til at hænge sammen. Vi havde en forventning om, at forhandlingerne om globaliseringsmidlerne ville resultere i forbedringer for erhvervsskoleområdet, om ikke andet at man i det mindste forlængede de aftaler, der blev indgået for perioden 2006 2009. Det skete da fornuftigvis også. Såfremt intentionerne i aftalerne opfyldes, vil vi også på DjH kunne mærke en positiv effekt heraf i år 2010. Der er 5 hovedtemaer, der er væsentlige for os: Fra aftaletidspunktet 5. november og hele 2010 vil en virksomhed kunne få en bonus på 50.000 kr, når den ansætter en lærling. Det er en forhøjelse på 34.000 i forhold til tidligere. Man forventer, det udløser ca. 1.600 ekstra lærepladser. Her har vi en opgave i at opsøge vore virksomheder (og deres naboer) og fortælle herom. Vi forventer et fald i grundforløbstilgangen for tømrer og el, men denne ordning kan måske være med til at reducere dette. Der er endvidere indført en særlig bonusordning for virksomheder, der ansætter en lærling, der er kommet i klemme i forbindelse med en virksomhedslukning. Endelig er der åbnet op for skolepraktik, såfremt det bliver nødvendigt, på el- og tømrerområdet. Anden del af aftalen har fokus på overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Der er opstillet en lang række operationelle krav vedrørende uddannelsesplan, samarbejde mellem de involverede parter, og som noget helt nyt vurdering af uddannelsesparathed. Tredie del af aftalen er en fortsættelse af de initiativer, der allerede er sat i gang. Fokus på fastholdelse og ekstra tiltag for både den stærke målrettede og den mindre sikre elev. Fjerde delaftale vedrører vores KVU-område. Her er det lidt skuffende, at man kun viderefører midlerne fra 2009, hvor man foretog en kraftig reducering, idet man sænkede puljen fra 85 mio. kr. til 29 mio. kr. på landsplan. Sidste delaftale er en udmøntning af VEUreservepuljen til blandt andet at finansiere de nye VEU-centre. Her var det oprindelige udspil, at midlerne skulle tages fra undervisningstaksameteret. Glædeligt at det ikke skete. Stigende elevtal Samlet set gør aftalerne, at vi kan fortsætte de aktiviteter, vi har sat i gang, samtidig med at vi kan tage initiativ til en række nye tiltag. I forbindelse med globalisringsaftalerne er det også fastslået, at den milliard, der er afsat til øget aktivitet på AMU-området fastholdes i 2010 og 2011, hvilket skulle gøre, at vi har sikkerhed for ikke at blive stækket af et taksameterloft på AMU-området. Vi forventer derfor, at vi i 2010 kan nå et slutresultat i nærheden af de 825 årselever og et økonomisk plus på ca. 1 mio. kr., det samme som forventes at blive resultatet i 2009. Det er særdeles tilfredsstillende, når man tager i betragtning at globaliseringsmidlerne ikke er at betragte som driftstilskud, men tilskud til særlige aktiviteter. Når årselevtallet også for 2010 er stigende, hænger det sammen med en forventning om øget aktivitet på efteruddannelsesområdet og på KVU, selv om vi på AMU-området i 2009 har haft en pæn stigning. Det har kun kunnet lade sig gøre på baggrund af stor fleksibilitet hos alle involverede. Logistikken er nu en gang vanskeligere på de korte uddannelsesforløb, så i 2010 vil der blive stillet endnu større krav til den samlede planlægning, og det håber og tror jeg på, vi kan håndtere. Fortsættes næste side DjH Nyt december 2009 3
Fortsat fra forrige side Energi DjH-Nyt har denne gang en række indlæg om den afholdte energimesse. Det var en god dag med rigtig mange fremmødte. Der skal lyde en stor tak til de eksterne deltagere og stor ros til de interne arrangører og medvirkende for et flot messeforløb. Messen var første step i, at DjH bliver anerkendt som videncenter for energi, noget vi vil arbejde massivt for i 2010. I sammenhæng hermed er det godt at se, at vores interne energiprojekt kurveknækkeren er kommet godt fra land. Der er indkommet rigtig mange ideer, og den interne ekspertgruppe har allerede identificeret en lang række steder, hvor vi umiddelbart kan tage fat. Udviklingen i projektet kan følges på intranettet. Et aktivt 2010 2010 har en lang række yderligere spændende udfordringer som 2 nye teknologuddannelser, arbejde med nyt logo og ny hjemmside, bare for at nævne et par stykker. Så der er ingen tvivl om, at 2010 bliver et hektisk år, men det sker på baggrund af et 2009, som jeg mener vi kan være meget tilfredse med. Derfor kan jeg helt tilslutte mig den ros, der blev givet udtryk for på seneste bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen fuldt ud anerkendte den arbejdsindsats, den kvalitet og de resultater medarbejderne ved DjH har præsteret i 2009. Alle ønskes en god og velfortjent juleferie. af Allan Rasmussen Alle var interesserede og imponerede Plastafdelingen har været i Bulgarien med projektet om genanvendelse af plast. Det var en oplevelse, der viste sig at blive lidt anderledes end forventet, men håbet om at have plantet et vigtigt frø i næste generation af forbrugere er vakt. Plastafdelingens Leonardo Projekt er inde i sidste fase, og vi er i gang med den endelige afrapportering. I slutningen af september skulle resultaterne præsenteres i det sydlige Bulgarien, og der var lagt op til det helt store arrangement. Ministre, borgmestre og andre prominente gæster var inviterede og hele den nationale presse var hidkaldt for at følge arrangementet, som skulle forløbe over to dage. Vi havde allieret os med en dansk maskinleverandør, så vi kunne vise, hvordan man kan genanvende plast. Efter flere hjemlige møder, hvor jeg fortalte om de store planer, blev aftalen med maskinleverandøren, at vi lånte en lille sprøjtestøbemaskine, en kværn og en blender således, at vi kunne vise hele cyklussen. Den begynder med at sprøjtestøbe emner med nyt plastmateriale, kværne dem igen, blande det kværnede materiale med en anden farve og tilsætte lidt nyt granulat, for til slut at sprøjtestøbe det regenererede materiale til nye emner. Desuden fik vi overtalt leverandøren til selv at tage med til Bulgarien for at gennemføre 4 DjH Nyt december 2009
demonstrationen, og der blev bevilget ekstra EU-midler for at sende alle maskiner og udstyr af sted med fragtmand. Døren var for smal Vi have forberedt flere indlæg, hvor der dag ét var fokus på de specialinviterede VIP er og hele verdenspressen, og dag to var forbeholdt en række plastdirektører og chefer fra hele sydregionen samt klasser med studerende, der var specielt interesseret i genanvendelse. Vi havde ligeledes fået sponsoreret flotte gaver fra LEGO, som vi kunne udlevere til gæsterne på VIP-arrangementet. Transporten af maskiner forløb planmæssigt, dog var der ikke lige taget højde for, at vi på den stedlige skole manuelt skulle løfte de flere hundrede kilo tunge maskiner op ad fem trappetrin, og at døren til indgangen var for smal, så vi måtte skille maskinerne ad ude på trappeafsatsen. Samtidig skulle vi passe meget på ikke at ridse de nymalede karme, som var shinet op til lejligheden. Hele skolen var i øvrigt nymalet i en pæn lyserød farve. Vi måtte selv forbinde maskinerne til strømtavlerne, og jeg er ikke helt sikker på, at disse var helt i forhold til gældende danske regler for el-sikkerhed. Desværre var der ikke lige tænkt på, at der var nationale helligdage sidst på ugen i Bulgarien. I området havde de lokale myndigheder erklæret, at alle medarbejdere skulle holde fri hele ugen for egen regning (dette for at give virksomhederne en hjælpende hånd gennem finanskrisen). Derfor var mange taget på ferie. Uheldigvis var en højtstående national politiker lige død, så de inviterede ministre skulle til begravelse, og måtte desværre melde afbud til vores arrangement. Vores værter var dog stadige fortrøstningsfulde og mente, at det hele nok skulle blive en stor succes. En ny målgruppe dukkede op På dagen for det store arrangement var alt gjort klar, og Peter Kjærsgård og jeg havde fordelt opgaverne imellem os. Vi havde også fået tildelt nye titler af vores bulgarske venner. Peter var blevet Engineer, og jeg selv havde fået den ærefulde titel som Dr. Vore præsentationer blev fremlagt på engelsk, og blev oversat til bulgarsk. Deltagerne, som var noget reduceret i antal i forhold til det oprindelige planlagte, var meget venlige og virkede også interesserede. De var i øvrigt også meget glade for sponsorgaverne fra LEGO! Jeg havde dog en mistanke om, at flere af deltagerne var plantet, for at der skulle være noget volumen i lokalet. Pressen var dog mødt pænt talstærkt frem, og der var journalister fra aviser og radio samt lokale og nationale tv-stationer. Ved demonstration af maskinerne mødte yderligere interesserede op, og der var pænt fyldt i den lille forhal på skolen. Alle virkede meget interesserede og imponerede. Umiddelbart efter demonstrationen sivede hovedparten dog igen, og det store overdådige frokostbord, med ca. 25 retter, som var linet op, stod næsten urørt tilbage. Der var bestilt til 100 personer men vi var vist kun 10 tilbage. Anden dags arrangement gik heller ikke helt som planlagt. Virksomhederne var jo gået på ferie, og de studerende havde fri. Derfor lurede vi noget, da det begyndte at vælte ind med elever i aldersklassen 10 12 år. Vore planlagte præsentationer tog derfor en drejning, og materialet skulle hurtigt revideres, så det i stedet kunne matche den nye målgruppe. Børnene blev delt op i flere hold og vi gennemførte præsentationen tre gange i løbet af dagen. Eleverne var dog meget søde og lyttende, og kunne godt forstå vigtigheden af at forsøge at genanvende plasten frem for at smide den i grøftekanten. Vores evaluering af arrangementerne var lidt delt. Bulgarerne mente, at det havde været en Plastafdelingen mødte i Bulgarien en anden målgruppe end forventet, og måtte skyndsomt revidere præsentationen, så den kunne matche et yngre publikum. Fortsættes næste side DjH Nyt december 2009 5
Fortsat fra forrige side Engineer Peter Kjærsgaard og Dr. Allan B. Rasmussen i selskab med en græsk professor ved afslutningen af plastafdelingens Leonardo Projekt om genanvendelse af plast i Bulgarien. stor succes, og projektet havde fået fin dækning af pressen. Vi mente måske nok, at arrangementerne var lidt oversolgte, og deltagerne var ikke helt de, som vi havde forventet - især ikke på 2. dagen. Omvendt kan man dog sige, at det er blandt børnene, man skal forsøge at præge holdningen og vanen med hensyn til håndtering og genbrug af plastaffald. Når man ser rundt i naturen og byerne i Bulgarien, er der helt klart et behov for holdningsændringer i forhold til plast og genbrug. I Danmark genanvendes omkring 96% af alt plastaffald (en stor del dog gennem forbrænding). I Bulgarien er andelen af plast, som genbruges på kun 15%. Resten ligger rundt i naturen eller fyldes op på lossepladser. Plastafdelingen medbragte danske plastmaskiner til Bulgarien, så de kunne demonstrere genanvendelse af plast i praksis. 6 DjH Nyt december 2009
af Henrik Dalsgaard og Anne Hansen Aamand Nogle kommer hurtigt fra start... Efter mange år med papir, blyant, viskelæder og linealer, har udviklingen også indhentet tømrerfaget. Det digitale byggeri er kommet et stort skridt nærmere. Alle lærlinge, der skal til svendeprøve i 2012, skal tegne i et digitalt tegneprogram. På DjH er der valgt Autocad. Autocad bliver brugt til tegning af opgaver, som tidligere blev tegnet på papir med blyant og lineal. I og med det er et digitalt medie, der nu tegnes i, har det også betydet en omvæltning i opgaverne. Eleverne skal både forholde sig til de figurer, de skal tegne, og programmet de skal tegne i på samme tid, fortæller Henrik Dalsgaard, underviser i tømrerafdelingen. Allerede første dag i undervisningen er det tydeligt at mærke, hvilke elever der er vant til at arbejde med it, og hvem der ikke bruger det. Det er en udfordring, der modtages meget forskelligt blandt eleverne. Nogle kommer hurtigere fra start end andre, men det jævnes ud i løbet af 4 6 uger, hvor alle er blevet fortrolige med programmet. Det er spændende, som underviser, at følge elevernes udvikling, der også rummer frustration over det, der ikke makker ret, siger Henrik. Det fylder ikke så meget De første to uger på grundforløbet tegner tømrereleverne i hånden, og går derefter over til at bruge Autocad. Rune Bachmann på 16 år kom direkte fra folkeskolen ind på grundforløbet, og havde ikke meget erfaring med pc. Men efter lidt forvirring over programmet den første tid, ser han nu tydeligt dets styrker. Autocad er klart bedre end at tegne i hånden. Det er hurtigere at slette linier og flytte rundt på konstruktioner, og så fylder det ikke så meget at arkivere, fortæller han, og glæder sig over at lære noget, der er realistisk at bruge i det virkelige liv udenfor skolen. Jeg kan sagtens forestille mig, at man i fremtiden har en pc opkoblet til trådløst netværk med ud på byggepladsen. Er man så i tvivl om noget, kan mester hurtigt sende en plantegning, siger Rune. Når grundforløbet når til ende, er alle elever så langt, at de kan løse opgaver i Autocad uden programforhindringer. Tømrerafdelingen starter for første gang et H1 hold op med den nye digitale undervisning i 2010. Rune Bachmann er elev på grundforløbet i tømrerafdelingen. Rune lærte hurtigt at tegne i Autocad, og ser nogle klare fordele ved programmet frem for blyant og papir Det er lettere at flytte en konstruktion. DjH Nyt december 2009 7
af Lars Dam Fortsat fra forrige side DjH i spil som videncenter inden for energi DjH arbejder på at blive videncenter inden for energi. Dette lille indlæg må betragtes som det første i en føljeton, omkring DjH s kandidatur som videncenter inden for energi. Situationen er den, at den stærke fokusering fra politisks side på energi og miljø, kombineret med de mange uddannelsesmæssige kompetencer, vi har på energiområdet, har åbnet muligheden for, at vi er kandidat til at blive videncenter inden for energi, herunder også vedvarende energi. Som vi sikkert alle er opmærksomme på, er DjH et hus, der i mange år, på næsten alle fronter, har beskæftiget sig med energi i en eller anden form. Uge 43 forsøgte vi for første gang med succes, at samle kræfterne/ energien omkring en messe under temaet vedvarende energi i boligen. Messen var blandt andet med til at understrege, at vi helt konkret har noget at byde ind med også i relation til vedvarende energikilder. Nogle af de uddannelsesmæssige kompetencer vi allerede besidder i relation til emnet energi: El- og VVS-installatører - projekterer for hvert deres speciale, men fælles for dem er, at deres specialer skal honorere lovkrav og kundekrav omkring blandt andet energi. Tømrerafdelingen arbejder med nedbringelse af boligens energiforbrug med udgangspunkt i bygningsreglement og under hensyntagen til god byggeskik. Køleafdelingen beskæftiger sig med varmepumpesystemer, der absolut er et hit, når man i dag taler om energibesparelser, og hvem ved, måske vil plastafdelingen en dag producere solceller. Førstnævnte, er naturligvis som titlen på uddannelsen indikerer målrettet til energi og herunder vedvarende energi, hvor automationsteknologen fokuserer mere på, hvordan processerne kan arbejde sammen. Innovation med faglighed Det fremtidige perspektiv for DjH som videncenter inden for energi kan blive meget omfattende og involvere uddannelsesmæssige elementer i såvel indland som udland. Der kan blive tale om rigtig innovation med faglighed m.m. Peter Korsgaard og undertegnede vil udarbejde et oplæg til diskussion, information og inspiration i starten af det nye år. Alle, der er interesserede, vil få mulighed for at deltage, når vi fremlægger oplægget. Motivationen er i top, men kun tiden vil vise om videncentret bliver en realitet, vi krydser fingre for, at det vil lykkes i det nye år. Nye teknologuddannelser Fra aug. 2010 tilbyder vi uddannelserne energiteknolog AK og automationsteknolog. 8 DjH Nyt december 2009
af Rita Nissen Energimesse på DjH Tømrerafdelingens store haller er fyldt med stande og boder. Rundt omkring står folk og snakker, og allerede efter en time er succesen til at få øje på. Rigtig mange har fundet vej til DjH s første Energimesse, der handler om Energiinnovation i boligen. Her kan messegæsterne hente både konkrete idéer til, hvor de kan spare energi i hjemmet, og de kan studere visionære løsninger med vedvarende energikilder i et globalt perspektiv. Videnscenter for energiteknik Inspektør Jesper Kofoed Petersen fortæller, at messen først og fremmest skal ses i én sammenhæng. Vi vil gøre DjH til et stort vidensog kompetencecenter for energi i Region Midt, og derfor sætter vi os nu på landkortet, siger han og tilføjer, at DjH også ønsker at markedsføre de to nye uddannelser til energiteknolog og automationsteknolog, som akademiet udbyder fra august. En palet af gode idéer Solparabol, solcelleworkshop, lerhuse, varmepumper, smarthouseinstallationer... Listen er lang. Der er meget at fordybe sig i på den ny energimesse. I løbet af dagen er 250 300 gæster dukket op til Energimesse. Roan Lysdal har fundet vej fra Thorsø. Vi har lige bygget nyt hus og er på jagt efter idéer til, hvordan vi kan spare på el-regningen, fortæller Roan Lysdal. Det er altid spændende at se de nye materialer og finde ud af, hvad der kan gøres for at spare på energien. Jeg er især interesseret i standene, der viser de nye tiltag med solenergi, siger han og fortsætter sin rundtur i hallerne, hvor mere end 20 stande kommer med idéer til energirigtige løsninger. Rørisolering sparer milliarder I en stand præsenterer Kjeld Madsen med firmaet K-isolering en enkelt god idé, der går ud på at efterisolere rør i boligen. Hans argument er kort og klart. Uisolerede og dårligt isolerede rør betyder samlet set et energitab svarende til 3 4 milliarder kroner i Danmark. Selv små besparelser nytter På standen hos firmaet Schneider, der har 140.000 medarbejdere på verdensplan, er budskabet ligeså klart. Det er vores vision at hjælpe borgerne med at bruge energien smartere, siger repræsentant Peter Fuglsang og fortæller, at de har udviklet censorer og timerfunktioner, der kan hjælpe til en optimal energiudnyttelse. For, pointerer Peter Fuglsang, det kán betale sig at spare på selv de små ting. Som det ser ud nu, er det sådan, at når man bruger 1 kwh, så bruger man faktisk 3 kwh på at transportere den ene ud. Sparer man altså 1 kwh, er der i realiteten tale om en gange fire faktor. Vacuumsolfangere og lange brusebade En tredje idé præsenterer firmaet Q-pro, der sælger vacuumsolfangere. De anvendes især til at lave varmt vand med - så idéen sælger godt til familier med hjemmeboende teenagere. Besparelsen er på cirka 25.000 kr. årligt. Ejer af Q-pro Claus Nygaard-Pedersen er glad for at være med på messen. Vi er positivt overraskede over hvor mange, der har været her. Og hvor interesserede folk har været, siger han. Det er bedre, end vi havde turdet håbe på. Vi tog for sjov pillefyrtraileren med. Der har vi haft 10 15 seriøse kontakter. Det er meget fint for en dag. Fortsættes næste side DjH Nyt december 2009 9
baggrund, hvor de blandt andet kan udveksle erfaringer, læse jobannoncer og stille spørgsmål om love og regler. Jeg er med på messen for at prøve at komme ud og snakke med folk. Man må tænke alternativt. Jeg prøver at styrke mine egne erfaringer, kommenterer Steffen Rosendal og tilføjer. Det tegner positivt. Nu, efter en time har jeg allerede haft cirka 15 korrespondancer. Det er rigtig godt. På sin stand præsenterer Steffen Rosendal også et idékatalog til projektarbejde og sit speciale med emnet Energioptimering i boligen. Han har under sit specialeskrivning arbejdet sammen med et forsyningsselskab, som har udgivet et magasin med spareråd. Det deler Steffen Rosendal også ud til interesserede gæster. Installatørstuderende Steffen Rosendal havde sin egen messestand, hvor han præsenterede sit speciale med emnet energioptimering i boligen. Han havde også ideer om et mødested i cyperspace for folk med elteknisk baggrund. Firmaet Schneider præsenterede censorer og timerfunktioner, der kan hjælpe til en optimal energiudnyttelse. Fortsat fra forrige side Installatørerne networker Politikerne gør det. Erhvervslivet gør det. Nu gør installatørstuderende fra DjH det også. Akademiets gamle elever var inviteret med til Energimesse. Installatør Henrik Linde fra Risskov, der blev færdig på akademiet for to år siden, var en af de cirka 40 gamle studerende, der var mødt frem. Han syntes godt om messen. Det er et fint arrangement. Jeg har været rundt og se standene, og så har jeg netværket. Det er en god idé med et forum for det, siger Henrik Linde og foreslår, at messen udvides med flere temaer og små kursusmoduler. Mødested i cyberspace At networking i erhvervslivet har betydning, har Steffen Rosendal fra akademiets 4. semester et godt blik for. Han har lagt billet ind på at få sin egen messestand. Med to store fladskærme og et bord, hvor materialer lokker med spændende forsider, præsenterer Steffen Rosendal sine idéer. Han står på spring for at sælge en idé om et mødested i cyberspace for folk med elteknisk 10 DjH Nyt december 2009
Innovation når den er bedst Med livsfremmende lerjord og is fra solen Energimessen var også forum for innovation, der skriver sig ind i et større globalt perspektiv. Arkitekt Hans Henning Christensen skubbede med sit diasshow til en relancering af huse bygget af lerjord, og Peter Korsgaard præsenterede sin solparabol, der kan lave is uden brug af anden energi end solens varme. Huse der ånder Messegæsterne, der kom for at lytte til Hans Henning Christensen, blev taget med på diasshow rundt i verden. Fra den kinesiske mur og de egyptiske kornkamre over miljørigtigt byggeri i Hjortshøj gik turen til det originale og mondæne Santa Fe i New Mexico, hvor en klausul kun tillader huse bygget af lerjord. Med disse eksempler fremsætter Hans Henning Christensen sin tese om, at lerjord vil få en markant renæssance, fordi det er energirigtigt. Han anslår, at grunden til gennembruddet først er på vej nu, dels skal findes i noget mentalt, og dels i at det siden midten af 1800-tallet har været en kendt sag, at der er flere penge i brændt tegl. Hans Henning Christensen lister fordelene ved lerjordshuse op: De virkelig gode grunde er, at det er livsfremmende og billigt. Der er eksempler på, at astmapatienter helt kan undgå at tage medicin, når de bor i lerhus, fortæller han og forklarer, at de pressede lerblokke udgør en klimaskal, der har en naturgiven evne til at afgive og optage fugt, så den holder en konstant luftfugtighed på de optimale 50. Og så er der tale om en kæmpe energibesparelse oveni. Det koster 1 2 % af den gængse energimængde at fremstille et lerhus Så når folk spørger, hvad det koster, svarer jeg, at de kan bygge så meget, som de gider gøre rent på, siger Hans Henning Christensen. Koncentreret solskin På messen tiltrækker en solparabol de fleste gæsters opmærksomhed. Det er underviser og messearrangør Peter Korsgaard, der har udviklet parabolen. Adsorptionskøling står der med store Hans H. Christensen tog deltagerne i en workshop med på en diasrejse verden rundt, hvor han fortalte om lerhuse, og de fordele der er ved den form for byggeri. Blandt andet et allergivenligt hjem og en konstant luftfugtighed. bogstaver på et skilt, han har sat på den ene del af anlægget. Det er den del, der hver dag under Afrikas sol kan lave solens energi om til en ismængde svarende til at holde fire store kummefrysere i gang. Teknisk kan det lade sig gøre ved, at en elektronisk styret koncentrator samler solenergi op og sender den til en adsorper, som via kølemiddelprocesser omsætter varmen til kulde. Den anden del af anlægget viser en alternativ anvendelse af energien - til en dampbaseret vandpumpe. Om innovation, solparabol og videnscenter siger Peter Korsgaard: Skolen er en god base for at bidrage positivt til en udvikling, der i højere grad anvender vedvarende energi. Her skal vi koge den viden, vi har, ned til noget brugbart. Fortsættes næste side DjH Nyt december 2009 11
Fortsat fra forrige side Peter Korsgaard nævner, at et stort potentiale i fremtiden vil ligge i at udvikle nye boligtyper. De må ikke koste så meget i energi. Vi har allerede eksempler på 0-energihuse og endda + energihuse, siger Peter Korsgaard og tilføjer, at DjH på den bane vil være et oplagt sted at opsamle viden som fundament for rådgivning og uddannelse. Men perspektiverne må også bredes ud, forklarer Peter Korsgaard og peger på, at et energicenter tillige skal rumme innovation i et større perspektiv. Jeg har allerede mødt elever, der har lavet spændende ting ude i verden. Blandt andet har én været i Cuba - Vi skal lade være med at begrænse eleverne. De kommer til at arbejde i hele verden. Derfor er det realistisk, at de skal uddanne sig til det hele, siger Peter Korsgaard. Højt know how niveau på DjH Messearrangør Lars Dam: Al viden på DjH, der har energi som fællesnævner, skal samles - og gøre DjH attraktiv som uddannelsessted. For hovedarrangørerne Peter Korsgaard og Lars Dam er messen resultatet af måneders hårdt arbejde. Det har givet pote, og Lars Dam melder klart ud, da dagen er gået. Det var et overraskende vellykket arrangement. Flere blandt de 20 udstillere har allerede tilkendegivet, at de gerne vil være med igen, siger han og fremhæver, at vi med messen har sendt et kraftigt signal om, at vi kan løfte store opgaver. Vi har så meget know how her i huset. I køleafdelingen kan de blandt andet håndtere varmepumpeteknologi på højt niveau, i tømrerafdelingen har de styr på det nye bygningsreglement, herunder isolering, trykprøvning af huse m.m., og på akademiet arbejder vi med en bred vifte af energikilder, hvor blandt andet varmetabsberegninger og energioptimering er væsentlige elementer, siger Lars Dam og forklarer, at messen generelt har været god til markedsføring og opbygning af netværk. Ydermere viser messen, at hvis der er et emne, der kan samle næsten alle skolens kompetencer, så er det energi, siger Lars Dam og tilføjer, at det også over for omverdenen er vigtigt at vise, at vi ikke passivt sidder og venter på initiativer udefra. Vi har nogle spidskompetencer, som vi skal gøre os synlige med. Det gør os til et attraktivt uddannelsessted. Slik i lange baner Fra Urtegårdens stand duftede det af lakridsbolcher. Et bord er fyldt med nylavet vingummi, skumfiduser og slikkepinde, og i en gryde er den næste portion bolchemasse ved at være klar til at blive hældt ud og formet. Ved boden bliver der delt smagsprøver ud til de yngste messegæster, og familien kan købe et startsæt ud-i-bolchekogekunsten med opskrift, dug, termometer, spartel og forskellige smagsvarianter. 12 DjH Nyt december 2009
Racerbiler, skibakke og slik i lange baner. Der var mange tilbud, som kunne lokke familien til Energimesse. Der er inviteret til dyst på slalombakken: Børn, barnlige sjæle og voksne vovehalse stillede op. En gennemsnitstid på godt et minut var dog ikke nok. Finn Døssing var et pænt stykke fra dagens bedste tid på 0,36 min. DjH Nyt december 2009 13
Michael o af Anne Hansen Aamand Begge er begyndt på DjH i 2009. Michael som underviser i Michael Siden sommerferien har Michael Sørensen, 34 år, haft sin daglige gang i elafdelingen. Et velkendt sted for ham, da han både er uddannet elektriker (1999) og installatør (2001) på DjH. Micahel har arbejdet 3 4 år som elektriker, og i 4½ år været selvstændig elinstallatør. Det sidste halve år, før han kom til DjH, havde Michael et job hos et familiemedlem, hvor han var med til at bygge et autoværksted. På DjH underviser Michael H3 og H2 elever. Han er, i det første halve år, med som hjælpelærer en læreproces, der klæder ham på til efter juleferien, som primærlærer, at skulle stå for to H2 klasser. Det er ikke helt uvant for Michael at lære fra sig. Igennem 10 år har han fungeret som træner i basketball, de sidste tre år ved træning af ungdomshold i Hadsten Sportsklub (HSK). Han spiller selv basketball i mange år har han spillet som elitespiller, men har nu sat tempoet lidt ned, og prioriterer i stedet træningen af næste generations spillere højt. Dog kan man læse i HSK-bladet Attack, at han giver en aktiv hjælpende hånd, når klubbens tophold møder de virkeligt store indenfor sporten. Michael bor i Hadsten i et nybygget hus sammen med sin kone Anna og deres fire børn: Liam på 9, Noah på 6, Luka på 2½ og Mila på 10 mdr. Med små børn har familien fundet det praktisk, at Anna arbejder i hjemmet som dagplejemor, selv om hun er uddannet tandplejer. Praktisk er det også at bo så tæt på sit arbejde, som Michael gør, da det giver mulighed for at følge de to store børn i skole og fortsætte på cyklen til DjH. Michael prioriterer sine børn og familien højt, og gør gerne noget aktivt sammen med børnene. De to store drenge går i faderens fodspor, hvad sportsvalg angår og bliver trænet af ham. Om sommeren flytter familien for et par uger til Italien, og nyder livet på en familievenlig campingplads. Michael har været glad for at begynde som underviser på DjH. Han beskriver det som en kæmpeoplevelse og en spændende udfordring, og har valgt at fokusere sin undervisning, udover det faglige, på det personlige forhold til sine elever. Det er vigtigt for ham, at vise han er andet en bare en underviser, og har den holdning, at hvis der er harmoni og forståelse for hinanden som mennesker i klassen, kommer læringen næsten af sig selv. Det er vigtigt at kunne snakke sammen. 14 DjH Nyt december 2009
g Henrik elafdelingen. Henrik som ansvarlig for skolens bygninger. Henrik Henrik Theager, 46 år, har været ansat på DjH siden 1. april i år. Han er bygningsansvarlig, hvilket indebærer ansvaret for vedligehold, om-, til- og udbygning af alle skolens bygninger. Derudover er ham også ansvarlig for varme, energiforbrug og skalsikring (udvendigt døre/låsesystem). Henrik er ansvarlig for pedelfunktionen og kontakten til eksterne håndværkere. Henrik er uddannet møbelsnedker og byggetekniker. Han har tidligere arbejdet i ingeniør- og tømrervirksomheder, hvor han har haft ansvar for optegning af parcelhuse, udførelse og tilsyn med byggesager. Med en baggrund som møbelsnedker er Henrik ofte blevet drillet med at han måler i halve millimeter ikke i træsko. Privat bor Henrik sammen med sin familie i et af Hørnings ældste huse fra 1800-tallet. Dog er det kun hanebånd og lidt bindingsværk, der er originalt. Alt andet, en tilbygning plus en carport også i bindingsværk har Henrik fornyet. Huset er en del af en gammel gård, centralt placeret i Hørning. Af jorden er der nu kun 1.000 m 2 tilbage lagt ud i en spændende have, med specialbelægning på havegangene, en lille urtehave og en flok høns, der forsyner familien med friske æg. Henrik er gift med Marlene, der er neuropædagog og på vej til at blive talepædagog. Sammen har de drengene Aske på 9 år og Malthe på 6 år. Fritiden går med hus og have og en løbetur i ny og næ. Tidligere har Henrik dyrket sejlads og har opholdt sig i Middelhavet på en 41 fods sejlbåd i ½ år. Nu kommer han en gang imellem på tur med gode venner, men drømmer om en gang selv at få tid til mere sejlads og en egen lille sejlbåd. Når Henrik og familie tager på ferie, rejser de nord på. Henriks søster bor i Norge og låner gerne sin hytte i Hemsedal ud. Hele familien holder af sommer Norge, mens alene Henrik og Aske søger udfordringer på ski i et sneklædt vinter Norge. I sin ungdom rejste Henrik en del. Med en uddannelse som møbelsnedker i rygsækken har han blandt andet arbejdet 1½ år i Australien, 1½ år i USA og 1 år i Norge. I Australien blev også talentet som rytter brugt, da Henrik en periode var cowboy på Bedford Station, Western Territory en kvægranch med 2,5 mill acres tilhørende jord. Det svarer til 10.121 km 2 et areal på størrelse med Fyn og Sjælland til sammen. DjH Nyt december 2009 15
af Rita Nissen DjH-mesterskabet for unge elektrikere en maratondyst i installationsteknik Syv unge kæmpede om DjH-mesterskabet. Den bedste har muligheden for at gå hele vejen til Danmarksmesterskabet. De sætter et højt tempo fra starten. I 6 timer arbejdes der uafbrudt, og kun de tre bedste går videre til det regionale mesterskab. Under massivt tidspres Det er tilladt at snakke. Alligevel veksler de kun få ord. Der bliver højst spurgt efter en ledning eller en afbryder. De er sat under pres. Fra det øjeblik opgaven er delt ud, tæller hvert minut. Standene fordeles hurtigt. Værktøjskasserne er allerede åbnet, og de går i gang med at pakke gruppetavler ud. En af deltagerne er Kristian Førby fra Lemvig. Han arbejder intuitivt. Som de øvrige deltagere bruger han ikke tid på at planlægge installationen. Det vil der gå for meget tid med. Derfor begynder han med først at placere sin gruppetavle og etablere føringsveje. Fløjt og frisk luft Sådan arbejdes der intenst i standene. Svendene får varmen, og en af dem åbner det store vindue. Efter den første time kan både de mange tilskuere, der lægger vejen forbi, og dommerne, som cirkler rundt med små notesblokke, med lethed se, at der bliver knoklet løs. Efterhånden som konkurrencen skrider frem finder arbejdet dog et pænt leje, der harmonerer med de seks timer, prøven varer: Èn har øreplugs i og lytter til musik, en anden fløjter lystigt, og en tredje har forsynet sig med cola og sandwich fra tagselvbordet. Han tygger og skruer på samme tid. En omfattende opgave Det er en omfattende opgave, de er sat til at løse, hvor der ikke er indbygget et overskud af tid. Det er ikke tænkt, at alle skal kunne nå det, fortæller underviser Kim Guldholt og anslår, at opgaven svarer til, hvad der på et hovedforløb vil tage 2 3 dage. Opgaven er et udsnit af en almindelig husinstallation, fortæller Kim Guldholt. Den indeholder dels forsyning fra nettet, dels lampeudtag, lavvoltsbelysning og stikkontakter, som deltagerne selv skal programmere styringen af i IHC (Intelligent House Control). Men en stor del af ufordringen er også at overholde love og regler i forbindelse med idriftsætning og lave dokumentation. Vinderne Med ½ time tilbage af den praktiske prøve lægges sidste hånd på værket i standene. Gruppetavler mærkes op, man hjælper hinanden med at mekke, og gulvet fejes. Flere er allerede i gang med at programmere, da der kommer en melding om, at der kun er 10 minutter tilbage til skruearbejde. Dokumentationsarbejdet, der følger efter, går hurtigt, men dommernes votering trækker til gengæld ud. Det er helt små marginaler, 16 DjH Nyt december 2009
der adskiller præstationerne. Til sidst er juryen dog klar med resultatet: Jens Bonde Jensen tager 1. pladsen, Kristian Førby Pedersen bliver nr. 2 og Søren Brunsgaard Poulsen får en flot 3. plads. En dyst over otte timer DjH-mesterskabet er bygget op som DM. Konkurrencen begynder med en skriftlig prøve på 1 time, hvor deltagerne bliver testet på deres teoretiske viden. Derefter følger en 6-timers praktisk prøve i installationsarbejde, og til slut er der en time til at programmere, teste og dokumentere installationerne. Deltagerrekruttering Deltagerne er nøje udvalgte de er både dygtige teoretikere og gode praktikere. De 7 unge elektrikere, der er sluppet gennem nåleøjet og udvalgt til at deltage i skolemesterskabet, er som afgangselever blevet spottet af deres undervisere. Ud over at de har hentet topkarakterer ved eksamen, har de også vist, at de kan matche deres teoretiske viden i praktisk arbejde De kan med andre ord håndtere en arbejdsproces professionelt: De er hurtige på fingrene, de kan skabe overblik og holde orden, og de kan håndtere stress. Vejen til DM Danmarksmesterskabet Aalborg d. 28. og 29. januar 2010. De regionale mesterskaber Roskilde - Skive - Århus - Svendborg Århus d. 20. november. Det lokale mesterskab på DjH Den jydske Haandværkerskole d. 29. september. Da dagen er ved at være forbi, sammenligner Søren Poulsen (nummer to fra venstre), der blev nr. 3, konkurrencen med første arbejdsdag et nyt sted. Man følte sig smadret til sidst. Man har det lidt, som når man har arbejdet en hel dag et nyt sted. Men forskellen er, at man ikke ville nå så meget på en dag. Jeg tog det som en udfordring og ville se, hvor meget jeg kunne på rutinen, siger han og indrømmer, at han også har forberedt sig lidt. Han har læst sine H4-notater igennem. Det lokale mesterskab for elektrikere på DjH Det er første gang DjH holder et lokalt mesterskab. Det skal promovere eluddannelsen og tiltrække dygtige unge. Kriteriet for at være med er, at den unge er under 25 år og færdiguddannet elektriker. Dommerpanelet består af elektrikere fra DjH s lokale uddannelsesudvalg. Juryen vægter forskellige områder efter procentsatser: arbejdsmiljø 20%, den skriftlige teoriopgave 20%, dokumentation 20% og det praktiske standarbejde 40%. Vinderen går sammen med nr. 2 og nr. 3 videre til regionsmesterskabet i Århus. Der er præmier til alle deltagere. Præmierne er sponsorgaver fra DjH s leverandører: Elma, Brady og Hin Horsens. DjH Nyt december 2009 17
af Rita Nissen DjH-elektriker vandt regionsmesterskabet Ved Regionsmesterskabet for unge elektrikere var DjH s tre deltagere suveræne. Søren Poulsen tog førstepladsen og Jens Bonde og Kristian Førby løb med henholdsvis 3. og 4. pladsen. Ni unge elektrikere fra Herning, Randers, Århus og Hadsten kæmpede fredag d. 20. november om regionsmesterskabet i Århus. Især en 6-timers praktisk prøve, hvor det gjaldt om at holde godt flow i arbejdet, udviklede sig til en spændende forestilling. For hvad der først på dagen så ud til at være en overkommelig opgave, viste sig at være temmelig omfangsrig og kræve fuld koncentration og kontinuerligt arbejde hele dagen, hvis det skulle nåes inden for den fastsatte tid. Spænding op ad dagen En time før slutsignalet for den praktiske prøve skulle lyde, var underviser Kim Guldholt klar med en status. De tre DjHelektrikere er alle rigtig godt med. Helt fra start har de lagt godt fra land, sagde han. Men det bliver spændende at se, hvordan det går. Nu er de pressede alle sammen. Flere har indset, at de ikke når det, vurderede Kim Guldholt. Kort efter blev der imidlertid ændret på betingelserne. Arrangørerne besluttede at forlænge den praktiske prøve med _ time. Det gav luft og deltagerne knoklede videre i standene for at nå det. efterprøve om det hele var i orden, sagde han og troede, at slaget var tabt. Alligevel var han tilfreds med sin indsats. Opgaven var ikke så alsidig, men sværhedsgraden var OK. Da vi nåede middag, syntes jeg kun, jeg havde bøjet rør. Men så rykkede det til gengæld. Jeg vidste godt, at jeg hurtigt kunne samle tavlen. En overrasket og glad vinder Selv om Søren Poulsen ikke nåede at sætte strømmen til før slutsignalet lød, vandt han alligevel regionsmesterskabet. Han fik topkarakterer i alle tre discipliner og var bedst i både teoriprøven, den praktiske prøve og dokumentationen. Og dommerne havde voteret som annonceret. De vægtede den bedste håndværksmæssige indsats. Ved dette mesterskab faldt den ikke sammen med den hurtigste. Søren viste det flotteste elektrikerarbejde. Søren Poulsen går nu videre til DM i Ålborg i januar. Fra Den jydske Håndværkerskole ønsker vi tillykke til alle tre deltagere. Manglede kun at sætte stikket i Den senere vinder, Søren Poulsen, var derfor lidt ærgerlig da konkurrencen var slut. Det hele ér der i min stand, og det ser pænt ud, men jeg nåede ikke at sætte stikket i og 18 DjH Nyt december 2009
Håndelag og æstetisk sans Det er første gang, der afholdes regionale mesterskaber. Opgaven, der stilles, er, som ved DM, en bunden opgave i traditionel husinstallation, hvor det regulære i faget det gode håndværk vægtes. Juryen vurderer en række forhold i forbindelse med monteringsarbejde og føring: at alt sidder i lod og vater, at der er truffet hensigtsmæssige valg, at materialerne er korrekt anvendt, og at der holdes orden i standene. Dermed kommer begrebet om det gode håndværk til at handle om deltagernes alsidighed. De skal mønstre en god blanding af at være dygtige med hænderne og arbejde på en grundlæggende æstetisk sans, der inden for installationsteknik kendes på at have blik for detaljer, sans for proportioner og evner til intuitivt og kognitivt at vælge de rigtige løsninger. Det færdige arbejde skal både se flot ud, og så skal det fungere optimalt i praksis. Super support fra underviserne Da konkurrencen var slut fredag aften kl. 18.00 fik underviserne, Peter Øls og Kim Guldholt, spontant en stor tak fra en overrasket og glad vinder. Peter Øls og Kim Guldholt har sørget for, at deltagerne var godt forberedt. De har bakket dem op fra de headhuntede dem til at stille op i konkurrencen, og forberedte dem gennem et fagligt kvalificeret lokalt mesterskab, til de efterfølgende i ugen op til regionsmesterskabet har opkvalificeret dem teoretisk og gennemgået standene fra det lokale mesterskab med dem. Søren Poulsen, vinder af det regionale mesterskab for unge elektriker, i gang med arbejdet under konkurrencen. Ved konkurrencens afslutning ærgrede Søren sig over, han ikke nåede at sætte stikket og efterprøve om alt virkede, så han blev positivt overrasket, da han blev udråbt som vinder. DjH Nyt december 2009 19
af Rita Nissen Praktik i Spanien To installatørstuderende valgte at tage til Spanien, da de som det første hold akademistuderende blev sendt i praktik. De fik gode udfordringer hos det danskejede firma, TMG Iberica, i den nordspanske by Burgos. Vi måtte gerne finde på noget, der var smartere end det, Lars Borup, der ejer firmaet, havde lavet, da han designede maskinen for nogle år siden, fortæller installatørstuderende på 4. semester Thomas Andersen om én af udfordringerne, de mødte, da han og Carsten Madsen tog til Spanien i praktik. Her kom de til at arbejde med at bygge en servomotor ind i en modulopbygget palleteringsmaskine. En problemstilling de har arbejdet videre med i deres afsluttende specialeprojekt hjemme på skolen. 3 ugers afvekslende program For Thomas Andersen og Carsten Madsen bød de tre uger i Spanien på et afvekslende program. I den første uge arbejdede de med den nævnte servomotor, og i ugen efter deltog de i det daglige arbejde på TMG Iberica. I den sidste uge var de med Lars Borup rundt i landet og køre anlæg ind. Lars programmerede, og vi hjalp til med det, vi kunne. Hvis noget skulle justeres, gav vi en hånd med og lavede skruearbejdet, fortæller Carsten Madsen. Men indimellem var der også plads til at lege turister. Lars var sød og inviterede os med på vintur og på udflugt med sin familie. Og vi sluttede med fire dage i Madrid, fortæller Thomas Andersen. Sproget var den største udfordring Thomas Andersen og Carsten Madsen fortryder ikke, at de lagde billet ind på at tage til Spanien i praktik. Det var sprogligt, vi fik den største udfordring. Spanierne var ikke så glade for engelsk. Kun én af dem talte lidt engelsk. De var flove over at snakke og svære at forstå, fortæller Carsten Madsen. Så fagligt vil man godt kunne sidestille praktikken med et ophold i dansk virksomhed, siger han, men det var kommunikationen, der var anderledes. Det var ved at prøve at forstå den daglige gang og de ansatte i et andet land, vi virkelig fik lært noget. Dét har været spændende, pointerer han. Thomas Andersen og Carsten Madsen fortæller, at de omvendt heller ikke kunne et ord spansk, da de tog af sted. Når man gerne vil, så lærer man hurtigt. Vi fik nogle rap over fingrene, som vi lærte af. Den første morgen bestilte vi kaffe og fik serveret juice, fortæller Thomas Andersen. Lige i øjet til CV et De to installatørstuderende tog gerne af sted igen, hvis lejligheden bød sig. Vi har haft det fedeste forløb. Det har været spændende at opleve noget andet end den forudsigelige dagligdag. Dernede var der aldrig noget, der var ens. En ny by, et nyt sted 20 DjH Nyt december 2009