Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Ansøgning til en boligsocial indsats fra 2013 1. Problemkomplekset 1.1 Hvilke problemer ønskes løst/afhjulpet? På Nørremarken ligger der 3 almene boligafdelinger side om side Finlandsparken, AAB (FP), Moldeparken, Østerbo (MP), og Finlandsvej, Lejerbo (FV). Selvom området er inddelt i 3 forskellige boligorganisationer, er der geografisk tale om ét samlet boligområde. De 3 afdelinger er meget forskellige på nogle områder, men har flere af de samme udfordringer. For virkeligt at løfte områdets udfordringer er det ikke nok at arbejde isoleret i de enkelte afdelinger, men der er brug for en fortsat tværgående indsats mellem de 3 afdelinger. Nørremarken er også et område hvor mange aktører tager del i områdets udvikling, med forskellige udgangspunkter og fokusområder. Det betyder, at der er mange gode ressourcer og initiativer i området, men det betyder også at koordination og tværfagligt samarbejde er meget vigtigt. Ser man på de nyeste kås tal for 2011, er der en social slagside i beboersammensætningen på Nørremarken i forhold til Vejle Kommune som hele. Beboersammensætningen jf. kås tal Finlandsparken Moldeparken Finlandsvej Vejle Kommune Andel af børn og unge under 18 år (2011) 39,9 % 27,8 % 31,7 % 23,7 % Andel af børn med enlige forsørgere (2011) 34,9 % 42,5 % 28,1 % 15,4 % Andel af enlige uden børn (2011) 19 % 44,1 % 31,1 % 36,6 % Andel af indvandrere og efterkommere (2011) 74,3 % 50,8 % 35,9 % 8,5 % med uddannelse på grundskole niveau, samt 62,4 % 60,2 % 64,1 % 37,8 % uoplyst (2011) som er en del af 47,6 % 43,7 % 50 % 63,8 % arbejdsstyrken (2010) som er arbejdsløse (2010) 5,3 % 4,6 % 7,4 % 2,1 % Andel af pensionister som modtager førtidspension 58,9 % 43,6 % 29,4 % 17,3 % (2010) Andel af fuldt skattepligtige personer over 15 år med en bruttoindkomst under 150.000 kr. (2010) 45,6 % 44,5 % 36,7 % 27,8 % 1
Der er mange børn og unge i boligområdet, og flere af disse er børn af enlige forsørgere. De unge mangler noget at tage sig til, og der er ikke altid råd til fritidsinteresser. De unge bevæger sig rundt i boligområdet på må og få, og det har skabt uro og uhensigtsmæssig adfærd blandt en gruppe unge på Nørremarken Der er mange enlige i området især mange ældre i Moldeparken. For at undgå ensomhed og isolation er der behov for aktiviteter i nærområdet for denne målgruppe. Der er en stor andel af beboere med anden etnisk baggrund end dansk i boligområdet. I Finlandsparken er det ¾ af beboerne. Antallet af etniske beboere har i alle tre afdelinger været stigende over de seneste år. Det giver en udfordring i at skabe beboernetværk på tværs af kulturelle og sproglige forskelligheder. Det er svært at rekruttere etniske beboere til afdelingsbestyrelserne og af få formidlet de demokratiske rammer i en almen boligforening (beboerdemokratiet). Uddannelsesniveauet er generelt lavt på Nørremarken. Et løft på dette område vil være med til at give en række beboere bedre muligheder for at begå sig, bl.a. i forhold til sproglige kompetencer, og i forhold til at kunne klare sig i et mere og mere digitaliseret samfund. Den generelt øgede arbejdsløshed i Vejle kommune har især slået til i de almene boligområder. Fra 2009 til 2010 er arbejdsløsheden steget fra 1,9 % til 5,3 % i Finlandsparken, fra 0,9 % til 4,6 % i Moldeparken, og fra 0,4 % til 7,4 % på Finlandsvej. Ser man på den generelle udviklingstendens i arbejdsløsheden er disse tal formentligt også steget yderligere i 2011. Dette er med til at give et yderligere lavt indkomstniveau i boligområdet. En stor del af beboerne er helt udenfor arbejdsmarkedet, idet lige knap 50 % af beboerne er en del af arbejdsstyrken. En stor del af disse er pensionister, hvoraf 58,9 % er førtidspensionister i Finlandsparken, 43,6 % i Moldeparken, og 29,4 % på Finlandsvej. Det er en meget forskelligartet gruppe som både kan have fysiske og/eller psykiske skavanker. Der er dog også et uopdyrket frivillig potentiale i en at have en række beboere som er hjemme i dagtimerne. Der er mange i de lavere indtægtsgrupper på Nørremarken. 45,6 % i Finlandsparken har en bruttoindtægt på under 150.000 kr., 44,5 % i Moldeparken, og 36,7 % på Finlandsvej. Der er derfor en række beboere med få midler til deltagelse i aktiviteter. 2
1.2 Mål & Visioner Der er mange positive erfaringer fra det tværgående samarbejde på Nørremarken, og alle 3 afdelingsbestyrelser ser samarbejdet som en fordel for den samlede indsats. Det er dette engagement og gode erfaringer der skal være udgangspunkt for de kommende års indsatser. Nørremarken skal være et trygt og godt sted at bo sammen skal vi løfte området og gøre det til et attraktivt boligområde. Vi ønsker: At bygge videre på det gode samarbejde og de gode erfaringer. Vi skal have gennemført og forankret de tiltag vi allerede har sat i værk. Et samarbejde på tværs, men med respekt for de enkelte afdelingers særegenhed og individuelle traditioner. At aktivere de mange ressourcer der er i boligområdet f.eks. de mange udenfor arbejdsmarkedet. Alle har noget at bidrage med. Alle har glæde af at bidrage. 2. Indsatser Børn, unge og familie På nuværende tidspunkt er der en HotSpot indsats på Nørremarken som primært tager sig af børn og unge indsatsen. Denne slutter dog i midten af 2014 og det er vigtigt at få samlet op på de indsatser der er blevet igangsat, f.eks. en gadeplansindsats med fokus på at mindske utryghedsskabende handlinger og forbedre den gensidige integration. Der skal skabes fællesskaber på tværs af de unge både i forhold til etniske grupperinger, og i forhold til de tre afdelinger. Dette skal ske i et samarbejde mellem de forskellige aktører på området. Vi vil: Skabe et værested for de unge. Oprette et ungeråd. Motiverer de unge til uddannelse, bl.a. i form af en Pigeklub med fokus på uddannelse. Lave aktiviteter for de mindste i form af Musikalsk legestue og Bogfortælleklub (højtlæsning for bedre forståelse og læring af det danske sprog, f.eks. i samarbejde med biblioteket). Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Der er et generelt behov for at løfte kompetenceniveauet i boligområdet. Særligt skal der være fokus på at sikre at de unge kommer i uddannelse. Vi vil: Udbrede VUCs undervisningsforløb i Finlandsparken til hele Nørremarken. Have sprogundervisning. Have undervisning i brug af IT, for at fremme alles adgang til det digitale samfund. Løfte de unge i forhold til uddannelse og beskæftigelse. F.eks. gennem inspirerende foredrag hvor rollemodeller kommer og fortælle om uddannelse. 3
Beboernetværk, inddragelse, demokrati Beboerne skal inddrages som aktive medspillere og er vigtige ressourcer til at skabe tryghed, trivsel og godt naboskab. Vi vil: Inddrage flere frivillige Skabe beboernetværk på tværs af afdelinger f.eks. ved at benytte forumteater som en indgang til god dialog og kommunikation på tværs. Udbrede de gode erfaringer fra Finlandsparken med opgangsambassadører, til hele Nørremarken. Lave fællesspisning i det kulinariske hus i Finlandsparken. Inddrage de unge f.eks. ved at oprette et ungeråd. Fremme deltagelsen af beboere med anden etnisk herkomst i beboerdemokratiet. Sundhed Der skal arbejdes bredt med sundhed på Nørremarken, både i forhold til kost og motion. Vi vil: Lave sundmad kurser, hvor der f.eks. kan være fokus på kost til diabetikere. Have forskellige motions aktiviteter, f.eks. Zumba og Ældregymnastik Fortsætte sundhedsprojektet Emilie. Videreføre tiltag fra projektet Sund på egen boldbane, f.eks. gymnastik, svømning, vægttab. Kigge på de gode erfaringer fra projekt Hjerterum i Løget, f.eks. med Sundhedsagenter. Udsatte grupper Vi skal være opmærksom på de forskellige udsatte grupper på Nørremarken. Vi vil: Være opmærksom på minimal brugerbetaling på aktiviteter. Holde særligt øje med enlige/ensomme beboere. Sikre løbende information og et godt professionelt kontaktnetværk hvor man kan henvende sig i forhold til psykisk syge og traumatiserede. Kultur og fritid Vi vil skabe sammenhængskraft og fællesskab på Nørremarken ved at styrke de lokale traditioner og årstidsfester f.eks. beboerture på tværs af afdelingerne, fælles Sankt Hans bål, fælles juletræsfest etc. Vi vil også: Skabe noget fælles og lave sjove ting sammen eks. fælles maleri /fælles kunst på en stor væg Lave ferieaktiviteter f.eks. Sommerhøjskole og Nørremarkens Olympiade. Lave kulturel udveksling, f.eks. gennem foredrag om kristendom og islam. Bruge Nørremarkshallen som et omdrejningspunkt for større fælles aktiviteter. Image og kommunikation Vi vil sikre en god kommunikation internt og eksternt bl.a. via oprettelse af en fælles hjemmeside, nyhedsbrev, og fælles aktivitetskalender. 4
3. Organisering Der nedsættes en styregruppe som træffer de overordnede beslutninger for projektet. Styregruppen mødes en gang i kvartalet og består af repræsentanter fra hver af de tre afdelingsbestyrelser. Der udarbejdes en forretningsorden som styregruppen og projektkoordinator har at holde sig til. Bl.a. med minimumskrav for hvad der skal med til hvert styregruppemøde f.eks. kvartalsregnskab ved hvert møde, opfølgning på indsatsområder, årlige evaluering. Der afholdes et årligt fællesmøde med alle tre afdelingsbestyrelser. Projektkoordinatoren varetager den daglige drift af projektet og har sekretariats funktionen for styregruppen. 4. Lokal evaluering/måling I konkretiseringen af de enkelte indsatser, i overensstemmelse med forankringsteorien, vil der blive opstillet effektmål for hver enkelt indsats. Der vil blive foretaget start og slutmålinger, evt. midtvejsmålinger efter behov og der vil blive fulgt op på indsatsen med fokus på at undersøge hvad der virker. Landsbyggefondens indberetningsskemaer for boligsociale helhedsplaner, er en del af den løbende måling. Evalueringer og målinger vil blive foretaget i samarbejde med BolivVejles Fællessekretariatet. 5. Medarbejderressourcer Der ansættes en projektkoordinator til gennemførslen af helhedsplanen. 5