Energistrategi Evaluering 2013



Relaterede dokumenter
Energistrategi Evaluering 2014

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Kommunale ejendomme

Handlingsplan for Hillerød Kommune

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan Lars Bo Jensen

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Forudsætninger for beregning af Energimærket

CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Samsø Kommune, klimaregnskab 2017.

1-22 Bispeparken Bispeparken

CO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009

Stamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse

CO2-regnskab Ikast-Brande Kommune

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Kommunens grønne regnskab 2012

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

1-22 Bispeparken Bispeparken

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse

Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport

Kommunens grønne regnskab 2007 til Tilbygning på Duevejens skole efter DGNB-standard

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Katalog over virkemidler

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013

CO2 regnskab for Furesø Kommunes virksomhed

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2012

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

- alternativer til oliefyr

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

Forudsætninger for beregning af Energimærket

SÅDAN ANSØGER DU OM ENERGITILSKUD

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Mulighedskatalog. Proffesionsskolerne. [Kundelogo - eller slet tekst] Energibesparelse. 13. november [Kundes adresse]

Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse

GRØNT REGNSKAB VA 57 Blokland

Nye muligheder for varme i boligen

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Kommunens grønne regnskab 2011

Grøn styring i Rødovre Kommune

GOD ENERGI ER GOD ØKONOMI ENERGIOPTIMERINGS-GUIDE TIL BOLIGSELSKABER OG BOLIGFORENINGER

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: september

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

GRØNT REGNSKAB Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB VA 67 4 Syd

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Notat om energispareindsatsen i Syddjurs kommune 2010

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

Årlig besparelse i energienheder. Samlet varmebesparelse: 4800 kr./år. Samlet elbesparelse: 87 kr./år. Samlet vandbesparelse: 0 kr.

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

GRØNT REGNSKAB Vridsløselille Andelsboligforening

Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere

Transkript:

Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter på en stor del af kommunens ejendomme. Der har endvidere været afhold flere kurser i vores energistyringsprogram Min Energi ligesom alle servicelederne jævnligt er samlet for at udveksle erfaringer i energibesparende tiltag. Der er arbejdet med at nedbringe forbruget af de fossile brændsler, herunder udfasning af olie som opvarmningsform. Her er der nu kun en enkelt ejendom tilbage med olie. Ligeledes har vi igangværende tiltag for også at nedbringe den del af opvarmningen, hvor der anvendes naturgas. Opgørelse over besparelser som er afledt af projekterne fra 2011-2013 er: Summerede energibesparelser 2011-2013: 4.278.000 mio. kr. (mål: 3.850.000 mio. kr.) De opnåede besparelser er dermed 11 % højere end målet. Der er det forgangne år gennemført mange forskellige tiltag på både energi- og vandbesparende projekter herunder vist som eksempler indenfor delområder: Varmebesparelser Automatik til varmestyring på bl.a. Rødding Skole og Gesten Skole så temperaturen kan styres automatisk i de enkelte klasser i stedet for en hel fløj Fjernstyring af varmeanlæg på flere børnehaver så der kan lukkes ned i ferier Behovsstyring af varme- og ventilationsanlæg på flere skoler Klimaskærm Isolering af ydermur på Rødding Materialegård Udskiftning af yderdøre på VUC, Vejen Tilskud til udskiftning af vinduer på Østerbyskolen Indeklimaforbedringer CO 2 -styring af ventilationsanlæg på Grønvangskolen og Østerbyskolen for at minimere driftstiden og forbedre indeklima CO 2 -styring af mindre udsugningsanlæg i børnehaver. Bl.a. Tumlehøj og Loppen Solcelleanlæg Solcelleanlæg på Madservice Vejen Solcelleanlæg på børnehaverne Kildevænget, Bække og Tumlehøj Al elproduktion fra solcelleanlæg registreres nu i energistyringsprogram Side: 1

Medarbejdere / ERFA-grupper Møder hver 3. måned for serviceledere, bl.a. hos Solar A/S, hvor Blue Solar Exploruim blev fremvist Kursus i brug af energistyringsprogrammet Min Energi for børnehaveledere Deltagelse i diverse ERFA-grupper Opgørelse af opnåede energibesparelser i 2013 Der er ansøgt om frigivelse af penge til 2013 på i alt 11.206.000 kr. Hertil kommer en tillægsbevilling af overførte midler fra 2012 på 361.000 kr. Dvs. I alt 11.567.000 kr. Der skal ikke overføres midler til 2014 idet det afsatte beløb er anvendt fuldt ud. Nærværende opgørelse omfatter de i kalenderåret 2013 opnåede energibesparelser i Vejen Kommunes bygninger. Følgende er omfattet: Elektricitet, naturgas, fjernvarme, fyringsolie, træpiller og vand. Forudsætninger: Energibesparelserne opgøres i forhold til kalenderåret 2010 Reduktionen i CO 2 -udledning er opgjort i ton set i forhold til 2010 Vedr. fjernvarme er der i opgørelsen medregnet økonomiske besparelser ved forbedret afkøling Opgørelserne dækker alle kommunens ejendomme med få undtagelser. Besparelsesmål samlet for de 3 første år af energistrategien: 3.850.000 kr. Resultat: A) Energibesparelser 3.718.440 kr. B) Salg af energibesparelser: + 55.000 kr. C) Diverse tillæg og fradrag (Se bilag) + 504.560 kr. I alt: 4.278.000 kr. Side: 2

Pkt. A Besparelserne modregnes løbende i institutionernes budgetter. Pkt. B Værdien af energibesparelsesprojekterne er solgt til forsyningsselskaberne. Typisk til ca. 300-350 kr./mwh, men prisen afhænger af udbud og efterspørgsel. Besparelserne er i 2013 solgt til flere energiselskaber afhængig af hvor den bedste enhedspris kunne opnås: Energi Midt A/S SE A/S Energibolig NRGI TRE-FOR Entreprise A/S Pkt. C Tallet omfatter flere tillæg og fradrag som er nærmere beskrevet i vedlagte bilag: Forbedret afkøling Fejlopkrævede faste afgifter og affald Udvidelser samt nedlæggelser af eksisterende bygninger Ændringer i energiforbrug som følge af lukning af skoler Forøget forbrug ved opsætning af smartboards I nedenstående graf ses opfyldning af energistrategiens mål fra 2011 til 2013. Den opnåede energibesparelse på 4.278.000 kr. i 2013 ligger 11 % over målet, hvilket er meget tilfredsstillende. Side: 3

Min Energi Vejen Kommune anvender energistyringsprogrammet Min Energi til at følge energi- og vandforbrugets udvikling. I programmet opsamles data fra alle afregningsmålere på kommunens bygninger på en gang pr. time, så forbruget kan følges og eventuelt overforbrug kan fanges tidligst muligt. I programmet kan indsættes alarmer så der automatisk sendes en SMS eller en e-mail til brugerne hvis fx vandforbruget er højere end den indsatte alarmgrænse. Der har gennem de sidste par år været mange alarmer på netop vand, fordi fx et toilet står og løber. Det kan nemt betyde et ekstra vandforbrug på 300 liter pr. time! Der er også flere eksempler på at der ved uheld eller hærværk har stået åbne udendørshaner men også her opdages det indenfor kort tid. Graf fra Min Energi som viser elforbruget i en bygning Ugeforbrug i kwh Dagsforbrug i kwh Side: 4

CO 2 -reduktion Jf. Vejen Kommunes aftale med Danmarks Naturfredningsforening, er Kommunen forpligtiget til at spare 2 % CO 2 om året. Målet for de kommunale bygninger er i 2013 er 500 ton. Energistrategiens mål for 2013 er 1.516 ton. Der i 2013 foretaget en samlet CO 2 - reduktion på alle bygninger på 1.583 ton. Der har i 2013 været fokus på at fjerne olie som opvarmningsform. Oliefyret opvarmning er ændret i følgende bygninger: - Lintrup Skole hvor 2 oliefyr er erstattet med et træpillefyr med tilhørende ny kedelbygning - BUC Rødding hvor oliefyret er erstattet med en varmepumpe I 2013 har besparelserne på de kommunale bygninger bidraget med mere end 3 gange så meget som DN s mål. Vedvarende energi Jf. energistrategien tilstræbes det at få implementeret mest muligt vedvarende energi som forsyning til vores bygninger. Vi har nu 2 skoler hvor opvarmningsformen er træpiller. Desuden har vi 8 solcelleanlæg, i alt ca. 1.300 m 2. Årlig elproduktion 96.000 kwh. Side: 5

Fordeling af varmeforbrug på opvarmningskilder i 2013 Figuren viser opvarmningsformen i vore bygninger. Langt størstedelen er opvarmet vha. fjernvarme i byområderne. Der er også en stor del med naturgas, også typisk i byområderne. Vi har nu 2 bygninger hvor der anvendes træpiller som varmekilde, samt ca. 20 bygninger med varmepumper af forskellig størrelse. Olie som opvarmningsform er i 2014 begrænset til en enkelt materialegård som ikke er konverteret fordi det stadig er uafklaret hvad bygningen skal anvendes til fremover. Side: 6

Udvikling i varme- el- og vandforbrug de seneste 3 år Varmeforbruget er faldet med ca. 22 % i forhold til 2010. Set i forhold til 2012 er forbruget faldet 5 % selvom antallet af graddage har været stort set ens. Elforbruget er faldet med 16 % i forhold til 2010. De tidligere år har tendensen for elforbruget været stigende pga. øget elforbrugende udstyr på bl.a. skolerne. Fx opladere til I-Pads, bærbare PC er, telefoner mv. Desuden er installeret flere varmepumper som i sig selv giver forøget elforbrug. Men trods mere teknik og elforbrugende IT-udstyr er det alligevel lykkedes at få elforbruget til at falde med hele 11 % fra 2012 til 2013. Side: 7

Det samlede vandforbrug er faldet markant gennem de sidste 3 år. Fra 2010 til 2013 er faldet samlet på 25 %. Fra 2012 til 2013 er forbruget faldet 9 %. Faldet skyldes i væsentlig grad at vi nu får alarmer hvis der springer et vandrør eller fx et toilet er utæt samt fokus på udskiftning af toiletter og vandhaner til mere vandbesparende installationer. Der er også udskiftet mange perlatorer og bruserhoveder. Side: 8

Regnskab Besparelserne bliver løbende hentet i institutionernes budgetter til el, varme og vand (herunder også udgifter til renovation). Opgørelsen for 2013 viser følgende besparelser (i hele tusinde): - Besparelser hentet i budgetterne incl. reguleringer kr. 4.223.000 - + Indtægter fra CO 2 -besparelser til forsyningsselskaber kr. 55.000 Samlet besparelse: kr. 4.278.000 Summeret mål for 2013: kr. 3.850.000 Den indhentede besparelse i 2013 på kr. 4.278.000 ligger dermed kr. 428.000 over målet på de kr. 3.850.000. Der har imidlertid været et efterslæb fra et tidligere energiprojekt (2009-2011) på kr. 425.000. Dette beløb er hermed udlignet. Budgetter i Min Energi Som noget nyt i 2013 er de respektive institutioners budgettal lagt ind i Min Energi. Institutionerne kan derfor løbende gennem året følge hvorledes deres forbrug ligger i forhold til deres budgettal. Nedenstående billede viser et udsnit af det, som institutionerne har mulighed for at se i programmet. Den røde søjle er forbruget sidste år, den gule søjle er budgettal, og den grønne søjle er indeværende års forbrug. 20. Februar 2014 Bygningsservice & Beredskab Side: 9

Side: 10

Side: 11