Skaber værdi for kunderne

F o c u s Topdanmarks virksomhedsblad nr. 6. 04.04.2008 Skaber værdi for kunderne Skade påbegynde arbejdet med at få Trim ind i hverdagen. Trim-centrets fornemmeste opgave er at understøtte forretningen i at nå ambitiøse mål. Og det gælder både hårde mål som f.eks. servicelevels samt mere bløde mål såsom medarbejdernes oplevelse af overblik og indflydelse på eget arbejde, siger Ida Præstegaard, som 1. februar i år fik ansvaret for etablering af Trim-centret. Hanne Hoeck (tv), Ida Præstegaard og Matilde Kierulff er i fuld gang med at styrke Trim-centret i Topdanmark. På fotoet mangler Tina Jæger. Foto: Claus Boesen/Mediapress Trim: Først gjorde Livselskabet og FO Erhverv sig erfaringer med Trim. Så meldte FO Landbrug sig under fanerne, og til sommer vil områder i Skade også være i færd med at blive trimmet Af Troels Leth Ekspederer vi kundernes sager inden for en anstændig tidshorisont? Prioriterer vi vores arbejdsindsats hensigtsmæssigt? Fordeler vi sager og bilag på den måde, hvor vi skaber mest værdi for os som medarbejdere og for vores kunder? Svarene på spørgsmålene giver ikke sig selv, men skal Ida Præstegaard, leder af Topdanmarks nye Trim-center, se tilbage på de hidtidige erfaringer med Trim i Liv, Erhverv og Landbrug viser erfaringerne, at der kan være rigtig mange forbedringer at hente. Etableringen af Trim-centret ser jeg som en klar udmelding fra ledelsen om, at Trim er blevet en del af Topdanmark, og at Trim har potentialet til at gøre Topdanmark endnu skrappere til at levere den rette værdi til kunderne, siger Ida Præstegaard. Trim begyndte som pioner-projekter i de kundevendte funktioner i Liv og Erhverv i midten af 2006. Som tidligere omtalt i Focus blev Trim-konsulenterne og deres metoder i begyndelsen mødt med sund skepsis. Men hurtigt gav principperne bag Trim mening og resultater for medarbejderne og lederne. Sidste efterår besluttede ledergruppen i Landbrug at arbejde med Trim, og snart vil Trim indebærer løbende forbedringer Tankegangen bag Trim er at involvere medarbejderne i at fjerne aktiviteter, som ikke skaber værdi for kunderne. Det kræver, at man kan se sig selv udefra-og-ind for løbende at blive dygtigere til at levere netop de ydelser, som kunden efterspørger på en lønsom måde. Det betyder, at arbejdsgangene hele tiden underkastes små forbedringer. Trim bidrager med en struktur og systematik, der gør det muligt at få gennemført de mange forbedringsidéer, som medarbejderne og lederne har. Og det er en af styrkerne ved Trim, siger Ida Præstegaard og fortsætter: Både ledere og medarbejdere skal tage ansvar for gennemførsel af forbedringer og dermed forandringer i dagligdagen. Trim stiller eksempelvis ofte nye krav til lederne om øget aktiv planlægning og prioritering af sager og den daglige arbejdsindsats. Men når det basale er på plads, kommer resultaterne hurtigt til gavn for medarbejdere og kunder. Trim handler ikke om at gå ud og slå et hole-in-one. Trim er nærmere et spørgsmål om at slå fornuftige slag, der flytter os i den rigtige retning, så vi som adm. direktør Poul Almlund sagde på TopNet i forbindelse med årsregnskabet hele tiden anskuer vores processer, for at se om vi kan gøre tingene mere enkle og ligetil for hinanden og dermed for vores kunder, slutter Ida Præstegaard. tlt@topdanmark.dk Læs mere på side 2 og 3 Blitz lyser op i kundecenter side 2-3 Gårdejer åbnede dørene for Landbrug side 4-5 Årsregnskab skabte travlhed i Silkeborg side 6

Blitz stiller skarpt på ku Trim skaber værdi Kære kollega, Gennem Trim-processerne vil vi udvikle Topdanmark og dermed skabe mere værdi for vores kunder. I dette Focus kan du møde personerne bag Trim og nogle af de succeser, som allerede er opnået ved at optimere processer og forretningsgange. Trim er også forandring. Og hånden på hjertet: de fleste af os er skeptiske, når der sker forandringer. Til gengæld er vi langt mindre skeptiske, når vi skal pege på de forbedringer, som kan gøre, at kunderne blive bedre hjulpet, og vor egen dagligdag bliver nemmere. Men forandring og forbedring er hver sin side af mønten. Uden forandringer får vi ingen forbedringer. Derfor er det positivt at følge med i Topdanmarks Trim-proces og -resultater. Det er medarbejderne selv, der i åbne diskussioner med kollegaer er med til at sætte fingeren på både forbedringerne og dermed forandringer. Det stiller selvsagt også nye krav til lederne. I Trim-processerne kommer ledelsen også til at lave fejlskud. Vi vil komme til at prøve ting af, som ikke kommer til at virke som forventet. Så må vi prøve igen på en anden måde eller gå tilbage, hvor vi startede. Sådan er Trim-processerne også! Når vi er i Trim-processen, er den første tanke ofte: Hvor kan IT give os forbedringer? Og hvis IT bare lige kunne Vores erfaring er, at der er en masse ændringer, vi kan foretage uden IT, og når vi så får talt det godt igennem, er det ofte en helt anden - og ofte mindre - IT løsning, vi faktisk har brug for! Trim er ikke løsningen på alt! Der er ikke noget nyt i, at vi løbende forbedrer vores processer, men med Trim har vi fået nogle gode systematiske værktøjer til at gøre det. En Trim-proces kræver en vedvarende indsats fra medarbejdere og ledere samt støtte fra Trim-centret. Derfor har vi valgt at indføre Trim i et tempo, så vi er sikret, at trim-tankegangen bliver godt forankret i de involverede enheder. Trim: Snart kan medarbejderne i FO Landbrugs kundecenter vinke farvel til uklare prioriteringer, dobbeltarbejde og manglende overblik. Med støtte fra Trim-centret får opgaver og arbejdsgange et serviceeftersyn, som kunderne vil få glæde af Af Troels Leth Ingen, heller ikke servicechef i FO Landbrug, Bettina Olsen, kan være fire steder på en gang. Det ville ellers løse hendes udfordringer med at sikre ens prioritering og samlet overblik over sagsmængder og kompetencer i forretningsområdets kundecenter, der har afdelinger i Aalborg, Herning, Aabenraa og Ballerup. Hver eneste dag arbejder mine medarbejdere hårdt med kundernes policer, men det er svært at få overblik over, om vi nu løser de forskellige opgaver lige fornuftigt alle steder. Hidtil har jeg også manglet et præcist billede af medarbejdernes behov for videreudvikling og uddannelse. Det er problematisk, fordi vi skal udvikle os og blive endnu bedre i vores sagsbehandling, siger Bettina Olsen. Men med assistance fra Trim-centret har Bettina Olsen i marts arbejdet tæt sammen med medarbejdere fra afdelingerne for at blive klogere af hinandens erfaringer og finde nye styrings- og prioriteringsprincipper. Processen kaldes en Blitz. Og lige som de tidligere Trim-forløb i FO Erhverv og Livselskabet hjælpes FO Landbrug på vej under Trim øger overblik og indflydelse Siden Trim begyndte i Livselskabets kundecentre i 2006 er medarbejderne løbende blevet målt på en række punkter omkring deres arbejde. Af de i alt 56 medarbejdere i kundecentrene har 50 svaret på den seneste undersøgelse fra 1. kvartal 2008. sloganet Styr på sagerne i Kundecentret. Undervejs arbejder Bettina Olsen og udvalgte medarbejdere i fire dage med at identificere uhensigtsmæssigheder ved den nuværende måde, sagerne håndteres på, og frembringe og implementere løsninger, der fremover skal sikre bedre processer i Kundecenteret. Alt kommer frem Kundebetjener Lene Ausum fra afdelingen i Herning er med i blitzen og nyder det, selvom arbejdet i høj grad foregår i Ballerup. Jeg synes, det er rigtig godt at arbejde med Trim, fordi det er så håndgribeligt og ligetil. Der er ikke noget fancy. Det handler om at standse op og kigge på, hvorfor vi gør vores arbejde, som vi gør. I en travl hverdag gør man ikke rigtig noget ved det, selvom man måske har en god idé, der kan gøre arbejdet lidt lettere. Men Trim sikrer et stærkt fokus på vores arbejdsgange. Jeg mærker Jeg oplev 2

ndecenter er generelt stor arbejdsglæde i mit arbejde Jeg føler jeg har stor indflydelse på udviklingen af arbejdsmetoder Jeg har et godt overblik over sagsmængderne i afdelingen 60% 50% 2006 2008 56% 60% 50% 2006 2008 50% 40% 30% 20% 10% 0% 41% 32% 19% 20% 18% 8% 6% Helt uenig Delvis uenig Delvis enig Helt enig 40% 30% 20% 10% 0% 42% 35% 22% 22% 21% 6% 2% Helt uenig Delvis uenig Delvis enig Helt enig Kilde: Trim-centret allerede, at det er med til at gøre en stor forskel, siger Lene Ausum. I Herning har de fire medarbejdere set nøje på entrepriseforsikringer og kortlagt sagsgangen fra kunden siger ja til et forsikringstilbud til policen træder i kraft. Det viste sig, at policerne blev forsinket en dag i Posten, fordi al post skulle forbi Ballerup. Snart får vi posten direkte fra kunderne en dag tidligere. Det betyder helt konkret, at kundens forsikring kan træde i kraft en dag tidligere end før, og det vil betyde meget, fordi de tit er i fuld gang med et byggeprojekt, siger Lene Ausum. Mens Blitz bruges til at gennemføre større forbedringer, hvor omfattende forberedelse, fast styring mod målet og intense arbejdsdage er en forudsætning for at lykkes, bruges regelmæssige Trim-møder til at håndtere mindre forbedringer i arbejdsdagen. tlt@topdanmark.dk Blitz i aktion. Sammen med bl.a. Linda Jensen (th) fra Landbrug Kundeservice Ballerup sætter Lene Ausum fra Kundecenter Herning lup på forskellige arbejdsgange. Foto: Topdanmark Hvad er Trim? Trim er Topdanmarks version af Lean Lean handler om at fjerne spild og at få styr på processer og ressourcer til fordel for kunder og medarbejdere Trim rimer på struktur Trim: Jeg har fået mindre at lave. Nej, det passer nok ikke helt, men det føles sådan. Ifølge kundebetjener Emilie Ørsted Dahlerup har Trim-indsatsen i Livselskabet haft stor betydning for effektiviteten og dermed også for opfyldelsen af servicemålene Af Troels Leth Styr på bunkerne, prioritering af opgaverne og bedre samarbejde. Siden medarbejderne i Liv kundeservice-afdelingerne i løbet af efteråret 2006 begyndte at blive fortrolige med Trim og værdien af at sætte deres sunde fornuft og gode idéer i system, er der sket rigtig meget. Resultatet er, at vi har fået meget bedre struktur på vores arbejde bl.a. i form af et nyt bakkesystem, som er udrullet til samtlige ca. 65 medarbejdere i Livs kundeservice. Det betyder, at vi alle sammen har bedre overblik over, hvornår f. eks. et brev er modtaget. Det hjælper til, at vi lettere kan prioritere opgaverne, overholde vores servicemål og sikre, at så mange sager som muligt kan færdiggøres inden for servicemålene, siger sagsbehandler Emilie Ørsted Dahlerup. Trim bliver ved og ved I løbet af de atten måneder er der sket Lean begyndte på Toyota-fabrikkerne i Japan og har siden spredt sig til virksomheder over hele verden mange håndgribelige forbedringer. Omkring 50 idéer er gennemført i Emilie Ørsted Dahlerups afdeling, Kundeservice Konceptaftaler. Idéerne er fremkommet blandt de 24 kolleger, og idébrønden er langtfra løbet tør Trim-processen bliver ved med at opfordre til, at medarbejderne hele tiden finder på smartere måder at løse arbejdet på at fjerne alle de småbøvlede ting, som alle irriteres over i dagligdagen. En af årsagerne til at Trim virker er, at vi alle sammen mødes en gang om ugen, hvor vi hver især bliver hørt og drøfter hinandens idéer. Det sikrer, at alle er orienteret om, hvad der foregår, og at ingen brænder inde med den gode idé, som de måske tidligere blot havde puslet med selv. Desuden kan nye medarbejdere på den måde hurtigere falde til rette i afdelingen, fordi vi nu har flere fastlagte rutiner og arbejdsgange. Trim-møderne er helt sikkert kommet for at blive, siger hun. Man kan på en måde sige, at vi før Trim egentlig ikke vidste, hvor meget vi tilsammen lavede i afdelingen, og hvor mange sager vi løbende fik ind. Jeg anede faktisk ikke, hvor mange sager jeg håndterede om ugen eller hvad mine kolleger fik fra hånden, og omvendt. Nu bliver der talt op hver fredag, og er der sager, som lander i den røde kasse, fordi servicelevel er overskredet, så bliver der med det samme prioriteret tid i løbet af ugen for at sikre, at forsinkelsen ikke bliver endnu værre, siger Emilie Ørsted Dahlerup. tlt@topdanmark.dk 3

Lene Birkegaard Pedersen måtte lige klappe køerne i stalden en gang. De flokkedes om menneskene og lod virkelig til at nyde at der kom besøg. Foto: Nils Rosenvold Lærerigt besøg på moderne landbrug Landbrug: Delegation fra FO Landbrug drog fra Ballerup til Vorbasse for at se på et højeffektivt landbrug i funktion. Besøget skal sikre, at medarbejderne er på øjenhøjde med den hastige udvikling i branchen Af Torbjørn Næs Bertelsen Specialister og ledere fra FO Landbrug i Ballerup tog på gårdbesøg onsdag 5. marts for at se nærmere på et af de mest moderne landbrug i landet. Medarbejderne, der til daglig bl.a. sidder foran computeren og går til møder om udarbejdelse af forsikringspolicer og vilkår, har nemlig godt af at komme ud og fornemme præcis, hvad deres arbejde egentlig handler om, og hvordan den virkelighed, der gerne skal afspejles i alt papirarbejdet, konkret ser ud set fra landmandskundens perspektiv. Midt på den åbne jyske hede, lidt uden for den søvnige landsby Vorbasse, der vel mest er kendt for det navnkundige Vorbasse Marked, ligger et hus og nogle store staldbygninger. Det blæser, og da der ikke er andet end lange lige marker og ingen træer eller andet til læ, er det umiddelbart en bidende kold velkomst, der venter gæsterne, da de nærmer sig det højeffektive landbrug, Østerviggård. Koldt på landet Gårdejer Gert Nygård Thomsen, en stor robust mand, kommer ud fra stuehuset i en grøn varm sweater. Han kigger rundt på de besøgende, der prøver at holde sig varme. Det er godt nok et skidt vejr i dag. I kan desværre ikke glæde jer til at komme ind i stalden, for der er lige så koldt der, siger han. Så meget for det håb. Målet med besøget er todelt. For det første er det at få opdateret sin viden om hvad der sker i landbruget, og for det andet er det at få nye medarbejdere i Landbrug godt introduceret til, hvad landbrug er i virkeligheden. En af de helt nye i FO Landbrug i Ballerup er Christina Mary Pedersen. Hun har været i Landbrug i lidt over en uge og er ved at være klar til at være sagsbehandler. Hun glæder sig til at få det hele at se og er på forhånd sikker på, at besøget på gården 4 vil være medvirkende til, at hun vil få bedre styr på, hvad landbrug, er og dermed få styr på landbrugsterminologien. Det er en ting at se et ord på et stykke papir, men ved at komme ud på en gård kan man også få sat nogle billeder på og få sat det i en sammenhæng, og det er vigtigt, mener Christina Mary Pedersen. Styr på teknologien Den nyligt tiltrådte chef for FO-Landbrug, Lars Hem Simonsen, mener, det er meget vigtigt, at medarbejderne i Landbrug ikke bare sidder bag skrivebordene, men også kommer ud og får fingrene i landbrugsjorden. Hvis vi fortsat skal være Danmarks største forsikringsselskab inden for landbrug, så skal vi også være dem, der har fingeren på pulsen og den største ekspertise inden for området. Det er supervigtigt, mener Lars Hem Simonsen, der påpeger at danske landmænd teknologisk set, er langt fremme i skoene. Det er de nødt til at være, fordi landmændene i konkurrerende lande kan producere det samme som danske landmænd, bare langt billigere. Danske landmænd er hele tiden ude ef-

ter nye og bedre teknologier, og der er vi nødt til at kunne følge med, hvis vi fortsat vil kunne tilbyde landmænd en ordentlig, tidssvarende forsikring. Gert Nygård Thomsens staldanlæg består af to store bygninger. Den ene er en malkestald, hvor 56 køer fordelt på to lige rækker bliver malket på en gang. Bag ved kreaturerne går tre unge medhjælpere, som har travlt med at sætte malkemaskiner på køerne og spule vand på for at holde malkeområdet rent. Det er nødvendigt, selvom landbruget er mere højteknologisk end landbrug var i gamle dage. Ja, man bliver nu stadigvæk beskidt ved at være landmand. Det har ikke ændret sig, siger Gert Nygård Thomsen, mens Topdanmarks medarbejdere smiler og klukker af den jyske lune. Med det moderne malkeapparat tager det omkring to timer at malke 200 køer. Alle køerne har en computerchip i deres halsbånd. Det kan måle koens aktivitet. Hvis chippen eksempelvis viser, at en ko er meget aktiv kan det tyde på at den er i brunst, men hvis den er meget passiv kan den være syg. Besøg godt for forståelsen De 400 køer hygger sig på deres 5.000 m 2 fordelt på to store stalde. Der er højt til loftet og åbent i begge ender af stalden. Det giver en god luftgennemstrømning, hvilket er med til at holde bestanden sygdomsfri. Det gør også, at temperaturen er meget lav, hvilket ikke er specielt rart for menneskene. Køerne til gengæld er ligeglade. Det gør ikke dem noget at det er koldt. Christina Mary Pedersen mener selv, at hun trods kulden har fået rigtig meget ud af besøget på Østerviggård. Det er utroligt godt at komme ud og se tingene. Der var mange ting, jeg kan bruge til noget i det daglige arbejde. Specielt synes jeg det var interessant at se den måde, han havde placeret mælketanken. Tidligere har man placeret den inde i stalden, men han havde placeret den udenfor imellem de to stalde, og det er en stor hjælp, når vi skal tegne bygningerne ind sagsakterne, siger Christina Mary Pedersen, der håber, at der vil blive arrangeret flere lignende besøg i fremtiden. Det kan der meget vel blive. Vi har fået rigtig meget ud af besøget hos Gert Nygård Thomsen. Han fortalte og forklarede rigtig godt og det er mit klare indtryk, at samtlige medarbejdere, der var med, fik noget ud af det, siger Lars Hem Simonsen. Det gjorde han også selv ud fra en forsikringsmæssig betragtning. Vi arbejder på nogle nye initiativer som er et direkte resultat af at vi har været ude på gårdbesøg, men hvad det er for nogle initiativer, kan jeg naturligvis ikke komme ind på, slutter Lars Hem Simonsen. bst@topdanmark.dk Kort nyt Røre om den nye lovpligtige byggeskadeforsikring Loven om byggeskadeforsikring, som fra 1. april er lovpligtig for byggefirmaer, mødte i 11. time kritik fra flere sider i Folketinget, fordi den angiveligt bliver dyrere end forventet, bl.a. på grund af store omkostninger til to periodiske eftersyn. Loven blev til for at sikre, at færre danskere bliver ramt af byggeskader på deres nybyggede huse. Topdanmark er et af blot tre selskaber, der fra 1. april kunne tilbyde den nye forsikring. Indkaldelse til Generalforsamling udsendt Før påske udsendte Aktieadministrationen indkaldelse og Aktionærnyt til Topdanmarks omkring 60.000 aktionærer. Heraf samtlige medarbejdere i Topdanmark, som ejer medarbejderaktier. Generalforsamlingen afholdes den 15. april i København. Nyt samarbejde om tilstandsrapporter Den 1. februar trådte en aftale mellem Topdanmark og Energi- og Ingeniørgruppen (EIG) om besigtigelser for hussælgere, der skal have udarbejdet en tilstandsrapport, i kraft. Foruden EIG samarbejder Topdanmark med OBHI om besigtigelser og tilstandsrapporter. Ud over tilstandsrapport leverer EIG og OBHI desuden SundhedsAttest, tilbud på en home Køberforsikring (ejerskifte), tilbud på hus-/ fritidshusforsikring og flytteforsikring. Det, at vi har indgået samarbejde med yderligere en leverandør gør, at vi står stærkere med et større korps af bygningssagkyndige at trække på, siger konceptudvikler i FO Partnere, Anne Bech. Gårdejer Gert Nygård Thomsen viser rundt i de moderne staldbygninger, hvor der er rigelig plads og frisk hø til kreaturerne. Foto: Nils Rosenvold 5 Ulykkesforsikring forbedret Børn og voksne med en ulykkesforsikring i Topdanmark og Danske Forsikring er nu blevet bedre sikret. Således har Topdanmark og Danske Forsikring ændret definitionen på en ulykke, så endnu flere skader fremover bliver dækket. Desuden er prisen på den ulykkesforsikring, der dækker fra 8 pct. mén, blevet sænket. Læs mere på TopNet og www.topdanmark.dk.

Midt i travlheden får finansanalytiker i Jyske Bank, Christian Hede, en stor amerikansk kunde i røret. Han vil høre analytikerens vurdering af Topdanmarks fremtidsforventninger. Foto: Nicolai Lorenzen Regnskabets time Arbejdsdagen ændres markant for analytikerne hos Jyske Markets, når et regnskab tikker ind. Dagbladet Børsen var med, da Topdanmark aflagde årsregnskab Af Heidi Nielsen, Børsen Topdanmark kommer med regnskab i dag. Morgenmødet i Jyske Markets skydes i gang præcis kl. 8 af analytikeren Christian Hede. Handlere og institutionelle kunderådgivere i neutrale skjorter og farvestrålende slips samles om en gruppe med otte borde og mindst tre gange så mange skærme og lytter til den høje, slanke jakkesætklædte mand, som til daglig dækker banker og forsikringsselskaber. Tidlig frokost nødvendig Regnskabet er først ventet klokken 12, så formiddagen går med at læse op på gamle regnskaber. Sidst på formiddagen lokker kantinen med stegt kylling og bornholmsk myseost, og frokosten bliver indtaget med udsigt til Silkeborg Langesø fra store panoramavinduer. Det er nødvendigt at spise tidligt, for når først regnskabet kommer, er Christian Hede lænket til skrivebordet. Tilbage på pinden starter han med noget af det vigtigste. Telefonen bliver stillet om til en af mine kolleger, for to minutter efter at regnskabet kommer, så ringer den første journalist og vil have en kommentar. Men vi vil først have noget information ud til vores kunder, så journalisterne må lige vente en times tid, fortæller han. På slaget tolv dukker regnskabet frem i mailboksen, og pludselig går det stærkt. Christian Hede skimmer hurtigt siderne på skærmen for uventet nyt, og straks ryger den første linje ud på det interne chat-system. Resultatet for Q4 er lidt bedre end forventet. Resultatet for 2007 er 1.271 mod konsensus på 1.191. Enter. Ud i systemet. Klokken er 12.03. Handlere og kundefolk begynder at røre på sig, og i løbet af de næste to minutter ryger endnu et par linjer ud i cyberspace. Efter endnu et par minutters turbo-læsning af det 100 sider lange regnskab, går analytikeren hen til kundebordene og briefer. De guider lavt, men det gør de altid, og det er der mange kunder, der ikke ved, lyder en af kommentarerne, som straks formidles videre gennem telefonrørene til afdelingens store kunder. Imens kimer telefonen hos den kollega, der har fået tjansen med at tage Christian Hedes viderestillede telefon. Nyhedsbureauerne vil have en kommentar med det samme. Men de må vente. Endelig er papirversionen røget gennem printeren, og Christian Hede prøver nu at sætte sig lidt grundigere ind i regnskabet. Han bliver afbrudt, da en stor amerikansk kunde ringer og insisterer på at tale med analytikeren. Røret bliver hevet op til øret, og engelske fagtermer om regnskab afleveres til kunden. Der er stadig kun gået en halv time siden Topdanmarks resultater og forventninger ramte mailboksen, men der er endnu meget, der skal nås inden for kort tid. Lang arbejdsdag Da kunden er tilfreds, og røret lagt på igen, vender Christian Hede tilbage til den ensideskommentar på regnskabet, der skal sendes ud inden kl. 13. 6 Da den er færdig, begynder opkaldene fra journalisterne, og kl. 15.30 er der telekonference med Topdanmarks ledelse. Efter forklaringer om aktietilbagekøb, forventninger til det danske vejr og udviklingen på obligationsmarkedet er det for de fleste ansatte i Jyske Markets blevet tid til at hente børn i børnehave og fritidshjem. Men inden i morgen tidlig skal der ligge en 5-10 siders rapport om regnskabet fra det danske forsikringsselskab. Først kl. 22 pakker Christian Hede papirerne sammen og triller hjemad, Det er nogle lange dage, når der kommer regnskab. Til gengæld kommer de dage sjældent uventet, for vi ved jo, hvornår regnskabet kommer, siger han. Artiklen Regnskabet time blev bragt i Børsen mandag 17. marts. focus@topdanmark.dk Timing er afgørende Som artiklen fra Børsen illustrerer, er der rigtig god grund til at sikre, at årsregnskabet og de øvrige regnskabsmeddelelser hurtigt bliver tilgængelige for journalister, investorer og analytikere. På selve regnskabsdagen godkender Topdanmarks bestyrelse regnskabet, som derefter sendes til Fondsbørsen. Straks kvittering for modtagelsen er modtaget går det stærkt med at få regnskabet ud på Topdanmarks hjemmeside, sende det til journalister og analytikere og naturligvis også lægge det på TopNet. Hver eneste gang Topdanmark og de øvrige børsnoterede selskaber i C20-indekset kommer med regnskaber, sidder rig-

MC ere fik smil og kuponer i regnen Torsdag den 13 marts åbnede Bakken nord for København, og traditionen tro samledes masser af MC-entusiaster på Nørrebro for i samlet trop at køre derop og markere åbningen. I den anledning havde en lille flok Topdanmark-medarbejdere fra Salgssekretariatet i FO Privat taget gule veste på og delte konkurrencekuponer og bolcher ud og fik en snak med MCejerne om, at Topdanmark nu kan tilbyde store rabatter på MC-forsikringer. Erhvervsansvarlig i Salgssekretariatet, Søren Ahlgren Mortensen, havde taget sine tre børn med på gaden. Det var rigtig hyggeligt, at mine børn var der sammen med mig. De gik og delte bolcher ud og jeg delte så kuponer ud og snakkede med folk for at informere dem om den billige MC-forsikring. Tak for checken Til trods for at det regnede hele dagen, blev det til en kort snak med flere hundrede MC ere. Deriblandt eksisterende kunder som henvendte sig med et Tak til medarbejderne, fordi de netop havde fået en check fra Topdanmark med posten som følge af de billigere priser. Det var ifølge Søren Ahlgren Mortensen en tak der kom, måske ikke på et tørt sted, men som varmede og gjorde ham glad. Privatkundedirektør, Erik Adrian, mener at arrangementet på Nørrebrogade, er et godt eksempel på en utraditionel mulighed for at komme i kontakt med kunderne. Det var en god lejlighed til at komme ud med et budskab, nu hvor vi havde et godt tilbud til kunderne. Det er noget af det, vi skal være bedre til. Mange af vores butikker ligger på byernes butikstorve, hvor der ofte kan være arrangementer. Der skal vi også være med i en mere aggressiv kamp om kunderne, siger Erik Adrian. bst@topdanmark.dk Set og hørt i pressen Det er den eneste rigtige måde at gøre det på. På den måde kan vi i højere grad risikostyre og optimere såvel afkast som risiko og samtidig give et af de bedste afkast med en lavere risiko. Direktør i Topdanmark Liv, Jan Hoffmann, til Berlingske Tidende 15. marts om baggrunden for at livselskabet har placeret alle kunder med en ydelsesgaranti på 4,5 pct. i ét selskab, mens nye kunder samles i et andet. Vi byder Sampo velkommen som minoritetsaktionær og håber, at de på linje med alle øvrige aktionærer må få et tilfredsstillende afkast af deres investering. Kommunikations- og IR-direktør i Topdanmark, Steffen Heegaard, til Børsen 19. marts i en kommentar til at den finske forsikringskoncern Sampo dagen før købte en større aktiepost i Topdanmark. I 0,1 0,2 promille af de sager, vi har på et år, mener vi, at vi har anledning til at sætte en observation i gang - dette eksempel er en af dem for at undersøge om der er snyd. Det skal vi have beeller afkræftet. Ikke noget som helst andet. ( ) Vi skal selvfølgelig gøre det så diskret, at han ikke føler sig overvåget. Og det er selvfølgelig beklageligt, at skadelidte i dette tilfælde har følt sig overvåget. Søren Ahlgren Mortensen var ude og fortælle om Topdanmarks billige motorcykelforsikring sammen med sine tre børn, Victor på ni og tvillingerne Gustav og Olivia på 7. Foto: Topdanmark tig mange investorer, analytikere og journalister og venter på oplysningerne. En vigtig del af vores kommunikationspolitik er at hjælpe dem bedst muligt, og det gør vi bl.a. ved at være hurtige på aftrækkeren, når Fondsbørsen siger ok, siger Kommunikations- og IR-direktør Steffen Heegaard. Stor interesse Planlægningen sikrer, at alle interesserede i løbet af få minutter kan læse alt om nøgletal, forventninger og så videre på IR-hjemmesiderne. Desuden får de journalister og analytikere, der ønsker det, årsrapporten, pressemeddelelse, fondsbørsmeddelelse og Focus med e-mail, og nøglejournalister bliver ringet op for at modtage helt konkrete nøgletal, som de i forvejen har bedt om. Senere har direktionen sat tid af til telefoninterviews, telefonkonference og TV-optagelser til dagens nyhedsudsendelser. Som Børsen-artiklen viser, er der ikke kun herhjemme men også blandt investorer i udlandet stor interessere for vores regnskaber, og derfor har vi pligt til som professionelt selskab at sikre dem hurtig og målrettet information. Hver gang følger vi nøje med på erhvervshjemmesiderne, og der går sjældent mange minutter, før de første artikler om vores regnskaber kan læses med kommentarer fra analytikere, siger Steffen Heegaard. 7 Kommunikationschef Jens Langergaard i studiet i Basta-udsendelsen på TV2 27. marts, der handlede om et trafikoffer, som havde opdaget, at han blev observeret af en af Topdanmarks svindelkonsulenter. Der er ingen tvivl om, at de lærepenge, Topdanmark betalte, da virksomheden i starten af 1990 erne ville være et multinationalt finansielt supermarked, men i stedet endte på randen af betalingsstandsning, er det der har betydet mest. Vi reddede med nød og næppe virksomheden, men forinden var der gamblet med værdierne og arbejdspladser. Lige siden har det præget mig som leder og mine ledelsesbeslutninger, at en situation som den aldrig må ske igen. Det har også lært mig at være ydmyg. Vi, der er her nu, har kun Topdanmark til låns og skal levere det videre i god stand. Adm. direktør i Topdanmark, Poul Almlund i Berlingske Tidende 13. marts.

Velkommen til Jonas Grünfeld Liv Sundhedssikring Lily Søderblom Privat, Butik Frederiksberg Anette Sørensen Rand Partnere Kundeservice Århus Baria Adel Dakak Postafdeling Lejligheder i søgelyset Dørspioner og snævre trappeopgange afskrækker ikke længere indbrudstyvene. Statistikken over anmeldte indbrud i 2007 viser, at antallet af indbrud i lejligheder steg med 24 pct. i forhold til 2006. Medregnes indbrud i virksomheder, villaer og fritidshuse, er antallet af indbrud samlet set steget med 10 pct. Indbrud: Politianmeldelser i 2007 Christina Schmitt Privat, Butik Svendborg Job i Top Landbrugsassurandør, Midtfyn Kontakt Ove Laursen, telefon 44 74 55 17 Kundebetjener, Erhverv Vest Kontakt Britt Krogh, telefon 89 33 53 01 SAS-kyndig medarbejder, Marketing Kontakt Jens Green, telefon 44 74 31 24 Erhvervsassurandør, Fyn Kontakt Peter Bjerregaard Jensen, telefon 89 33 53 69 Gitte Johannsen Partnere Kundeservice Århus Pia Degnbol Pedersen Partnere Kundeservice Århus Jesper Nejstgaard Privatassurandør Kim Bødtker Partnere Servicecenter Joan Kjølby Massemarked Informatik Samlede antal indbrud Kilde: Forsikring & Pension Pensionering Pensionering 30. april 2006 2007 Stigning i pct. 71.583 78.782 10,1 Villa 23.645 26.968 14,1 Lejlighed 7.559 9.374 24 Fritidshus 4.999 5.897 18 Erhvervsejendomme 27.152 28.622 5,4 Lars Halling, Skadeafdelingen Reception på Topdanmarks hovedkontor Borupvang 4, 2750 Ballerup onsdag 30. april kl. 14-16 Lissa Mikkelsen, Skade Retshjælp og Ejerskifte Reception på Topdanmarks hovedkontor Borupvang 4, 2750 Ballerup onsdag den 30. april kl. 10-12 Hanne Weiss, Erhverv Ansvar og Løsøre Reception torsdag 28. februar kl. 10-12 på hovedkontoret Mæglerchef, Liv og Pension Kontakt Jan Hoffmann, telefon 44 74 45 50 Property underwriter, Industri Kontakt Søren Viltoft, telefon 44 74 36 14 IT-medarbejder (OOA/D, RSA/RAD, Java) Kontakt Jan Nyholm Albertsen, telefon 44 74 40 16 Koncernjurist, Koncernsekretariat Kontakt Anne Christina Skjønnemand, telefon 44 74 36 24 Skadebehandler, Skadehjælp Erhverv - B/L Kontakt Thomas Skrostrup, telefon 44 74 43 95 Forsikringssælger, Odense Forsikringssælger, Nyborg Kontakt Michael B. Pedersen, telefon 23 38 29 96 Projektkonsulenter, projektledelse Kontakt Morten Berger, telefon 44 74 42 32 Navnlig navne 25 års jubilæum 30. april Susanne Clausen, Skadehjælp Odense Reception i Skadehjælp Odense onsdag 30. april kl. 14-16 Næste Focus 25.04.2008 Deadline 17.04.2008 Beate Andreassen Personskade Arbejdsskade Vicki Hvidman Partnere Servicecenter Thomas Hildebrand Liv Skadebehandling Gitte Storgaard Jakobsen Taksator-løsøre Bendt Andersen IT Erhverv/Industri/Landbrug Rune Alstedmark Privat, Butik Skive Martin Arildslund Petersen Bygningsservice Simon Nielsen Partnere Kundeservice Ballerup Peter Gede Bygningsservice Christina Dam Struck Privat Salgssekretariat REDAKTION Focus produceres af Topdanmarks kommunikationsafdeling og udsendes til alle medarbejdere i koncernen hver 14. dag. Ansvarshavende redaktør: Steffen Heegaard Redaktør: Jens Langergaard I redaktionen: Troels Leth og Torbjørn Næs Bertelsen Grafisk tilrettelæggelse og produktion: Marketing v/linda Rasmussen og Lise Elmgren Tryk: Kerteminde Tryk A/S Topdanmark, Borupvang 4, 2750 Ballerup, tlf. 44 68 33 11 e-mail: focus@topdanmark.dk Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Sara Maria Gjetting Kantine Marlene John Vikargruppe