Guild Wars Af Henrik Breddam Ord markeret med * er forklaret i ordlisten Guild Wars er et spil til pc, udgivet i april 2005. Spillet er produceret af Arena-net, et lille firma, startet af kendte personligheder inden for computerspils-branchen. Guild Wars vakte stor opmærksomhed fordi, det det er et MMORPG* uden månedlig betaling af abonnement, hvilket er en sjældenhed. Der var dog også et andet aspekt, der vakte stor opsigt. Det var spillets PvP* del, som er meget hurtig og er meget mere baseret på spillerens evner, end man hidtil har set, i MMORPG genren. Med det aspekt har man håbet, at kunne lokke folk over fra andre spilgenre som RTS* og FPS*. I april i år udkom så en udvidelse, som hed Guild Wars: Factions og til oktober udkommer så endnu en udvidelse, som hedder Guild Wars: Nightfall. Guild Wars har opnået stor succes med 2 millioner solgte eksemplarer er det det eneste spil, som har kunnet stå imod WoW s* altopslugende markedsandel. Hvorfor anmelde et gammelt spil? Hvorfor anmelde et spil som er over et år gammelt og hvor den første udvidelse er kommet og den næste er på vej? Grunden er, at Guild Wars aldrig er blevet anmeldt ordentligt. Det er kun anmeldt af folk, som ikke rigtigt har gidet eller ikke haft tid til, at komme ordentligt ind i spillet, opleve spillets PvP-del og være en del af miljøet og en guild*. En grund kan nok være, at de personer, som har testet det, er folk som meget hellere vil spille WoW, da det er blevet meget mere promoveret som et must have for en sand spiller. Jeg må også indrømme at jeg valgte GW som en erstatning for WoW. Siden er det dog blevet meget mere end en erstatning for mig. Nu mener jeg, at jeg er kvalificeret til at lave denne anmeldelse, da jeg har spillet spillet i 1800 timer på 16 måneder. Hvad tilbyder spillet GW har en masse at tilbyde, men jeg har valgt at dele det ind i fire kategorier, PvP, gameplay* og spillet generelt, PvE* og miljøet omkring PvP delen. Jeg vil skrive om den i den rækkefølge man bliver introduceret til det. Gameplay Spillet er bygget op omkring en Skillbar*, med plads til otte skills* i og ikke flere. Til den skillbar skal man så samle 600 skills, som man så kan skifte rundt imellem når man er inde i byerne, men man kan altid kun have 8 skills ad gangen. Page - 1 - of 6
Spillet er profession-* og levelbaseret*. I starten var der 6 professioner, men der kom 2 ekstra med udvidelsen og der er kun 20 levels. Ens profession bestemmer ikke kun hvordan man ser ud, men også hvilke skills man har adgang til. Hver profession har 75 skills, som de kan bruge. Professionen bestemmer også de attributter* man kan have. I maks. level har man 200 attributpoint, som man kan fordele mellem 4 og 5 attributter per profession. Der findes 12 attributniveauer. Jo flere niveauer man går op, des flere point kræver det næste niveau, og det sidste niveau ender med at koste 20 point. Man starter i Level et og efterhånden som man opsamler XP* stiger man i level. Når man stiger i level bliver man lidt bedre, man får mere liv og flere attributpoints. Mange mener, at Level 20 er alt for lidt og det ødelægger meget af det fede ved RPG* spil. Men spillet er balanceret på den måde og det virker rigtigt godt og det er helt sikkert noget, som ikke skal eller vil blive skiftet ud. Det kontroversielle ved Guild Wars, er dets to professionssystemer, hvor en karakter,* kan vælge en primær og en sekundær profession. Man får nogle evner fra den primære, som man ikke får med sin sekundære profession. Men ellers har de adgang til de samme skills. Det er et meget godt system og det fungere meget godt. Det har været et system, som også har givet det stor succes, da det varierer spillet meget. Før vi går videre, skal interfacet* også lige nævnes, det er flot og fungerer godt, det har blandt andet holdinformations-vinduet og target-calling*, som er meget uundværlige og er med til at give GW det hurtige spil. PvE PvE-delen er bygget op omkring instances*, hvor man render rundt med sit hold og kæmper mod monstre. Det er ikke lige som andre MMORPG er, hvor man går rundt mellem andre spillere, som ikke er på ens hold. Dette er også en meget begrædt del af spillet, men er igen med til at balancere spillet. Spillet starter i et beskytte område, som hedder Ascalon, hvor næsten alt er idyl, folk er beskyttet af en stor mur og de er ikke bange. Der er nogle få monstre rundt omkring, dem får man dog til opgave at dræbe. I Ascalon render man rundt, dræber nogle banditter og monstre og klarer nogle quests.* Blandt andet får man en sekundær profession, som man har indtil nær slutningen af spillet, hvor man kan skifte den. Når man så er kommet i højere level og beslutter sig for at gå videre, kommer der en invasion af nogle dyr, der hedder Charrs. Den første del af spillet går så ud på at bekæmpe dem. Det gør man dels via quests, i den verden hvor man frit kan løbe rundt og dels via nogle missioner, som er dem der får en videre i spillet. Hvis man så følger missionerne kommer man til andre steder med større problemer og ender med at man redder verden. Page - 2 - of 6
PvP Hvis man ønsker at spille i PvP-delen, kan man slippe for al den grinding* og lave en karakter, der starter i level 20. Den har så kun adgang til arenaer og andre steder, hvor man spiller mod andre spillere. Det er dog yderst anbefalelsesværdigt, at man starter med at spille PvE-delen for at samle nogle skills ind. For hver gang, man får en ny skill i PvEdelen, bliver den unlocked* til ens PvP-karakterer. Det kan dog lade sig gøre, at lave en PvP-karakter først, da der er nogle forud lavede karakterer, som man kan bruge uden at have unlocked de skills man bruger, og når man så spiller PvP, optjener man faction, som man kan bruge til at unlocke nye skills. Det er dog også en mulighed at benytte sig at det nyindførte UAX-service eller fuld unlocked service, som giver en alle skills unlocked, men det er meget dyrt. Når man starter med at spille PvP i Guild Wars, er det nemmest at gå i random arena eller den vilkårlige arena. Der kommer man på hold med 3 andre og i fællesskab skal man så kæmpe mod 4 andre vilkårlige modstandere. Random arena er godt til at lære en at spille PvP. Hvis man også vil lære at samarbejde, som er det GW bygger på, så er det en god idé, at samle nogle venner og gå i team arena eller hold arena. I team arena kan man selv samle sig et hold på 4 spillere. Man kæmper så mod andre som også har samlet et hold. Her lærer man også at bygget et hold op på en smart måde, også kaldet et build. Når man så har spillet team arena i et stykke tid, kan man vælge at gå videre til GvG (guild versus guild) eller til HA eller gøre som andre og bliver i team arena og blive rigtigt god til det. Guild versus guild, er kampe hvor man er otte spillere, som spiller på ens eller modstanderens guildhall* og det gælder om at dræbe modstanderens guildlord. Undervejs i kampen er der mange ting at holde styr på. Der er et flag, som skal sættes i en holder på midten af banen, hvis man klarer at have sit flag siddende i holderen, i to Page - 3 - of 6
minutter uden at modstanderen sætter sit i, får man et morale boost, som giver en mere liv og mere energi (også kendt som mana*). GvG kampe vare ca. en halv time, hvis begge hold er gode til spillet. Når der bliver afholdt verdensmesterskaber i Guild Wars, er det denne disciplin deltagerne kæmper i. Der er også andre former for højniveau PvP og det er HA(Heroes Ascent). HA er en turnering, hvor man hver gang man vinder, går videre til det næste niveau og til sidst ender man i Hall of Heroes, hvor man kæmper mod de bedste om at have kontrol over et alter. Den, der har kontrol over alteret når tiden løber ud, vinder og bliver i Hall of Heroes. Hver gang man vinder en kamp i HA får man fame, for den første i træk får man en fame, så 2, 3, 4, 6, 8, 12, 16, 20, 24, 28, 32, 36 og slutter med 40 fame per vunden kamp. Forskellen mellem HA og GvG er at HA går meget hurtig, ca. 5 til 10 minutter per kamp, men der så er plads til nogle flere fejltagelser i HA. I GvG er der mange steder man kan lave fatale fejl, så der er det med at passe på og så huske sin opgave på holdet. Miljøet Når man har spillet i et stykke tid, vil man komme ind i miljøet eller community, som det bliver kaldt. Det sker når man begynder at skrive på forskellige fora og være med i et guild, så begynder folk at kende en og så får man også en masse venner fra alle dele af verdenen. Miljøet er nok min mest positive oplevelse omkring GW. En rigtig god del af miljøet er et radioprogram som handler om Guild Wars, hvor folk fra miljøet kan ringe ind og komme med deres bidrag til diskussionen. Det er uendeligt morsomt og meget hyggeligt at lytte til. Page - 4 - of 6
Fejl Anmeldelse af Guild Wars Når jeg så er færdig med at skamrose Guild Wars, så skal det også siges, at GW har nogle fejl. Blandt slemme bugs* kan nævnes at folk kan komme til at sidde fast midt i en kamp uden at kunne gøre noget, det er dog sjældent. Det er selvfølgelig noget, der bliver arbejdet på højtryk for at få fikset. Udvidelser kan være et problem i sig selv. Når der kommer en ny udvidelse så kommer der flere skills og flere professioner. Det er i og for sig fint nok, men når der så kommer endnu en udvidelse, vil der være 10 professioner og 900 skills, og så bliver det svært, at holde styr på alt. Dette problem er noget, der bliver diskuteret heftigt rundt omkring i miljøet. Det er dog nok ikke noget, der bliver gjort noget ved; producenterne skal jo tjene deres penge og når man ikke har noget månedligt abonnement, så er udvidelser vejen frem. Vurdering Alt i alt er Guild Wars alle pengene værd. Der er mange muligheder i spillet. Godt nok kan man gennemføre PvE-delen, men man vil aldrig løbe tør for ting at lave. I PvP-delen vil man også altid have noget at lave og man vil aldrig kunne gennemføre det, da der altid vil være hold, som er bedre end ens eget hold. Meta-gamet* ændrer sig hele tiden, så det er helt klart et spil, hvor minusserne bliver opvejet af plusserne, og da det ikke bare handler om at grinde*, men om spillerens egne færdigheder, er det et spil som alle, lige meget hvilken spilgenre de har spillet før, vil nyde godt af. Det kan godt være lidt svært at kommer i gang med det høje niveau af pvp og det er et minus, for det er der det sner, men det er absolut umagen værd. Karakter: 9 ud af 10 hjerter. Supplerende hjemmesider: www.guildwars.com spillet hjemmeside. www.arena-net.com Producentens hjemmeside www.guild-wars.dk Dansk fan-side med et godt forum www.guildwarsguru.com engelsk fanside med godt forum www.gwonline.net engelsk fanside med forum gw.gamewikis.org Engelsk leksikon med alt og Guild Wars, opbygget som wikipedia Page - 5 - of 6
Ordlisten Da jeg har valgt, at skrive min anmeldelse, som om den stod i et computer blad, har jeg brugt nogle buzz-words, som er blevet markeret med en stjerne i teksten. MMORPG: Står for Mass Multiplayer Online Role Playing Game, som er rollespil på nettet. PvP: Player versus Player, hvilket er spiller mod spiller og ikke mod computeren. RTS: Real time Strategy, hvilket er strategispil som ikke turbaseret. FPS: First Person Shooter, Skydespil i første person. WoW: World of Warcraft, et meget populært online spil. Guild: På dansk laug, en gruppe af spillere man er sammen med. Gameplay: den måde spillet bliver styret på. PvE: Player versus Enviroment, eller spiller mod omgivelserne, som i dette tilfæde er monstre. Skillbar: En række hvor man kan sætte dine skills man vil bruge op. Skills: Magier og andre ting man kan udføre. Profession: Dit job som giver dig adgang til forskellige ting. Level: Et niveau af erfaring bestem af erfaring point eller XP. Attributer: Kundskaber, hvis man har høje attributter i ildmagi så kaster man kraftig ildmagi. XP: Experience Points, eller erfarings point bestem hvilket level man er i. RPG: Role Playing Game, rollespil Targer calling: Måde at fortælle hvilket mål man angriber Instances: Når man løber rundt i verdenen kun med sig hold og ikke sammen med aller andre Grinding: Betyder at man gør det samme og det samme igen for at stige i lvl eller at få mange penge Guildhall: En ø som man kæmper på Mana: Magisk Kraft, bestemmer hvor mange magier man kan kaste Meta-game: Hvilke som er populære at bygge sine hold op på. Page - 6 - of 6