Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt og sprogligt korrekt. Forløbene skal ikke gennemarbejdes i en bestemt rækkefølge, men kan anvendes efter behov, og når det passer ind i det øvrige arbejde. Øvelserne er interaktive, og eleverne får med det samme respons på besvarelsen, så de ved, hvad de har styr på, og hvad de evt. skal arbejde mere med. Via NIVEAU elevlisten i lærerdelen har læreren adgang til at se elevernes besvarelser og arbejde i de enkelte forløb. Forløbet Flow i sproget kan anvendes fra 7. klassetrin. NIVEAU Forløbet Flow i sproget kan anvendes fra 7. klassetrin. FAGLIGE MÅL I dette forløb arbejder eleverne med Flow i sproget. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: hvad forbinderord er, og hvilken funktion de har. at forbinderord kan inddeles i grupper efter deres funktion. at forbinderord både kan binde sætninger, perioder og afsnit sammen. at få deres tekster til at hænge godt sammen, så de bliver letforståelige. at give deres tekster en god rytme ved at bruge forbinderord. Det er næsten altid et mål, at tekster skal hænge sammen, så der er en naturlig overgang mellem tekstens enkelte dele. Den egenskab ved teksten, som vi i dette forløb kalder flow. Man kan skabe flow i tekster ved at bruge forbinderord. Forbinderord er ord, der kan binde sætninger, perioder og afsnit sammen. Forbinderord skaber sammenhæng i en tekst mellem det, der står før, og det, der står efter. Ved at bruge forbinderord, viser man læseren, hvordan teksten hænger sammen, får sproget til at flyde godt og gør teksten nemmere at læse og forstå. Side 1 / 8
SIDE 1 FORBINDERE 01 Eleverne præsenteres først for den type forbinderord, der binder sætninger sammen. Det er ord som fx da, der, eller, ellers, for at, for, fordi, før, hvis, imens, men, mens, når, om, og, selvom, som, så at, så med flere. I opgaven skal eleverne finde forbinderord i perioderne og markere dem. Kvinden forlod sit kontor, for hun skulle til et møde. Jeg har ondt i ryggen, så du bliver nødt til at slå græsplænen. Familien ville anskaffe en hund, hvis pigen ville lufte den hver dag. Han måtte vælge at gå til ishockey, eller han måtte vælge at spille fodbold. Taxaen skal være her i god tid, før toget afgår. Selvom det er blevet varmere, skal du have hue på. Bertram tømmer køleskabet, når han kommer hjem fra skole. Agnes kan ikke beslutte, om hun skal tage den sorte kjole på. SIDE 2 SKRIV SÆTNINGER SAMMEN 02-03 Eleverne skal skrive sætninger sammen ved hjælp af forbinderord. Eleverne skal selv finde et forbinderord, der passer i de forskellige sætninger, da forbinderordene ikke er opgivet. I flere af sætningerne kan der være mere end én løsning: Familien står op, når/før vækkeuret ringer. Drengen ville gerne i biografen, men han måtte ikke for sin far. Jeg bruger aldrig kasketten, så du må gerne få den. Du må gerne låne min cykel, selvom jeg skal bruge den selv. Korthuset falder sammen, hvis/når/fordi du ryster på hænderne. Kampen blev gennemført, selvom det sneede meget. Nogle elever kan lave lektier, mens/selvom/når de ser fjernesyn. Manden læste en avis, mens/når han ventede på toget. Side 2 / 8
Drengene skynder sig ikke, selvom de risikerer at komme for sent. Du har brugt alle dine penge, så du kan ikke købe mere. Chaufføren ville ikke køre bilen, for/fordi/da/når han havde drukket to øl. Mads fik hjælp til matematikopgaverne, så han kunne aflevere dem til tiden. SIDE 3 GIV TEKSTEN FLOW 04 Teksten i opgaven er skrevet helt uden brug af forbinderord og med meget korte sætninger, så den virker staccatoagtig og barnlig. Eleverne skal skrive teksten igen og give den flow ved at binde nogle af sætningerne sammen ved hjælp af forbinderord. Det kan gøres på flere måder, og denne er vist i elevforløbet: Tak for brevet. Det blev jeg meget glad for. Du kan stadig huske datoen. Det rørte mig virkelig. Ingen af de andre gav lyd fra sig. Det skete jo også for så lang tid siden. For mig fylder det stadig meget. Jeg er kommet over sorgen. Mindet dukker altid op på årsdagen for ulykken. Tak for brevet, som jeg blev meget glad for. Du kan stadig huske datoen, og det rørte mig virkelig. Ingen af de andre gav lyd fra sig, men det skete jo også for så lang tid siden. For mig fylder det stadig meget, selvom jeg er kommet over sorgen. Men mindet dukker altid op på årsdagen for ulykken. SIDE 4 FLERE FORBINDERORD 05 I de første opgaver har eleverne udelukkende mødt forbinderord, der binder sætninger sammen. Men der er andre forbinderord, der bruges til at få tekster til at hænge sammen på tekstniveau. Det er ord som alligevel, altså, blot, dengang, derfor, derimod, desuden, dog, enten, faktisk, hvor, hvorvidt, idet, inden, indtil, ligesom, med andre ord, medmindre, naturligvis, nu, pludselig, samtidig, skønt, som om, straks, såfremt, således at, tidligere, uanset, uden, uden at og en del andre. Dem bliver eleverne præsenteret for i den forklarende tekst før opgave 5. I den opgave skal eleverne finde alle forbinderord, både sætningsforbindere og dem på tekstniveau. Side 3 / 8
Det kan være vanskeligt for nogle elever at finde alle forbinderord, specielt dem på tekstniveau, men de kan finde alle de forbinderord, der optræder i teksten, blandt eksemplerne før opgaven. Det vil være en god ide at tale med eleverne om, hvordan de enkelte forbinderord får teksten til at hænge sammen og gør den lettere at forstå. I teksten her er forbinderordene fremhævet: I de seneste år har ulven ofte været omtalt i medierne, fordi den er blevet observeret på dansk område. Ulven har ellers været fraværende i den danske natur i mange år, men nu er den tilsyneladende kommet igen. Dens tilbagevenden vækker glæde blandt mange, selvom den dræber vores husdyr. Andre er derimod utrygge ved udsigten til at have et stort rovdyr gående frit omkring. Hvis ulven bosætter sig her igen, vil den helt naturligt finde sin føde ved at dræbe rådyr og krondyr. Ulven vil dog fortrinsvis dræbe de svageste individer og på den måde bidrage til at gøre bestanden stærkere og sundere. Ulven angriber altså vilde dyr, men den angriber også husdyr så som får og kvæg. Således mistede en fåreavler i Midtjylland på få dage adskillige får, som man mener blev dræbt af en ulv. Det er faktisk vanskeligt at forestille sig et andet dyr, der kan slå så mange får ihjel på så kort tid. Det er naturligvis ikke holdbart, når ulve på den måde påfører landmænd økonomiske tab. Derfor er det vigtigt at finde en løsning, så der både bliver plads til ulve og husdyr. SIDE 5 TIDSFORBINDERE 06 Forbinderord kan inddeles i 4 grupper efter den funktion, de har. Den ene gruppe er de ord, der forbinder i tid. Det er ord som når, da, for det første, derefter, så, nu, til sidst, pludselig, imens, snart, tidligere, før, siden, længe, dengang, lidt efter, straks, imens, samtidig osv. Tidsforbindere viser, hvordan en handling foregår, hvordan noget er sket. Genrer som novelle, erindring, eventyr, dagbog, film og tegneserier, der har en handling, bruger tidsforbindere til at få teksten til at hænge sammen. Men også andre genrer kan benytte sig af tidsforbindere. Det er genrer som, instruktioner, reportager, rapporter. I opgaven skal eleverne skabe flow i historien, der er skrevet helt uden brug af forbinderord. De skal skrive den igen eller kopiere den og indsætte passende forbinderord. Side 4 / 8
Opgaven kan løses på flere måder. De første tre linjer af dette løsningsforslag er vist i forløbet under Vis løsning: En morder er på fri fod, og det hører kvinden i bilradioen. Hun gyser, for det er nat, og hun kører alene i bilen. Hun gør holdt ved en rasteplads, hvor hun får en fornemmelse af, at nogen kigger på hende. Kan det mon være morderen? Hun bliver bange, for han kan godt være her. Fængslet ligger nemlig tæt på. Så hun skynder sig hen til bilen, smækker døren i og kører hurtigt væk. Hun ser i bakspejlet. Ingenting. Hun slapper af, og turen hjem forløber roligt. Hun kører op i indkørslen og stiger ud. Samtidig falder noget ned på fliserne ved siden af bilen. Hun ser på det. Det er 3 afskårne mandefingre. Skåret af da hun smækkede bildøren i på rastepladsen. Hun skriger højt og løber i panik ind til sin mand i huset. SIDE 6 TEGNESERIE 07 Eleverne skal skrive den historie, som denne Steen og Stoffer- tegneseriestribe fortæller. De skal bruge tidsforbindere i deres tekst. Der er mange løsningsmuligheder. Under Vis løsning vises dette eksempel på, hvordan teksten kan indledes: Steen lukker døren op, men bliver stående udenfor, mens han råber højt på sin mor. Da Side 5 / 8
SIDE 7 OPSKRIFT 08 Tidsforbindere bruges også i instruerende tekster, der fortæller, hvordan noget skal gøres, fx opskrifter. I opgaven skal eleverne omskrive opskriften på pastasalat. De skal bruge tidsforbindere som først, så, osv. De første to linjer af dette løsningsforslag er vist i elevforløbet: Fremgangsmåde Først koger du pastaskruerne efter anvisningerne på posen og lader dem blive kolde. Så skyller du rucolaen og tomaterne og halverer tomaterne. Derefter tilsætter du skinketernene. Så rører du creme fraichen med ketchup og salt og peber. Til sidst blander du det hele i en skål. Når pastasalaten er blandet, lader du den trække i køleskabet. Nu kan du servere pastasalaten evt. med flutes til. Side 6 / 8
SIDE 8 ÅRSAG OG MODSÆTNING 09 Tidsforbindere er én gruppe af forbinderord, med der er yderligere tre. Det er forbinderord, der udtrykker årsag, modsætninger og tilføjelser: Årsag: fordi, derfor, hvis, da, på grund af, så at, for at, ellers, faktisk, så, om m.fl.. Modsætninger: men, selv om, alligevel, dog, på trods af, skønt, i modsætning til, derimod m.fl. Tilføjelser: og, desuden, naturligvis, kort sagt, ligesom, for eksempel, altså, med andre ord m. fl. Dem bruger man typisk i tekster, hvor man beskriver, forklarer eller argumenterer. Det er genrer som fx debatindlæg, kommentar og faglige artikler. I opgaven skal eleverne finde og skrive de forbinderord, der passer ind i teksten. Han tog på arbejde, selvom han var syg. Det gjorde han, fordi han var bange for at miste sit arbejde. Han var nødt til at gå på arbejde, ellers ville han miste det. Han blev der desuden et par timer efter fyraften. I krisetider bliver man kun hjemme, hvis man er alvorligt syg. Alligevel blev han fyret kort efter. SIDE 9 HVAD MENER DU? 10 I opgaven skal eleverne vælge mellem flere emner. Her kan det være en ide, at læreren giver alle elever det samme emne, så det efterfølgende kan debatteres i klassen som en afslutning på opgaven. Eleverne skal skrive en kort kommentar til et af de nævnte emner, hvor de argumenterer for deres synspunkt og gør rede for konsekvenserne. Side 7 / 8
Emner: Skal 16-årige have stemmeret? Skal 16-årige kunne få kørekort til bil? Skal våben være tilladt i Danmark? Skal vi have ulve i Danmark? Det kan være en god ide at samle op på opgaven ved at lave et debatforum i klassen, hvor eleverne debatterer det valgte emne ud fra deres indlæg på sitet. Under Vis løsning kan eleverne se disse eksempler på de første linjer i en kommentar til emnet "Skal vi have ulve i Danmark?" 1 Skal vi have ulve i Danmark? Det spørgsmål er blevet flittigt debatteret i diverse medier rundt omkring i landet. Og meningerne er delte. Årsagen til debatten er en enlig ulv set i det vestjyske. Selvfølgelig skal vi da ikke have ulve i Danmark! Hvad skal vi med dem? Talrige indslag i tv og aviser har bragt oplysninger om, hvor megen skade en enkelt ulv har forårsaget hos en fåreavler i Midtjylland. Og hvordan vil det ikke være, hvis der løb mange ulve rundt i den jyske natur? 2 Skal vi have ulve i Danmark? Det spørgsmål er blevet flittigt debatteret i diverse medier rundt omkring i landet. Og meningerne er delte. Årsagen til debatten er en enlig ulv set i det vestjyske. Selvfølgelig skal vi da have ulve i Danmark! Hvorfor skal vi ikke det? Ulven hører naturligt til i den danske og særligt den jyske natur, og de vil berige dyrelivet. Man siger, at ulve er farlige for mennesker, men er det nu også rigtigt? Alt tyder på, at ulve er mere bange for mennesker end omvendt, og en ulv vil hurtigt tage flugten, hvis den får færten af et menneske Side 8 / 8