Havfiskeri i døgndrift

Havfiskeri i døgndrift Dubler og tripler af sej over 10 kg. Sej på 5-7 kg der springer fri af vandet i jagten på småfisk. Stortorsk der sluger en hel 2 kg s sej i en mundfuld. Spjutskallen, Hausen, Niels Petetersen-skallen og alle de andre skaller. Små bidske brosmer der inhalerer alt mindre end den selv. Havfiskeri i den absolut bedste klasse, 24 timer i døgnet. Det var de meldinger der i sommeren 2002 fik mig lokket med på en tur til Røst i Lofoten. Et af de flotte skær langt mod nord Øen Røst er på trods af beskedne 11 kvadratkilometer og 650 indbyggere et livligt ø-samfund. De ernærer sig primært ved fiskeri, og særligt ved eksport af tørfisk til bl.a. Italien og Nigeria. Turen går over Oslo til Bodø, hvorfra man kommer det sidste stykke til Røst i en Dornier 228, hvilket bedst kan beskrives som en trang bus med vinger. I stort set alle fly får man udleveret noget mad, men her bliver der kun sendt en kasse med ørepropper rundt. Som følge af den lille flyvemaskine kom alt vores grej ikke med, hvilket betød at ca. halvdelen af deltagerne manglede essentielle dele bl.a. stænger og pirke. Der var dog nok grej til at alle kunne låne sig frem til et komplet sæt, inden vi ville få det resterende grej dagen efter I lufthavnen på Røst hilste vi alle på Trond Storåker, der var kommet for at hente os. Trond er manden bag Røst Havfiske Camping, der som navnet antyder, primært henvender sig til havfiskere. Trond er en utrolig ildsjæl, og en mand der kan nogle fantastiske historier fra hans hovederhverv som skipper. Trond gav os 2 timer til at pakke ud, hvorefter vi straks skulle ud efter storsejene. Fantastisk at man blot 12 timer efter at have hilst på sidemanden, stod på dørken i en lille jolle, på vej mod havfiskeeventyr. Trond har en række både, han lejer ud til besøgende, ligesom det er muligt at have sin egen båd med. De både vi benyttede var Osan, Spurven og Sjøheim. Osan er den største båd, og indrettet på erhvervsfiskeriet, hvorfor der ikke er lige god plads overalt ved rælingen. Sjøheim og Spurven bruges primært til fiskeri med pirkemaskiner. Der er derfor bedre plads her. Alle bådene er naturligvis indrettet med VHF, ekkolod, gps osv.

Tidevandet er altafgørende for fiskeriet på Røst. Ifølge Trond er fiskeriet bedst i stigende tidevand, så vi sejlede når tidevandet passede. Tidevandsforskellen er noget større på Røst end i Danmark. Forskellen ligger omkring 3 m. Inden den første fisketur nåede vi at hilse på nogle andre danskere der boede på campingpladsen samtidigt med os. Der var et hold fluefiskere der havde taget turen helt til Røst for at fange sej på flue og en småbåd Team Perletand med Lars Nielsen og brødrende Michael og Brian Lorentzen ombord. De kunne alle berette om glimrende fiskeri dagene før vi var ankommet. Grejet til Røst adskiller sig ikke væsentligt fra det der bruges i Danmark. Det skal dog bemærkes at kvalitetsgrej er alfa og omega. Man kommer ikke langt med billigt grej, hvilket et hold svenskere beviste da de knækkede 3 stænger under fight med fisk på én dag. Hjulene bør være af typen med en rigtig god bremse. Fx. Ambassadeur 7000 og større, Shimano TLD, Speedmaster o.l., Penn i forskellige størrelser, Daiwa osv. Af stænger går de fleste an, i klassifikationer fra 12 til 30 pund. Det er ikke nødvendigt med kraftigere stænger, da man som regel kan presse fiskene rigeligt med disse. Får man endelig en kæmpeflynder på, så nytter en 50 punds stang ikke meget. Desuden er fighten sjovere med lette stænger. Linen skulle helt sikkert være flettet, alt andet ville være spild af tid, dels pga. den ret så kraftige tidevandsstrøm der var på pladserne, dels pga. faren for linebrud i forbindelse med storfisk. Som endeagn havde vi medbragt masser af gummishads, alt for mange viste det sig, men det er jo dumt at have for få. Gummishadsne kunne enten fiskes som ophænger, eller monteret på et jighoved. Vi havde til turen fået lavet nogle 200g s jighoveder, hvor vi selv monterede en 12/ 0 Mustad O shaugnessy på. De fungerede helt perfekt til de store shads. En del havde også store wobblere med, f.eks. Rapala Magnum i forskellige størrelser og farver. Endelig havde alle medbragt pirke i forskellige vægtklasser til torskefiskeriet, når tidevandet ikke passede med sejfiskeriet. Det skulle senere vise sig at disse pirke blev meget værdifulde. Der er også gode muligheder for fluefiskerne. Fiskeriet foregår ved at man firer sin synkeline ned i dybet, med et kraftigt forfang og en kæmpe flue. De fluefiskere der boede på campingpladsen samtidigt med os fangede også masser af målersej.

Når Osan sejler ud mod pladserne slæber den de mindre både med et tov, dels for at spare diesel, men også for at undgå at de små både sejler på undersøiske klipper. Første stop var den plads der hedder Hausen, hvor vi skulle fiske lidt torsk, inden vi skulle videre til Spjutskallen og fange sej. Jeg var ude med Sjøheim, sammen med 2 andre. Jeg havde aldrig sejlet en småbåd, så jeg var ret spændt på om de andre var bedre til det end jeg. Vi havde slet ikke styr på GPS-positionerne, så vi sejlede lidt rundt i blinde og fangede lidt torsk, sej, kuller og brosmer. Ingen rigtig store, men det lykkedes mig dog at få en double af sej med en på 9,9 kg der ikke kunne genudsættes, og en anden i samme størrelse der godt kunne svømme væk. Det var ikke det eventyr vi var blevet lovet. Brosmerne var vi blevet advaret imod på forhånd. Der er mange af dem og de hugger livligt på alt der bevæger sig. Man skal dog passe lidt på med dem, da de har en masse små spidse tænder der kan rive en hånd fuldstændig op, hvis man ikke passede på. De kunne dog nemt afkroges med en tang og lidt knofedt. Over VHF-radioen får vi meldingen om at der er landet helleflynder på Osan og kort tid efter kommer Osan sejlende tæt forbi, hvor Paw Mejnertsen stolt fremviser sin flynder på 11,7 kg, taget på en 25 cm shad monteret på et jighoved. Sammenlagt har Osan fået en 10-12 sej over 10 kg, mens Spurven får 6-7 over. Vi har en enkelt. Vi har således ikke været specielt heldige med fiskeriet den første nat, men det skyldes primært manglende erfaring på pladserne. Team Perletand har ligget længere ude, på 170m vand, og fanget 70 målersej den nat. Det skulle senere vise sig at være nøglen til bedre fiskeri at flytte ud på dybere vand. Første nat lå vi inde på 50 m vand. Nattens absolut største oplevelse kommer da vi over VHF-radioen får at vide at der er set 3 målere længere ude. Da Spurven gasser op og sejler derud følger vi efter. Det viser sig ikke at være målere, men i stedet hvaler der er oppe og tage luft ind. Et helt fantastisk scenario udspiller sig de næste 10 minutter, hvor der hele tiden er hvaler oppe og vise halen og blæse lidt luft ud. De fleste står parat med kameraerne og skyder på livet løs, for at få et minde af dette fantastiske syn. Det er fantastisk at stå på en lille båd, der For oven: Forfatteren med sej på 12,8kg på shad Til højre: Nicolai med storsej, også taget på shad

vugger roligt til bølgernes sagte skvulpen, mens en hval blæser luft ud få meter derfra. Alt imens midnatssolen hænger lavt i horisonten, og vender op og ned på dag og nat. Vi er i havn ud på morgenen, og de fleste er godt trætte, da det efterhånden er mange timer siden at vi stod op. Dagen efter går turen først ud Hausen, hvor vi skal fiske torsk, inden tidevandet kommer. Hausen er en knold ikke langt fra Spjutskallen, hvor der gror en masse tang. Tangen står op fra bunden, og gør at man skal være ret opmærksom på bundhug. Tangen er dog forholdsvist sprød, så det er som regel ikke det store problem at rykke pirken fri og fiske videre. På Hausen får jeg min første måler, ikke en sej, men derimod en torsk på 16 kg. At der vitterligt er mange torsk på Hausen understreges af at det ikke er den eneste. Totalt får vi 6 torsk de 3 både tilsammen over 10 kg på Hausen. Udover torskene fanger vi også de obligatoriske brosmer og kullere. Faktisk er der rigtig gode kullere imellem, flere af dem havde størrelsen til en dansk rekord. Brosmerne begynder efterhånden at gå folk på nerverne. Det er ret kedeligt at afkroge et af de små slimede bæster, for blot at kroge endnu en i det efterfølgende dyp. Brosmerne er ikke store. De fleste vejer 1-2,5 kg, med enkelte op mod 5 kg. Da tidevandet begynder at indtræffe sejler vi ud på Spjutskallen, og får gang i et rimeligt fiskeri efter sej. Der er en del 8-9 kg s fisk imellem, men det lykkedes mig dog at fange mine 2 første målersej, med den største på 12,5 kg. Fisketeknikken er ret simpel. Den består i at man sænker jighovedet eller pirken til bunden, og tager et par pirketag i håb om torsk, men heller ikke for mange, så man fanger brosme, og derefter kører op i et jævnt tempo gennem vandet. Selvom vi alle nåede at fange godt med store fisk, så blev man lige overrasket hver gang man stod i sine egne tanker og havstangen pludseligt krøller sammen og klingen banker mod rælingen. Fighten var igang. Nogle gange kunne man være heldig at mærke at en sej var henne og bide lidt i shad en, inden den huggede. Når en sej havde taget agnen galdt det om at holde dem hårdt, dels for at undgå at de gik på bunden og satte sig fast, og dels fordi det var nemmere at genudsætte sej, der ikke var fightet så lang tid. Jeg har ikke i Danmark mødt en fisk der fightede så hårdt som sejen ved Røst gjorde. Jeg fik flækket lidt af mit håndtag på min 12 punds havstang, da linen under fight skar sig ned i neoprenen. Gradvist blev bremsen strammet mere og mere og følelsen af at stå med en stor fisk der trækker line af en næsten blokket Shimano TLD var uforglemmelig. Man skal huske på at vi er nord for polarcirklen, og derfor er der sol hele døgnet. Det betyder at det ikke er klokkeslettet der sætter begrænsninger for fiskeriet, udelukkende tidevandet. Trond var ligeglad med klokken. Han sejlede når vi ville ud og fiske.

Næste tur var med en enkelt småbåd på slæb, og 9 mand på Osan. Vi sejlede igen ud og startede på Hausen, inden turen gik videre til Spjutskallen. Vi fik gang i nogle af de torsk vi havde hørt om, nemlig da Søren lander en flot torsk på 23 kg. Fisken havde hugget på en lille sej monteret på dobbelt krogsæt. Der er ikke mange steder der kan levere et torskefiskeri som Hausen. Stort set hver gang vi var der, var der målertorsk, og størrelsen var helt sikkert også med os. Snittet var over 15 kg. Vi sejlede videre til Spjutskallen og startede på det helt dybe. Vi forsøgte os med tunge pirke på 500 g, for at nå bunden hurtigere, og forhåbentlig fange flere fisk. Det lykkedes fint, da vi for alvor begyndte at fange rigtig mange storsej. Det var dog noget hårdere at spole en 500g s pirk hurtig op gennem vandet i forhold til et jighoved på kun 200g. Jeg er selv godt med denne dag, og får 3 sej over 10 kg og en enkelt torsk på 13 kg, der har hugget i midtvandet over 170 m vand. Det lyder helt vanvittigt, og det er også fantastisk at så store torsk jager småsej sammen med de store sej, helleflyndere og hvad der ellers svømmer rundt af grove fisk derude. Spjutskallen er et klippefremspring, hvor tidevandet presses fra 170m op til 25 m på en kort strækning. Det betyder at tidevandsstrømmen er stærk, op til 4 knob, og storsejens byttedyr, småsej, sild, gopler o.l. presses over dette klippefremspring lige i gabet på de ventende storfisk. Det er dette fænomen, der forekommer hver 12. time, vi udnytter. Næste dag startede med lettere hovedpine for mit vedkommende, men den blev hurtigt kureret da den første målersej krøllede havstangen i bund. De fleste havde nu fundet melodien og på trods af øget kludder som følge af ekstra folk ombord, så fangede de fleste rigtig godt. Det blev ialt til 5 målersej op til 13,7 kg den dag til mig. Størrelsen af sejene skuffede os en smule, da der året før var blevet landet fisk på 16,6 kg og 18,2 kg. Desuden fortalte Trond at de sej vi fangede på omkring 14 kg ville veje 10 kg mere i april måned. Der er helt sikkert basis for rigtig store fisk i den periode. Største sej på turen blev fanget af Paw og vejede 14,8 kg. Det er dog stadig en rigtig flot sej. Som sædvanligt smuttede vi ind på Hausen efter endt sejfiskeri for at hygge os med lidt torskefiskeri. Strømmen var stort set nul, så jeg stillede mig lidt for mig selv i kastesiden og fiskede med en en 250g Eskildpirk og en gul/sort shad som ophænger. I Øverst: Havkat og helleflynder Nederst: Lasse Andersen med stortork

første dyp får jeg en torsk på 9,5 kg, hvilket var en udemærket start. Torskene er ikke helt med os den dag, og de fleste står og hygger sig med småtorsk og de sædvanlige brosmer. Jeg får et godt hug i pirkesiden. Fisken er for det meste rolig, når jeg pumper den op, men der er dog plads til nogle korte hidsige udløb. Vandet er ret klart, så jeg står og spejder efter den hvide bug. Da jeg ser den, undrer jeg mig over hvad pokker det er, men da den ruller en enkelt gang er jeg ikke i tvivl: Flynder! I en blanding af chok og ekstase får jeg fremstammet gaf og flynder, hvorefter Trond kommer flyvende og i et par forsøg gaffer fisken. Det er ikke verdens største helleflynder, men inden turen havde jeg drømt om at fange denne fisk, der for mange står som en ret så eksklusiv havfisk. Den vejer 3,25 kg og jeg er bare jublende lykkelig. Næste tur var en mindre ekspedition. Alle havde nu fanget målersej, og de fleste også målertorsk, så vi drog afsted mod Niels Peterskallen, hvor der havde været fint torskefiskeri sidste år. Pladsen havde dog skuffet i år. Vi fiskede på Niels Peterskallen og nogle af de omlæggende småknolde. Der var desværre ikke de store fisk, der oprindeligt var målet med togtet, men til gengæld var der en hel del flere arter her. Bl.a. fangede vi nogle smålanger, 2 havtasker, 4 havkatte og så en helleflynder mere. På vej i havn kom vil til et fuglefjeld, hvor Trond lovede os at vi kunne se fiskeørne. Ganske rigtigt gik der ikke længe inden vi spottede de første majestætiske ørne svæve højt over fjeldet. Vi forsøgte at få dem til at dykke efter rødfisken, men det lykkedes desværre ikke. Udover ørnene så vi også suler, der styrtdykkede Til venstre: Paw med helleflynder på 11,7 kg For oven: En af de hvaler vi så den første aften.

og den lille pudsige søpapegøje. Måger var der naturligvis også, men hvor der er kuttere med lystfiskere er der også måger. Det må være en naturlov. Vi havde virkelig fisket igennem, og jeg kunne efterhånden mærke det i kroppen. Mine hænder var ikke kønne efter nærkontakt med en del fisketænder. Flere småsår og rifter var der gået betændelse i, nogle lukkede sig ikke, hvilket gjorde det til et sviende oplevelse at stå med en fiskestang i hånden pga. saltet i vandet. Det hjalp heller ikke at jeg havde fået ondt i ryggen, efter et uheldigt fald på Osan. Det betød at jeg dagen efter ikke havde det videre fantastisk. Jeg var svimmel og frøs selv med en heldragt på i 20 graders varme. Efter jeg havde hevet en double af sej på 10 og 11 kg til overfladen lod jeg fisk være fisk og slappede i stedet af. Jeg fik det ærefulde hverv at filme nogle af deltagerne mens de fightede fisk, og føre protokol over de fangede målere. Det var et til tider hektisk arbejde, specielt da det var den bedste dag, med 44 målersej alene ombord på Osan. Efterfølgende ærger man sig over man ikke deltog i dette fiskeri. Tidligt onsdag morgen bliver vi kørt til lufthavnen og den spændende flyvetur til Bodø med den fantastiske flyver, Dornier 228. Trond hilser os alle farvel og håber på et snarligt gensyn. Måske har piloten forbarmet sig over os, eller også er det den sædvanlige flyverute, det var i hvert fald meget symbolsk at det sidste vi ser til Røst netop er den plads der har givet os så mange oplevelser, nemlig Spjutskallen. Alle mine forventninger blev indfriet til fulde, ligesom at det er mit indtryk at langt de fleste havde en tur de sent vil glemme. Røst var virkelig det eldorado vi var blevet lovet på forhånd, selvom vores fangster ikke står mål med det andre har fanget deroppe. Vi var godt tilfredse alligevel. Ialt har vi fanget 210 fisk over 10 kg til 13 mand på 6 dages fiskeri. Fiskene er fordelt således: 177 sej over 10 kg, op til 14,8 kg 32 torsk over 10 kg, op til 23 kg 1 helleflynder på 11,7 kg.